Hvad
skete der Heikki?
Af Michael Ewert |
Copyright Renault F1
Heikki Kovalainen var inden dette års sæsonstart
en af de kørere, som virkelig skulle slå igennem
i Formel 1. Som afløser for den dobbelte verdensmester
Fernando Alonso hos det konstruktørmesterskabsvindende
team burde det have været en formsag for Heikki Kovalainen
at slå igennem i Formel 1 og sætte Giancarlo
Fisichella på plads.
Her syv Grand Prix løb inde i sæsonen mangler
det store gennembrud stadig for den unge Finne, der i 2004
besejrede Michael Schumacher og Sebastian Loeb i den franske
Race of Champions turnering, der blev afviklet i Paris Bercy.
Det er ikke fordi jeg havde forventet, at Heikki Kovalainen
havde vundet årets første løb i Melbourne,
men jeg havde heller ikke forventet en debut så elendig,
at den fik Jan Magnussens debutløb hos Stewart-Ford
i 1997 til at ligne et af Michael Schumachers bedste løb.
Hvad gik der galt Heikki?
Jan Magnussen om igen?
Det var med vilje jeg nævnte Jan Magnussen. Alle
kender historien om Jan Magnussen som historiens bedste
kører efter Ayrton Senna. 14 sejre ud af 18 mulige
i det britiske F3 mesterskab i 1994, testkørerkontrakt
med McLaren og udset af mange som den første danske
verdensmester i Formel 1.
I midten af 1997 blev disse drømme slukket. Rubens
Barrichello, som ellers skulle have været barnemad
for Jan Magnussen viste sig som en bedre kører end
forventet. Så god at det tre år senere gav brasilianeren
en kontrakt hos Ferrari. Jans team Stewart-Ford, ledet af
Paul og Jackie Stewart var nye i Formel 1, og havde alle
de problemer som et nystartet team kunne have. Elendige
Ford motorer, to chassiser som bestemt ikke var ens kvalitetsmæssigt
(desværre var det ofte Jan, der kørte mandagsmodellen)
gav tekniske sammenbrud og hovedpine hos de implicerede.
At Jan ikke levede op til forventningerne hos familien
Stewart gav yderligere problemer, og Jan måtte lide
den tort af få privat kørerundervisning af
Jackie Stewart. Samtidig forsvandt støtten til Jan
i Danmark, da Danmarks Radios Formel 1 kommentatorer begyndte
at tvivle på Jan, og i et land som Danmark med mange
nye seere, så bristede illusionen om Jan Magnussen
som den nye verdensmester. De trykte medier var hurtige
til at følge kritikken op. Måske en konsekvens
af, at de danske medier ikke var i stand til at se det i
en større sammenhæng.
Det skete jo i en tid, hvor internettet ikke var særlig
udbredt. Danmarks førende side var det nystartede
Formel-1.dk, og det var kun løbene, der blev vist
på dansk tv. Den almene læser fik ikke de dyberegående
artikler, som Formel 1 entusiaster og professionelle journalister
skrev på nettet.
Jan Magnussen sluttede Formel 1 karrieren med at køre
hans bedste løb på Gilles Villeneuve banen
i Canada, hvor han scorede et point til sig selv og Danmark
for at blive fyret lige efter.
Heldigvis har Jan Magnussen fundet sin plads i sports-
og standardvognsverdenen, hvor han er en af de mest populære
kørere.
Heikki Kovalainen har haft det svært
med Renault R27 chassiset Copyright Renault F1
Modgangen hos Renault
Hvordan kan det gå til, at et team som har vundet
konstruktørernes verdensmesterskab to år i
træk halter så meget bagefter i år? Vi
behøver ikke kigge mere end to år tilbage og
se, hvordan det gik Ferrari da de fik designet en øgle
af en bil i forhold til de svaner som F2002 og F2004 var.
I år er det så Renault, der har slået
den uheldige streg, og det lider holdet under.
