Hvad får man hvis man tager et par håndfulde gamle Formel 1 kørere, et modificeret Reynard chassis fra 1999 og en 3.5 liters V8 motor med cirka 600 hestekræfter og ryster dem godt sammen på en gammel sydafrikansk racerbane? Man får en helt ny løbsserie, som i november måned gav genklang over hele motorsportsverdenen.

Serien hedder Grand Prix Masters eller i daglig tale GP Masters eller bare GPM. Baggrunden for den nye løbsserie lyder måske ikke så alvorlig. Tag en samling gamle Formel 1 kørere,, der skulle opfylde visse kriterier for at få lov at deltage, og lade dem stille op mod hinanden i ens materiel og lad os engang for alle se, hvem der er den hurtigste pensionistkører. Kriterierne for at stille op var, at man skulle have kørt Formel 1 i to fulde sæsoner, ikke længere være aktiv kører, gennemgå en fysisk test og så skulle man lige være fyldt 45 år inden 1. januar i år.


De første 14 deltagere i Grand Prix Masters © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Hvem er så med i Grand Prix Masters

Det vil sige, at de nuværende Formel 1 kørere ikke var gamle nok til at stille op i serien. Langt fra. End ikke en kører som Johnny Herbert var gammel nok til at være med, men det var der en samling andre kørere, der kunne opfylde. Derfor var det kørere som Nigel Mansell (VM 1992), Riccardo Patrese (flest kørte Formel 1 løb), Emerson Fittipaldi (VM 1972 og 1974), Alan Jones (VM 1980), Alain Prost (VM 1985, 1986, 1989 og 1993), Hans Stuck, Christian Danner, Rene Arnoux, Andrea de Cesaris, Derek Warwick, Jan Lammers, Jacques Laffite, Stefan Johansson og Patrick Tambay, der stod som de officielle deltagere til det første GP Masters løb i Kyalami i november måned.

Desværre blev Alan Jones rygskadet under den ene træning og man fløj Eliseo Salazar ind som afløser, mens Alain Prost på trods af et tilsagn allerede i marts måned 2005 måtte melde afbud, da han skulle deltage i Andros Trophy i den samme weekend. Derfor var der kun 14 kørere og ikke 15 kørere til start i det første løb.


Rattet er simpelt, men effektivt © Grandprixmasters.com/Getty Images

Hvad kører de så med i Grand Prix Masters

Bilen som skal bruges i GP Masters er bygget af det britiske Delta Motorsport, og forbilledet for chassiset er Reynards 99 chassis, som er blevet analyseret og genopbygget, så der er kommet ekstra fokus på at sikre mekanisk grip. Bilerne er bygget, så der ikke er så mange aerodynamiske indstillingsmuligheder, og det er ikke tilladt at ændre særlig meget på bilerne.

Motoren der bliver brugt i Grand Prix Masters er en 3.5 liters Nicholson-McLaren, der er baseret på den ChampCar vindende Cosworth XB turbo motor. Motoren yder 600 hestekræfter uden turbo. Transmissionen er bygget af Ricardo og gearkassen er semiautomatisk. Motorer drejer over 10.000 omdrejninger og der er ikke omdrejningsbegrænser på motoren, så køreren skal selv sikre,, at motoren ikke overdrejes. Hjælpemidler er begrænset og bilens traction control er kørerens fod.
Dækkene kommer fra Avon og er selvfølgelig slicks. Det som de gamle kørere kørte på i deres storhedstid.

Nyt afsnit: Den første kvalifikation i Grand Prix Masters

Historiens første møde mellem de tidligere mestre blev som bekendt afviklet på den gamle Formel 1 bane Kyalami. En bane som sidst så international Formel 1 racing tilbage i 1993. Dengang deltog Ricardo Patrese, Andrea de Cesaris og Derek Warwick, men alle kørerne havde det sjovt på banen på nær Alan Jones, der som skrevet tidligere fik en mindre rygskade.


