For et par måneder siden anmeldte jeg Gran Turismo 4. Dengang var jeg meget glad for spillet, og det er jeg sådan set stadigvæk. Gran Turismo 4 er et rigtigt godt spil med masser af spændende baner og et hidtil uset antal biler til at fordrive timerne med.

Alligevel føles det lidt tamt, når man netop har spillet Forza Motorsport til Xbox. Spillet som Microsoft kaldte bedre end Gran Turismo lever i mange tilfælde op til dette. Det er der flere grunde til. Forza Motorsport byder på den skadesmodellering som Gran Turismo mangler. Spillet byder på bilmærker som Ferrari og Porsche og mulighed for at køre i biler som for eksempel Ferrari 333SP, Ferrari Enzo og Porsche Carrera GT for at nævne nogle af de biler, som ikke findes i Gran Turismo universet.

Forza Motorsport og Gran Turismo 4 er på mange måder ens opbygget. Begge spil er centreret omkring et karriereforløb, hvor man starter med en sum penge til at købe og opgradere sin bil og ellers score penge til nyere og bedre biler. Der findes i begge spil biler fra mange forskellige lande som man kan købe og opgradere. Der er en del turneringer i begge spil, som skal besejres, og belønningen er som regel nye biler og åbningen af nye baner. På det område ligner spillene hinanden. Det samme gør opdateringsmulighederne i spillet. Bilerne kan tunes og udbygges på mange områder, og igen minder mulighederne om hinanden. Alligevel er det noget helt andet, som har gjort, at jeg ikke har spillet Gran Turismo 4 de sidste par måneder.


En TVR racer i New Yorks gader – Bemærk Toys ’r’ Us neonreklamen i baggrunden © www.xbox.com

Hvad gør Forza Motorsport bedre

Det der gør Forza Motorsport til en mere tilfredsstillende oplevelse end Gran Turismo 4 skyldes en udbygning af de ting, som oprindeligt gjorde Gran Turismo til et fantastisk spil. Her har tingene bare fået mere betydning.

For eksempel den omtalte skadesmodellering som påvirker ens kørsel på banerne. Kører man for eksempel ind i en mur ved høj fart tager bilen skade og trækker for eksempel konstant til højre, så man hele tiden skal korrigere sin kørsel. Motoren tager også skader, og det kan mærkes, når man kører, at bilen er længere tid om at accelerere. Dette er et af de områder, hvor Forza Motorsport trækker fra Gran Turismo.

Et andet område hvor Forza Motorsport trækker fra er antallet af deltagere i løbene. I Forza Motorsport er der syv modstandere plus dine egne evner på banen. I Gran Turismo 4 er der kun fem modstandere på banen. Der hvor Forza Motorsport rigtig trækker fra er kørernes kunstige intelligens, og det bedre forhold mellem bilernes styrker og svagheder. Hvor man i Gran Turismo 4 kan dominere et løb og for eksempel stille op i en Le Mans racer mod almindelige personbiler, så sørger Forza Motorsport for, at man stiller op i et jævnbyrdigt felt. Computerkørernes AI er også bedre end den tilsvarende i Gran Turismo 4. Grunden til dette er, at kørerne har hver deres kørestil. Kørerne virker mere menneskelige. De begår fejl, de overhaler modstanderne, de skubber på, de er aggressive og de tager hævn. Kører man aggressivt og påkører modstanderne, så kan de også finde på at skubbe lidt ekstra til dig, hvilket er specielt irriterende fordi bilerne er så ens, at man ikke bare kører fem sekunder hurtigere end de andre på en omgang.


En Ferrari på jagt på Road Atlanta © www.xbox.com

Jeg har nævnt, at der er flere baner i Gran Turismo 4 end Forza Motorsport. Gran Turismo 4´s absolutte trumfbaner er de to Le Mans baner, Nordschleife og rallybanerne. De andre baner i Gran Turismo 4 er gode og spændende, og jeg har brugt mange timer på at køre på mange af disse baner. Forza Motorsport har sine egne baner. Fælles for begge spil er Nordscheife og Laguna Seca banen. New York eksisterer i begge spil, men i forskellig layouts. Når jeg sammenligner mine tider på Laguna Seca i ”ens” biler, så er der ikke den store forskel i tiderne, så her har programmørerne ramt rigtigt. Hvor Gran Turismo 4 har Le Mans som sin absolutte trumfbane, så har Forza Motorsport den amerikanske Road America bane, der indtil sidste år var en del af ChampCar kalenderen med. 4 mil højhastighedsbane, der minder om en mellemting mellem den gamle Hockenheimring og Monza banen. Road Atlanta er også med i spillet i både det korte og det lange layout

