SAN MARINOS GRAND PRIX SET I BAKSPEJLET

Løbet der blev afviklet på den italienske asfalt søndag d. 24. april 2005 vil gå over i historien. Ikke for løbets udfald, men for de 12 omgange der lagde op til det ternede flag. Da Michael Schumacher kom ud af pitten efter sidste stop havde han halet Buttons og Alonsos forspring ind, og kunne derefter ligge sig oppe i gearkassen på den spanske raket, og afvente dennes fodfejl og storme forbi. En duel mellem mesteren og lærlingen. En duel vi ikke fik i 1994 på selv samme bane. Da var der også lagt op til den helt store dyst. Da var det Michael Schumacher der var lærling. Ayrton Senna da Silva var mesteren. Desværre blev mesteren til martyr da han fandt sit endeligt i Tamburello-kurven, og lærlingen kunne uhindret tage det ternede flag.

Sådan gik det ikke anno 2005. Her måtte lærlingen kæmpe alt hvad han havde lært for at holde den iskolde tysker bag sig. Fernando Alonso havde løbet i sin hule hånd da Kimi Räikkönen udgik, men Michael Schumacher nægtede at lade en startplacering som nummer 13 ødelægge humøret, og sled og slæbte sig op gennem feltet. Da han havde frit løb satte han igen en tyk streg under hvorfor han er syvdobbelt verdensmester. Han rev de afgørende omgangstider ud af ærmet som skidt fra en spædekalv, og adskillige kørere, deriblandt Button, måtte overgive sig uden nævneværdig kamp i mesterens soloridt op gennem feltet. Én mand nægtede dog at hejse det hvide flag, holdt på og trak sig sejrrigt ud af duellen mod mesteren. Det var lærlingen Fernando Alonso. Den unge spanier der endelig har bilen til at vise sit talent, udøve det og måske ved sæsonens afslutning få sin eksamen ved at levere svendestykket; verdensmesterskabet.

Weekenden i San Marino vil blive husket for én ting: 12 historiske omgange. 12 omgange hvor Michael Schumacher i sin F2005 lå som en skygge over unge Fernando Alonso, konstant pressende for at finde et hul der ikke eksisterer på Imola banen. Men Alonso holdt hovedet koldt, affejede den psykologiske krigsføring fra den nådesløse mester og kunne pege tre fingre op af cockpittet da det ternede flag faldt. 3 i træk. 3 sejre til lærlingen! Tronen vakler under mesteren…

FREDAGENS FRI TRÆNING

Fredagen er notorisk testkørernes udstillingsvindue, og de gør da også hvad de kan for at sælge sig selv. Spanske Pedro de la Rosa gjorde hvad han kunne for at overbevise McLaren, og omverdenen, om at de ikke havde behøvet ombygge MP4-20 til Wurz, da han er hurtigere. Det var han i fredagens fri træning hvor han satte hurtigste tid i begge træninger. Men han har så heller ikke en bil der skal holde to weekender i træk.

Hverken Wurz, de la Rosa eller Schumachers fans savner Montoya – ©Schlegelmilch Photography

Faktisk var fredagen ganske kedelig. Der skete ikke ret meget, udover vi fik set BAR-Hondas potentiale. Det havde luret efter vi havde set imponerende tider fra Button på testbanerne op til løbsweekenden, og selv samme Button leverede varen ved at være markant bedre end i de tre foregående løb. Fredagen var første bevis på, at Brackley-holdet ikke har opgivet håbet om at forsvare andenpladsen i konstruktørernes mesterskab.

LØRDAGENS OG SØNDAGENS KVALIFIKATION

Under første kvalifikation blev det en tæt duel mellem McLarens Kimi Räikkönen og Renaults Fernando Alonso. Finnen der trak det længste strå med 0,003 sek. over spanieren, mens Ferraris Michael Schumacher i sin F2005 viste, at deres opslidende testregime er ved at give pote. Feltet er mere spredt end nogensinde før, og de syv hurtigste biler kom fra hvert sit hold. En god tendens, der dog ikke holdt helt til søndagens anden kvalifikation, hvor der blev sat nogle ting på plads!

Kvalifikationen tilhørte ene og alene West McLaren-Mercedes’ Kimi Räikkönen – © Schlegelmilch Photography

Søndag formiddag satte Kimi Räikkönen trumf på, og kørte overlegent sin MP4-20 på pole. Selvom McLaren ikke havde nævneværdige opgraderinger med til Imola, formåede finnen alligevel at sætte både Renault og Ferrari på plads! Räikkönen var således hele 0,561 sek. foran Alonso. Michael Schumacher nåede også at sætte det hele over styr, da han bremsede for sent ned i den sidste sektor, hvorfor han måtte en tur udenfor banen før han kunne få sin F2005 på rette spor igen. Da var al håb om en startplacering i front ude, og han måtte tage til takke med en plads som nummer 13 da starten gik. Mere spændende var det, at Button formåede at holde momentet fra lørdag og starter således lige bag Räikkönen og Alonso.

SØNDAGENS GRAND PRIX

De røde lys gik ud og Kimi Räikkönen fik en ren start, mens Alonso, Button, Trulli og Webber bag ham sloges om de resterende placeringer. Feltet kom uden drama gennem den første omgang, hvor der var nogle ganske få rokeringer i forhold til startplaceringerne. Trulli avancerede en enkelt placering, ligesom Michael Schumacher delvist fik sig kæmpet frem for kort tid efter at tabe momentet igen. Det ændrede sig dog senere.

