Da Formel 1 feltet den 6. marts 2005 kørte de første meter i denne sæson var det ikke bare en almindelig start på sæsonen. Det var samtidig 10. gang, at sæsonen startede i Melbourne, Australien. Siden 1986 havde sæsonen ellers sluttet på de australske gader i Adelaide, men da det i 1995 blev officielt, at det australske Grand Prix ville flytte skueplads i 1996 blev det samtidig enden på en epoke i de australske gader i Adelaide og begyndelsen på en ny.
Afslutningsløbet i 1995 i Adelaide blev præget af en svær og voldsom ulykke, som satte en sort skygge over løbet. Mika Hakkinen forulykkede med voldsom hastighed og blev fragtet på hospitalet. Selve løbet endte med en sejr til Damon Hill, der kørte først over målstregen i det allersidste løb på de australske gader. Michael Schumacher kunne have taget sæsonens 10. sejr (en ny rekord for antal sejre på en sæson dengang), hvis han havde gennemført løbet, og en ung skotte ved navn David Coulthard kørte sit sidste løb for Williams-Renault, Hans løb endte på vej i pit, da David Coulthard gled ind i metalrækværket på vej i pit.
Mika Hakkinens uheld satte en sort skygge over det sidste løb i Adelaide. Bemærk det flade bagdæk
Det første løb i Melbourne
Efter sæsonen i 1995 viste Eurosport en masse optaktsudsendelser inden sæsonstarten 1996. Her havde de specielt fokus på opbygningen af banen i Albert Park. Der blev vist en computersimulation af en baneomgang på banen, der blev vist klip fra opbygningen af banen. Eksperter blev spurgt om deres forventninger til banen og hvilke kørere, der var favoritter til den første sejr på banen.
Der var op til sæsonstarten flere markante kørerskift i Formel 1 feltet. En ung Indycar-mester og regerende Indianapolis 500 mester fra Canada, Jacques Villenueve debuterede for Williams-Renault, hvor han skulle køre side om side med Damon Hill. Hos Ferrari var de to tidligere kørere Jean Alesi og Gerhard Berger stoppet. De var begge rykket til Benetton-Renault teamet. Michael Schumacher kom til gengæld fra Benetton til Ferrari og han fik selskab af Eddie Irvine, der kom fra Jordan teamet.
Johnny Herbert skiftede fra Benetton til Sauber og Martin Brundle rykkede fra Ligier til Jordan, hvor han overtog Eddie Irvines plads. En af sæsonens nye kørere var den lille romerkriger Giancarlo Fisichella, der debuterede for Minardi teamet.
Michael Schumacher startede 1996 hos Ferrari
Løbet i 1996
Kvalifikationen til det første løb på Albert Park bød på to store overraskelser. Jacques Villenueve kvalificerede sig på pole position foran sin langt mere erfarne holdkammerat Damon Hill, og Eddie Irvine kvalificerede sin Ferrari foran Michael Schumacher. Dermed var der lagt op til et lidt anderledes løb, hvor favoritterne ikke var de hurtigste. Mika Hakkinen kvalificerede sig på plads 5 i hans første løb siden ulykken i Adelaide få måneder tidligere.
Løbet var ikke mange sekunder gammelt før det røde flag blev viftet over banen. Martin Brundle, der startede fra plads 19 kørte op bag de forankørende biler og vendte rundt i luften. Efter et hurtigt check-up af banens læge fik Martin Brundle lov til at starte løbet fra pit lanen i Jordans reservebil.
Da løbet genstartes tager Jacques Villenueve teten og lægger sig i spidsen. Han efterfølges af Damon Hill, Eddie Irvine og Michael Schumacher og resten af feltet. Martin Brundle påkører Pedro Diniz og udgår på den første omgang.
Michael Schumacher passerer Eddie Irvine i det første sving på anden omgang og sætter jagten ind på de to Williams kørere. Jean Alesi der startede på plads seks udgår på omgang ni efter et mislykket overhalingsforsøg på Eddie Irvine. David Coulthard udgår med et defekt speederkabel. Jacques Villenueve er den første Williams kører, der går i pit. Damon Hill kører i pit to omgange senere og han kommer på banen lige foran Jacques Villenueve. Jacques Villenueve lægger dog pres på Damon Hill og kommer forbi ham senere på omgangen. Michael Schumacher udgår fra løbet med defekte bremser.
