F1 2008
Du er ikke bedre end dit sidste løb!

af Flemming Hansen. Fotos uden © er taget af Flemming Hansen

Første del af Formel 1 sæsonen 2008

Efter en lang vinter var det i marts tid for det første løb i 2008. Det er Melbourne Australien der atter engang lægger asfalt til første runde af sæsonen. Men ikke uden skærmydsler. I Bernie Eccelstones evige jagt på superoptimering af indtægterne går snakken om natteløb ivrigt. Problemet er jo at hovedpublikum for Formel 1 er på det Europæiske fastland, der befinder sig mange tidszoner fra Australien. Derved trækkes man med obskure starttider for netop det Australske GP. I år havde man opnået en lille kompromis ved at starte løbet senere Australsk tid, men Bernie går efter et løb under kunstig belysning. Dette siger arrangørerne klart nej til, da den investering vil kuldsejle en i forvejen kuldsejlet økonomi for løbet. Så derfot var det nok et spørgsmål om tid før det Australske GP i Melbourne kunne være en saga blot? Men nej. Der er nu indgået en ny langtidsaftale omkring Melbourne, så kynisk kan man jo sige at grunden til al virakken var bare Bernies sædvanlige pres på arrangørerne.

Men under alle omstændigheder skulle løbet jo stadig afvikles og alle 11 teams stod klar i Melbourne til en ny og lang sæson, der først slutter den 2. november i Sao Paulo.

Australien

Løbet blev en forholdsmæssig spændende affære, hvor begge Ferrarier havde en rigtig skidt weekend. Det var 'good news' for Lewis Hamilton der sikrede sig en fin sejr. Massa lavede en fejl, der nok vil jage ham resten af sæsonen, da den i sidste ende måske kostede ham de point han manglede i slutstiligen. I disse tider er det ikke muligt at have dårlige løb - der skal point på kontoen hver gang. To gamle venner Nico og Nick var de andre to jublende på sejrsskamlen. Så god start for McLaren, BMW og Williams.

1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
2 Nick Heidfeld BMW Sauber
3 Nico Rosberg Williams-Toyota
4 Fernando Alonso Renault
5 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
6 Kazuki Nakajima Williams-Toyota
7 Sebastien Bourdais STR-Ferrari
8 Kimi Räikkönen Ferrari


Malaysia



Oven på den pauvre indsats i Melbourne var der lagt op til revance for Ferrari i Malaysia. Felipe Massa laver IGEN en fejl og presset på den lille Brasilianer øges til uanede højder. Heldigvis for Ferrari kører Kimi et fejlfrit løb og tager en sikker sejr. Ferrari er dog BMW overlegne, så Robert må nøjes med 2. pladsen. Men lovende start for BMW. Derimod udtur for McLaren eller rettere Lewis Hamilton, der går ind i en periode med voksende kritik og 'manglende' resultater.

1 Kimi Räikkönen Ferrari
2 Robert Kubica BMW Sauber
3 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
4 Jarno Trulli Toyota
5 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
6 Nick Heidfeld BMW Sauber
7 Mark Webber Red Bull-Renault
8 Fernando Alonso Renault



Bahrain



Efter Bahrain tager kritikken af Lewis Hamilton til. Han er 'nowhere' efter oversatset kørsel og tossestreger og Kovalainen tager igen fokus med en stabil omend ikke lysende præstation. Men ingen kan slå de to Ferrarier, hvor Massa efter to løb med fejl, denne gang kan tage stikket hjem og sikre en 1-2 til Ferrari med Kimi på 2. pladsen. Sensationen var dog Robert Kubica der tog sin første pole og diverse skribenter i den engelsktalende del af verden kunne derfor lancere overskrifter om en 'Pole on Pole'...

1 Felipe Massa Ferrari
2 Kimi Räikkönen Ferrari
3 Robert Kubica BMW Sauber
4 Nick Heidfeld BMW Sauber
5 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
6 Jarno Trulli Toyota
7 Mark Webber Red Bull-Renault
8 Nico Rosberg Williams-Toyota

Spanien



Efter det Spanske GP, der igen er en af de sædvanlige langgabere er de færreste i tvivl om, at årets verdensmester MÅ sidde i en Ferrari. Igen en 1-2 men denne gang med Kimi som 1'er slår Ferrari tonen an. Lewis Hamilton får lidt oprejsning med en tredie plads, men må indrømme at i løbet var Ferrari bare bedre. Robert Kubica og BMW lurer lige efter.

