Need
for Speed: Carbon
EA har set the Fast & Furious: Tokyo Drift
Af Michael Ewert |
Jeg har prøvet mange Need for Speed spil. Faktisk
er det kun den gamle Porsche udgave (også kaldet Need
for Speed V) og sidste års Most Wanted jeg ikke har
prøvet. Jeg har været glad for de fleste. Jeg
kan huske dengang politiet blev indblandet i racing genren
med Need for speed: Hot Pursuit. Jeg kan huske, hvordan
den første The Fast & the Furious film lagde
tema til det første Underground spil.
Der blev det cool at køre gaderace om natten (streetracerne
fra Striben vil nok mene det altid har været cool)
og pimpe sin lille skodbil til en rigtig gadekæmper.
Det første Underground bød på ren natkørsel,
og løbene var taget som ud af filmen. Da Underground
2 udkom året senere havde man indført sandkassebegrebet
som startede med Grand Theft Auto. Det vil sige, at man
nu havde langt mere frihed til selv at vælge hvor
man ville køre hen og hvad man ville lave. Endnu
manglede der dog de fremragende politijagter fra de to Hot
Pursuit spil.

Dodge Charger er en af de biler
man kan køre i i NFS: Carbon. © EA
Sidste år udkom Need for Speed: Most Wanted. Her
tog man det bedste fra Underground og kombinerede det med
det bedste fra Hot Pursuit; politiet. Spillet blev et pænt
hit, og selvfølgelig skulle der komme endnu en fortsættelse
i serien. Inden da kiggede programmørerne mod Japan
og filmen The Fast & the Furious: Tokyo Drift. Nu var
det ikke kun driftracing, men en dødsensfarlig kamp
op og ned af bjerge, der skulle besejres. Risikoen for at
køre ud over kanten og ende i en kløft er
ikke sund for nogle menneskers helbred.
Carbon føles som en spilbar udgave af Tokyo Drift
med et kig på andre streetracing spil som for eksempel
Juiced.
Hvad er Need for Speed: Carbon
Carbon udgaven er årets opdatering i Need for Speed
serien. Spillet er udkommet til stort set alle platforme
inklusiv PS3 og spillet har en ganske fornuftig grafik,
der både er pæn og flydende.
Spillet er opbygget med en del filmsekvenser, hvor rigtige
skuespillere er kørt igennem et computerfilter for
at skabe det lidt virtuelle præg. Spillet starter
op med en intro video, hvor man hurtigt bliver klar over,
at man ikke har det bedste ry. Man starter nærmest
fra bunden med en lille sjat penge til at købe en
’skodbil’, der skal pimpes og pumpes så
man kan stige i graderne, tjene nogle penge og købe
nye og bedre biler. Lyder det bekendt. Det at man ikke er
populær er nærmest taget ud af starten på
den 2-hjulede Fast & Furious film Torque, men selv om
filmene og spillene ikke er direkte forbundet, så
hænger de nu meget godt sammen.
Man får hurtigt samlet et team af 3 personer. Hver
person har sine fordele og en rolle at udføre. For
eksempel er der spejdere, der finder genveje, blockers der
spærrer for eller påkører konkurrerende
biler og så er der drafters. Drafters er kørere
man kan lægge sig i slipstrømmen på,
som så er med til at gøre dig hurtigere. Personerne
kan skiftes ud efterhånden, som man stiger i graderne.

Amerikansk muscle, japanske tunerbiler
og europæiske sportsvogne. © xboxic
Spillets stjerner er selvfølgelig bilerne. Der er
tre typer. American Muscle med masser af kræfter,
Exotic som er europæiske sportsvogne og Tuner cars,
der er de almindelige hidsige biler, der kan voldtunes.
Her er det oplagt at drage en parallel til 2 Fast 2 Furious,
hvor Paul Walker og Tyrese er ved at tabe i et par Tuner
cars (et par japanske Mitsubitsi’er) mod American
Muscle. Det er lidt på samme måde i spillet
her. American Muscle har masser af kræfter, mens Tuner
cars er mere adrætte og manøvrevenlige.
Listen af biler er lang, og man kan på spillets hjemmeside
købe nye biler til spillet. For eksempel Koenigsegg
CCX, Porsche Carrera GT, Mercedes-McLaren SLR.
Min første bil i spillet blev en rød Mazda
RX8. Den er ikke speciel hurtig, men den er god at styre,
og jeg har haft meget sjov med den. Efterhånden som
man vinder penge kan man opgradere bilen og spillet indeholder
en speciel autosculp mode, hvor man nærmest kan designe
bilen som man vil have den. Meget sjovt, men ikke den del
jeg har brugt mest tid på.
Løbene kendes fra Underground spillene, men politiet
har fået en større rolle i spillet. Mange af
de løb man kører kan politiet ligge og holde
på lur. Hvis man bliver opdaget får man så
en slow-motion sekvens af politiet, hvor efter politiet
sætter ind i jagten på at få dig stoppet.
Mens du er midt i et race, så man får lige et
ekstra element.
Politijagterne er det skæggeste i spillet. Måske
fordi jeg er lidt træt af at køre rundt i neonoplyste
gader klokken midt om natten og kun opleve byen om natten.
Det giver spillet et særpræg, men jeg savner
at køre lidt gaderace i dagslys. Dermed spiller politiet
for mig en større rolle end de illegale racerløb,
som ellers er spillets tema.

