F1Journal.com - Tourist Trophy

Gran Turismo på 2 hjul?

Af Michael Ewert

Da jeg i februar så de første videoer til dette spil i programmet 3d motors på Motors TV var min første indskydelse, at det bare var et billigt rip-off af Gran Turismo 4. Siden gik tiden, og det var ikke meget man så til dette spil i medierne.

På Nordisk Film Interactives hjemmeside stod der kun, at spillet ville komme i maj måned, og ellers var det så som så med informationer omkring dette spil, så da jeg for et par uger siden fik spillet i hånden var det med frygten for at blive skuffet.

Mit første indtryk

Da jeg satte spillet i maskinen for første gang forventede jeg lidt at få en introvideo i stil med Gran Turismo spillene med japansk techno musik og fede bilsekvenser. I stedet fik jeg en lidt kedelig introvideo holdt i mørkere farver, så mine forventninger var blevet sænket en del, da jeg gik i gang med spillet.

Et billede fra Infenion Raceway © gamespot.com

Fra startmenuen er der en arcade mode, Tourist Trophy mode, options, replay theatre, music theatre, save og credits. De eneste to funktioner, der er interessante her er arcade mode og Tourist Trophy mode.

Arcade mode er som man forventer det. En del baner og en masse motorcykler at vælge imellem. Her er det muligt at køre på en af Formel 1 teamsenes foretrukne testbaner Ricardo Tormo eller Valencia banen, som den er mest kendt under.

I Arcade mode kører man mod tre andre motorcykler, som alle starter foran dig, så man er i angrebsposition lige fra start af. Det er meget sjovt, og her man kører mod sine venner.

Det er dog ikke specielt sjovt i starten for er der en ting, der er forskellig på en bil og en motorcykel, så er det styringen. Spillet ligner måske nok Gran Turismo i udseende, men det bliver det ikke nemmere af.

Hovedmenuen i Tourist Trophy mode © Gamespot.com

Tourist Trophy mode

Lige som i Gran Turismo er det i dette spil Tourist Trophy mode, som er spilllets primære del. Det er her man som ’ung og urutineret kører’ skal opbygge sig en karriere. Man starter med en maskine, der knap nok kan kaldes en tunet knallert 45, og her er der ikke mange chancer for at gøre sig gældende.

Selve TT mode er delt op i en Photo mode (tag flotte billeder af din motorcykel – GAB), en køreskole, hvor licenser optjenes, garagen (hvor alle ens motorcykler befinder sig), en Challenge mode og den almindelige racemode, hvor man deltager i individuelle løb og turneringer.

Et billede fra race menuen © Gamespot.com

En ting, der mangler i forhold til Gran Turismo er muligheden for at tune sin kværn eller bare lakere den. På den måde kommer spillet til at mangle lidt af GT’s charme, hvor man købte en skrammelkasse og tunede den op til sportsvognspræstationer. I stedet for præmiepenge vinder man nye motorcykler eller køredragter. Hvad køredragter skal gøre godt for har jeg ikke fundet ud af endnu, men det er vist nok for, at man kan blive så flot som muligt, når man spiller.

For god ordens skyld, så er det nemmeste at starte med at få taget et kørekort, så man kan få de licenser, der skal til for at få muligheden for at vinde og køre de sjove maskiner. Der er fire forskellige og sværhedsgraden er ikke særlig stor, så det tager sjældent mange forsøg i starten at bestå.

Når man har taget en licens får man en motorcykel, og så er man klar til at tage kampen op mod modstanderne i racemode. Igen er præmierne enten køredragter eller motorcykler. Når man vinder en motorcykel får man tit at vide, at motorcyklen leveres med en sportsudstødning, som man kan sætte på motorcyklen under de opsætningsmuligheder, der er nogle få af. Hvorfor den ikke bare er påmonteret fra start af er for mig uforståeligt for hvorfor kører rundt på en Puch Maxi, når man kan køre rundt på en hidsig japser.

Nogle af banerne man skal køre på i en turnering © gamespot.com

Jeg har indtil videre brugt mest tid i Challenge mode. Her bliver man stillet op for en udfordring, der går ud på at indhente en eller flere konkurrenter indenfor et givet antal omgange. Præmien er den motorcykel, som man kører på i udfordringen, og der er en del at vinde afhængig af mærke og nationalitet.

Suzuki og Honda har rigtig mange motorcykler med i spillet, mens BMW kun har en håndfuld. At vinde disse motorcykler gør det nemmere at finde den rigtige motorcykel til de mange turneringer i spillet.

Der er nogle ting, som bestemmer levetiden for et spil. For et spil som Torust Trophy er det gameplay, udfordring, motorcykler og baner, lyd og grafik. Starter vi bagfra, så er det tydeligt at se, at spillet er lavet af folkene bag Gran Turismo serien Polyphony Digital. Det vil sige, at lyden er god og banerne samt motorcyklerne er flotte.