Problemet er dog, at Renault ikke har kunne finde det sted,
hvor det gik galt. Som første undskyldning lød
det, at Renaults R27 chassiset var designet efter Michelins
dæk, og Bridgestones dæk havde en helt anden
karakteristika. Det gav nogle chassismæssige problemer,
som teamet stadig arbejder på.
Men den holder ikke igennem længere tid. Et topprofessionelt
hold som Renault kan hurtigt lære Bridgestone dækkene
at kende, så den forklaring var kun brugbar de første
oversøiske løb. En anden forklaring, der lyder
ganske plausibel skulle være, at Renault i 2006 brugte
så mange resurser på at genvinde de to verdensmesterskaber
i 2006, at udviklingen af R27 blev sat i bero og kom alt
for sent i gang.
Den forklaring virker også mest troværdig og
vi ser Giancarlo Fisichella have fremskridt med R27 chassiset,
men nogen nem bil er R27 ikke. Renault har to designteams
i arbejde. Det ene arbejder på R27 og få lidt
tilbage ud af de investeringer, der er pumpet i chassiset.
Det andet team er i gang med at designe R28, og designideer
til R28 ryger igennem R27’s designteam, som kan efterprøve
disse ideer på R27 raceren.
Renault har gjort fremskridt med R27, men de andre teams
har tilsvarende gjort store eller større fremskridt.
Selv ikke en Fernando Alonso ville kunne gøre R27
til en vinder over en weekend eller to på trods af,
at gamle motorsportslegender mener noget andet.
Problemerne med R27 betyder, at Heikki Kovalainen ikke
har fået nogen nem bil at starte sin Formel 1 karriere
med i modsætning til en vis Lewis Hamilton, hvis team
McLaren virker til at have skabt årets bedste racer.
Heikki venter på fremgangen
Copyright Renault F1
Tilbage til Heikki Kovalainen
Der kan trækkes flere fællestræk med
Jan Magnussens tidlige karriere og Heikki Kovalainens tilsvarende.
Begge kørere startede i gokart, hvor de begge har
vundet mesterskaber og løb en masse. Begge kørere
gjorde det flot i de tidlige formel klasser. For Heikkis
vedkommende gik det over det britiske Formel Renault mesterskab,
som han vandt i 2001. 2002 foregik i den britiske F3 serie,
hvor han blev nummer tre med fem sejre. Vinderen blev Robbie
Kerr, som ikke har gjort større væsen af sig
siden. 2002 var samme år som Ronnie Bremer gjorde
sig i serien.
Heikki Kovalainen og hans holdkammerat
ved Marlboro Masters Zandvoort Copyright Renault F1
2003 og 2004 blev tilbragt i det nystartede World Series
by Nissan, hvor han blev nummer to første år
og vandt mesterskabet året efter. Det var samme år,
at Heikki vandt den samlede Race of Champions titel, og
det vakte opsigt indenfor internationale motorsport.
Her snakkede man kun om Kimi Raïkkönen i Formel
1, så Heikki blev det nye finske stjerneskud på
vej mod Formel 1. Vejen skulle dog gå over afløseren
til det internationale F3000 mesterskab; GP2.
Her skal det lige siges, at Heikki Kovalainen siden 2002
har været en del af Renault’s Young Drivers
Programme, så for Renault var det naturligt at proppe
Heikki ned i GP2 klassen, som Renault stod bag som primus
motor. GP2 opstod som en ide mellem Bernie Ecclestone og
Renault teamchef Flavio Briatore.
Bilerne i GP2 var ’miniatureudgaver’ af Formel
1. Bilerne lignede, men havde ikke den samme teknik bag
sig, hvilket gav kørerne en mulighed for at vise
talentet, og ikke bare lade teknikken styre bilen. En GP2
accelerer fra 0-200 km/t på 6.7 sekunder og har en
topfart på 325 km/t.
Renault fik placeret Heikki Kovalainen i Arden teamet.