Et screenshot fra et løb.
© IGN.com
Når man først bliver jagtet af en masse politibiler,
som ikke er bange for at skubbe til dig, køre ind
i dig eller lave vejspærringer både med politibiler
og brugen af spikes, samtidig med at de bare ikke er til
at ryste af, så er det adrenalinen stiger i mig. Når
man har siddet 10-15 minutter og forsøgt at ryste
politiet af, mens den ene politibil bliver smadret efter
den anden så er lettelsen over endelig at slippe væk
så meget større. Eller ærgrelsen over
at ’svinene’ fik ram på dig.
Grundlæggende kan man sige, at man lærer at
køre i byerne og går til eksamen i bjergene.
Netop bjergene er ekstra svære, da der ikke skal meget
til at køre ud over afgrunden. Spillets titel Carbon
er dog ikke, som man ellers kunne tro en hilsen til det
eksotiske materiale mange racerbiler er bygget af, men navnet
på den kløft den afgørende duel skal
køres på.

Bjergene spiller en stor rolle i
NFS: Carbon. © EA
Spillets muligheder
Som det sig hør og bør i nyere spil, så
spiller multiplayer funktionen en stor rolle i spillet.
Rigtige mennesker er noget mere impulsive og interaktive
end en computer, og der findes nogle spil modes, som kun
findes i multiplayer. For eksempel Catch tagfat som en mode
er blevet navngivet. Den går ud på, at langsomste
bil på hver omgang bliver konverteret til en ekstra
politibil i kampen på at få stoppen den hurtigste.
Der er free ride og career. Career er delen, som hele offline
spillet er bygget op over. Desværre har jeg ikke prøvet
spillets multiplayer funktion endnu, men hvad man kan læse
sig frem til på internettet så er det ganske
sjovt.
Selvfølgelig er der en photo mode i spillet. Siden
GT4 har det været en nødvendighed, at man kan
tage billeder af sin bil fra alle mulige forskellige vinkler.
Billederne kan så postes på internettet eller
printes ud.
Der er en del at komme efter, men ikke så meget,
at spillet føles som meget nyskabende.

Det er muligt at køre i en
Koenigsegg CCX i spillet. © EA
Konklusionen
Har man prøvet en del af de tidligere udgaver, så
vil man hurtigt komme til føle, at der mangler noget.
Det som gør, at spillet holder ekstra lang tid. For
eksempel mangler der en skadesmodellering. Uanset hvor mange
biler jeg har påkørt, så har min bil
ikke taget mere skade, end at den alligevel har kunne ende
med at køre fra politiet. Uheldene har dog heller
ikke noget synlig indflydelse på bilen, så bilen
trækker ikke til siden selv når forhjulsophænget
burde være så knust, at al kørsel med
bilen er umuliggjort.
Det er ret ærgerligt og sætter desværre
lidt en begrænser på spilglæden. Glæder
der gør, at man vender tilbage til spillet. Den version
jeg har prøvet er Xbox 360 versionen. Grafikken er
som sagt flot og spillet forsøger at byde på
nyt, men det føles bare ikke nyskabende.
Spillet er kommet som den almindelige version, samt en
collector’s edition, der byder på lidt ekstra
biler og guf samt en dvd med behind-the-scenes og den slags
sjov. Man kan måske få fornemmelsen af, at jeg
er skuffet over spillet. Det er delvis rigtigt. Jeg nyder
politijagterne, men savner noget ekstra i selve race afdelingen.
Har man ikke prøvet de tidligere versioner af Need
for Speed, så er spillet et godt køb, der tager
det bedste fra Hot Pursuit spillene, blander det med det
bedste fra de to Underground spil og lige tilføjer
bjergene som en ekstra dimension. Der skal ikke herske nogen
tvivl om, at man så kan få ekstra mange timer
til at gå med at blive den nye asfalt konge, men når
man som jeg har prøvet de fleste versioner, så
er det bare ikke nok.

Audi Le Mans Quattro conceptbilen
kan køres i NFS: Carbon © EA
Ikke med spil som Forza Motorsport (2’eren er på
vej), Project Gotham Racing 3 og Test Drive: Unlimited til
Xbox 360, Gran Turismo spillene og Tourist Trophy som alternativer.
Tak til Electronic Arts for anmelderkopi.