Fiktive baner eksisterer i begge spil og de fiktive baner i Forza Motorsport byder på mange udfordringer. Specielt Blue Montains banen med elementer fra den australske Bathurst bane med mange krævende sving på en smal bane, hvor bilerne får lov at trække ud mod murene er en bane jeg har meget svært ved. En bane som ikke lige står øverst på min favoritliste. Det gør Maple Valley banerne til gengæld. Baner hvor man hurtigt finder en rytme, og hvor man rigtig kan slås med modstanderne, som ikke er meget for at give deres placeringer fra sig.


Toyotas GT-One racer fra 1999 på Laguna Seca © www.xbox.com

Tuning af bilerne og drivatar

Som nævnt tidligere så er tuningsmulighederne meget ens i de to spil. Hvor Forza Motorsport igen trækker fra er at de visuelle forbedringer også har en betydning for bilens opførsel på banen. Sætter man en stor bagvinge på bilen, så vil downforcen blive forbedret, bremseevnen stige, accelerationen stige, mens topfarten tilsvarende vil blive reduceret. Det samme gælder de andre aerodynamiske elementer man kan ændre på sin bil. På dette område minder spillet meget om Need for Speed: Underground spillene med mulighederne for visuel nydelse kombineret med en forbedring af køredynamikken.

Motoren kan selvfølgelig voldtunes på alle mulige måder, vægten kan reduceres, bremserne kan forbedres, dækkene kan udskiftes, man kan male bilerne og man kan sætte en hulens masse klistermærker på bilerne. Der er forskel på biler, og det er der også i tuningsmulighederne af bilerne. Ferrari er for eksempel ikke interesseret i at man ændrer specielt på deres biler, mens man kan ombygge en Ford til ukendelighed.

Alle biler er inddelt i en startklasse. Der findes seks klasser i serien. D, C, B, A, S og R, og alle klasser er inddelt i fire niveauer. Det specielle ved dette spil er, at tuningen af biler kan flytte en bil fra den ene klasse til den anden. Dermed kan man tage en D2 bil og tune den til for eksempel en B3 bil. Der findes en del klasser og turneringer man kan deltage i. Er kravet at man skal stille op i en B serie bil, så kan man tage en C bil og tune den op til B klassen. Det giver flere point og mulighed for lidt mere interessante løb, hvor man skal koncentrere sig 100% gennem hele løbet for at vinde eller bare at følge med.

Dæksliddet har også betydningen for løbets gennemførelse. Passer man godt på dækkene kan man udnytte det sidst i løbet, når modstanderne begynder at få problemer med deres dæk.


Bemærk de mange farver på ideallinien. De hjælper en til at lære banens bremsepunkter at kende © www.xbox.com

Der findes selvfølgelig også muligheden for at ændre på spillets sværhedsgrad. Jo højere sværhedsgrad jo højere præmiesum. Man kan bestemme hvor meget skade bilen tager i kontakt, om der skal være dækslid eller ej, modstandernes AI kan sænkes eller forhøjes, man kan slå Best Line af og til. Best Line viser ideallinien og ved hjælp af farver kan man se, hvornår det anbefales at bremse og hvornår man kan accelerere igen. En god hjælp til at lære banerne og ideallinierne at kende. Det giver dog flere penge ikke at bruge linien, men den er god til specielt de rigtig svære baner.

I Gran Turismo 4 har man B-Spec. Ens computerkører, som man kan sætte til at køre løb for sig. Samme mulighed findes også i Forza Motorsport. Her hedder funktionen Drivatar og det er ikke en funktion jeg er særlig glad for. Grunden til dette er ikke, at den ikke virker, men man skal selv lære sin (eller sine) kører op, og han lærer af ens fejltrin. Hvis man for eksempel overbremser ind i svingene, så vil ens drivatar også have en tendens til at overbremse, og det tager lang tid før man får sin drivatar til at køre optimalt. Ens drivatar koster også penge. Han kan tage op til 75% af ens præmiepenge i de løb han deltager i, og drivatarkøreren er også bedre til langdistanceløb end til de korte sprintløb man normalt deltager i. Men han er der og Franz som min drivatar hedder er ikke videre god mod mig, men han er selvfølgelig også lært op af mine egne evner på banerne.

