F1Journal.com - Er racerbiler kunst?

Er racerbiler kunst?

af Michael Ewert

© Michael Ewert

Spørgsmålet i denne artikel er, om det er rimeligt at betragte racerbiler som kunst, og om man kan kalde en udstilling af biler for et kunstværk. Baggrunden for denne artikel er udstillingen: 'Racing Cars – The Art Dimension' på det århusianske kunstmuseum ARoS.

En udstilling som har taget over halvandet år at stable på benene for ARoS og som er den første af sin art. Aldrig tidligere har Formel 1 biler været udstillet på et kunstmuseum, og der har da også været kraftige protester mod udstillingen. Noget som ARoS’s direktør Jens Erik Sørensen havde forventet, og et succeskriterium for hele udstillingen.

Et af hovedformålene med denne udstilling udover at præsentere tyve racerbiler har været at skabe en debat, om hvad der er kunst og hvad der ikke er kunst, og udstillingen af disse tyve værker har da også fået mange ikke normalt museumbesøgende en tur på ARoS. Ikke kun fra Århus og omegn, heller ikke fra hele Danmark, men fra store dele af Europa.

Da jeg selv besøgte udstillingen var der flere tyske museumsgæster til stede, og det er heller ikke hverdag man kan se så fantastiske biler samlet under samme tag.

Alfa Romeo Bimotore fra 1936 med to motorer, Alfa Romeo navn og Ferrari logo © Jan Teddy Schröder

Forarbejdet

Det har taget over halvandet år at stable denne udstilling på benene. Thorkild Thyrring har været med gennem hans mange kontakter til at skaffe en stor del af disse biler. 15 af disse biler kommer fra Tom Wheatcrofts automobilsmuseum 'The Donington Grand Prix Collection' i England. Et af verdens mest omtalte automobilmuseer, der er flere besøg værd.

Resten af bilerne er fremskaffet efter mange møder rundt omkring i Europa, og udstillingen byder på den første rene danske Le Mans satsning Team Den Blå Avis Panoz fra år 2000.

Installationskunstneren Ingvar Cronhammar har stået for selve udstillingen. De to udstillingsrum er gjort mørke med sorte vægge og sorte lofter. Gulvet er et blankt skridsikkert industrigulv af metal. Podierne af samme stil, hvor bilerne står hævet over gulvet. Søjlerne i lokalet er malet røde, og der hænger tre store cirkulære ringe over bilerne.

På væggene vises der videoprojektioner med racerløb, mens multikunstneren Martin Hall har stået for den musikalske baggrund i udstillingen. Formålet med de store cirkulære loftsringe
skal lede tankerne hen på motorernes stempelringe. Alt sammen for at lege med de besøgendes fantasier.

Lige så smuk som da jeg så hende for første gang på Le Mans i år 2000. Det er tydeligt at se Ingvar Cronhammars specielle ’stempelringsbelysning’. © Michael Ewert

Åbningen af udstillingen

Torsdag den 13. oktober åbnede udstillingen for specielt indviede gæster, her iblandt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og Sir Stirling Moss. Flere af de udstillede biler har Sir Stirling Moss kørt til triumfer gennem 1950’erne og 1960’erne.

Thorkild Thyrring, Museumsdirektør Jens Erik Sørensen og installationskunstneren Ingvar Cronhammar var blandt de personer, der gik rundt sammen med Sir Stirling Moss og HKH Prins Joachim under åbningen.

HKH Prins Joachim bliver i avisen Søndag Aften citeret for følgende: ”Det er fremsynet og flot, at Danmark her, via ARoS Aarhus Kunstmuseum har taget ”Pole Position” og samlet tyve unika fra verdens fineste samlinger, opstillet i en totalinstallation hvor kunstens verden integrerer den ultimative udvikling og ikke mindst udformning af de ypperste racerbiler, verden har set gennem tiden. Det er, så vidt jeg ved, første gang nogensinde, at det er sket.”

Udstillingen er åben til og med lørdag den 30. december.

