Ten Years After af Flemming Hansen

Jan Magnussen i Monacos regnvejr i 1997.

Jeg ved godt, at der skrives meget om Jan Magnussen - og ja det er jo nok fordi, der er noget, at skrive om. Ikke mindst noget positivt! Meget af det kommer heldigvis fra det sted, hvor en racerkører helst befinder sig - med et fast greb i rattet og højrefoden i bund på en af racerbanerne rundt i verden.

Det er jo heldigvis gået Jan rigtigt godt de sidste mange år. Egentlig var det jo en helt anden karriere han jagtede for 10 år siden. Netop i disse dage for ti år siden, stod han for sin 'rigtige' formel 1 debut hos det helt nye Stewart team. Den første debut var jo som bekendt sket bag rattet i en McLaren MP4-10, som erstatning for en sygdomsramt Mika Häkkinen tilbage i Aida i 1995. Med en fortid som en suveræn mester i Britisk F3 i 1994 for Paul Stewarts team og nogle rimeligt succesrige sæsoner i DTM /ITC i 1995 og 1996 samt Jackie Stewarts spådomme om, at 'her var den nye Senna' samt ikke mindst en sporadisk fight med den senere teamkollega Rubens Barrichello på Aida... Så hvad kunne gå galt?

Meget...

Stewart SF-1. Ser underlig firkantet ud med dagens F1'ere in mente.

Rubens Barrichello viste sig mod forventning ikke lige, at være til at bide skeer med. Så ret hurtigt skete der det, at han og ikke 'den nye Senna' fik teamets mere eller mindre fulde bevågenhed. Jan havde ikke erfaringen og heller ikke tilliden til bilen, der gav ham mulighed for at udnytte sit talent. Jan har altid været allerbedst i løbene. Det at kvalificere raceren gav til gengæld problemer i F1 tiden og for den sags skyld også senere i den sporadiske CART karriere. Når man så er oppe mod Rubens Barrichello, der så nemt som ingenting kunne placere Stewart raceren enten i eller lige uden for top 10 - mens man skal finde Jan Magnussen nede på de mere ydmyge placeringer - så er der jo ikke noget at sige til, at Rubens får attention. Jan fik derfor 'overskuds' materiel og så var der også lige et modsætningsforhold til Paul Stewart. Ikke noget der bekom den lille Danskers karriere særligt godt.

Jan havde et kanonløb på Hockenheim, hvor han virkeligt kørte race - indtil motoren gik op i røg og vragstumper...

Et lille lyspunkt i første halvdel af sæsonen var Monacos GP, hvor Jan fik tilkæmpet sig en en hæderfuld 7. plads. Det ville have været Stewart teamets bedste placering, hvis ikke det lige var for en vis Rubens Barrichello, der blev nummer to...

Bunden nås nok i det Canadiske GP. Barrichello kvaler ind som nummer 3 - Jan som nummer 21!

Men henover sommeren forbedres resultaterne gradvis - og ved det Britiske GP 'kvalede' Jan sig endelig ind foran Rubens. I Østrig kørte han lige op med Brasilianeren og ved sæsonafslutningen på Jerez er han hurtigere end Rubens igen! Endelig glæde hos de Danske fans efter en hård sæson, hvor Jan hele tiden var på hælene - more or less. Med den afslutning kunne 1998 kun blive bedre...

Det skete sjældent - men det skete. Jan foran Rubens.

Nope.

Det andet år for et nyt team er i reglen det sværeste. Dette gjaldt også for Stewart teamet. Den nye 2'er var en spand. Nye regler om smallere biler og 'mønstrede' dæk var måske lidt for meget for det lille team at kapere. Positivt var det dog, at Jan var tættere på Rubens. Problemet var bare at Rubens var rykket tilbage i feltet. Så på den måde kan man sige at Jan rent faktisk forbedrede sig!

Ikke desto mindre begyndte den politiske kamp i kulissen. Flere kørere vogtede som hyæner over byttet, der hed Stewart nr. 19. Jan havde fået pladsen på sine resultater og havde derfor ikke en stor pengepung med sig. Rygterne begyndte at løbe om, at Jan stod for udskiftning af en kører der kunne bringe nogle indtægter til teamet. Det var jo en jobsituation, der nok ville bringe os andre en tur på toilettet med tynd mave... Om Jan også var det ved jeg ikke - men under alle omstændigheder underskrev han vel mere eller mindre sin egen fyreseddel ved en lille 'incident' på Imola. Han ødelagde sin egen bil ved at køre ind i en konkurrent i den hæsblæsende start ned mod Tamburello. Shit happens - men det er særligt 'shit' når konkurrenten nu var Rubens Barrichello i Stewart nr. 18.

Jans sidste F1 racer - Stewart SF-2.

Derfor var det på det nærmeste kun til 'pynt', at Jan fik et point i Canada. Desværre var Rubens igen foran Danskeren - med en 5. plads. Det var dog det første og hidtil eneste point til en Dansker i F1. Men det var også Jans svanesang i F1. Et par uger senere var hans plads taget af Hollænderen Jos Verstappen - uden at han dog på noget tidspunkt gjorde det bedre. Hvad gør det, når der følger penge med?

Idag indrømmer Jan gerne, at bilerne var fede - men alt det gøgl og cirkus uden om var slet ikke ham. Jan er racerkører og befinder sig allerbedst ude på banen med højrefoden solidt plantet på speederen. Formel 1 tiden der var ungdommens drøm, viste sig at blive et mareridt. Det 'rigtige liv' startede først da Jan drog til USA for at teste en underlig bil med motoren forrest. Den var opkaldt efter en rigmand med navnet Don Panoz, der havde tjent sine penge på nikotin plastre. Noget Jan Magnussen aldrig har brugt sine penge på!

Jan med Jackie Stewart tv. og Paul Stewart th. Jans udtryk siger alt.

The rest is history som de siger.

Nu 10 år efter kommer nyheden så om en velfortjent stjernekontrakt for Corvette efter tre års hårdt arbejde. Så venner - nu skal I ikke kigge efter Corvette nr. 64 på Le Mans. Nu er det nr. 63 - og Jan Magnussens navn står øverst! I ALMS vil startnummeret være 3. Sådan skal den ged barberes som de siger!

Corvette C6-R spyer ild ved Sebring testen. Foto Christina Bergdahl.

Jan og Dannebrog øverst - Go for it Jan! Foto Christina Bergdahl.

Næste nummer af F1journal vil udkomme omkring 1. maj, hvor vi kigger nærmere på F1 sæson starten og meget andet.

 

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen
Redaktør