Mange teams, der havde deltaget i det internationale F3000
mesterskab skiftede fra den lukkede F3000 klasse til den
nye GP2 klasse, og Arden International havde vundet de seneste
F3000 mesterskaber fra 2002 til 2004. 2002 titlen blev dog
taget fra holdet, da Tomas Enge, som ellers havde vundet
F3000 mesterskabet blev testet positiv for cannabis. Det
gav i stedet mesterskabet til den tredobbelte Champ Car
mester Sebastien Bourdais. Björn Wirdheim og Vitantonio
Liuzzi vandt i henholdsvis 2003 og 2004.
Heikki Kovalainen tabte GP2 mesterskabet
til Nico Rosberg Copyright GP2 Media
Så det burde være en formsag for Heikki at
vinde GP2 mesterskabet, og Heikki Kovalainen vandt da også
seriens første løb på Imola banen i
2005. Heikki vandt også featureløbene på
Nurburgring, Magny-Cours og Monza samt sprintløbet
i Istanbul.
Det forspring som Heikki Kovalainen havde nydt med teamet
blev dog ædt op relativt hurtigt af de andre teams.
Erfaringer og et pointsystem, som belønnede andet
end kun slutplaceringen gav spænding, og da Nico Rosberg
i det nystartede ART Grand Prix fik hul på bylden
efter Nicos første sejr i sprintløbet på
Magny-Cours blev der kamp om mesterskabet.
Men hvor Nico Rosberg blomstrede op var det som om, at
Heikki Kovalainens udvikling stagnerede, og mesterskabet
endte da også med, at Nico Rosberg vandt mesterskabet
i den afsluttende afdeling på Bahrain International
Circuit. Heikki var dog sikret tredjekørerrollen
hos Renault i 2006.
Heikki Kovalainen kørte mere
end 25.000 km bag rattet af Renault R26 Copyright Renault
F1
2007 sæsonen indtil videre
2006 kørte Heikki Kovalainen som Renaults officielle
test- og reservekører. Det blev til mere end 25.000
testkilometre i 2006 (set i forhold til den nuværende
testbegrænsning på 30.000 km pr. team), men
alle de testkilometre blev sat under deciderede tests. Ikke
under løbsweekender, hvor der er flere biler på
banen og der er noget helt andet på spil. Renaults
resultater siden 2004 betød, at de som team var et
fire topteams, som ikke måtte teste med en ekstra
kører i fredagens frie træninger.
De manglende modstandere betød manglende kamperfaring,
og det har nok været medvirkende til, at Heikki Kovalainen
ikke har fået finpudset hans angrebsevner og medvirkende
til, at Heikki Kovalainens problemer i år, hvor han
kun sjældent har fået vist det talent, som han
uden tvivl besidder.
Problemet er, at man i Formel 1 ikke giver mange chancer
til nye kørere, og da Heikki Kovalainen i årets
første løb i Melbourne havde store problemer
med at holde sin R27 på asfalten var der ikke megen
ros til den unge finne.
Heikki Kovalainen var dog selv skuffet over det løb,
han kaldte sin karrieres dårligste. Teamchef Flavio
Briatore lagde ikke skjul på, at den slags løb
ikke skulle gentage sig særlig mange gange.
Det gik da også bedre i Malaysia, hvor det blev til
finnens første point i Formel 1 for en ottendeplads.
Det blev til plads ni i Bahrain få sekunder efter
holdkammeraten Giancarlo Fisichella på plads otte.
Da Formel 1 feltet nåede Barcelona sluttede Heikki
Kovalainen endda foran Giancarlo Fisichella. Tilmed som
sidste kører på den førende omgang.
Heikki Kovalainen foran den R26,
som vandt VM 2006 under Renaults Roadshow i Warshawa Polen
tidligere på året Copyright Renault F1
Men så kom Formel 1 til Monaco. At køre race
i Monacos smalle gader er aldrig nemt. Det var det heller
ikke for Heikki, der kvalificerede sig på plads 14
og sluttede som nummer 13. To omgange efter de førende.