Emerson Fittipaldi genoptog kampen mod Nigel Mansell i Grand Prix Masters © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Alan Jones sagde om sit triste farvel, at ”Problemet opstod den første dag og blev bare værre og værre indtil det blev uudholdeligt. Jeg gjorde hvad jeg kunne i morges og ønskede at konkurrere med disse fantastiske kørere, men situationen var ikke til det.”

Grunden til Alan Jones skade skyldtes, at han på grund af andre aftaler aldrig havde fået støbt et sæde, så han sad ikke ordentligt i bilen, hvilket medførte skaden. Alan Jones har dog lovet, at han vil gøre alt hvad han kan for at være klar til det første løb i 2006, når man engang finder ud af, hvor det skal afholdes.

Kvalifikationen varede 45 minutter og alle kørere havde 15 omgange til rådighed, som de kunne bruge som de vil. Alle kørere havde også to sæt dæk til rådighed, mens alle biler startede med den samme brændstofmængde.

Alle kørere gav det maksimale de kunne under kvalifikationen, og der var store smil på alle kørerne efter kvalifikationen. Nigel Mansell som endte som kvalifikationens hurtigste steg ud af sin bil med et smil, der sagde alt.


Smilene var store hos de tre hurtigste © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Nigel Mansell sagde i et interview, at han håbede, at tv-billederne viste det samme, som han oplevede inde fra bilen, og det må man sige, at billederne som Viasat Sport og Motors TV som var de to almindelige kanaler der sendte kvalifikationen viste. Bilerne slidede gennem svingene og man kunne se kørerne arbejde med bilerne gennem hele kvalifikationen.

Da kvalifikationen var slut var de tre første som man kunne forvente Nigel Mansell, Emerson Fittipaldi og Riccardo Patrese.

Resultatet af kvalifikationen blev

1. Nigel Mansell 1.33.428
2. Emerson Fittipaldi 1.33.998
3. Riccardo Patrese 1.34.048
4. Jan Lammers 1.34.062
5. Andrea de Cesaris 1.34.086
6. Derek Warwick 1.34.087
7. Christian Danner 1.34.132
8. Eddie Cheever 1.34.608
9. Hans Stuck 1.34.755
10. Stefan Johansson 1.34.841
11. Rene Arnoux 1.35.453
12. Eliseo Salazar 1.36.852
13. Patrick Tambay 1.36.948
14. Jacques Laffite 1.36.958

Nigel Mansell sagde efter kvalikationen, at ”Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med at være den hurtigste i dag, men det drejer sig ikke rigtig om de hurtigste omgange. Vi skabte historie i dag og så simpelt er det. Vi har netop succesfuldt lanceret en ny type racing og det er ikke et show, det er the real thing. Jeg udfordrer alle til at se kvalifikationsonen igen og så sige, at kørerne ikke gav alt, hvad de kunne.”

Det første Grand Prix Masters løb

Søndag den 13. november var det så tid til det første løb i Grand Prix Masters. Vejret var godt og kørerne var klar. Foran dem lå 30 omgange på Kyalami banens 4.253 meter klar til cirka 50 minutters hårdt race mellem de gamle kørere.


Nigel Mansell tog starten © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Da løbet startede kom alle kørerne godt af sted. Løbet startede med en rullende start, og Nigel Mansell var hurtigst gennem de første sving. Starten var meget forsigtig og der var ikke nogen overhalinger i starten af løbet, men Stefan Johansson (med en fortid hos både Ferrari og McLaren) spandt af banen med en teknisk defekt. Noget skuffende steg han ud af bilen, mens arrangørerne sendte sikkerhedsbilen på banen. Ingen grund til at risikere noget hos kørerne.

Da løbet igen blev givet frit var Emerson Fittipaldi hurtigt oppe og presse Nigel Mansell. Riccardo Patrese prøvede at lægge pres på Emmo, mens Andrea de Cesaris og Jan Lammers også følte sig racy. Under løbets første omgange var der en del overhalingsforsøg, men ingen overhalinger. Størstedelen af feltet lå samlet som perler på en snor. Kun Jacques Laffite som havde været i pit under sikkerhedsperioden havde svært ved at holde de andre køreres tempo.

