F1Journal.com - Champcar + Indycar

Champcar + Indycar
Der er dømt succes!

Af Michael D. Ewert

©Firestone Racing/Dennis Ashlock

I sidste udgave af F1journal.com kunne man læse baggrunden for den endegyldige sammenlægning af de to konkurrerende formel serier ChampCar World Series og Indy Racing League. Efter 12 års rivalisering blev serierne slået sammen under IRL navnet og det oprindelige navn IndyCar. Som man også kunne læse, så er der stadig en masse tråde, der skal redes ud, men arbejdet er begyndt, og indtil videre går det i den rigtige retning.

Først var der lige det med afslutningen af ChampCars eksistens med løbet i Long Beach, der blev kørt i samme weekend som IndyCar løbet i Motegi. Sammenlægningen af de to serier betød, som du kunne læse i sidste nummer, at en del ChampCar teams eksistens ophørte. Dog først efter Long Beach løbets afvikling, da alle ChampCar teams havde materiellet til at køre dette sidste løb. Der iblandt Forsythe Petitt Racing, som udover ChampCar veteranen Paul Tracy satte en bil ind til ”Multikøreren” Franck Montagny, der havde været hurtig under de tests, der blev kørt inden ChampCar serien blev nedlagt.

Man valgte fra IndyCar seriens ledelse at lade de skiftende ChampCar teams få lov til at køre Long Beach, som et til IndyCar mesterskabet pointscorende løb imens de faste IndyCar teams samtidig kunne score point til mesterskabet i Japan. Så potentielt kunne to kørere score maksimumpoint denne weekend til IndyCar mesterskabet. Således var der kun 18 biler til start ved IndyCar løbet på Twin Ring Motegi (løbet som Danica Patrick vandt).

Det endte da også med at være tilfældet, da det blev australske Will Power, der vandt løbet på Long Beach og dermed fik lov til at få det fulde udbytte med i IndyCar mesterskabet. Faktisk var der en del kørere, der fik lov at tage point med over. For Paul Tracy betød det et foreløbig, og sandsynligvis endeligt farvel til den serie han om nogen har været ambassadør for. Der snakkes stadig om små handler op til specielt det canadiske IRL løb på den ”gamle” CC bane edmonton, men ellers virker det mest som om, at Paul Tracy prøver at finde et sæde indenfor NASCAR verdenen. Paul Tracy sluttede 11’er.

Will Power vandt det sidste ChampCar løb i historien Copyright Bridgestone Racing/Dan Boyd

IndyCar mesterskabet indtil videre

Årets IndyCar mesterskab består af 18 løb. Ved redaktionens deadline er ni af de 18 løb nu afviklet, og naturligvis har det været de etablerede IndyCar teams, der har gjort det bedst. Ovalbaneracing er nu engang ikke så nemt, som mange forestiller sig, og da otte af de ni kørte løb er foregået på ovalbaner, så er det heller ikke så overraskende, at det er navne på IndyCar kørere, som står som vindere af disse løb. Kun et par stykker som Justin Wilson, Oriol Servia, Bruno Junqueira og Mario Dominguez har tidligere kørt på ovalbaner, men det i meget lille grad og helt andre typer af ovaler end dem vi ser i IndyCar mesterskabet.

Men der var jo lige gadebanen St. Pete i Florida. Det var sæsonens kun andet løb, og selv om Tony Kanaan havde pole position i sin Andretti/Green racer, så var Will Power og Justin Wilson på plads to og tre, og mange af de kørere, der normalt tilbragte tiden på at køre både til højre og venstre gjorde det også godt.

Selve løbet startede på en fugtig bane, og der var indtil flere spins på banen. Et af dem stod Graham Rahal for, da han spandt rundt i Newman/Hass/Lanigan raceren op til en restart. Det medførte, at Graham Rahal valgte at køre en anderledes pitstrategi, og det sikrede den unge populære hans første sejr i IndyCar, i hans første løb i IndyCar. Graham Rahal havde godt nok trænet op til sæsonåbneren på Homestead-ovalen, men han kørte galt under træningen og smadrede sin bil, så den ikke kunne starte i løbet søndag. Det var noget, der vakte opsigt for Graham Rahal havde gjort i første forsøg, hvad Danica Patrick måtte bruge 50 forsøg på.

Graham Rahal tager sejren i første forsøg i IndyCar ©Firestone Racing/Dennis Ashlock

Der har i de første ni løb stået Target Chip Ganassi og specielt Scott Dixon på mesterskabet. Eminent kørsel af kiwien, der vandt IndyCar mesterskabet i 2003 (efter to år i CART) har foreløbig taget tre sejre og mesterskabsføringen. Den mest populære sejr var Indianapolis 500 trofæet, som han vandt foran Vitor Meira og Marco Andretti. Efter Scott Dixon mistede mesterskabet sidste år i sidste sving, da han løb tør for brændstof, virker det til at han er endnu mere tændt i år. Dan Wheldon har taget to sejre på ovalbaner.