Problemet for Heikki var, at Giancarlo Fisichella, som godt
nok er kendt som en Monaco specialist, kvalificerede sig
ind på plads fire og sluttede på plads fire.
Så det var ikke fordi R27 ikke kunne køres
i Monacos gader.
Canadas Grand Prix
Weekenden i Canada er heller ikke startet godt. Før
weekendens begyndelse kunne man i medierne læse, at
Heikki Kovalainen ikke kunne lide Nelson Piquet Jr. På
et spørgsmål omkring, hvilken Formel 1 verdensmester
Heikki bedst kunne lide med valgmulighederne Nelson Piquet
eller Nigel Mansell sagde Heikki.
”Jeg kender dem ikke rigtigt. Det var for tidligt
for mig dengang.”
”Jeg kan ikke specielt godt lide Nelson Piquet Jr,
så det må være Mansell.”
Problemet var bare, at medierne skrev direkte ordret, hvad
Heikki havde sagt. Heikki følte sig fejlciteret,
men mente at han havde sagt det i sjov. Hvad han også
måtte fortælle Nelson Piquet Jr. Det lå
måske lidt i svaret
”Jeg kender dem ikke rigtigt.” at han skulle
foretage et valg over to verdensmestre, hvis karriere i
Formel 1 sluttede, da Heikki stadig var en lille purk, der
kørte gokart. Men et godt eksempel på, hvad
en udtalelse kan gøre i det skriftlige sprog, hvor
det kan være svært at vise følelser.
Man kunne ellers godt have forstået valget, da Nelson
Piquet Jr. puster Heikki i nakken. Nelsinho har flere gange
udtalt sig til medierne om, at han vil have et fast sæde
i 2008 (underforstået hos Renault), og da det er Heikki,
der ikke har leveret varen i teamet, så er det sandsynligt,
at det er Heikki, der vil blive skiftet ud, hvis resultaterne
udebliver.
Ude på banen gik det ikke meget bedre. Et uheld i
fredagens ene frie træning, en defekt motor i lørdagens
frie træning og et uheld i kvalifikationen har gjort
Heikkis løb sværere end det burde have været.
I løbet gik det dog bedre for Heikki Kovalainen.
Efter en weekend, hvor Heikki må kunne have mærket
Flavio Briatores fodsål meget tæt på bagdelen
af hans kørerdragt gik det dog bedre i løbet.
Ved stabil og tålmodig kørsel og god profitering
af safetycar perioderne endte Heikki Kovalainen dog på
plads fire, dog ude af stand til at kæmpe med Alexander
Wurz om den sidste podieplads.
Heikki Kovalainen for første
gang på Indianapolis Motor Speedway. Spørgsmålet
er om han får en anden gang. Copyright Renault F1
Heikki Kovalainen den første topkørerfyring?
Efter plads 4 i Canada skulle der kun gå en uge før
Heikki Kovalainen igen skulle i ilden. Denne gang på
Formel 1 layoutet på Indianapolis Motor Speedway.
Her gik det noget bedre for Heikki Kovalainen, og der var
minder tilbage om den kører, som vi havde forventet
at se fra sæsonstarten.
Mens jungletrommerne alle siger, at Ralf Schumacher bliver
den første topkører, der bliver fyret i år
så skulle det ikke undre mig, at Flavio Briatore løber
tør for tålmodighed og sætter Nelson
Piquet Jr i sædet i stedet for Heikki Kovalainen.
Man fristes til at sige, at resultaterne ikke kan blive
meget værre, men det sidste løb i USA kan dog
have skubbet denne beslutning en smule.
Så tilbage er det kun at spørge. Hvad skete
der Heikki?
Heikki Kovalainen har været
en del af Renault siden 2003. Her i R23 i den test, der
sikrede Heikki en plads hos Renault Development Drivers
Programme Copyright Renault F1