Vinterpausen er ved at være slut og snart vil den
nye lyd af V8’ere overdøve den politiske del
af Formel 1 for en stund. Men inden vi læner os tilbage
i sofaen med en flaske Chimay Bleu og nyder at bilerne igen
ræser rundt mod hinanden, kan vi jo lige kaste et
glimt på Max Mosleys vinterballoner.
FIA præsidenten har brugt vintermånederne til
at komme med flere bud på hvordan Formel 1 i fremtiden
skal indrettes. Det er som sådan måske egentlig
meget fornuftigt. For at ting kan forandres til det bedre,
skal man diskutere forandringerne først. Og før
man kan diskutere noget, er det nødvendigt at sætte
debatten igang. Og hvem anden end FIAs præsident skulle
være manden til at indlede en debat om sportens fremtid?
Problemet med Mosley er så måske nok at hans
debatoplæg ikke altid lyder som et oplæg til
debat, men som Mosley færdigtømrede vision
for fremtiden. Men nu er det ikke formen, men indholdet
i hans udtalelser jeg her vil interessere mig for.
For der er flere spændende aspekter ved en del af
de ting Mosley har nævnt i sine klatvise udtalelser.
Det første, og måske mest kontroversielle,
er forslaget om at fabriksholdene ikke skal modtage penge
fra salget af de kommercielle rettigheder til sporten. Interessant
er det at huske på, at Mosley slet ikke har noget
at skulle have sagt i den henseende, så der er måske
ikke så meget kød på den, når den
kommer til stykket.
Der kan måske også findes en masse politiske
motiver til udtalelsen, i et forsøg på at presse
udbryderne til at skynde sig på tilbagetog og så
videre. Som en sådan vil det være en typisk
Mosley – hård og kantet, en provokation mere
end et reelt forslag. Men hvis vi kigger på det som
et reelt forslag, så kan jeg sagtens se noget positivt
i det. Der er også problemer i det – for hvornår
er et team et fabrikshold og hvornår er det et privat
hold. Ydermere bliver det nok forstærket af at Max
Mosley allerede har erklæret at Ferrari er et privat
hold, mens McLaren angiveligt skulle være et fabrikshold.
Allerede her går forslaget galt i byen, for hvis man
skal skelne på den måde, er det vist en meget
hjemmestrikket metode. At Ferrari måske skal belønnes
for deres loyalitet, de har trods alt været en væsentlig
del af Formel 1 siden 1950, fremfor Mercedes der har været
med siden midt i 90’erne, kan der måske være
noget om, men stadigvæk må der være ens
regler for alle.
Hvis man derimod kigger på fremtidsperspektivet i
det, lyder det ikke uinteressant. Korte periode undtaget,
har Formel 1 i væsentlig udstrækning været
afhængig af de private teams, der ikke længere
eksisterer. Og der kunne være en idé i at give
disse teams en håndsrækning, når de engang
vender tilbage til sporten. Men det skal nok være
på en anden måde end ved helt at udelade fabriksholdene
fra indtægterne.
En ung teamchef Mosley med Hans
Joakim Stuck
Inspiration fra fodbold
Et andet forslag Max Mosley er kommet med, går på
at integrere F1 mere med GP2 og lade det dårligste
F1 hold rykke ned og det bedste GP2 hold rykke op. Et system
ligesom man kender fra alverdens fodboldturneringer. Og
selvom jeg ikke vil udelukke at det skaber et bedre bundniveau
i Formel 1, så bryder jeg mig ikke om forslaget. For
det første mener jeg at det ligger for meget vægt
på holdene og for lidt på kørerne. For
mig er Formel 1 primært en individuel sportsgren og
jeg kan holde med hvilken som helst bil, bare jeg kan lide
køreren. Derudover skaber det også problemet
med at et godt GP2 hold måske slet ikke er gearet
til Formel 1. Det skulle selvfølgelig hænge
sammen med at man kan købe sine biler fra en anden
fabrikant, men stadigvæk er springet mellem Formel
1 og andre klasser (heldigvis) stort. Et oprykningssystem
vil også gøre det svært for de små
hold at langtidsplanlægge. Det kan blive svært
at indgå en langsigtet sponsoraftale, når man
ikke ved hvor man kører henne næste år.
Det kan også være svært at lave aftaler
med kørere og andet personel, da et GP2 team operere
med mindre budgetter og mindre personale.
Jeg kan godt lide fodbold, og jeg kan godt lide Formel
1, men jeg synes at man skal undgå at blande de to
ting sammen. Fordi et oprykningssystem fungerer i en sport,
er det langt fra sikkert at det bliver en succes i en anden.
På den anden side, vil jeg ikke afvise at det kan
fungere i praksis, men min skepsis er stor.