Kigger vi på antallet af motorcykler, så er antallet af forskellige maskiner over 100. Banerne er der 36 forskellige af. De fleste kopieret direkte fra Gran Turismo 4, så det vil sige Nordschleife, Cote de Azur (som Monaco banen hedder i spillet), Fuji Speedway i 80’er, 90’er og 2005 lay out, Suzuka i flere layouts, Twin Ring Motegi i flere layouts, og så videre. Selv den smalle bjergbane fra GT4 Citta de Aria er med i spillet, og jeg tror næsten, at denne bane er hurtigere på en motorcykel end i en bil.

Sådan ser det ud fra førerens synspunkt © Gamespot.com

Gameplay og udfordring er det, der skal gøre spillet langtidsholdbart. Et godt gameplay gør spillet fængende i lang tid, og udfordringerne skal sørge for, at det ikke er så nemt at man mister interessen. Min opfattelse er, at når først man kommer i gang med dette spil, så er der spandevis af begge dele.

Når man først har vænnet sig til, at en motorcykel ikke er en bil, bremseafstandene er en del længere og der ikke er de store opgraderingsmuligheder, så begynder spillet for alvor at vise sin charme. Lyden og styringen af de mange maskiner er forskelligt alt efter type, hestekræfter og størrelse, og mens nogle motorcykler spinder som havde de aldrig gjort andet, så er der mere bas i lyden på nogle af de store maskiner.

En crosser på Grand Valley Speedway © Gamespot.com

Det tager dog sin tid, og selv når man begynder at få styringen under kontrol, så laver man fejl. Mange fejl for det er ikke lige til at køre sidelæns på sådan en motorcykel. Så der skal noget til før man mestrer dette spil, men min egen opskrift går på, at man tager de fire kørekort og bruger som springbræt til at komme i gang med Challenge mode.

Her efter er det bare at gå i gang at besejre den ene konkurrent efter den anden, og det er noget som godt kan tage tid. Flere udfordringer har jeg brugt timer på at komme igennem, men belønningen er også det større, når man så besejrer modstanderen. Når man for 33. gang kører for længe udenfor banen og dermed sikrer sig en diskvalifikation, så er frustrationerne høje. Men når man så lige får kørt de to perfekte omgange og gennemfører, så er smilet stort og jubelbrølet større.

Hvad trækker ned i spillet?

Når man er vant til Gran Turismo spillene, så er det noget af en omvæltning at komme i gang med dette spil. De manglende muligheder for at købe sine egne motorcykler og muligheden for at voldtune dem trækker ned i det samlede regnskab.

Endvidere har der også været nogle problemer med at få godkendt nogle motorcykler til nogle af de mange turneringer. For eksempel er det ikke alle motorcykler jeg har kunne få lov at bruge i en turnering, selv om den opfylder kravene. Om det skyldes, at jeg har siddet med en tidlig udgave af spillet kan jeg ikke svare på, men irriterende er det.

Spillet har heller ikke det samme flotte layout som GT4 havde, så det er lidt mere besværligt at finde rundt i menuerne, men det er også det, der trækker mest ned.

Konklusionen

Polyphony Digital har med Tourist Trophy taget et skridt væk fra de firhjulede maskiner, og givet racinggenren en ny udfordrer. Jeg har ikke prøvet andre motorcykelspil på PlayStation 2, så mit sammenligningsgrundlag er måske ikke det allerbedste, men jeg er efter en ’svær’ start på spillet fuldstændig solgt.

Det er endnu ikke lykkedes mig at bruge mere end ti minutter på dette spil, og jeg er stadig ikke kommet så langt, at jeg har adgang til alle baner i spillet. Så jeg har mange fornøjelige, nogle vil måske sige frustrerende mange timer til gode i selskab med dette spil for sværhedsgraden er godt nok højere end i Gran Turismo serien, men glæden ved at vinde er også det større.

Jeg har stadig min første tur til gode i Monacos gader ligeså vel som de 22 km Nordschleife heller ikke har haft besøgt af mine evner på en motorcykel, men det er noget jeg ser frem til, og noget som giver spillet en rigtig holdbarhed.

At Tourist Trophy er så vanedannende i første forsøg er godt gået af Polyphony Digital. Jeg ser allerede frem til version 2, som nok først udkommer på PlayStation 3. Hvis de har fået rettet nogle af de småfejl, der er i spillet og har taget mere af de gode ting fra Gran Turismo serien og brugt i spillet, så bliver Tourist Trophy den nye superracer på konsolscenen.

En motorcykel i en by © IGN.Com

Kan anbefales til alle som vil prøve et alternativ til Gran Turismo, men stadig have den flotte grafik og de mange forskellige mærker og modeller med.