Räikkönen, Alonso og Button var hurtigst ude af starthullerne – © Schlegelmilch Photography

Oppe i front var der dog ingen tvivl. Kimi Räikkönen havde fået det rigtige ben ud af sengen og forsvandt hurtigt ud af horisonten, så hverken Button eller Alonso kunne se ham. Lykken varede dog kort, for den kronisk uheldige racerkører måtte igen se sine anstrengelser ligegyldige. Den venstre drivaksel gik i stykker, og hvis ikke man kan overføre kraften fra motoren til dækkene, er alverdens talent ligegyldig. Finnen udgik fra en klar føring, og hvad der lignede en sikker sejr.

I stedet kunne han fra pitten se hvordan Fernando Alonso derefter overtog styringen af San Marinos Grand Prix. Han udbyggede sit forspring til Button, mens de andre var fanget bag Trullis Toyota. Räikkönen var dog ikke den eneste der måtte udgå. Rubens Barrichello led samme tort da noget elektrisk styretøj i hans F2005 gik i stykker, og så var løbet slut for brasilianeren.

Kimi Räikkönen udgik fra en klar føring i San Marinos Grand Prix – © Schlegelmilch Photography

Alonso førte løbet frem til første pit-stop runde, hvor rokeringerne begyndte tage form. For kun Takuma Sato formåede at overhale på banen, da han i en klassemanøvre fik bugt med Williams’ Mark Webber. Her kom flere kørere også forbi Trulli, deriblandt Alexander Wurz og Takuma Sato.

Alt imens var Michael Schumacher godt i gang med at kæmpe sig op gennem feltet. Da de foranliggende kører gik i pit fik han frit løb, og så satte han en serie hurtige omgangstider ind på kontoen, og da han kom ud efter sit eget pitstop gav det pote. Han var ude foran alle de andre, på nær Button og Alonso, og havde frit løb til at fortsætte sit soloridt op til de to frontløbere.

I anden pit-runde gik Alonso tidligt ind, og det gjorde det nemmere for Schumacher at indhente ham. Button fik sit endeligt da tyskeren nåede ham da de begge skulle forbi en intern Williams-duel mellem Heidfeld og Webber. Button mistede moment i et splitsekund i Variante Alta, og så slog Schumacher til og gik forbi. Derefter kørte han igen en serie hurtige tider ud af ærmet, og lukkede effektivt hullet op til Alonso der ellers havde været over 30 sekunder!

Michael Schumacher fik lukket hullet op til Alonso så det blev spændende til sidst – ©Schlegelmilch Photography

Da han gik i pit med 13 omgange igen skulle han således ikke have nær så meget brændstof på som Alonso skulle tidligere. Stoppet var derfor kort, og han kom ud lige bag Alonso. Resten af løbet var en uhyggelig intens duel, hvor Schumacher nådesløst lå og pressede Alonso, der op indtil da havde haft et let løb uden pres bagfra. Alonso holdt dog hovedet koldt, og selvom både han og Michael Schumacher tydeligvis havde farten til at gå forbi Red Bull debutanten Vitantonio Liuzzi, valgte Alonso klogt ikke at køre derop. For han var blevet informeret om hvordan Schumacher ”ordnede” Button i samme situation.

I stedet kørte Alonso strategisk klogt, og hans nydelige defensiv gav det afkast han forventede; sejren. Michael Schumacher var tydeligvis hurtigere på dagen, men en regulær kørerfejl i kvalifikationen gjorde, at hans fordel blev kylet ud af vinduet, hvorfor Alonso fortjent kunne hive sin tredje sejr i træk hjem på Autodromo Enzo e Dino Ferraris asfalt. Lærlingen havde sat mesteren på plads. Men mesteren gav samtidig lærlingen en tydelig indikator af, at han bestemt ikke er afskrevet endnu. Herfra bliver det kun tættere, selvom det virker helt utænkeligt, eftersom Schumacher sluttede sølle 0,215 sek. efter Alonso.

Podiet efter San Marinos Grand Prix anno 2005. Alonso holdt Schumi stangen! – © Schlegelmilch Photography

Bag dem krydsede Button stregen til sin første podieplacering i år til ham og BAR-Honda. Alexander Wurz viste også sit værd for McLaren, da han hentede en fortjent fjerdeplads hjem efter en disciplineret indsats, selvom hans løbserfaring er minimal efter adskillige år udelukkende som testkører. Sato hentede en fin femteplads, mens den udskældte Jacques Villeneuve for en stund har lukket munden på kritikerne med en fin sjetteplads. De sidste point gik til Toyota kørerne, selvom der ved redaktionens afslutning ligger en sag omkring Ralfs ottendeplads hos løbsledelsen og FIA. En straf givet til Ralf for en hændelse under løbet med landsmanden Nick Heidfeld, da de ifølge løbsledelsen lå for tæt i pitten, og det menes at være Ralfs skyld. Toyota har dog appelleret denne 25-sekunders straf, da det netop vil være Heidfeld der på niendepladsen således vil arve det ene point.

Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com