Jacques Villenueve´s afkørsel, der kostede sejren
Damon Hill lader dog ikke Jacques Villenueve stikke af og lægger pres på debutanten. Om det skyldes Damon Hill´s pres eller om det var en almindelig kørefejl skal være usagt, men Jacques Villenueve kører en tur igennem presset i det første sving, Kort efter får Jacques Villenueve besked om at tage det roligt. Olietrykket i hans Renault motor er faldende, og Jacques Villenueve kører sikkert andenpladsen hjem.
Damon Hill tager det første ternede flag i Melbourne. Jacques Villenueve misser chancen for at blive den første debutant i årtier, der vinder sit debutløb, mens Eddie Irvine kører sin Ferrari ind på plads 3. En tangering af Eddie Irvines daværende bedste resultat. Plads 3 i Canadas Grand Prix 1995.
Michael Schumacher udgik, men det gjorde han ikke året efter i 1997.
Melbourne 1997
Hvor løbet i 1996 bød på mange større kørerrokeringer og få nye navne, så bød 1997 på flere kørerskift og et par store navne kom ind i Formel 1. Mest nævneværdigt var Damon Hills skifte fra det VM-vindende Williams-Renault team til det lille Tom Walkinshaw team Arrows-Yamaha. Jordan præsenterede to nye kørere. Giancarlo Fisichella skiftede fra Minardi til Jordan, og Ralf Schumacher kom efter et år i Japan, hvor han vandt Formel Nippon mesterskabet til Jordan teamet. Den tyske Formel 3 mester Jarno Trulli debuterede for Minardi og Heinz-Harald Frentzen skiftede fra Sauber til Williams-Renault. Jackie og Paul Stewart startede Stewart-Ford og de præsenterede den desillusionerede Rubens Barrichello og vores egen Jan Magnussen som nye kørere.
En drømmechance for Jan Magnussen, der uden problemer burde sætte Rubens Barrichello på plads. Vi ved alle, at sådan skulle det ikke gå, men dengang var Jan Magnussen stadig det største talent i Formel 1 siden Ayrton Senna. Hos McLaren var der sket en udskiftning af hovedsponsoren. Philip Morris opgav deres sponsorat hos McLaren efter tre magre år, og tyske Reetsma (dette navn skal checkes) ankom i stedet med deres West sponsorat. West var på det tidspunkt bedst kendt som hovedsponsor for John Nielsen og Thomas Bscher´s McLaren F1 GTR som de deltog i BPR GT mesterskabet med. Ron Dennis udskrev en konkurrence, hvor man kunne komme med sit bud på, hvordan den nye McLaren skulle se ud. Resultatet blev fremvist under stor mediebevågenhed, og David Coulthard og Mika Hakkinen fik hjælp til at trække dækket af den nye sølvpil af de fem Spice Girls, der gav lidt ekstra glamour under præsentationen.
Damon Hill skiftede fra Williams til Arrows
Løbet 1997
Lige som året før var Jacques Villenueve på pole-position, og den skulle gerne omsættes til en sejr i sæsonåbneren. Det blev dog ikke til mere end et par hundrede meter før Jacques Villenueve´s løb var overstået. Eddie Irvine fik en god start, men forbremsede sig ind i det første sving, hvor han ramte Jacques Villenueve og Johnny Herbert fra Sauber, der begge udgik i det første sving. Eddie Irvine kom dog videre på banen, men udgik med et defekt hjulophæng og punkterede dæk senere på omgangen. Ralf Schumacher udgik også på første omgang, men det gik da langt bedre end for verdensmesteren fra 1996; Damon Hill der udgik allerede på opvarmningsomgangen.
Jacques Villenueve og Johnny Herbert udgik i første sving
Det betød, at Heinz-Harald Frentzen lå i spidsen af feltet efter den første omgang. Han blev efterfulgt af David Coulthard i West-McLaren-Mercedes raceren og Michael Schumacher i sin Ferrari. De tre trak fra de andre kørere på banen, og da Heinz-Harald Frentzen som den første af de førende gik i pit blev David Coulthard ny mand i spidsen. Den holdt han indtil hans eget pit stop, hvor det igen var Heinz-Harld Frentzen der overtog føringen. Michael Schumacher lå og skyggede David Coulthard, og da Heinz-Harald Frentzen havde haft sit andet pit stop var top tre David Coulthard, Michael Schumacher og Heinz-Harald Frentzen.