1 Kimi Räikkönen Ferrari
2 Felipe Massa Ferrari
3 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
4 Robert Kubica BMW Sauber
5 Mark Webber Red Bull-Renault
6 Jenson Button Honda
7 Kazuki Nakajima Williams-Toyota
8 Jarno Trulli Toyota

Tyrkiet

Ferrari igen-igen. Nu med Massa i front der har vist sig som en ren Tyrkiet mester på denne bane. Lewis Hamilton sikrer sig 2. pladsen foran Kimi og igen lurer BMW'erne lige efter.

1 Felipe Massa Ferrari
2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
3 Kimi Räikkönen Ferrari
4 Robert Kubica BMW Sauber
5 Nick Heidfeld BMW Sauber
6 Fernando Alonso Renault
7 Mark Webber Red Bull-Renault
8 Nico Rosberg Williams-Toyota

Monaco



Nu kom forløsningen for Lewis! En overbevisende sejr i et meget svært løb under vanskelige våde forhold viser Lewis sig som den sande nye rain meister. Selv en punktering på de første omgange kunne ikke slå Lewis ud. Til gengæld lallede Kimi Raikkonen rundt efter en ringe kvalifikation og endte med at koste Adrian Sutil i Force India nogel dyrebare point, da Kimi missede nedbremsingen efter tunnelen og hamrede ind i den på det tidspunkt 4. placerede Sutil, der efterfølgende var grædefærdig. Som det næsten er sædvane i Monaco, så kan det være pointgivende, hvis man kan holde sig på banen! Det kan de 8 der gennemførte løbet skrive under på. Lewis har nu sikret sig en placering i de store motorsports annaler ved at opnå det som f.eks. Damon Hill og Nigel Mansell ikke klarede - en sejr i Monaco.

1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
2 Robert Kubica BMW Sauber
3 Felipe Massa Ferrari
4 Mark Webber Red Bull-Renault
5 Sebastian Vettel STR-Ferrari
6 Rubens Barrichello Honda
7 Kazuki Nakajima Williams-Toyota
8 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes

Canada



I et overmåde dramatisk løb er den helt store sensation at Robert Kubica sikrer BMW Sauber sin første sejr nogensinde, mens en ellers velkørende Nick Heidfeld skuffet må 'nøjes' med anden pladsen. Det var løbet der i 2007 næsten kostede Robert Kubica livet og Lewis Hamilton vandt. Denne gang var det omvendt - det var Lewis Hamilton, der måtte udgå efter et uheld. Et fuldstændigt pinligt uheld, hvor han kører ind i Kimi Raikkonens Ferrari der holder for rødt ved pitudgangen. Da feltet endnu ikke havde passeret var der rødt efter de gældende kritiserede safety car pit regler. Det så Kimi - det overså Lewis og Nico, hvilket efterfølgende kostede 10 placeringer på gridden i Frankrig. Nogles uheld er an
dres held og det kunne BMW'erne så leve højt på og ikke mindst en Robert Kubica, der sikrede sig sin og BMW Saubers først sejr i F1.

1 Robert Kubica BMW Sauber
2 Nick Heidfeld BMW Sauber
3 David Coulthard Red Bull-Renault
4 Timo Glock Toyota
5 Felipe Massa Ferrari
6 Jarno Trulli Toyota
7 Rubens Barrichello Honda
8 Sebastian Vettel STR-Ferrari

Frankrig

Med Lewis Hamilton på det nærmeste ude af konkurrencen efter sin Canada straf havde Ferrarierne kronede dage i Magny Cours' sidste GP. Det skulle have været en sikker sejr for Kimi havde det ikke været for et knækket udstødningsrør, der påvirker motorens ydelse således at han måtte overlade 1. pladsen til Felipe Massa. En velkørende Jarno Trulli sørgede for Toyotas første podie placering i år.

