Efter flere års tilløb skete det endelig.
Efter flere problematiske sæsoner som motorleverandør
og samarbejdspartner brød BMW endelig med Williams
teamet, som de ellers havde arbejdet sammen med siden 1998,
og leveret motorer til siden år 2000.
Den 22. juni offentliggjorde BMW købet af det schweiziske
privatteam Sauber, hvis base i Hinwil vil danne hovedkvarter
for BMW F1 holdet indtil BMW selv er i stand til at etablere
et hovedkvarter i nærheden af BMWs hovedkvarter i
München.
At det blev Sauber, som BMW opkøbte overraskede
lidt, men ikke særlig meget. Ved købet af Sauber
teamet har man også overtaget driften af den måske
mest avancerede vindtunnel i Formel 1.
Bilen som BMW skal køre med
i 2006 Copyright BMW AG
I september blev Nick Heidfeld præsenteret som BMWs
første Formel 1 kører, og i december blev
Jacques Villenueve bekræftet som holdets anden Formel
1 kører. Efter et flot Macau F3 Grand Prix blev polakken
Robert Kubica præsenteret som BMW’s test- og
reservekører.
Sauber teamet havde en stor fanskare og for at lette overgangen
har BMW døbt holdet BMW Sauber F1. Mange havde ellers
håbet på det modsatte navn, så holdet
var blevet døbt Sauber BMW F1 (den rene BMW), men
det kunne have skabt tvivl om det var en reel overtagelse
eller mere et partnerskab med motorleverancer til Sauber
holdet.
Under alle omstændigheder var der mange, der så
frem til den 17. januar. Dagen hvor BMW ville fremvise deres
første kreation under eget navn.
Dr. Mario Theissen svarer på
spørgsmål Copyright BMW AG
BMW F1.06 præsenteres
Tirsdag den 17. januar klokken lidt efter klokken ni om
morgenen skete det så. Foran flere hundrede fotografer
og journalister blev F1.06 præsenteret, og det var
ikke meget Sauber, der var tilbage over bilen, som BMW’s
ingeniører har arbejdet på siden maj måned.
Det var en stolt Dr. Mario Theissen, der kunne fortælle
de mange journalister, at
”Vi har arbejdet hårdt de sidste syv måneder.
Vi har arbejdet på at integrere vores to lokationer,
få et modificeret chassis bygget og ud at køre,
sikre os de rigtige kørerkontrakter og fornyet sponsorkontrakter
med Petronas, Intel, Credit Suisse, 02 og andre sponsorer.
Vi har forhandlet 90 nye medarbejdere på kontrakt.
Det er ret godt på dette tidspunkt. Vi er godt klar
over, at vi har lang vej foran os. 2006 er et forandringens
år, så vi vil helst ikke tale om sportslige
mål. Det vigtigste for os er, at alt går i den
rigtige retning.”
Det nye F1.06 chassis lakeres Copyright
BMW AG
”I vores første sæson er det mest information
vi vil indsamle. I 2005 blev Sauber nummer otte i konstruktørernes
mesterskab. Det er her vi starter. Vores mål er at
arbejde os så hurtigt som muligt. Det sker selvsagt
ikke lige med det samme. Det kræver tålmodighed
og udholdenhed. Vi har begge dele. For BMW gruppen er Formel
1 et high-tec laboratorium og en teknologiaccelerator. Formel
1s image, de sportslige udfordringer og kravet til tekniske
innovationer er de samme som BMWs kerneværdier –
inklusiv glæden ved at køre. Der er ingen andre
sportsbegivenheder, der har den samme opmærksomhed
på verdensplan så ofte.”
Dr. Mario Theissen fortalte, at man ville udvide mandskabet
i Hinwil med over 100 nye medarbejdere. Størstedelen
vil blive tilknyttet den aerodynamiske afdeling. Vindtunnelen
er perfekt og vi ønsker at bruge den så meget
som muligt. Dr. Mario Theissen fortalte også, at man
har beholdt manden, som byggede det hele. Peter Sauber vil
for fremtiden være ansat hos konsulent hos BMW.
BMW’s første chassis
Der er i 2006 udsendt et nyt teknisk reglement, som stiller
nye krav til de mange ingeniører engageret indenfor
Formel 1 design. Det har BMWs tekniske chef Willy Rampf
måtte sande. De nye minimumskrav og de nye motorregler
betød, at ingeniørerne har måtte arbejde
hårdt på at gøre bilen så kompakt
som muligt. Størrelsesmæssigt er bilens dimensioner
ikke meget mindre end sidste års C24, men kigger man
bag på motorcoveret, så er det blevet meget
slim line på grund af den mindre motorstørrelse.
F1.06 præsenteret Copyright BMW AG
Fokus har været på aerodynamikken og på
at få så meget downforce som muligt til at blive
effektiv som muligt. En af de ting man kan se på den
nye BMW bil er, at fronten er blevet gjort lavere, og radiatorerne
er blevet gjort smallere. Af de ting som BMW har arbejdet
ekstra meget på er hjulophængene, som de er
meget stolte af. Man har ændret lay-outet på
de forreste hjulophæng og baghjulsophængene
er en helt ny konstruktion. Alt sammen for at give bilen
et lavere tyngdepunkt.
