Schumacher - fra Kerpen til F1 Af Kent Kirkegaard Jensen

copyright: www.mschumacher.net

I de næste numre af F1Journal vil vi forsøge at bringe et portræt af Michael Schumacher. Den levende legende i Formel 1, manden der har slået alle rekorder i sporten, og som for altid vil gå over i historien som den mest vindende kører nogensinde. I dette nummer starter vi med at følge Michael Schumacher fra barnsben, fokusere på da motorsportskarrieren for alvor tog fat, og følge ham frem til den skæbnesvangre dag, hvor manager Willi Weber fik overtalt Eddie Jordan til at lade den unge tysker tage rattet i en Jordan F1 racer på Spa-Francorchamps banen i 1991.

Denne artikel skal altså virke som en appetitvækker, for derefter bringer vi to artikler der omhandler Michael Schumachers reelle Formel 1 karriere. Den første, følger Schumacher fra Spa i 1991 frem til udgangen af 1995, hvor han nu har to VM-titler med Benetton og netop har underskrevet den dyreste kontrakt i motorsportens historie. Kontrakten med Ferrari der gør Michael Schumacher til én af de højest betalte sportsmænd nogensinde, og som samtidig gør ham til et ikon verden over.

I den sidste artikel følger vi ham så hos Ferrari. Fra de kolde vintermåneder på Fiorano i starten af 1996 og frem til det sidste løb med La Scuderia Ferrari i 2006 sæsonen, hvor Michael Schumacher takker af efter 15 aktive år i Formel 1, hvoraf de 11 sæsoner har været hos Ferrari – pladsen der skulle gå hen og blive mandens anden familie.

Og nu til første del…

MICHAEL SCHUMACHER – 3. JANUAR 1969

Da Michael Schumacher kom til verden var han et resultat af Rolf og Elisabeth Schumacher. Bosat i Kerpen, med ikke alt for mange penge, og alligevel fik han et sundt forhold til mekanik. I sine unge dage rodede farmand Rolf med motorer, og fik kastet en plæneklippermotor i bagenden af en almindelig gokart og så var de spæde skridt taget. Michael Schumacher nød gokarten, og kimen til en motorsportskarriere blev lagt. Familien blev samtidig i denne periode forøget med endnu en søn; lillebror Ralf Schumacher der også senere fandt vejen til Formel 1, ikke mindst takket være storebror der havde gjort efternavnet mere end kendt i sporten.

Michael og Ralf – et par unge brødre med oktan i blodet – Copyright: Universe Of Ferrarista

Med Rolf som primus motor begyndte Michael at køre gokart, og da Kerpen ligger tæt op af den belgiske grænse blev det til flere ture over grænsen til løb i Belgien, og det var her han første gang så Ayrton Senna, også i en gokart. Michael selv kørte mere og mere, og i 1984 kronede han værket med sit første tyske mesterskab i gokart. 3 år senere, i 1987, var han europæisk mester. Et hårdt slid under trange forhold der kun lod sig gøre, da far Rolf fik et job som gokartmekaniker i Kerpen, begyndte at kaste resultater af sig. Den naturlige vej frem for en succesrig gokartkører er Formel Ford, og da talentspejderen Jurgen Dik så noget specielt i Michael fik han kilet sig ind i den tyske Formel Ford serie. Via opsøgende arbejde hos potentielle sponsorer fik han stablet et sæde på benene, og resultaterne på banen gjorde, at en hr. Willi Weber fik øjnene op for ham.

Historien om, at Weber gav Schumacher en test, og indenfor en håndfuld omgange kørte 1½ sekund hurtigere end Webers faste kører er efterhånden mejslet ind i enhver lidenskabelig Schumacher-fan erindring, og det var vel reelt hér Schumacher fik hul igennem til motorsportens superliga. Michaels første år i Formel 3 blev kørt mod andre fremtidige Formel 1 kører såsom Karl Wendlinger og Heinz-Harald Frentzen. Det var dog ikke Schumacher der vandt det mesterskab i 1989, men derimod østrigeren Wendlinger. Mens Wendlinger derefter tog det naturlige skridt ind i F3000 serien, serien lige under Formel 1, blev Schumacher parkeret i et Mercedes juniorprogram hos et sportsvognshold ved navn Sauber. Her blev han undervist af prominente navne som Jochen Mass og Jochen Neerspasch.