1 Felipe Massa Ferrari
2 Kimi Räikkönen Ferrari
3 Jarno Trulli Toyota
4 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
5 Robert Kubica BMW Sauber
6 Mark Webber Red Bull-Renault
7 Nelsinho Piquet Renault
8 Fernando Alonso Renault

England

Efter en længere periode med Ferrari dominans, så er Silverstone en velkommen lussing til 'de røde fra Maranello'. I et løb, hvor Lewis Hamilton for alvor viser at han er tilbage fra 'krisen', hvor han blev set med lidt for mange fotomodeller og lidt for mange arrangementer uden for banen og sladderpressen derved havde kronede dage, så slog 'rainmaster' Lewis til igen. Men det var dog Heikki Kovalainen der tog første stik ved at rende med pole position foran Mark Webber! Ja Mark Webber, der sikkert må have haft speciel inspiration efter at have skrevet kontrakt for endnu et år mens DC til gengæld skal til at indkassere sit 'mimrekort'.

Starten sker på våd
bane, men med udsigt til at tørre op, så alle starter på 'intermidiates'. Hamilton laver en kanonstart fra sin 4. startposition og møver sig forbi Kovalainen. Webber på pole snurrer rundt på første omgang, så han hele eftermiddagen må bruge tid på overhalinger istedet for at styre løbet. Det er som om at 'nye' pole indehavere måske får så meget gummiben at nerverne tager over. Hamilton har ingen nerver og han er kørt. Selv med blandede vejrforhold hvor andre vælger 'full wets' så kører Hamilton derudaf som om intet var anderledes - og han skifter aldrig til 'full wets' til manges store overraskelse. Massa har en dag i helvede. Man ser ham mere vende den forkerte vej end den korrekte. En kører med en rigtig god dag er Heidfeld der tydeligt har det som en fisk i vandet, med flere imponerende overhalinger. En passende oprejsning på længere tids problemer med farten. Også Rubens Barrichello er heldig/dygtig med et skift til full wets får han en højest overraskende 3. plads hjem. Kimi havde ikke en god dag og Ferrari i det hele taget ser ud til at have mistet téten til McLaren.


1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
2 Nick Heidfeld BMW Sauber
3 Rubens Barrichello Honda
4 Kimi Räikkönen Ferrari
5 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
6 Fernando Alonso Renault
7 Jarno Trulli Toyota
8 Kazuki Nakajima Williams Toyota

Stillingen i VM efter det Britiske GP

1 Lewis Hamilton McLaren Mercedes............48 point
2 Felipe Massa Ferrari.......................48 point

3 Kimi Raikkonen Ferrari.....................48 point
4 Robert Kubica BMW Sauber...................46 point
5 Nick Heidfeld BMW Sauber...................36 point
6 Heikki Kovalainen McLaren Mercedes.........24 point
7 Jarno Trulli Toyota........................20 point
8 Mark Webber Red Bull Renault...............18 point
9 Fernando Alonso Renault....................13 point
10 Rubens Barrichello Honda..................11 point
11 Nico Rosberg Williams Toyota...............8 point
12 Kazuki Nakajima Williams Toyota............8 point
13 David Coulthard Red Bull Renault...........6 point
14 Timo Glock Toyota..........................5 point
15 Sebastian Vettel STR Ferrari...............5 point
16 Jenson Button Honda........................3 point
17 Nelson Piquet Jr. Renault..................2 point
18 Sebastien Bourdais STR Ferrari.............2 point
19 Giancarlo Fisichella Force India Ferrari...0 point
20 Takuma Sato Super Aguri Honda..............0 point
21 Anthony Davidson Super Aguri Honda.........0 point
22 Adrian Sutil Force India Ferrari...........0 point

Team oversigten: Hvordan er det gået i første del af sæsonen

Ferrari. Her var der jo sket en masse over vinteren. Jean Todt havde overladt roret til Stefano Domenicale som en slags endelig overgang til et nyt ’styre’ efter Michael Schumacer æraen. Kørerne var de samme som i 2007 – nemlig den nykårede verdensmester Finske Kimi Räikkönen og den Brasilianske oppasser og store håb om en ny Brasiliansk verdensmester – Felipe Massa.

