Make or break!
Af Flemming Hansen


© Schlegelmilch Photography

Der foregår jo løbende en udskiftning af kørerne i formel 1, og der løber jo ikke én eneste sæson uden rokeringer af den ene eller anden slags. Efter at have læst dette er du nok meget klogere på, hvor det grå papir og svingdøren truer mest!

1. Alonso – verdensmester. Har fået en drømmesæsonstart, der kun bekymrer alle de andre kørere i feltet… Lige i øjeblikket ser det jo ud til, at sæsonen kan blive med mange afspilninger af den spanske og franske nationalsang lige før champagnepropperne springer. Risiko for fyring nu og her : 0%. Risiko for et nyt VM... 85,2%!


2. Fisichella
- har som Alonso fået en god start på sæsonen med én sejr og ligger inden Imola på en delt 2. plads i pointtabellen. Så ellers ud til efter sidste sæson til at være lidt i farezonen, men er med Alonsos afgang i 2007 næsten med garanti med i lineup i 2007. Som sæsonen hidtil har udfoldet sig, skal han klemme ballerne sammen for ikke at lave en ny 2005, med én sejr og få andre resultater. Risiko for fyring nu og her : 0% - kontrakt for 2007: 60% for ja.


3. Räikkönen. Rædselsfuld sæsonåbning – som sædvanlig, men har trods alt formået at skrabe enkelte gode pladseringer sammen. Rygterne om Ferrari i 2007 vil bare ikke gå væk på trods af, at alle parter intet har at sige og stiller sig uforstående overfor spørgsmålet. Så mon ikke det bliver Ferrari i 2007…! Risiko for fyring nu og her: 0% Hos McLaren i 2007: 10% for ja, medmindre McLaren finder noget helt specielt frem.



4. Montoya. Spændende kører med et iltert sydlandsk temperament ,hvilket nok er hovedårsagen til, at han aldrig bliver verdensmester. Er aldrig stabil nok i en hel sæson. Er god for en sejr nu og da på en god dag, hvor alt går op i en højere enhed. Er nok næppe hos McLaren i 2007 men risiko for fyring nu og her er : 0%


5. Schumacher. Er nok den kører, der om nogen kan diktere sin egen lønseddel. Men han er nu i sin 16. sæson og har 7 verdensmesterskaber, så der er nok ikke så meget mere at bevise. Og dog. Det vil være en (Ferrari)rød klud foran Schumacher, at 2005 var et skidt år og muligheden for at bringe Ferrari tilbage i vinderform atter engang i 2006, er med til at bringe motivation i bunkevis hos tyskeren. Ebber Ferraris form ud i løbet af 2006, så gætter jeg på at han går på ’efterløn’. Fyring her og nu? Der er større sandsynlighed for at Kiesa får en Ferrari kontrakt, så er det sagt.


6. Massa. Har haft en vanskelig sæsonstart men fik lidt af det hele genoprettet på Imola, der taktisk set nok var et rigtigt godt sted at få et godt resultat. Traditionelt set er 'udskiftninger' sket i Ferraris karriere, men ikke i nyere tid, så jeg vil antage at Massa af 'home safe' for 2006. Men 2007 afhænger særdeles meget af hans præstation i resten af året og om en vis hr. Schumacher skal hente sit mimrekort. Og hvad med Rossi? en 3. plads på Nürburgring var noget af det der skal til for at holde liv i kontrakten. Hos Ferrari i 2007: 50%.




7. Button. Ak, ak, ak - OG ve. Honda holdet er i 2006 ikke et vinderhold og Button ved det efterhånden alt for godt. Om Button kunne komme til Mclaren afhænger jo meget af Montoya og Raikkönens videre fremfærd - men det er nok ikke sandsynligt lige i øjeblikket. Button bliver nok hos Honda og er ikke i farezonen for en fyring i 2006. Men hvad med Geoff Willis?