En drømmestart på sæsonen og der var spænding til det sidste i løbet. Giancarlo Fisichella, Jean Alesi og Jan Magnussen udgik alle midt i løbet. Michael Schumacher havde planlagt kun at have et enkelt pit stop i løbet, og da han kom i pit for anden gang var Ferrari mekanikerne ikke rigtig klar til tyskeren. Dermed var Michael Schumachers chancer for at vinde minimale, men plads 3 så sikker ud. Kun sort uheld kunne forhindre podieplaceringen. Sort uheld ramte i stedet Heinz-Harald Frentzen, der med få omgange tilbage spandt af banen med låste dæk. Et defekt gearskifte havde blokeret bagdækkene på Williams raceren, og det der lignede en drømmedebut for Williams endte med sand i maskineriet.
David Coulthard vandt foran Michael Schumacher
Derfor var det ikke noget problem for David Coulthard at køre sin første McLaren sejr hjem. En sejr som han selv udtalte var bedre end hans første sejr i Portugal to år tidligere. Michael Schumacher endte på plads 2, mens Mika Hakkinen i den anden McLaren tog den sidste plads på podiet. Et drømmeresultat for McLaren, der fik den første sejr siden Ayrton Sennas sejr på Adelaides gader i 1993. Det var samtidig den første sejr til Mercedes efter deres comeback, og det må være med en bitter smag i munden at Philip Morris erfarede, at McLarens første løb uden Marlboro opbakning endte med sejr.
Melbourne 1998
Som sæsonens første løb er Melbourne stedet, hvor de nye kørere får deres ilddåb hos Cirkus Bernie. Kørerskift, sponsorskift og regelændringer for første gang bliver set. Som dansker kunne man sætte sin lid til, at Stewart-Ford teamet havde fået lidt mere styr på deres bil, så Jan Magnussen kunne begynde at vise, hvorfor han var den næste Ayrton Senna. Hos Benetton-Playlife teamet var de to rutinerede kørere Gerhard Berger og Jean Alesi skiftet ud med Giancarlo Fisichella og Alexander Wurz. Gerhard Berger havde valgt at skifte jobbet som løbskører ud med en stilling hos BMW motorsportsafdeling, hvor han kom til at arbejde sammen med Tom Kristensen omkring BMW´s Le Mans indsats i 1998.
Årets kørerfelt med Jan Magnussen
Giancarlo Fisichella måtte igennem en retssag før han kunne bekræftes som Benetton kører. Det var Eddie Jordan, der oplevede et deja vu magen til det i 1991, hvor Michael Schumacher debuterede for hans nystartede 7-up Jordan-Ford team for to uger senere at sidde hos Benetton. Jean Alesi skiftede fra Benetton til Sauber, mens Eddie Jordan gjorde et scoop, da han fik 1996 verdensmesteren Damon Hill med i teamet ved siden af Ralf Schumacher. Hos Williams lavede man et mindre sponsorskifte, da Rothmans valgte at eksponere Winfield og et større farveskifte, da den tidligere hovedbemaling blå og hvis blev til rød med lidt hvidt.
Løbet i 1998
McLaren startede 1998 med stil. Med begge biler i forreste startrække var det kun en intern misforståelse i løbet, der kunne sætte en stopper for dette. Dog sørgede en aftale mellem de to kørere for, at man ved en fejl i pitten ikke straffede den førende kører. Så da Mika Hakkinen blev kaldt ind i pitten i den sidste del af løbet til et uforudset pit stop, så var David Coulthard ikke bleg for at lade Mika Hakkinen passere ham bevidst for som han sagde under den efterfølgende pressekonference, så havde Mika og ham lavet en aftale allerede før løbet.
Mika Hakkinen og David Coulthard tog de to første pladser
Michael Schumacher udgik tidligt i løbet med en defekt motor, og Jan Magnussens chancer i løbet sluttede også tidligt, da Ralf Schumacher og Jan ikke kunne komme igennem det samme sving på samme tid. McLarens dominans var så stor, at hele feltet inklusiv Heinz-Harald Frentzen på 3. pladsen blev sat en omgang tilbage.
Sejren i Melbourne var imponerende på flere måder. Det var Bridgestones første sejr i Formel 1, og det med McLaren der i perioden mellem 1997 og 1998 skiftede fra Goodyear til Bridgestone. Efter løbet blev der stillet spørgsmålstegn ved McLarens dominans og i ugerne efter fik McLaren bandlyst deres revolutionerende 2. bremsepedal, der kunne nøjes med at bremse på bagdækkene. (den skal jeg lige have checket op på.) Teamordrer blev også direkte forbudt efter løbet, da det kom frem, at det var en aftale de to kørere havde lavet før løbet. Ikke fordi David Coulthard havde gjort noget direkte forkert. Han overholdt jo bare en aftale mellem de to kørere, men fordi teamordren gjorde, at sporten blev sat i miskredit, da resultatet var ”fixet”.