Hvad kan man ellers sige om spillet

Jeg har brugt lang tid på at spille Forza Motorsport nu. Gang på gang imponeres jeg over de mange muligheder spillet tilbyder. Baneantallet er ikke det samme som i Gran Turismo 4, men banerne er til gengæld udfordrende hele vejen igennem. Road America banen er lang som bare pokker, og når jeg kører på den bane er jeg glad for, at jeg har set en hel del ChampCar løb på den bane. Ikke fordi man ikke kan lære banen at kende, men fordi man bliver overrasket over hvor lange langsiderne faktisk er. Hvad der på tv virker som hundrede meter viser sig i virkeligheden måske at være 4-500 meter.

Mit første indtryk af spillet var ikke videre positivt. Gran Turismo 4 lå i baghovedet på mig, og Xbox er jo ikke en PlayStation 2. Musikken i spillet er noget værre rockmusik som end ikke ville komme på en Absolute Rock Hits cd. Motorlyden er som den skal være. Man kan godt høre forskel på en potent V8 motor, end spindende V12 motor og en almindelig V6 motor. Man kan også godt mærke forskel på bilerne. En Audi RS6 tager en del bedre fat i asfalten end en Ford Focus, og en Audi R8 kører rigtig stærkt, men kræver virkelig talent at få til at blive på banen.


En flot BMW racer i officiel bemaling © www.xbox.com

På mig føles Gran Turismo 4 som et lettere kørt spil end Forza Motorsport. Styringen i Forza Motorsport føles hårdere, men også nemmere. Man kan bedre fornemme bilernes skridgrænse i Forza Motorsport, og det specielle Xbox joypad med de to aftrækkere virker mere direkte. Speeder og bremse er nemmere at styre med pistolaftrækkerne end X og O på PlayStation joypaddet.

Men jo mere jeg spiller spillet jo sværere har jeg ved at lægge det fra mig. Netop på grund af ens bil ikke kan tunes til at være de andre biler overlegne gør, at man kommer til at tænke mere taktisk i spillet. Man kan ikke bare overtune en bil som i Gran Turismo 4 og køre 10 sekunder hurtigere end modstanderne per omgang, hvilket gør spillet meget mere langtidsholdbart, men også en del mere frustrerende, når man får et lille uvelkomment skub fra en bagfrakørende.

En ting som jeg ikke selv har prøvet, men som findes i Forza Motorsport er muligheden for at køre online. En feature som vi i sin tid blev lovet til Gran Turismo 4, men som blev sparet væk på grund af for store problemer med implementeringen findes i Forza Motorsport. Her kan man køre online mod syv andre modstandere. Man kan sælge/bytte/købe biler, downloade opsætninger til biler og ghosts (spøgelsesbiler). Der findes et helt community til dette spil, men jeg har som sagt ikke prøvet det.

Er det bedre end Gran Turismo 4?

Er Forza Motorsport så bedre end Gran Turismo 4? Til dette vil jeg svare ja. Der er garanteret mange som vil sige, at Gran Turismo er det bedste spil, men netop skadesmodelleringen, den aggressive og ikke lineære AI, de store bilmærker som Ferrari og Porsche foruden de mange andre biler, som jeg har listet op nedenunder kombineret med den hårdere styring gør, at jeg føler mig mere med dette spil end Gran Turismo 4.

Som jeg i sin tid skrev til Gran Turismo 4, så ville det være svært at sammenligne disse to spil. Men igen hvor mange har både en Xbox og en Sony PlayStation 2. Forza Motorsport er det bedste racerspil til Xbox. Gran Turismo 4 er det bedste spil til PlayStation 2, og GTR er det bedste racerspil til pc, og det er netop blevet udvidet med et gratis add-on, der kan downloades på GTR´s hjemmeside.


BMW har også deres Le Mans vindende 1999 model med i spillet © www.xbox.com

Nu venter vi med spænding på de nye konsoller fra Microsoft og Sony. Når de engang kommer kan vi se frem til Gran Turismo Vision, Project Gotham Racing 3 og Test Drive Unlimited, som nogle af de spil, som skulle dukke op lige ved eller lige efter lanceringen af de kommende Xbox 360 og Sony PlayStation 3.

