Genmanipuleret racer

Af Flemming Hansen



Som en (old) gammel F1 fanatiker som undertegnede, var det en særdeles stor fornøjelse at møde Monsieur Bruno Perrin ved Festival of Speed. Vi er nogle stykker der i mange, mange år har savnet gamle Matra F1 racere i almindelighed og MS-10 i særdeleshed.

Matra MS-10 hvorfor det? Jo som fan af Jackie Stewart hænger den kombination stærkt sammen. Før Ken Tyrrell konstruerede sine egne biler, så havde han en lille flirt med Matra i 1968/ 1969, der byggede en speciel udgave af MS-10 chassiset til onkel Ken. Den normale MS-11 var forsynet med Matras egen V-12 motor, der dog blev vejet og fundet for let efter Jackie Stewart havde prøvet den. Derfor blev Tyrrells Matra ombygget til at bruge den på det tidspunkt nye Ford Cosworth V-8 motor.

I den vandt Jackie Stewart på den frygtede Nürburgring i 1968 i regn og tåge, med 4 minutter ned til nærmeste konkurrent. Nok den bedste præstation af jackie nogensinde.

Og nu har vi bilen tilbage.

For at bidrage til det lidt morbide fra den tid, så kan det fortælles at den Hewland gearkasse der sidder på den i dag er taget fra en Lotus 72. Den som Jochen Rindt forulykkede i på Monza...

Motoren er en passende gammel udgave af en Cosworth motor, der har siddet i en McLaren fra 1969.

Mange af delene var i en skrækkelig tilstand, så det har været nødvendigt at lave nye dele mange steder. Men selve chassiset er dog ikke modificeret og sædet er original Stewart.

Monsieur Perrin ville ikke ud med hvad hele projektet havde kostet. Rigeligt sagde han...


For nyere formel1 fans ligner dette en bil fra stenalderen. Det er den sådan set også. Bilerne er kun lige på nippet til at få de første spoilere - og kun flyfolket anvender vindtunneller. Bruno Perrin er herren i den orange t-shirt.


Langt fra F1 anno 2006. Matra fra 1968... sådan da.


Fuldstændig pletfri finish og præcis som den skal se ud!


En nogenlunde tidstypisk Stewart hjelm. Men hardcore fanatikere vil dog bemærke at Stewart kørte med åben hjelm i 1968. Kort sagt - bortdømt ;-)


En diminutiv skotte med gammel hjelm og - trademark - orange handsker.



Da Stewart låner Rosbergs Williams, får Nico sig en lille en på opleveren i Matra'en.


Nok det mest kendte camcover nogensinde. Ford Cosworth DFV V-8


Sådan en sidder nu på siderne af racerne. I gamle dage var det helt naturligt at køleren sad forrest.


Et badekar af benzin. Tankene ligger på hver side af køreren. Sikkerhedstanke? Nej...


Brandslukkeren er IKKE original - endsige autentisk for denne model.


Et virvar af bolte, nitter og slanger. Den går ikke i dag!