Efter ni omgange begyndte Nigel Mansell og Emerson Fittipaldi at trække en smule væk fra Riccardo Patrese på tredjepladsen, som havde nok at gøre med at forsvare sig mod Andrea de Cesaris og Jan Lammers. Derek Warwick mærkede ungdommen i kroppen og lagde voldsomt pres på Andrea de Cesaris. Oppe foran lægger Emmo stadig voldsomt pres på Nigel Mansell, men Nigel Mansell har ikke de store problemer med at holde Emmo bag sig. Derek Warwick passerer Andrea de Cesaris for enden af langsiden og er nu oppe på femte pladsen.


Nigel Mansell blev presset hele løbet af Emerson Fittipaldi © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Efter 16 omgange er Derek Warwick angrebslysten og lægger an til en overhaling af Jan Lammers. Han mangler dog noget langside, så overhalingen bliver ikke til noget. Oppe foran er Nigel Mansell og Emerson Fittipaldi stukket af. Riccardo Patrese har et lille mellemrum ned til Jan Lammers på plads fire, der bliver angrebet af Derek Warwick.

Med ni omgange tilbage er Jan Lammers nu så presset, så han slingrer hen over hele banen, men han beholder stadig plads fire. Plads 4 til plads 9 ligger indenfor få sekunder. Derek Warwick har længe presset Jan Lammers, så han er ikke forberedt på, at Andrea de Cesaris vil bremse sig indenom og Derek Warwick er nu tilbage på plads 6.


Derek Warwick var angrebslysten © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Christian Danner prøver også at bremse sig indenom Derek Warwick og de to biler rammer hinanden, men der sker ikke noget med nogle af bilerne. På omgang 23 bremser Andrea de Cesaris sig indenom Jan Lammers er nu oppe på plads fire igen. Jan Lammers kommer dårligt ud af sving og er på plads otte, da feltet igen passerer målstregen. Oppe foran presser Emerson Fittipaldi igen Nigel Mansell voldsomt. Stadig uden at komme forbi, men det kan Hans Stuck, der accelerer sig forbi Christian Danner på start/mål langsiden.

Med fem omgange tilbage rammer Jacques Laffite Patrick Tambay. Jacques Laffite kører direkte i pit, mens Patrick Tambay fortsætter på banen. Sjovt at tænke på, at de to kørere var holdkammerater hos Ligier i 1986. Andrea de Cesaris kører stærkt og er nu ikke langt efter Riccardo Patrese. Skal Andrea de Cesaris ende på podiet i det første Grand Prix Masters løb.


De gamle Ligier holdkammerater ramler sammen © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Efter 30 omgange kører Nigel Mansell først over målstregen. Som var det i hans mesterskabsvindende år hos Williams-Renault dominerer han løbet fra start til slut. Han har dog på intet tidspunkt kunne slappe af i dette løb, men ingen er i tvivl om, at der står mere end æren på spil for Nigel Mansell og Emerson Fittipaldi i dette løb.

Netop de to kamphaner kæmpede om mesterskabet i Indycar i 1993 og nogle husker måske de fantastiske omgange på Burke Lakefront Airport banen i Cleveland tilbage i 1993, hvor de to kørere skiftede position flere gange over flere omgange inden Emerson Fittipaldi fik fuldført overhalingen.

Det var en stolt trio, der efter løbet blev interviewet af Amanda Stratton i gridden. Smilene var om muligt større hos de tre end efter kvalifikationen lørdag.

Nigel Mansell sagde ”Sikke et løb! Jeg startede på pole og det var den primære grund til sejren når man ser, hvor hårdt jeg blev presset af Emerson. Han gav aldrig op og det forventede jeg heller ikke. Jeg prøvede at stikke af fra ham, men han blev ved med at ligge lige bag mig og ved flere lejligheder prøvede han at bremse sig forbi mig i svingene. Han er virkelig en legende og en kører jeg beundrer meget. I dag var han dog á pain in the ass´. Jeg kunne have presset bilen lidt mere, men jeg ønskede at passe på mine dæk. I så ekstreme vejrforhold kombineret med aggressiviteten i kørslen gjorde, at dækkene var godt brugte og at styre sin bil til sejren var en stor udfordring.”