8. Barrichello har haft umådeligt svært med overgangen til den hvide Honda, men er begyndt at vise, at han ikke er FOR langt efter Button. Desværre er Hondaen langt efter Renault og Ferrari, så om det giver 'omstruktureringer' a'la Toyota er svært at sige - men på den anden side egentlig også ret forudsigelige. Om det lige rammer Barrichello? Næppe. Der er ikke kotyme i teamet for hurtige udskiftninger - ja det skulle da lige være med Villeneuve som undtagelse!


9. Heidfeld er BMW's mest sikre kort med sine konstante resultater og ser ud til at være godt inde i varmen i teamet. Han er lidt svær, at blive klog på, denne Nick. Har haft en omskiftelig tilværelse i formel 1 og så for nogle år siden ud til at være færdig som gårdsanger. Men rejste sig igen hos Williams med nogle gode resultater og fik fortjent chancen hos BMW, da Williams ikke var hurtige nok til at opsnappe tyskeren. Men ok, med et talent som Rosberg græder de nu nok ikke så meget hos 'Team Willy'. Nick bliver hos BMW-Sauber - også i 2007.


10. Villeneuve har fået en overraskende rigtig god start på sæsonen med stabile omend ikke lysende resultater. Der er kommet point på kontoen og han kører mindst lige op med Nick Heidfeld. Til forskel fra Nick har Villenueve fremtiden bag sig, med en karriere der har strakt sig over 10 år. Derfor er ethvert år yderligere i F1 en ren bonus for den kontroversielle kører. Hvis han også står på gridden i 2007 vil jeg blive temmelig overrasket. Men der er nu intet i kaffegrumsen der tyder på fyring nu og her.


11. Trulli.
Er en skygge af sig selv i forhold til 2005 - men det er Toyota'en også skal det da tilføjes. Har ikke fundet farten eller resultaterne og står temmelig svagt i sammenligning med Ralf som det ser ud i øjeblikket. Kunne blive næste offer på alteret efter Gascoyne. Jeg vil give det en sandsynlighed på 50% for, at han udskiftes i år og vel omkring 90% på, at han ikke kører Toyota i 2007.


12. Schumacher hin yngre. Hvor et år dog gør meget. Sidste år blev Ralf temmelig kraftigt kørt bag af dansen af en Trulli i det rigtige humør. Idag ser Ralf ud som Toyotas stærkeste kort uanset, at han ikke er stabil nok til at blive den anden Schumacher verdensmester. Han har passeret 150 GP, men fortsætter uden tvivl hos Toyota i 2007. Der er næppe andre store teams der er interesseret i ham længere. Fyring i 2006 : 0%.

13. Ingen


14. Webber. Hvad nu for Webber? Han kan lige akkurat klare sig over for Rosberg - men så heller ikke mere. Har endnu ikke rigtigt haft heldet med sig i år, selvom det ikke ser ud som om der mangler alt for meget hastighed i Williams raceren. Vil næppe opleve at blive erstattet af Wurz, men hvad med 2007 Webber? Det kan for alvor være et make or break år for Australieren, og han udtrykker allerede nu ønske om at blive hos Williams, idet der ikke er opnået de resultater (endnu?), der er en klar forudsætning for at kunne rykke op til et bedre team.


15. Rosberg. The new kid on the block, der med sikker kørsel på Nürburgring kørte point hjem fra en placering som nr. 22. Absolut godkendt igen. Fyring - not a chance! Men om Frank kan holde ham fra de andre teams er noget helt andet. En kører i Alonso/ Schumacher klassen, der kan bringe Williams tilbage på rette kurs igen.


16. Coulthard er en feltest mest respekterede og erfarne kørere. Er nok i sin sidste sæson og virker da heller ikke så skarp og fremme i skoene som i sidste sæson, hvor der var lidt: "Der kan I selv se - jeg kan sagtens køre hurtigt i andet end en McLaren" over det hele. Vil være naturlig i en rådgivende / coachende rolle over for unge fremtidige kørere hos Red Bull. Måske som 'far' for Montoya! Ingen fyringsrisiko - men kører nok næppe i 2007.