Kimi har ikke for alvor vist sig at være helt overbevisende som verdensmester. Bevares det er da blevet til sejre i Malaysia og Spanien samt ’næsten’ i Frankrig, hvis det ikke lige havde været for en dårlig svejsning på et udstødningsrør. Men det er alligevel uinspireret kørsel og fejl i f.eks. Monaco der pletter i bogen. Efter en lang æra med Michael Schumacher var vi jo slet ikke vant til at se fejl, men kun tromlende dominans. Så på den vis er det nu ok, for så kunne sæsonen blive en langgaber!

Massa er heller ikke fejlfri og stabil, men han er efter sejren i Magny Cours måske det bedste bud på en verdensmester i 2008. Bortset fra de to første løb og Canada har Massa ligget i top tre og har haft tre sejre og han er næsten altid god for en god præstation i Q3. Medmindre Kimi tager sig sammen i resten af sæsonen, så er Massa Brasiliens næste verdensmester! Men det kræver så at McLaren får en skidt periode op mod Monza.



BMW Sauber.
Også hos BMW var kørerlineup uændret. Nick Heidfeld var stadig ikke blevet klippet eller barberet, men derimod var Robert Kubica gået på kur og havde smidt overflødigt flæsk i vinterens løb, så han nu fremstod som en ’lean, mean, fighting machine!’ For BMW er sæsonens mål klar: Sejr. Nu har det været lige ved og næsten i to sæsoner. Nu må sejren komme.

Hvor Heidfeld sidste år for alvor levede op til han quick Nick kælenavn, så er han i år fuldstændigt blevet kørt over af en stabilt kørende Kubica. Tilsyneladende kan han ikke få varme i dækkene, hvilket naturligvis påvirker de omgangstider han skal trylle igennem i kvalifikationen. Kubica har på den anden side hele tiden formået at få BMW Sauberen op i den rette ende af feltet. Så meget at han både har scoret teamets første pole position i Bahrain og i Canada blev det så til den første sejr. Meget passende på banen der næsten slog ham ihjel i 2007. Ikke noget at sige til at Heidfeld har set lidt mellemfornøjet ud på det sidste

 

Renault. Efter den mindre katastrofe hos Mclaren i 2007, kom den fortabte søn Alonso tilbage til den fædrene gård! Kovalainen blev skubbet over til McLaren og Fisichella fik løbepas til Jordan Midland Spyker Force India inden han bliver pensioneret. Mon ikke det er Fisicos sidste sæson? Han er dog lidt lige som Johnny Herbert, som jeg også havde dømt ude i et par, før det blev tid til mimrekortet. Renault i 2008 er dermed Alonsos team, hvor Nelson Piquet Jr. Skal prøve at gøre senior kunsten efter. Foreløbig er det kun blevet til magre 12 point for teamet der var verdensmestre i 2006. Nelsinho har umådeligt svært ved at indfri bare en lille del af forventningerne og Alonso kæmper med den nærmest umulige racer og kæmper også med at holde rygter tilbage om, at han har skrevet kontrakt med Ferrari for 2009. Spørgsmålet er om det vil lykkes for Alonso at udløse sin performanceklausul mod teamet, der går på at kontrakten kan ophæves i utide hvis bilen ikke kan performe. Som det ser ud nu, bør Renault satse på at gøre en konkurrencedygtig racer klar til 2009, med de mange regelændringer der kommer i spil der. Det er både aerodynamisk og ikke mindst det sindrige KERS system der skal opsamle kinetisk energi, som så kan bruges som en slags ’hjælpemotor’ når bilen skal op i fart igen. Meget forsimplet!

Williams. Selvom mange store teams naturligt er ud efter Nico Rosberg, så er han altså blevet hos Williams, men det er nok kun et spørgsmål om tid før han er på vej væk. Den lille japaner Nakajima har i sin første sæson scoret point og i det hele taget kørt rimeligt fornuftigt. Williams begynder desværre at minde mere og mere om Tyrrell teamets sidste dage. Man er rimeligt godt med oppe i fart ved sæsonstart, hvor bøåde Nico og Kazuki scorer point, men får det sværere hen mod midter sæsonen, hvor udviklingen af bilen slet ikke kan følge med de tre store teams Ferrari, McLaren og BMW, hvor det også bliver sværere og sværere at komme videre til Q2.