Emerson Fittipaldi sagde ”Et utroligt race og et løb der var en fornøjelse at køre. Jeg husker for et par år siden, da Nigel kom til Indycar og den desværre afdøde Senna fortalte mig, at jeg skulle glæde mig til at se Nigels bilkontrol. I dag så jeg den igen, og flere gange troede jeg, at nu var det slut, men det lykkedes ham gang på gang at holde bilen på banen igen – og så køre endnu stærkere.”

Riccardo Patrese sagde ”Den bilkontrol vi oplevede i dag var fantastisk – lige som de gamle dage. Kørerne var på grænsen, bilen var på grænsen og smil kunne ikke blive større. Jan (Lammers) og Andrea (de Cesaris) pressede mig igennem hele løbet. De to første blev ved med at stikke af og til sidst accepterede jeg tredjepladsen og jeg var nødt til at sikre, at jeg ikke mistede den.”

Et fantastisk løb var slut med sejr til de gamle giganter. Kampen mellem Nigel Mansell og Emerson Fittipaldi var fantastisk. At der var tyve år mellem de to køreres første verdensmesterskaber i Formel 1 kunne ikke ses, og hele weekenden var en succes, som man ikke kunne have skrevet manuskriptet til.


Det første podium i GPM © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Resultatet af Grand Prix Masters på Kyalami blev
1. Nigel Mansell
2. Emerson Fittipaldi
3. Riccardo Patrese
4. Andrea de Cesaris
5. Derek Warwick
6. Hans Stuck
7. Christian Danner
8. Eddie Cheever
9. Jan Lammers
10. Eliseo Salazar
11. Patrick Tambay
12. Rene Arnoux
13. Jacques Laffite
14. Stefan Johansson

Hvad så i 2006

Grand Prix Masters er en serie, som ikke skal tages så alvorligt som mange andre mesterskaber. Grand Prix Masters skal ses for de gamle køreres skyld. Ikke for at se Formel 1½, og derfor er bilerne også langt fra Formel 1 bilerne. Opsætningsmulighederne er der ikke særlig mange af. Pit stop er der ikke mange af. Dramatiske sammenstød var også noget der manglede. Til gengæld bød det første Grand Prix Masters på tæt race mellem kørerne. Flotte overhalinger og udbremsninger samt masser af overhalingsforsøg. Al det vi savner i Formel 1, men igen Formel 1 er en serie. Grand Prix Masters en anden.

Det første løb i Kyalami var en ener i denne omgang. Netop fordi Grand Prix Masters er et helt nyt koncept, så var der mange Hvad nu hvis og Hvordan skal det gå-spørgsmål var der en del, der skulle besvares, og alene derfor var bilernes sponsorer almindelige sydafrikanske sponsorer. Budgettet var ikke sat særligt højt, og der blev taget meget hensyn til, at Grand Prix Masters kunne være en engangsaffære.

At dømme efter succesen så er der ikke meget, der tyder på at Grand Prix Masters ikke vender tilbage i 2006 og forhåbentlig som mere end et enkelt løb, men et mesterskab over måske fire-fem løb og med flere kørere. Alain Prost har jo meddelt, at vil være klar i 2006 og Alan Jones har også sagt, at han vil gøre alt for at han er klar igen til næste år. Til næste år kan vi også håbe på, at en kører som Damon Hill måske vil stille op mod de gamle koryfæer. Alex Caffi har vist interesse for at deltage og der er i det hele taget mange muligheder for at Grand Prix Masters kan udvikle sig til et rigtigt mesterskab.



Hvem vinder trofæerne næste gang? © Grandprixmasters,.com/Getty Images

Her fra f1journal.com vil vi krydse alt, hvad der kan af fingre for, at vi ser Grand Prix Masters udvikle sig til en serie, som måske om et par år skifter navn til Grand Prix Legends. Potentialet er der. Nu skal vi se, hvad fremtiden byder på.