Den komplette billiste til Forza Motorsport

  • 1967 AC Shelby Cobra
  • 1997 Acura NSX
  • 2001 Acura Integra Type-R
  • 2002 Acura RSX Type-S
  • 2003 Acura 3.2 CL Type S
  • 2004 Acura NSX
  • 2002 Acura #42 RealTime Racing NSX SC Driven by Peter Cunningham
  • 2001 Aston Martin V12 Vanquish
  • 2005 Aston Martin DB9 Coupe
  • 2001 Audi 2002 Infineon R8
  • 2004 Audi S4
  • 2004 Audi TT Coupe 3.2 quattro
  • 2000 Audi S4
  • 2003 Audi RS 6
  • 2002 Audi #1 Champion Audi Racing S4 Competition Driven by Michael Galati
  • 2003 Audi #1 Champion Audi Racing RS 6 Driven by Michael Galati
  • 2002 Audi Le Mans #38 Champion AudiR8
  • 2001 Audi Le Mans #4 Johansson Motorsport R8
  • 2004 Audi #8 24h Nürburgring TT-R
  • 2004 Bentley Continental GT
  • 2003 Bentley #7 Team Bentley Speed 8
  • 1997 BMW #43 Team Schnitzer Motorsport GTR
  • 1999 BMW #15 Team BMW Motorsports V12 LMR
  • 2003 BMW #43 BMW Motorsport M3-GTR
  • 2003 BMW #42 BMW Motorsport M3-GTR
  • 1987 Buick Regal GNX
  • 2002 Cadillac #8 Team Cadillac LMP 02
  • 2004 Cadillac CTS-V
  • 2004 Cadillac #16 Team Cadillac Driven by Max Angelelli
  • 2002 Chevrolet Corvette Z06
  • 1967 Chevrolet Corvette Stingray 427 L-88
  • 2002 Chevrolet Camaro SS
  • 1969 Chevrolet Camaro Z28
  • 2005 Chevrolet Corvette C6
  • 2002 Chevrolet Lingenfelter 427 CID Twin Turbo Corvette
  • 2002 Chevrolet Corvette Guldstrand Edition
  • 2004 Chevrolet #73 3R Racing Corvette Z06 Driven by Phil McClure
  • 2003 Chevrolet #3 Corvette Racing C5-R
  • 1969 Chevrolet Camaro SS
  • 2004 Chrysler PT Cruiser GT (Turbo)
  • 2005 Chrysler ME Four-Twelve
  • 1999 Dodge Viper GTS ACR
  • 2003 Dodge SRT4
  • 1996 Dodge Stealth R/T Turbo
  • 1970 Dodge Challenger R/T Hemi
  • 2003 Dodge Viper SRT10
  • 2004 Dodge Viper Competition Coupe
  • 2000 Dodge Hennessey Viper 800TT
  • 2003 Dodge #23 Magellan Financial Viper Competition Coupe Driven by Paul Mumford
  • 2004 Dodge #22 3R-Racing Viper Competition Coupe Driven by Tommy Archer
  • 2002 Dodge Nürburgring 24 Hours Viper GTS ACR #1 - FujiFilm
  • 1998 Eagle Talon TSI Turbo
  • 2002 Ferrari 575M Maranello
  • 2004 Ferrari 360 Modena
  • 1964 Ferrari 250 GTO
  • 2003 Enzo Ferrari
  • 1995 Ferrari F50
  • 1993 Ferrari 512 TR
  • 1984 Ferrari GTO
  • 1992 Ferrari F40
  • 1967 Ferrari 330 P4
  • 1969 Ferrari Dino 246 GT
  • 1998 Ferrari 355 GTS
  • 2005 Ferrari 612 Scaglietti
  • 1996 Ferrari #12 Risi Competizione
  • 1998 Ferrari F355 Challenge
  • 2003 Ferrari #88 Veloqx Prodrive Racing 550 Maranello
  • 2004 Ferrari Challenge Stradale
  • 2003 Ford Focus SVT
  • 1966 Ford GT40
  • 1970 Ford Mustang Boss 429
  • 2000 Ford Mustang Cobra R
  • 2005 Ford Mustang GT
  • 2005 Ford GT
  • 2004 Ford #10 Tiger Racing Mustang Driven by Carol Hollfelder
