Konger på rad og række Af Flemming Hansen

Goodwood Festival of Speed 2006 havde overskriften: 'Racing for Glory - A century of Grands Prix 1906-2006'. Derved var takten også slået an til, at det skulle markeres for alvor, at der nu er gået 100 år siden det første 'Grand Prix' blev afholdt. Uden at du behøver at 'google' nærmere på dette, så var det såmænd en vis Ferenc Szisz der i sin 13 liters Renault Type AK 90CV vandt dette første løb i Frankrig. Den er nok meget god at skrive bag øret!

Nu er det jo først mange år senere at 'Grand Prix' bliver forbundet med formel 1 og det er absolut heller ikke kun Formel 1 man kan se ved Festivallen. Det er stort set alt hvad der kan trækkes af biler fra toppen af poppen, samt ikke mindst i rigtigt mange tilfælde, der 'rigtige' kørere, der engang havde fornøjelsen at køre dem til sejr.

Listen af notabiliteter der mødte op i 2006 er meget lang - så lad os nøjes med de mest markante: Richard Petty, Mika Häkkinen, Nigel Mansell, Damon Hill, Stirling Moss, Jackie Stewart, Nico Rosberg, Giancarlo Fisichella og naturligvis også vor egen Tom Kristensen.

Jeg vil personligt mene at den største personlighed jeg havde fornøjelsen af at møde på Festivallen, var helt klart Richard Petty. Godtnok kørte han NASCAR for en del år siden - men med 200 sejre i det game og indbegrebet af et varemærke der vel er så kendt som Coca Cola og Microsoft. 'Alle' ved, at han 'altid' kørte rundt i blå biler med STP reklamer og det berømte nr. 43 på siderne. At han så samtidig er utroligt afslappet virker positivt efter man er vidne til andre notabiliteter, der ikke i samme grad udviser dette - sagt på den pæne måde.

Sir Jackie Stewart i samtale med Sir Stirling Moss

Nej mr. Petty var dæleme underholdende at høre på. Han var ikke fuldstændig forblændet af NASCAR til at han ikke også samtidig sagtens kunne snakke med om Formel 1. Hans syn på hvorfor man i Formel 1 skulle bruge 20 mand til at skifte 4 dæk og hælde en sjat brændstof på bragte latteren frem, da han på sit drævende Texanske sammenlignede med NASCAR hvor de bruger 5 mand til det samme - på kun lidt længere tid. "And no god damn fancy lifts to raise the car!" - der henviser til at man i NASCAR bruger en klassisk pumpe donkraft som mekanikeren slæber rundt om bilen på begge sider!

Petty for fuld udblæsning.

Petty måtte dog indrømme at han ikke lige havde lyst til at smide bilen rundt i indkørslen, da banen på visse steder jo ikke er bredere end at hvis venstre forhjul rammer græsset i den ene ende, så er højre baghjul også på græsset i den anden ende. Så han tog det ganske roligt og vinkede til publikum istedet.

Hans gamle Dodge Charger fra 1972 sæsonen var et stort lokum af buldrende V-8'er, hvor interiøret består af rør som ser ud som overskudsjern fra Storebæltsbroen - læg dertil et racersæde, der minder om en havestol, et rat fra en Magirus lastbil - med gearstang op pedaler fra samme. 'Old school' om noget. Jeg er sikker på at hvis han skulle køre af banen, så er det ikke bilen der giver efter - men diverse mure og halmballer. Så nok egentligt fint at Petty tog det stille og roligt.

Og nej - hverken solbriller eller cowboyhat blev fjernet på noget tidspunkt - og når han ikke sagde noget, så var det en perlerække af -blændende - hvide tænder der viste sig. Ikke skyggen af plomber - hvilket jo nok må siges at være overraskende. Men så alligevel ikke - han er jo fra USA!

En anden sjov detalje, som også går igen hos mange andre Amerikansk 'opdragede' stjerner er at han giver læselige autografer... Til stor forskel fra samtlige formel 1 stjerner jeg har fået autografer af, hvor de i de fleste tilfælde ligner et barns skriblerier!

Pettys bil, i de berømte farver og det berømte nr. 43.

Goodwood er også motorcykler.