Ferrari 500 fra 1952 © Michael Ewert

Udstillingens stjerner

De tyve biler er stjernerne i udstillingen. De går fra perioden 1936 til 2002 lige fra den to.motorede Alfa Romeo Bimotore fra 1936 med Alfa Romeo navn og Ferrari logo til den mesterskabsvindende Ferrari F2002. Der er 18 Formel 1 biler og to Le Mans sportsvognsvogne, som dog skønne som de ellers er virker malplacerede i Formel 1 bilernes selskab.

1936 Alfa Romeo Bimotore
1939 Auto Union D-Type
1952 Ferrari 500
1954 Jaguar D-Type
1955 Maserati 250F
1957 Vanwall Streamliner
1961 Lotus 18
1962 Porsche 804
1963 Lotus 25
1966 BRM P83
1969 Cosworth Ford 4WD
1969 McLaren M9A
1970 Ferrari 312B
1973 Tyrrell 006
1973 Lotus 72
2000 Panoz LMP Roadster S
2000 Audi R8
2001 Williams BMW FW23
2002 Ferrari F2002
2002 Jaguar R3

Den fantastiske Auto-Union D-Type fra 1939. Efterfulgt af Ferrari 312B, Jaguar D-Type og Alfa-Romeo Bimotore © Michael Ewert

Mange af bilerne er yderst specielle. Der er den 2 motorede Alfa Romeo bimotore, den genopbyggede Auto-Union D-type, hvis fortid dog ikke kendes 100%. Den menes at være fundet i de udbombede ruiner af den gamle Auto-Union fabrik (Auto-Union blev senere til Audi). Bilen har siden været en tur forbi Sovjetunionen, hvor en del af dokumentationen forsvandt. Bilen blev siden genopbygget og tilbudt Donington museet. Et originalt eksemplar forventes om et par måneder at blive solgt på auktionshuset Christie’s i Paris for over 60 mio. kroner.

Der er den 4-hjulstrukne Cosworth Ford 4WD, BRM P83 med to ottecylindrede boxermotorer, der dog aldrig blev noget hit på grund af motorernes kraftige virbrationer. Der er den fantastiske Lotus 72 i den sorte John Player Special bemaling (et tydeligt bevis på sponsorernes magt), den blå Tyrrell 006 som Jackie Stewart kørte til verdensmesterskabet i 1973 til den orange McLaren m9a fra 1969.

Jackie Stewarts VM vindende Tyrrell 006 er udstillet på ARoS © jan Teddy Schröder

Demonstration mod udstillingen

Udstillingen Racing Cars – The Art Dimension er officielt lavet som et installationskunstværk. En særlig kunsttype, der opstod midt i 1960’erne, som skal give en kunstoplevelse, der omslutter beskueren. Udstillingen skal derfor ses som et samlet kunstværk og ikke tyve fantastiske værker præsenteret i specielt dekorerede lokaler.

Ikke alle er dog enige i, at hverken bilerne eller udstillingen kan ses som kunst. Derfor lavede en gruppe kunstnere med Uwe Max Jensen og Chrstian Tangø i front lørdag den 28. oktober en demonstration, der krævede udstillingen lukket.

”Racerbiler er ikke kunst, det kan ingen være i tvivl om. Den indeholder højest en kunstnerisk dimension, og det er ikke nok til at være kunst.” er kunstneren Uwe Max Jensen citeret for.

Kulturarvstyrelsen har dog valgt ikke at lukke udstillingen. Museumskonsulent Hanne Jönsson har udtalt som svar til de protesterende kunstnere, at

”ARoS har ikke gjort noget forkert. Det handler om syn på genstande, man gerne vil vise frem. Der er meget vide rammer for, hvad man må, når det drejer sig om formidlingens kunst, og vi har aldrig oplevet, at et kunstmuseum har brudt museumsloven i den forbindelse.

ARoS direkter Jens Erik Sørensen siger om demonstrationen, at: ”Det er godt, at et museum kan vække kunstdebatten, men jeg er overrasket over, at det er kunstnere, der pludselig tager den konservative holdning. De plejer at gå meget op i at sprænge kunstens rammer. Den rolle klæder dem ikke.”

Mit eget besøg på ARoS

Jeg valgte selv at besøge ARoS den 1. december. Giraffen skulle ses og det var en speciel oplevelse for mig. Inden man overhovedet kommer ind på ARoS hænger der plakater for Racing Cars udstillingen. Når man tager turen af trapperne eller elevatoren ned til nederste etage på ARoS får man rig lejlighed til at se den kæmpe dreng, der sidder på hug, som ARoS nok er mest kendt for.