  • 2004 Honda Civic Type-R Hatch ( Japan)
  • 2000 Honda Prelude Type SH
  • 1999 Honda Civic Si Coupe
  • 1995 Honda Civic Del Sol VTEC
  • 2004 Honda Accord Coupe EX
  • 2003 Honda S2000
  • 1994 Honda Civic SI
  • 1991 Honda CRX Si-R ( Japan)
  • 2004 Honda NSX-R (Japan)
  • 2002 Honda Mugen Integra Type-R (Japan)
  • 2003 Honda JGTC #18 Dome Racing Team NSX
  • 2003 Honda JGTC #8 Autobacs Racing Team Aguri NSX
  • 2004 Honda Mugen Civic Type-R Hatch
  • 2000 Honda Integra Type-R (Japan)
  • 2003 Honda Mugen S2000
  • 1992 Honda NSX-R ( Japan)
  • 2003 Honda JGTC #16 Dome Racing Team NSX
  • 2002 Honda Integra Type-R (Japan)
  • 2000 Honda Aerogear Integra Type-R
  • 2000 Honda VIS Racing Integra Type-R
  • 2004 Honda Wings West Civic R J Spec
  • 2003 Hyundai Tiburon GT
  • 2003 Infiniti G35 Coupe
  • 1993 Jaguar XJ220 Road Car
  • 1961 Jaguar S1 E-type 3.8
  • 2002 Koenigsegg CC8S
  • 1974 Lancia Stratos HF Stradale
  • 1992 Lancia Delta Integrale EVO
  • 2002 Lexus SC430
  • 2003 Lexus IS300
  • 2002 Lotus Elise 111S
  • 2002 Lotus Esprit V8
  • 1972 Lotus Elan Sprint
  • 2005 Lotus Exige
  • 2005 Lotus Elise
  • 1990 Mazda RX-7 Turbo
  • 2000 Mazda Miata MX-5 1.8i Sport
  • 2004 Mazda RX-8
  • 2003 Mazda Protégé MAZDASPEED
  • 2004 Mazda 3 Sport
  • 1995 Mazda RX-7 Turbo
  • 2000 Mazda MX-5 MAZDASPEED
  • 2004 Mazda RX-8 MAZDASPEED
  • 2002 Mazda RX-7 Spirit R
  • 1995 Mazda AB FlugRX-7
  • 1995 Mazda INGS RX-7
  • 1954 Mercedes 300SL Gullwing Coupe
  • 1998 Mercedes CLK-GTR
  • 2004 Mercedes C32 AMG
  • 2004 Mercedes SLR
  • 2003 Mercedes CLK55 AMG Coupe
  • 2005 Mercedes CL65 AMG
  • 2003 Mercedes-Benz CLK-DTM #3 Team Vodafone
  • 2003 MINI Cooper-S
  • 2004 Mitsubishi Lancer Evolution VIII GSR RS
  • 1995 Mitsubishi Eclipse GSX
  • 1997 Mitsubishi 3000GT VR-4
  • 2003 Mitsubishi Eclipse GTS
  • 1999 Mitsubishi Lancer Evolution VI GSR
  • 1998 Mitsubishi FTO GP Version R
  • 1995 Mitsubishi Mine's CP9A Lancer Evolution VI RS
  • 2000 Mitsubishi Lancer Evolution VI TME
  • 2004 Mitsubishi Lancer Evolution VIII FQ-330
  • 2004 Mitsubishi Sparco Lancer Evolution VIII
  • 2002 Nissan Mine's GT-R (R34)
  • 1972 Nissan 240 ZX
  • 2003 Nissan 350Z Track
  • 1998 Nissan #32 Nissan Motorsports R390 GT1
  • 1994 Nissan 300ZX Twin Turbo Version R
  • 2004 Nissan Altima 3.5 SE
  • 2000 Nissan Silvia Spec-R
  • 2002 Nissan Skyline GT-R V Spec II (R34)
  • 1995 Nissan Skyline GT-R
  • 1998 Nissan 240 SX SE
  • 2003 Nissan Skyline V35
  • 1994 Nissan Fairlady Twin Turbo
  • 2002 Nissan Skyline GT-R V Spec II
  • 2003 Nissan JGTC #3 Hasemi Motorsport Z33 350Z
  • 2003 Nissan Fairlady
  • 2003 Nissan JGTC #12 Team Impul Skyline
  • 1998 Nissan Silvia (S14)
  • 2003 Nissan JGTC #23 NISMO Skyline
  • 1995 Nissan Mine's Skyline R32 GT-R
