Kære
Julemand
af Michael Ewert |

Juleaften er nær, men du behøver ikke skynde
dig med mine ønsker af den grund. Bare tag den tid
du skal bruge, så skal jeg nok sætte en stor
skål risengrød op på loftet i år
og en hel gryde derop til næste år. Men så
vil jeg også gerne have opfyldt bare nogle af de juleønsker
jeg har.
Det første af mine ønsker går på
Formel 1 sæsonen 2007. Michael Schumacher er holdt
op som aktiv kører i Formel 1. Hvis du ikke kan huske,
hvordan det er gået ham i de mange år han har
været en aktiv deltager, så kan du passende
læse Kent Kirkegaard Jensens tre-delte portræt
af hans tid i Formel 1 her på F1journal.com.
Men jeg ønsker mig for 2007, at årets Formel
1 mesterskab ikke skal vindes hos FIA efter diverse indberetninger
af kørere, som føler deres kvalifikationsomgange
obstrueret fordi en anden kører er ude på en
hot lap foran ham. Vi har haft et par år med single-qualifying,
og det er ikke lige så spændende at følge
som sidste års kvalifikationsformat. Der var en, der
på et tidspunkt sagde, at den nye kvalifikation ikke
handlede om, hvem der var hurtigst, men mere hvem der var
langsomst.
Jenson Button var en af de nye vindere i år. ©
Michael Ewert
Jeg kan så godt lide at se førstegangsvindere
i Formel 1. Jeg ønsker derfor, at jeg i 2007 skal
se Heikki Kovalainen tage sin første sejr i Formel
1. Jeg ønsker også, at se Fernando Alonso tage
sin første sejr hos McLaren og Kimi Raïkkönen
tage sin første sejr hos Ferrari. Lewis Hamilton
bliver også meget spændende at følge.
Jeg ønsker ikke, at se ham bukke under for det store
pres, der er på hans skuldre, og så ønsker
jeg at se et Formel 1 felt, hvor der i år er så
mange nye variable, at vinderen af verdensmesterskabet bliver
ham, der har fortjent det på banen og ikke det team,
der er bedst i retsalen.
Til sidst ønsker jeg, at de gamle kørere
i Formel 1, som kun er i Formel 1 på grund af deres
navn finder ud af, at det er mere sportsligt at give nye
kørere chancen end at optage en plads i et team,
som de alligevel ikke kan gøre sig gældende
i. Nå ja så ser jeg gerne flere happenings i
form af specialbemalede biler ved flere løb
Anthony
Davidson kørte i denne specialbemalede Honda Racing
F1. © Honda Racing F1
Men ikke mere Formel 1 i denne omgang. Der er jo også
ChampCar, IndyCar, Le Mans, DTM og alle de andre motorsportsserier,
som giver underholdning af høj karat. Til jul ønsker
jeg, at Ronnie Bremer får et fast sæde i ChampCar
til næste år. Et sæde som han vitterligt
får lov at beholde, så jeg ikke kun skal læse
om Ronnie Bremer i blade som for eksempel M, men også
hvordan det går ham i løbene.
Jeg ønsker, at Sebastien Bourdais får lidt
mere modstand i 2007 end han har haft i år for der
har det næsten været for nemt. Nu får
alle teams nye biler at lege med, så kan du ikke sørge
for, at der kommer nogle overraskelser, der giver lidt ekstra
spænding og så lige et løb i Europa tæt
på den danske grænse.
IndyCar serien har i år budt på en af de mest
spændende afslutninger. Det virkede mistænkeligt
som en fejltagelse af de store, da Dan Wheldon skiftede
til Target Chip Ganassi Racing efter hans 2005 Mesterskab
og Indianapolis 500 sejr. Alligevel tabte han mesterskabet
på en, hvad der i bokseverdenen næsten må
kaldes for en teknisk knock-out. A’ point med Sam
Hornish Jr, der vandt på flest sejre (inklusiv Indianapolis
500). Jeg ønsker, at 2007 bliver mindst lige så
spændende som 2006.