Melbourne 1999
Også i 1999 fik vi nogle markante kørerskift. Alessandro Zanardi kom som dobbelt regende CART mester til Williams, og med sig fik han Ralf Schumacher, der efter råd fra storebror forlod Jordan. Noget som Eddie Jordan ikke var tilfreds med. Heinz-Harald Frentzen fik heller ikke fornyet sin kontrakt med Williams, og han endte op hos Jordan i årets nok heldigste kørerskifte. ”Vi vil vinde vores første løb” sagde en kåd Craig Pollock, da han i 1998 annoncerede, at købet af det gamle hæderkronede Tyrrell og konverteringen til British American Racing (BAR i daglig tale) skulle fejres med en sejr. Selvfølgelig gik det ikke sådan, men Craig Pollock forstod at skabe opmærksomhed omkring sit team. Derfor anmodede han FIA om tilladelse til at køre med to forskellige sponsorbemalinger på sine biler, så Jacques Villenueve kørte med Lucky Stike og Riccardo Zonta kørte med 555. Anmodningen blev afvist og i stedet dukkede op med den sjoveste bemaling set i Formel 1 i mange år. Bilen var simpelthen malet med den ene sponsor på den ene side og den anden sponsor på den anden side. Snedigt opdelt af en lynlås, og selv om det måske ikke var årets smukkeste bil, så løb bilen med de fleste bemærkninger.
Alex Zanardi vendte tilbage til Formel 1
Jan Magnussens Formel 1 eventyr var også slut i 1999, og det blev derfor ikke til alle gode gange tre. Ikke at det gjorde Jan Magnussen så meget for i sæsonåbneren brændte Johnny Herberts Stewart-Ford og Rubens Barrichellos bil begge af på startgridden. Pinligt for Stewart, der satte Rubens Barrichello tilbage på banen i reservebilen. Noget som skulle vise sig at være klogt gjort, da løbet først gik i gang.
Den specialbemalede BAR racer
Løbet i 1999
Efter den første start blev afbrudt af de to rygende Stewart-Ford racere var det Michael Schumacher og Jean Alesi som havde problemer i denne anden start. Michael Schumacher stallede på gridden og måtte starte bagerst, mens Jean Alesi slet ikke kom af sted i hans Prost-racer. ”Vi vil vinde vores første løb” sagde BAR før starten af sæsonen, og selv om det ikke blev til en sejr i debutløbet, så tog Jacques Villenueve årets første start. Fra plads 11 til plads 6 på få hundrede meter. Damon Hill udgik tidligt, da han blev påkørt af Jarno Trulli i Prost-raceren.
Gearproblemer sendte David Couthard tidligt ud af løbet, mens Jacques Villenueve udgik med en svært skadet BAR, da bagvingen knækkede af på baglangsiden. 1999 var året, hvor flere teams blev beskyldt for at køre med fleksible vinger. Villenueves afkørsel sendte sikkerhedsbilen på banen.
Da sikkerhedsbilen kører i pit og løbet bliver givet frit er Mika Hakkinen meget lang tid om at accelerere, så da han passer målstregen og løbet bliver givet frit igen blæser Eddie Irvine, Heinz-Harald Frentzen og Ralf Schumacher forbi. Mikas løb er ovre. Det samme er Alex Zanardi der forsøger at holde sin Williams på banen, da det ene dæk kommer ud i græsset. Sikkerhedsbilen kommer igen på banen, og da løbet igen bliver givet frit er det med Eddie Irvine i front. Her bliver han i resten af løbet med Heinz-Harald Frentzen og Ralf Schumacher på de efterfølgende pladser. Alexander Wurz gennemfører til gengæld ikke løbet. Et defekt hjulophæng sender hans Benetton ud i et 360 graders højfartsspin, og han udgår senere på den samme omgang.
Rubens Barrichello havde et spændende løb. Efter at være stoppet på gridden med en defekt Ford motor starter han løbet i Stewarts eneste reservebil, og siden hen kører han et drømmeløb. Et af den slags man næsten kun drømmer om. På trods af en stop & go straf ender han på plads fem i sæsonens første løb. Eddie Irvine er jublende lykkelig, og den hurtigt talende brite er næsten mundlam, da han under pressekonferencen forsøger at takke alle de mennesker, der har betydet noget for ham og hans karriere. Pedro de la Rosa debuterede for Arrows og han sluttede debuten af med karrierens første point.