Red Bull. David Coulthard har haft en skidt sæson til det lykkedes at hive en tredieplads hjem i Canada, hvor Mark Webber har haft bedre scoringer uden dog at det har bragt mange TV timer til Red Bull teamet. Det er næsten STR der scorer mest på den bekostning og kan i 2009 sige velkommen til Vettel og farvel til Coulthard. Med det forestående salg af STR kan der måske komme lidt mere fokus på Red Bull teamet, som måske må indse at ressourcerne strækkes lige langt nok med et A og B team uanset om man er mangemilliardær. Jeg må dog tilføje at Red Bull Cola smager ganske slemt!

Toyota. En af Toyotas bedste sæsoner meget længe. Det var absolut på tide at slippe af med Ralf Schumacher, som kun har været en langstrakt katastrofe uden den helt store saft og kraft. Nu er man tilbage med Jarno Trulli og den nu evigt uheldige Timo Glock, der har taget sig af de store crash i år. Jarno er stabilt med i top 10 og fik en podieplacering i hus i Frankrig, hvilket var meget passende som en sidste hilsen til afdøde Ove Andersson. Men der er stadig langt op til noget der ligner verdens dominans og den første sejr.

Toro Rosso. Champcar mesteren Sebastien Bourdais og stortalentet Sebastian Vettel kører for Red Bulls 'B-team'. Af de to kørere er det Vettel der har gjort det absolut bedst. Bourdais scorede godt nok point i sit første løb, men det må udelukkende tilskrives den store decimering af feltet og siden da har han ikke for alvor vist noget der berettiger til et ydere avancement i F1. Tværtimod har Vettel vist super evner og har fortjent fået kontrakt med Red Bull teamet for 2009 som erstatning for David Coulthard, der stopper sin F1 kareriere.

Honda. Det er igen en sæson der er skidt. Lidt mindre skidt end 2007, da der i det mindste scores point, hvilket især kan tilskrives Ross Brawns taktiske evner fremfor bilens standard. Honda fortsætter sit grønne image, hvilket efterhånden virker malplaceret og frelst. 'Se hvor langsomt vi kan køre for at redde miljøet'... eller hvad? Honda er en skygge af sig selv og på det nærmeste at betragte som bundpropper i F1.

Force India F1. Endelig ser det ud som om der er kommet lidt saft og kraft til det forhenværende Jordan/Midland/Spyker team med Vijays milliarder. Men foreløbig har det ikke resulteret i point og placeringen som absolut bundprop i feltet. Der skal et lille mirakel og et kaotisk regnvejrsløb til, før det kan blive til points for Fisico eller Sutil. Det var derfor voldsomt ærgeligt at Sutil blev losset ud af Monaco af Kimis Ferrari. Der er flere milliarder på vej til teamet i 2009 har Vijay lovet, da han også synes at det er træls at hans biler tuller rundt bagest.

McLaren. Efter det skandaløse år 2007 med problembarnet Alonso, den famøse spionskandale og ikke mindst en bøde, der nok vil kunne mærkes i de fleste husholdninger, var der vist ikke mange, der gav McLaren én eneste chance for at markere sig andet end sporadisk i 2008. Men man skal aldrig undervurdere Ron Dennis og Co. Selvom det svirrede med rygter inden sæsonstarten om hans fyring efter en meget lavt profileret launch af årets McLaren, så lunede det sikkert rigtigt godt med Lewis Hamiltons sejr i Melbourne. Jeg er næsten sikker på, der kun grædes meget tørre tårer over Max Mosleys småproblemer med hans lille pinlige affære. Det er muligt at det ikke har noget med McLaren at gøre, men det er dog et pudsigt sammenfald at det afsløres så kort tid efter 'spionaffæren'. På den anden side har Max Mosley snart gjort sig utilbens med så mange mennesker at hans julekortliste nok er ganske kort, så der sikkert er en voldsom lang kø af dem der gerne lige vil 'tale' med Max.

 

Helt uden for bedømmelse - Super Aguri Honda. Hmmm blev Hondas fabriksteam sure over at det gik 'for' godt for Super Aguri? Hvilken rolle spillede Nick Fry? Et af sæsonens mørke kapitler.