En ung Michael Schumacher – Copyright: Universe Of Ferrarista

Væk var han fra tiden i Formel Ford hvor han betalte Jurgen Dik med de trofæer han vandt. Men tiden hvor man skulle gøre ting selv var ikke spildt.

I sin tid i garagen har Michael Schumacher lært hvordan motorerne arbejder ved selv at agere mekaniker – en evne der skulle vise sig, at være afgørende senere i karrieren. En egenskab der var med til at adskille ham fra flokken og give ham én facet mere at læne sig op ad end konkurrenterne.

Juniorprogrammet hos Mercedes gav ham flere oplevelser, og han nåede endda også til Macau, et sagnomspunden sted med legendariske løb, og løbet i 1990 hvor Michael Schumacher vandt og kørte galt. Macau Grand Prix, arnestedet hvor også kørere som Ayrton Senna og David Coulthard har gjort deres navne kendte i motorsportsverdenen. I 1990 nåede han også at flirte med både den japanske F3000 serie såvel som den tyske Touring Car serie, men det var en efterårsdag i 1991 der skulle gøre udslaget og endelig give ham chancen for at gøre sig i Formel 1.

En Belgier ved navn Bertrand Gachot, født d. 23. december 1962, var i 1991 endelig ved at få en chance i Formel 1. Han havde brugt 1989 og 1990 på et køre for Onyx/Ford og Coloni, men alt for ofte trak han det korte strå i prækvalifikationen, og det var derfor først i 1991, da han satte sig i en Jordan 191 med en Ford 3,5 V8 motor, at der begyndte at ske ting og sager.

I Canada, England og Tyskland scorede han point, og Gachot kunne meget vel være en af fremtidens mænd, om end han var en noget usleben diamant. Præcis hvor rå han stadig var, fandt en britisk taxichauffør ud af, da han sprøjtede ham med peberspray, og det fandt denne sig ikke i. Gachot røg bag tremmer i to måneder, og Jordan stod uden kører forud for Belgiens Grand Prix på Spa-Francorchamps. Willi Weber, en snedig forhandler der ikke lader noget gå sin næse forbi, fik overtalt irske Eddie Jordan til at give den unge tysker med det imponerende junior-cv få en chance – selvom Schumacher knapt kendte Spa-banen.

Det endte selvfølgelig med, at det ikke kun var Eddie Jordan der var imponeret, men alle i hele Formel 1 verdenen fik øjnene op for denne unge knøs, der i sin første kvalifikation nogensinde i Formel 1, smed en Jordan 191 racer helt på en startplads som nummer 7. Det var ikke meningen, og da slet ikke i en Jordan racer. Han var 0,8 sek. hurtigere end holdkammeraten Andrea de Cesaris, så ét eller andet måtte han kunne ham Schumacher. De to kvalifikationssessions var nok, for løbet var ingen succes. Koblingen røg sig en tur, og Schumacher nåede knapt at komme i gang før han holdt parkeret inde ved rækværket. Men den kvalifikation var nok. Flavio Briatore hos Benetton havde set nok og ville skrive kontrakt med tyskeren.

Schumacher som Jordan kører.

FRA JORDAN 191 TIL BENETTON B191

I næste nummer skriver vi om de kontraktmæssige problemer Michael Schumacher måtte ud i, da Eddie Jordan mente han havde sikret sig retten til den unge mands evner, mens Weber og Briatore gjorde hvad de kunne for at få snoet ham ud af aftalen igen – og om hvordan det senere gik Schumacher da han fandt fodfæste hos Benetton.

Læs med, når næste portrætartikel offentliggøres, og læs om hvordan Michael Schumacher gik fra at være en relativ anonym Benetton-kører, til efter kun tre år i teamet, at vinde en VM-titel og forsvare den året efter, for til sidst at blive belønnet med motorsportshistoriens højeste gage nogensinde.