I røg og ... røg Tekst og billeder af Flemming Hansen

Da der ikke længere er noget konkurrencemæssigt aspekt ved Festival of Speed, handler det i allerhøjeste grad om at lave en masse larm og røg blandt kørerne. Selve hastighedsmålingerne i de mest potente klasser blev tilbage i 2000 strøget da en privatkører omkom i en restaureret Lotus 56. Så til dato er det stadig Nick Heidfeld der har den absolutte rekord på bakken. Rekorden blev slået fast i 1999 bag rattet i en McLaren MP4/13 og lyder på 41,6 sekunder for de små 1,86 kilometer. Jeg skal hilse og sige, at banen ikke er væsentligt meget bredere end bilerne oppe i den sidste ende og der er sving på banen, der næsten er på 90 grader.

Men nu er dette fortid, så derfor bruger formel kørerne i almindelighed og formel 1 kørerne i særdeleshed turen op ad indkørslen til at give dækkene tæsk i nogle ordentlige brændere, der vil få enhver knægt fra Spjald i en tunet Kadett til at få tårer i øjnene!

Førbilledet til titelbilledet. Gary Paffet kan også lave en god brænder.

For nogle år siden var det normen også at lave doughnuts. Men jeg tror ikke, at Lorden kunne lide, at få sine plæner fræset op - eller også har der været andre sikkerhedskrav der trådte ind. Under alle omstændigheder er der nu skilte på banen, der advarer mod at anvende den form for underholdning. Lidt ærgeligt - for det kunne nu være spektakulært.

En klassisk superryger har de seneste år været Panis i Toyota. Men som man kan se på billederne, så har du unge fløse taget ved lære!

Christian Klien giver sin Red Bull nogle omdrejninger at lege med.

Også motorcyklerne har vist sig som gode til at give røg i området. Der var et par suveræne herrer der i år gav publikum hvad de ville have.

Jeremy McWilliams på en BMW K1200R Power Cup racer. Imponerende kontrol over maskinen.

Roland Sands på sin 'hybrid sport chopper' kaldet RSD 'No Regrets'... Ja så har man da hørt det med.

Men det kan jo også gå galt. Jeg ved ikke lige hvad Allan McNish havde gang i. På vej ned mod første sving så det ud som om, at han ville forsøge sig med en blanding af doughnuts og brændere i sin gamle Auto Union. Men for det første er dækkene ikke særligt brede og for det andet sidder der noget af et monster af en motor på 16 cylindere bag ham. Så det er nok lige så nemt, som at kaste en hammer med skaftet forrest! Pludselig sagde det 'snap' og så vendte Auto Unionen bagenden fremad med kurs direkte mod halmballerne. Heldigvis var farten beskeden, så skaden på bilen var begrænset. Det stod nok værre til med McNish' stolthed, der dog hilste tilbage til publikums store jubel.

Hovsa...

Ups...