17. Klien
ligger på vippen ganske som Scott Speed. Har ikke haft en god sæsonstat og roder typisk rundt nede i den billige ende af feltet. Startede godt med et enkelt point, men har ikke vist noget for alvor siden. Det er klart at med en kørerkapacitet som Robert Doornbos som 3. kører, skal hr. Klien ikke lave ret mange flere jævne resultater. På en anderledes måde har Red Bull teamet gjort opmærksom på at der slet ikke er risiko for Klien, ved at komme med pressemeddelelse, hvori der er listet hvilke kørere der kører ved siden af Coulthard i resten af sæsonen. Monaco: Prins Albert; Silverstone: Damon Hill; Canada: Bryan Adams etc. For dem som ser RTL så ser det ud til at Kai Ebel kører i det Tyske GP - årsagen er at han så endelig vil kunne blive set i noget smart tøj! Kai Ebels tøjsmag er... anderledes!


18. Liuzzi har nok indset, at han tabte pladsen i A-teamet i 2005 ved lidt for svingende resultater. Han har i år vist sig som mand for at give Speed baghjul. Vil ikke se sit sæde forsvinde i Toro Rosso og går ganske sikkert efter 'seniorposten' hos Red Bull i 2007, med en David Coulthard på efterløn. Har gjort det fint indtil videre og jeg ser intet gråt papir i nærheden af Liuzzi. Jeg gætte på en plads hos Red Bull teamet i 2007, som en upgrade for pladsen hos STR i år.


19. Speed har ikke sit navn fra sine præstationer på banen! Er i den grad blevet overskygget af Liuzzi, der sikkert håber på at avancere til Red Bulls A-team snarest! Speed har ikke speeden og er allerede kommet på tværs af David Coulthard. Det er ikke det jeg vil kalde 'Aktiv karrierepleje'. Hvis han ikke viser noget mere hen over sommeren, så finder jeg Speed oplagt til et rødt kort til fordel for Neel Jani. Fyringschance 65% - skal vi give ham til det Engelske GP?


20. Monteiro er feltets mr. Consistent, ved at få selv ynkelige biler i mål gang på gang. Laver ikke mange fejl, men må som deltager i et lille team, med begrænset økonomi leve med frygten for, at pengestrømmen fra egne sponsorere enten ikke dukker op eller ikke i tilstrækkelig grad. Det er uklart hvor meget Monteiro selv bidrager med, men med stabile resultater og på sin anden sæson i formel 1 er det for alvor ved at være 'crunch time' for Monteiro. For en ny kontrakt i et bundteam i 2007 er nok ikke på Monteiros ønskeseddel - til gengæld er han nok heller ikke selv på nogen teams ønskeseddel - så det kan blive et exit i 2007. Risikoen for at blive 'erstattet' i 2006 er nok omkring de 25%.


21. Albers
. Har det som Monteiro. En ok kører uden at være prangende. Hvis han ikke skal jolle rundt sidst i feltet skal han forsøge at komme i nærheden af en bedre kontrakt end i endnu et bundteam. 2007 se ud til at være Midland eller ingenting. Om det er godt nok for Hollænderen vil vise sig. Risikoen for at blive 'erstattet' i 2006 er nok omkring de 25% - ganske som Monteiro.


22. Sato. Ikke en sæsonstart der rydder forsider, men da teamet er formet rundt om Sato er der absolut ingen sandsynlighed for at Sato bliver losset ud. Men det er der da heller ingen grund til! Risiko for fyring nu og her: 0%




23. Ide. Hvad lavede han dog i formel 1? Han var klart ude på dybt, dybt vand og med 4 resultater i affaldskurven inkl. en 'mindre' afkørsel af Christian Albers i Imola var hans fyring kun et spørgsmål om tid. Problemet er bare at der kommer en anden Japansk - no-hoper- ind i den den anden Aguri. Teamet er 'All-Nippon', så der kommer nok kun Japanske kørere indtil videre. Mest oplagte fyrings emne: 100% - korrekt men han er blevet afløst af Franck Montagny efter et vink med en vognstang fra FIA.