Det første der møder en når man går ind i det første udstillingslokale er Cosworth Ford 4WD fra 1969, der minder lidt om en båd uden maling. Bilen er helt uden maling og det første man tænker er, at de gamle Mercedes sølvpile ikke har levet forgæves. Hvor man herefter drejer hovedet hen er der fantastiske biler at kigge på. McLaren m69a står til venstre, bag Cosworth bilen står en Ferrari 500 og kigger man til højre ser man en Tyrrell 006 fra 1973.

I hjørnet holder Alfa Romeo Bimotore fra 1936 og uanset, hvor man kigger hen er der et mesterværk. Og så er der lige den Audi R8 som Tom Kristensen vandt sit andet Le Mans løb i. Inde blandt de gamle trofæer. Audi R8 ser futuristisk ud, og virker malplaceret i selskab med de gamle klassiske biler.

Det lyder som en kliche, men jeg følte virkelig historien svæve rundt i lokalet. Her var biler, som jeg kun har set på billeder eller hørt om. Jeg følte mig virkelig lille og jeg er ellers en person på 0.1 ton og jeg var meget benovet over de indtryk, der ramte mig.

Alle biler er fantastiske. Nogle mere end andre. I det andet udstillingslokale holdt Team Den Blå Avis Panoz LMP Roadster S fra år 2000 i dannebrogsbemalingen side om side med Michael Schumacher Marlboro røde Ferrari F2002. Her finder man også den blå/hvide Williams FW21 fra 2002 som Juan Pablo Montoya kørte under 2002 sæsonen. Det er dog også her, at man finder BRM P83 bilen med den 16 ventilede motor og den klassiske Lotus 25 i British Racing Green.

Jeg var meget overvældet, men jeg må stille spørgsmål ved Ingvar Cronhammars vision. Hvor meget kender denne installationskunstner til bilernes historie? Var det bevidst, at han i det første udstillingslokale havde Audi R8 og Jaguar R3 bilerne til at bryde det gamle klassiske, ligesom Lotus 25 og BRM P83 brød logikken i det andet udstillingslokale, hvor Ferrari F2002 og Williams FW21 var et eksempel på den rivende udvikling.

Det er min største kritik af udstillingen Racing Cars – The Art Dimension. Jeg havde svært ved at finde den røde tråd og derfor virkede nogle af bilerne malplaceret. Der er nok nogle, der er enige i dette, men det er et valg som Ingvar Cronhammar har taget, og læser man om ham på nettet, så fremstår han som en provokatør, så det har nok været bevidst. For at skabe diskussion om udstillingen både under og specielt efter besøget.

Men er racerbiler kunst?

Jeg startede med at skrive, at spørgsmålet i denne artikel er om racerbiler kan opfattes som kunst. Jeg synes stadig jeg har svært ved at svare på dette. Jeg har prøvet at finde en definition på, hvad kunst er, men den er umulig at definere.

Derfor bruger jeg min egen definition, der definerer kunst som noget fascinerende, noget eftertænksomt, noget der er easy-on-the-eye, noget diskutabelt, noget tankevækkende. Kort sagt noget der skaber en sindsstemning.

Jeg var rundt og kigge på de andre udstillinger på ARoS under mit besøg, og kunst er mange
ting. Kunst er fotos, kunst er skulpturer, kunst er specielt, kunst er tankevækkende, kunst er uforståeligt.

Efter min opfattelse er racerbiler kunst. Kunsten af få mange variable til at gå op i en højere enhed. Kunsten at bryde naturlovene. Kunsten at give beskueren en oplevelse ud over det sædvanlige. Når man kan blive stående og kigge på en bil som Lotus 72 og blive ved med at blive fascineret, så er det ikke bare et kunstværk, men også et mesterværk.

Jeg kan kun anbefale alle motorsportsinteresserede i at give udstillingen et besøg. Det er første gang man har fået muligheden for at se så specielle biler i Danmark, og hvem ved hvornår muligheden kommer igen?

ARoS ligger tæt på Aarhus Station og udstillingen slutter den 30. december i år.