Eddie Irvine fik endelig sin sejr
I de første fire løb har der været fire forskellige vindere fra tre forskellige teams. Endnu mangler navnet Michael Schumacher at stå øverst på podiet, og efter ni løb i Australien (de første fem i Adelaide) har Michael Schumacher stadig ikke vundet.
Men det kom han i 2000.
Melbourne 2000
En ny sæson og nye kørerskift. Alex Zanardi blev sendt på tidlig pension af Patrick Head og Frank Williams, og det gav anledning til en længere pre-season duel mellem stjernefrøen Jenson Button, der kom frisk fra det britiske F3 mesterskab uden nævneværdige resultater og Bruno Junqeira, der var Williams officielle testkører om den ledige plads. Det endte med at Jenson Button blev præsenteret ved siden af Ralf Schumacher til teampræsentationen, men han fik kun lovning på et år i teamet. I 2001 skulle Juan Montoya overtage sædet, men han kom under Williams teamets vinger de kommende år. Det var den mest nævneværdige begivenhed op til sæsonstarten år 2000. En anden var Mika Salo, der efter nogle flotte løb som stand-in for BAR og specielt Ferrari sikrede ham et år hos Sauber, hvor han blev holdkammerat med Pedro Diniz. Rubens Barrichello rykkede fra Stewart-Ford til Ferrari, mens Eddie Irvine sagde farvel til andenkørerrollen hos Ferrari og goddag til førstekørerrollen hos Jaguar, der havde opkøbt Stewart-Ford teamet. Johnny Herbert fortsatte sin Stewart kontrakt hos Jaguar. Damon Hill valgte efter en skuffende 1999 sæson at sige farvel til Formel 1, og han blev afløst af Jarno Trulli hos Jordan. Den regerende F3000 mester Nick Heidfeld debuterede for Alain Prosts team,
Årets varmeste navn Jenson Button
Løbet i 2000
Som sædvanlig fristes man til at sige var det med de to McLaren kørere, der startede fra forreste række foran de to Ferrari og de to Jordan biler. Da starten gik faldt Rubens Barrichello tilbage til plads 5. Jaguars Formel 1 debut endte for Johnny Herbert allerede efter en omgang, da et koblingsproblem stoppede hans fremfærd i løbet. Pedro de la Rosa udgår efter et sammenstød med muren, da hans hjulophæng står af, mens Eddie Irvine udgår, da han spinner af banen i et forsøg på at undgå vragdelene fra Pedro de la Rosas Arrows. Sikkerhedsbilen kommer på banen, så man kan få ryddet op i de mange vragdele. David Coulthard udgår med en defekt motor, og Michael Schumacher er nu oppe på plads 2. Det varer dog ikke længe før Mika Hakkinens Mercedes-motor også står af i røg og damp. Jarno Trullis motor står også af, mens Heinz-Harald Frentzen udgår med et gearproblem. Med fri bane foran Rubens Barrichello kommer der godt gang i hans F2000 racer og han kører op og passerer Michael Schumacher på omgang 45. Føringen er dog kortvarig, da han går i pit, mens Michael Schumacher holder sig på banen.
Endelig fik Michael Schumacher sin sejr
Løbet slutter med Michael Schumacher som sejrsherre for første gang i Australien. Rubens Barrichello kroner Ferrari debuten med en andenplads, mens Ralf Schumacher tager årets første podieplads for Williams, der kørte med BMW motorer for første gang. For debutanten Jenson Button sluttede løbet med damp fra BMW motoren, men han var meget glad for debuten.
De første fem år
De første fem løb på Albert Park har budt på masser af spændende race, og imponerende nok med fem forskellige vindere fra tre forskellige teams. Jacques Villenueve var ved at skabe sensation, da han førte store dele af løbet i 1996. David Coulthard bragte McLaren tilbage til toppen af podiet i 1997, og Mika Hakkinen fik sejren forærende i 1998, da McLaren kørte med et hemmeligt våben, der senere blev forbudt. 1999 bød på Eddie Irvines første sejr i Formel 1 og først i 2000 blev det Michael Schumachers tur til at stå øverst.
Fansene i Melbourne er altid glade
I næste udgave af F1journal.com kigger vi nærmere på de sidste fem år i del 2 af det første årti i Melbourne. På gensyn.
Michael Ewert