Traditionelt er Honda altid vel repræsenteret. De har en samling af de gamle 60'er motorcykler, som larmer ganske forfærdeligt! Men dertil skal også lægges en masse af nye og nyere Motogp og superbike cykler, der kan bringe mundvand frem hos de mange motorcykel entusiaster. Randy Mamola kørte en Ducati tosæder, der bruges til at skræmme livet af de stakkels bagsædepassagerer. Men der er typisk også et par aktuelle stjerner på stedet. I år blandt andet Chris Vermeulen, Casey Stoner, Troy Bayliss, Troy Corser og en af de rigtigt gamle - Ron Haslam. Konger på stribe!

Ducati MotoGp cykel

Kenny Roberts VM vinder Yamaha fra 1980.

BMW WR750 fra 1929!

Suzuki XR-14 RG500 fra 1975 med netop Chris Vermeulen, der kører på en lidt mere moderne Suxuki i MotoGP

Randy Mamola gør sit bedste for at Lord March skal hjem og skifte underbukser. Efter billedet blev taget, blev der givet fuld speeder og der blev lagt et dækspor hele vejen op af langsiden...

De barske Dakar drenge var også på plads - som regel kun kørende på baghjulet!

Og sådan blev han ved og ved og ved... den mørke stribe er fra Mamola Ducatien!

Den her kan du også se i en anden artikel. Roland Sands design - no regrets.b Ja det hedder denne cykel altså!

The American way of life

Også det Amerikanske islæt var stort i år. Blandt andet i form af klassiske Indianapolis racere. Blandt andet bilen nedenfor, der er en Parnelli Offenhauser VPJ-1 'Viceroy Special'... Parnelli Jones habde fået en genial ide forud for Indy i 1972. Vi monterer da spoilerne på en helt ny og spændende måde! Al Unser og Mario Andretti der var kørere det år slog plat og krone på hvem der skulle ud og køre i den spændende nye racer. Al Unser tabte og måtte tage den ud på banen først. Han kom ind igen ret hurtigt og meget bleg. Til løbet blev der monteret mere klassiske spoiler og Mario Andretti blev 8'er i den.

Det er jo naturligvis slet ikke nok med Indy racere. Også de mest brutale Can-Am racere bliver støvet af og vist frem. Can-Am var simpelthen den ypperste klasse omkring sidst i 60'erne og først i 70'erne, hvor stort set alt var tilladt. Bare sig McLaren og Denny Hulme og et saligt blik vil kunne opleves på enhver Can-Am entusiast. Der var mange salige blikke i år i Cathedral Paddock.

Lille Bo har samlet sit byggesæt forkert?

Ford GT 40 - den berømte vinder fra Le Mans 1966. Det er det så ikke, da det er en showbil der er malet i de rigtige farver. Men jeg ville da gerne have den i min carport!

Hvis man kigger på billedet over dette ovenfor, vil man se en bule i taget på døren. Den kaldes en Gurney boble. Hvorfor? Derfor... det er ham der sidder i bilen...

Lola Chevrolet T222 fra 1970, var ikke særligt succesrig selv med knap 900 heste. Men good looking!

Se det her er interessant. Læg mærke til kørernavnet. Jo Bonnier. Dette er hans M6B fra 1968. Den gule farve med rød hvid stribe er et typisk Bonnier træk. Jo blev desværre dræbt på Le Mans i 1972.

Hvilke former!

Sportsvogne og Targa Florio

Som traditionen foreskriver skal der være et rigt udvalg af de allerfineste eksemplarer af de ypperste sportsvogne til stede ved Festival of Speed. Man bliver næsten lidt for forvænt når man næsten ikke gider dreje nakken for at se en Porsche 917. Men et vigtigt indslag var biler og ikke mindst kørere fra Targa Florio, der markerede 100 året for første løb.

Targa Florio kan man slet, slet ikke forestille sig gennemført i dag. Ja det virker nærmest surrealistisk at det overhovedet eksisterede. Løbet blev genneført på offentlig vej over en 80 km rundstrækning på Sicilien i Madonie bjergene gennem små bjerg landsbyer. Hver eneste kilometer var en test af mod og teknik. På de veje sendte man altså det ypperste af sportsvogne ud på i fuld fart!