BMW’s første V8 motor
Da det blev offentliggjort, at motorstørrelsen i
2006 skulle være en 2.4 liters V8 motor frem for den
3 liters V10 motor, som alle teams har kørt med siden
1996 var det lidt med bagtanken, at man skar en femtedel
af motorerne og det var det. Virkeligheden er selvfølgelig
en anden, og der var ikke mange teamchefer, der kunne se
fordelen i at pålægge motorfabrikanterne ekstra
mange omkostninger på at designe en ny V8 motor til
brug i Formel 1.
Den nye BMW P86 V8 motor Copyright
BMW AG
Dr. Mario Theissen fortæller om den nye BMW P86 V8
motor, at den er mere end revolution end en evolution, og
at det var nødvendigt med et helt nyt motorkoncept.
”Omgangstiderne vil stige med en 2-3 sekunder, men
tilskuerne kommer nok ikke til at opleve dette. Kørerne
derimod vil blive nødt til ændre deres kørestil.
De skal ikke angribe svingene så skarpt som tidligere
for at få det meste ud af motoren. Den anderledes
tændingssekvens sammenlignet med V10 har givet et
komplekst problem med vibrationer. Med et omdrejningsområde,
der overstiger 19.000 rpm lå den kritiske grænse
for V10 mellem 12.000 og 14.000 rpm. Men motoren tilbragte
meget lidt tid i det pneumatiske område, da motoren
hurtigt steg i omdrejninger igen. Det er netop her V8 får
problemer. Dens vibrationskurve rammer det kritiske område
senere, omkring de 16.000 rpm og bliver bare mere kritisk
derfra, hvilket kan gå ud over andre komponenter i
biler. Og ligesom dens forgænger, så skal P86
V8 motoren også holde i to weekender.”
BMW’s tre kørere
Nick Heidfeld blev ikke overraskende den første kører,
som BMW skrev kontrakt med. Det var BMW, der sikrede Nick
Heidfeld kontrakten med Williams sidste år og Nick
Heidfeld har brugt halvdelen af hans Formel 1 liv hos Sauber
teamet, så Nick Heidfeld føler sig hjemme med
det samme hos BMW.
“Jeg ser virkelig frem til den nye sæson og
det nye hold. Jeg kender de fleste af medarbejderne fra
tidligere. Jeg kan også komme til Hinwil på
et kvarter fra min bopæl, hvilket også er en
fordel. Som racerkører er man altid utålmodighed,
når det drejer sig om succes. Men vi bliver nødt
til at være realistiske. Det vigtigste for os er at
arbejde hårdt og sikre en stabil fremgang.”
Nick Heidfeld, Jacques Villenueve
og Robert Kubica bag F1.06 Copyright BMW AG
Jacques Villenueve fortsætter samme sted, som han
kørte i 2005. Hvor Fernando Alonso sidste år
blev den yngste verdensmester i Formel 1, så har Jacques
Villenueve rekorden for at være den kører,
der hurtigst blev verdensmester. I hans kun andet år
i Formel 1 tog han titlen, og hos Sauber har han genfundet
noget af den glæde han tabte hos de mange BAR år,
og ser frem til at køre for BMW i 2006.
”At bygge et nyt team op er en kompleks affære.
Jeg har prøvet det før, men jeg tror at betingelserne
her er god. Jeg ønsker at gøre mit bedste
for at hjælpe BMW Sauber F1 få succes.”
BMW har ansat den unge komet fra Krakow Robert Kubica, der
sidste år vandt World Series of Renault og gjorde
det flot under F3 Grand Prixet i Macau, som deres nye testkører.
Dr Mario Theissen sagde om baggrunden for Robert Kubicas
ansættelse som testkører, at
”Han har arbejdet hårdt på at opnå
succes uden større opbakning, og det har han fortjent
respekt for.”
At blive testkører uden at skulle betale for det
er efterhånden en sjældenhed i Formel 1. Specielt
når man ikke kommer fra et andet Formel 1 hold, men
kommer fra de lavere rangerende serier.
Hvad forventer vi af BMW i 2006
BMW Sauber F1 fremstår som et nyt team, men der er
stadig meget Sauber over holdet. Saubers hovedsponsorer
er alle fulgt med videre til BMW og alene det, at navnet
Sauber indgår siger noget om, at BMW ikke er et helt
nyt team, hvilket de heller ikke selv lægger skjul
på.
Et billede fra Valencia, hvor F1.06
blev præsenteret Copyright BMW AG
Derfor er forventningerne til BMW Sauber F1 heller ikke
så store. 2006 vil være et læreår,
hvor Dr. Mario Theissen og de andre BMW medarbejdere skal
vænne sig til at drive et Formel 1 team uden først
at konferere med Frank Williams, Patrick Head og Sam Michael.
De har dog stadig Peter Sauber at trække nogle veksler
på, og det vil nok også ske i starten af sæsonen,
hvor de skal have tingene til at glide.
BMW kan dog godt gå hen og overraske. Sejre vil nok
være at trække den, men pointplaceringer burde
være en mulighed og måske et heldigt podium.
Uanset hvad bliver det spændende at få ’svar’
på om det er BMW’s motor, der ikke var stærkere
eller om det var Williams’ chassiset der ikke fungerede
sidste år.
Det bliver dog spændende at se, hvad de mange nye
ændringer i år kommer til at betyde.