Ryan Briscoe skiftede til denne sæson fra Team Penske ALMS Porsche team til Team Penske IndyCar teamet. Den australske kører har været hurtig, men også lavet mange dumme fejl, og kommentatorerne i USA begyndte at snakke om, hvor længe Roger Penske ville have en kører, der lavede mange fejl (blandt andet en katastrofal en under Indy 500 – søg på Danica Briscoe Indy 500 på youtube), og så ugen efter vinder han løbet på Milwaukee.

Alvorlige uheld har vi været forskånet for, og bortset fra specielt det sidste løb på Richmond, så har det ikke været de mange uheld, der har præget sæsonen. ChampCar kørerne er ved at lære bilen at kende, og da de ikke har reservedele, som de etablerede IndyCar teams har, så kan et uheld betyde under træningen betyde, at man ikke kan stille op til selve løbet. Nu kommer vi til den del af mesterskabet, hvor gade- og racerbanerne er i overtal og her forventer ChampCar kørerne at kunne give væsentlig bedre modstand til de etablerede IndyCar teams. En ting er sikkert. Resten af sæsonen bliver ikke kedelig.

Den tidligere Toyota F1 testkører har skabt sig et navn i USA ©Firestone Racing/Dennis Ashlock

A success in the making

Krigen mellem de to serier har kostet mange penge, blod, sved og tårer. Det har mindet lidt om dansk fodbold, hvor det ikke er legitimt at holde med to klubber i samme liga, og på samme måde har fans af US formel racing været opdelt. Det har betydet halv og heltomme tribuner på visse racerbaner, sponsorfrygt så bilerne har været relativt ensfarvede, og manglende indtægter i begge serier.

Efter sammenlægningen har fansene taget den nye serie til sig. Tilskuerantallet er steget dramatisk, og der har ikke været så mange tilskuere til Indianapolis 500 i år som tiden før bruddet. Sponsorerne er begyndt at vise mere offervilje og antallet af biler ligger på 25+ mod de triste antal biler vi har set de sidste par år.

Banerne i årets mesterskab er overvejende fra sidste års IndyCar kalender. Alligevel har man indlemmet flere ChampCar baner til årets kalender, og man arbejder i år på at skabe en endnu bedre kalender til 2009. Toronto var altid en populær bane i ChampCar, men den kunne man ikke finde plads til i år på grund af datosammenfald. Portland International Raceway håber på, at den kan komme med i kalenderen igen, så den kan fejre 25 årsjubilæum. Med sammenlægningen har IndyCar ledelsen potentialet til at stable et mesterskab, som langsomt kan æde sig lidt ind på NASCAR’s popularitet og tilbageerobre nogle af de formel fans, der skiftede side under krigen.

For at få IndyCar navnet endnu mere ud til omverdenen og for ikke at stå tilbage for NASCAR serierne, så transmitterer man i år alle løb i HD kvalitet, og jeg kan godt love, at det er noget andet at se de hurtige racerbiler i knivskarp kvalitet. Billedet er roligere, skarpere og dermed mere sponsorvenligt, da det samtidig er nemmere at læse bil- og bandereklamerne. Miljømæssigt har man altid været i de store formel serier i USA og i år kører alle biler på 100% ethanol.

Desværre er der ikke nogle danske tv-stationer, der transmitterer løbene direkte eller forskudt, så man skal en tur på nettet for at få adgang til løbene. Det er dog ikke svært at finde løbene på nettet, og det sværeste har for mit vedkommende været at skulle undgå motorsportsites, hvor jeg kunne støde på resultatet før jeg havde set løbet.

Årets kalender ser således ud

Dato --------Bane ---------------------Pole Position ---------------Vinder
29. marts....Homestead ................Scott Dixon .................Scott Dixon
6. april.....St. Petersburg ...........Tony Kanaan .................Graham Rahal
19. april....Motegi ...................Helio Castroneves ...........Danica Patrick
20. april....Long Beach................Justin Wilson................Will Power
27. april....Kansas....................Scott Dixon..................Dan Wheldon
25. maj......Indianapolis 500 .........Scott Dixon..................Scott Dixon
1. juni......Milwaukee.................Marco Andretti...............Ryan Briscoe
7. juni......Texas.....................Scott Dixon..................Scott Dixon
22. juni.....Iowa......................Scott Dixon..................Dan Wheldon
28. juni.....Richmond..................Tony Kanaan..................Tony Kanaan
6. juli......Watkins Glen............. Ryan Briscoe
12. juli.....Nashville
20. juli.....Mid-Ohio
26. juli.....Edmonton
9. august....Kentucky
24.august....Sears Point
31.august....Detroit
7.september..Chicagoland
26.oktober...Surfers Paradise