Nu var det ikke et traditionelt race, hvor alle starter samtidigt. Lidt fornuft var der trods alt til stede! Nej bilerne blev sendt afsted en af gangen - og så var det ellers bare pedal to the metal hele vejen. Total galskab og naturligvis var hjemmebanekørere favoritter som de lokale tifosier heppede på. Både Merzario og Nini Vaccarello vandt på de krøllede veje - men også navne som ikke mindst Moss, Fangio, Graham Hill og Brian Redman, gav de lokale kamp til stregen.

Den gamle race og rallykæmpe Vic Elford var som en fisk i vandet på banen, og med en potent Porsche 908 som værktøj var han 'the man to beat' i 1971. Men det blev dog kun til en 2. plads. Det var i 1968 at han vandt - også i en Porsche. Jamen hvorfor ikke en 917? Man vurderede at den korte og vævre 908 passede meget bedre end den noget større og mere brutale 917. At køre Targa Florio var også et spørgsmål om finesse og der passede en 908 perfekt.

Nu ikke al den snak om 908 - this is the real thing. 917! Læg mærke til den lille deltagermærkat i sideruden... 917!

En fin Alfa i nyrestaureret stand. Vidunderlig.

Lille Arturo Merzario i en Alfa Romeo 33TT fra 1974/1975

Lille Arturo er altid mester for et godt billede.

Nino Vaccarella en italiensk helt og vinder fra de glade men særdeles farlige Targa Florio dage i 60'erne og de tidlige 70'ere.

Targa Florio vinder fra 1973 med Gijs Van Lennep bag rattet. Van Lennep er også Le Mans vinder fra 1971 i den berømte Martini Porsche 917.

Som en sportsprototype SKAL se ud. Ferrari 312PB. Mums.

Så er vi i Japansk Gruppe C. Nissan R90CV. Ikke særligt succesrig - men iøjnefaldende! Bemærk at 'dørene' kun udgøres af sideruderne.

Ja den kunne Kiesa jo have kørt...

Richard Burns Foundation

I weekenden skete den officielle lancering af Richard Burns Foundation, der er etableret på minderne om 2001 verdensmesteren i Rally: Richard Burns, der døde sidste år som en følge af den kræftsygdom der ramte ham i 2003. Velgørenheds organisationen, der har hele rally verdenens opbakning, er opbygget for at gøre opmærksom på dem der rammes af alvorlig sygdom. Indarbejdet i denne organisation er også Michael Park Fund, der er navngivet til ære for Richard Burns' gode ven og konkurrent i WRC, der omkom efter en ulykke i det Britiske Rally i 2005.

For at markere denne begivenhed, blev en lang række af de rallybiler Richard Burns har kørt i karrieren, vist i en samlet udstilling.

Mitsubishi Lancer (i visse egne Carisma) fra 1997.

Subaru Legacy fra de tidlige 90'ere

Den sidste rally bil Richard Burns kørte. Peugeot 206 fra 2003.

'Burnsies' vinder Subaru fra 2001 i 'grusopsætning' med længere støddæmpervandring.

Ikke en Burns rallybil - men en hidsig Lancia Delta HF Integrale oprindeligt kørt af Bruno Saby

Også McRaes Subaru kunne man se.

Rallystage.

Et helt særligt kapitel af Goodwood Festival of Speed er den lille rallybane der er gravet ud af skoven oppe på toppen af bakken, hvor 'indkørslen' ender. Det er noget af en fysisk udfordring at komme helt derop, da man skal gå op ad bakke rigtigt, rigtigt langt. Heldigvis har arrangørerne sørget for traktor befordring, den sidste kilometer - men inden man når derop så får man sved på panden. Det er der dog råd for da der også er 'vandhuller' på vejen, hvor man både kan købe mad og drikke. I det hele taget er der tænkt meget på at man skal kunne købe mad og drikke uden at skulle stå i lange køer - simpelthen fordi der er så mange boder. Det var der mange andre der kunne lære noget af.

Et tilbageblik ned af bakken - men der er stadig et godt stykke vej opad.

Marcus Grönholm i action på slutningen af rally banen, med en heldig passager.

En adstadig gammel Triumph er stadig i stand til at køre råddent.

I paddocken er biler og rallystjerner forsamlet. Se bare denne Celica fra Safari Rallyet.

Dette er kun et ganske beskedent udpluk af de omkring 350 biler, der var udstillet. Du er nødt til at tage derover selv for at fange resten!