Hellere begrænse pitstoppene
end benzinforbruget
Motorer og brændstof
To andre forslag, der har været fremme, er der måske
mere idé og mindre varm luft i. Det ene forslag går
på at fra og med 2008 og tre år frem må
der ikke udvikles på motorerene. Det andet forslag
er mere vagt, men går på at bilerne skal gøres
mere benzinøkonomiske.
For at tage det sidste først, er det første
og største modargument med benzinøkonomi i
racerløb, at de to ting ikke har meget med hinanden
at gøre. Formel 1 burde dreje sig om at køre
med speederen i bund, indtil løbet er slut eller
bunden så mør at man træder igennem.
Og hvis en kører skal tænke på hvor meget
benzin han bruger, så kører han ikke med speederen
i bund hele vejen.
Men der findes også argumenter for – for det
første har Formel 1 gennem tiderne været et
laboratorium for bilindustrien, og benzinøkonomi
er det næste store nøgleord. Alle vi andre
almindelige mennesker vil gerne have biler der kører
langt på literen, fordi vi gerne vil spare kronerne
til andre og sjovere ting – f.eks. at tage ud at se
Formel 1. Og derfor vil det være naturligt hvis Formel
1 bliver ledt i den retning, til glæde og gavn for
os allesammen. Et andet argument for restriktioner i hvor
meget benzin en racer må bruge under et løb
er, at vi dermed forhåbentlig vil kunne se at optankningerne
forsvinder og der så igen bliver race fra start til
mål, i stedet for fra pitstop til pitstop. Hvis det
er en konsekvens støtter jeg helt og aldeles restriktioner,
alene af den grund.
Endelig skal man huske at i 80’erne hvor der også
var restriktioner, kom der faktisk nogle ret underholdende
løb ud af det. Når Senna havde brugt meget
benzin og ikke havde så meget fart i bilen længere
og blev indhentet af Prost, var spørgsmålet
om franskmanden med sin mere økonomiske kørsel
kunne finde en vej forbi brasilianeren. Omvendt betød
reglen dengang også at man flere gange så biler
løbe tør, fordi der var gået noget galt
i beregningerne. Så udgangspunktet må være
at lave en regel der gør restriktioner til at leve
med, og ikke bliver en teknokratisk regel, som Mosley ellers
er så glad for.
Det sidste forslag, at bremse motorudviklingen, kommer
vist i virkeligheden fra Renaults side. Den franske bilfabrikant
har kraftigt signaleret at omkostningerne ved Forme1 1 skal
ned. Og en af måderne det kunne ske på var stoppe
udviklingen af motorer. Og det er da ganske korrekt –
det vil sikkert spare en masse penge, og der har da også
i tidligere tider været en lang periode hvor motorudviklingen
var minimal.
Det var den periode hvor alle, undtagen Ferrari plus et
par andre, kørte med Ford Cosworth motorer. Og dermed
har man også svaret på hvorfor det ikke kan
lade sig gøre igen. At fryse udviklingen vil kræve
at alle har adgang til de samme motorer. Ellers vil Formel
1 kunne blive endnu mere forudsigeligt end det var i 2004.
Hvis vi nu antager at Renault laver en suveræn motor
til 2008 sæsonen, så skal de køre med
den i tre år, og nyde frugten af deres arbejde. Hvis
tilgengæld Mercedes laver en lortemotor, så
hænger de på den i samme periode, selvom den
dybest set måtte være en fejlkonstruktion der
burde opholde sig på lossepladsen. Så i tre
ville Renault vinde og McLaren tabe. Det ville da være
usandsynligt trist at vide på forhånd. I dag
har man i det mindste altid håbet i vinterpausen om
at næste sæson bliver alting anderledes og vi
får historiens bedste sæson. Uden udvikling
af motorerne ville vinterpauserne været knap så
fyldte af håb.
I de gamle dage kunne alle købe en Cosworth motor
hvis de ville. Og hvis systemet var sådan, at alle
teams kunne købe en hvilken som helst motor, til
rimelige penge, så kunne det måske være
en idé. Men i en tid hvor motorleverandørerene
har ekslusive aftaler, vil den falde igennem. At skære
i omkostningerne vil være fint, men man skal ikke
pille spændingen ud af sporten.
Alt i alt virker Mosleys vinterforslag interessante, men
tvivlsomme i det lange løb. Og her er vi fremme ved
sagens kerne: Mosley er ikke længere en visionær
leder for Formel 1. Han har været på vej væk,
men kom tilbage. Han er lige blevet genvalgt, men har sagt
han ikke genopstiller igen. Han vil dog gerne lige have
de sidste ændringer og de sidste aftaler i hus. Max
Mosley har været præsident for FIA siden 1991.
Så han har haft rigeligt med år til at indrette
Formel 1 som han gerne ville, og sådan er det også
blevet. Men han skal passe på ikke trække trådene
så langt ud i fremtiden at hans, forhåbentlig
mere visionære, afløser bliver bundet allerede
før han er fundet.