Dan Wheldon skiftede overraskende
til Target Chip Ganassi i år. Han tabte mesterskabet
på færreste sejre.
© Firestone Media
Le Mans er jo Europas største løb, set over
antallet af tilskuere. Der er mange danske tilskuere på
den franske bane, og jeg skulle gerne være en af dem,
der ser de mange danskerslag blive udkæmpet igen i
2007. Jeg ønsker derfor godt vejr til løbet,
så jeg slipper for at opleve det massive regnvejr
som prægede 2001 løbet.
Jeg ønsker også de danske kørere, der
held der skal til for at vinde de respektive klasser. Lad
Tom Kristensen sidde i den røde Audi igen (de gule
Audier har aldrig gjort det rigtig godt på Le Mans).
Lad ham tage sejren på ny, men først efter
en lang og opslidende kamp med den nye Peugeot dieselhakker.
Lad Jan Magnussen igen stå øverst på
podiet. Hans smil og kommentarer under Le Mans fortæller
mere end noget andet, at Le Mans er fedt, når det
går godt. 'Hjulspind' fortjener også en klassesejr
ovenpå skuffelsen i år. Fra at være under
90 minutter fra klassesejren fortjener han at se de mange
danske tilskuere øverst fra sejrspodiet.

Forhåbentlig har Nicolas Kiesa
mere held i 2007. © DTM Media
Jeg ønsker DTM bliver den tyske forkortelse for
Danische Tourenwagen Meisterschaft med Tom Kristensen og
Nicolas Kiesa, som danske Audi kørere og Casper Elgaard
som dansk Mercedes kører. Jeg ønsker Bruno
Spengler bliver en seriøs titelkandidat, så
Bernd Schneider, hvis han vælger at fortsætte
endnu et år i DTM får noget mere modstand end
han havde i starten af 2006. Jeg ønsker Viasat fortsat
dækker DTM i 2007.
Jeg ønsker at se DTC som andet end en ren BMW Walk-Over.
Jeg ønsker, at DTC i 2007 giver mig den glæde,
som jeg har ved at se for eksempel DTM og jeg ønsker,
at Jan Magnussen får lov at køre nogle flere
WTCC løb ovenpå den gode indsats i Macau.

Christian Bakkerud tester for DPR/Carlin
Motorsport i Valencia © GP2 Media
Jeg ønsker GP2 bliver lige så spændende
i 2007, som det har været at følge i 2006.
Men hvorfor skulle det ikke blive det. Med nye navne, måske
en Christian Bakkerud, ex-Formel 1 kørere, ex-ChampCar
kørere, gamle kendinge og en fortsættelse af
duellen mellem Mike Conway, der vandt det britiske F3 mesterskab
foran Bruno Senna kan 2007 da kun blive godt.
Jeg tror snart julemanden bliver træt af mine ønsker
for 2007, og jeg vil da også gerne selv have noget
under juletræet. Så her kommer lige et par ønsker.
-5706107117126-01.jpg)
Den ultimative boks kan bla. 'fås'
via www.tomkristensen.com
Jeg ønsker mig den nye Tom Kristensen DVD boks bestående
af 9 dvdskiver (bliver anmeldt i næste nummer af F1journal).
Jeg ønsker mig Tom Kristensens bog – We are
the Champions omkring Audi R8’s historie, når
jeg ikke har et fjernsyn i nærheden. Nå ja så
ønsker jeg mig også Duke Video’s Formula
1 Review 2006: Once again!. 220 minutter fra Michael Schumachers
sidste sæson og Fernando Alonsos andet mesterskab.
Nå ja. Jeg ønsker ikke at se Jacques Villenueve
i flere forkølede comebacks i Formel 1. Bemærk
her, at Spyker F1 stadig ikke har annonceret deres andenkører
endnu.

Ikke flere tåbelige comeback
til Jacques Villenueve © Renault F1