  • 2002 Nissan Tommy Kaira Skyline GT-R R34
  • 2003 Opel Performance Center #5 Team Phoenix Nürburgring 24 Astra V8
  • 2004 Opel Speedster Turbo
  • 2003 Opel Performance Center #6 Team Phoenix Nüurburgring 24 Astra V8
  • 1999 Pagani Zonda C12
  • 2003 Pagani #17 Carsport America GR
  • 2002 Panoz #10 JML Team Panoz LMP01 EPP
  • 2001 Panoz Esperante GTL
  • 2004 Peugeot 206 Gti 180
  • 2004 Pontiac GTO
  • 1968 Pontiac GTO Hardtop
  • 1973 Porsche 911 Carrera RS
  • 1986 Porsche 959
  • 2003 Porsche 911 GT3
  • 2003 Porsche Carrera GT
  • 1998 Porsche #26 911 GT1 Le Mans
  • 1956 Porsche 550 A Spyder
  • 1987 Porsche 911 Turbo 3.3
  • 1989 Porsche 944 Turbo
  • 1987 Porsche #17 962 C
  • 1995 Porsche 911 GT2
  • 2003 Porsche Boxster S
  • 2003 Porsche 3R-Racing 911 GT3 Cup Driven by Mike Fitzgerald
  • 2000 Porsche #23 Alex Job Racing 911GT3-RS
  • 2003 Renault Sport Clio V6 RS
  • 2002 Saab 9-3 Viggen
  • 2004 Saleen S7
  • 2000 Saleen Mustang S281
  • 2000 Saleen #2 Konrad Motorsport S7R
  • 2005 SEAT Cupra GT Racer
  • 1999 Shelby Series 1
  • 1968 Shelby Mustang GT-500KR
  • 2004 Subaru Impreza WRX STi
  • 1998 Subaru Impreza 22B STi
  • 1999 Subaru Impreza 2.5RS Coupe
  • 2003 Subaru JGTC #77 Cusco Racing Impreza
  • 1998 Subaru Tommy Kaira Impreza M20b 2002
  • 2004 Subaru Impreza WRX STi Spec-C ( Japan) Forza Edition
  • 1998 Toyota Supra Twin Turbo
  • 2003 Toyota Celica GT-S
  • 1985 Toyota AE86 Sprinter Trueno GT Apex
  • 1995 Toyota MR2 Turbo T-Bar
  • 1999 Toyota #27 GT-ONE TS020
  • 2004 Toyota Camry Solara
  • 1969 Toyota 2000GT
  • 2002 Toyota MR2 Spyder
  • 1992 Toyota Supra Turbo
  • 2004 Toyota Altezza RS200
  • 2003 Toyota Celica 1800 VVT-i
  • 2002 Toyota MR-S
  • 2002 Toyota Tom's Z382 Soarer
  • 2002 Toyota Soarer 430SCV
  • 1995 Toyota Tom's T020 MR2
  • 2002 Toyota Tom's W123 MR-S
  • 2003 Toyota JGTC #36 Team TOMS Supra
  • 2003 Toyota JGTC #1 Toyota Team Le Mans Supra
  • 1998 Toyota AB Flug Supra Turbo S900
  • 2003 Toyota APR Performance Celica GTS
  • 1998 Toyota VeilSide Supra Fortune 03
  • 1998 Toyota VeilSide Supra Fortune 99
  • 1995 Toyota Border MR2 Turbo T-bar
  • 1995 Toyota VIS Racing MR2 Turbo T-Bar
  • 2003 Toyota JGTC # 35 Kraft Supra
  • 2001 TVR Tuscan S
  • 1998 TVR Cerbera Speed 12
  • 2001 TVR Tuscan R
  • 2004 Vauxhall VX220 Turbo
  • 2003 Volkswagen Golf R32
  • 1995 Volkswagen Corrado SLC
  • 2004 Volkswagen New Beetle 1.8T Turbo S
  • 2003 Volkswagen Jetta GLX VR6
  • 2004 Volvo S60 R
  • 2004 Volvo #24 At-Speed Motorsports S60 R Driven by Derek Bell


En SEAT igennem Cork Screw på Laguna Seca © www.xbox.com

Tak til Microsoft og GCI Mannov A/S for at stille et eksemplar til rådighed.

I næste nummer anmelder vi dette års opdatering af Sonys Formula One serie årgang 2005.

Af Michael Ewert