Kvinder i Formel 1 – Ikke i denne omgang Af Michael D. Ewert

© GEPA Pictures/Red Bull Racing.

Det evige spørgsmål omkring kvindelige racerkøreres berettigelse i motorsport, og specielt i Formel 1, er et spørgsmål som hurtigt deler vandene, og som alle har en mening om. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at kvindelige racerkørere, såfremt de ellers lever op til kravene har deres berettigelse i motorsporten, inklusiv det mandedominerede Formel 1.

Et af de mest brugte argumenter for, at kvinder ikke deltager i Formel 1 er, at de er for svage fysisk, og deres kurvede krop giver problemer i det trange cockpit i specielt formel biler. En mandschauvinistisk tankegang, hvis man spørger en kvinderetsforkæmper, men det behøver vi heldigvis ikke.

For at relatere til de netop afviklede strejker, så handler det ikke om lige løn for lige arbejde, men om samme kræfter til samme arbejde, og det er der endnu ikke nogen kvindelige racerkørere, der har levet op til. Det er ikke fordi der mangler kvindelige racerkørere indenfor motorsporten. De sidste mange år er der kommet mange nye navne til. Specielt navnene Danica Patrick og Katherine Legge har man hørt meget til i relation til Formel 1, hvilket er grunden til, at vi i denne omgang ikke nævner Susie Stoddart, der deltager i DTM mesterskabet for Mercedes.

Susie Stoddart og Katherine Legge kører DTM © ITR e.V.

Listen over kvindelige racerkørere i forskellige klasser er dog længere end mange forventer, men i Formel 1 er der i øjeblikket kun et navn på tale. Danica Patrick. Jeg tør dog godt spå, at hun ikke kommer i Formel 1 som andet end et PR stunt, og det vil i givet fald være for Honda.

Vejen til Formel 1

Formel 1 er det ypperste. Den hårdeste motorsportsgren af dem alle. Den mest prestigefyldte af dem alle. Den sportsgren hvor belastningerne er størst i længst tid. Den sportsgren hvor talent og styrke skal gå sammen i en større enhed, og hvor man bliver spist og spyttet ud, hvis man ikke selv tager den første bid.

Ingen andre klasser lever op til de samme betingelser. Hverken sportsvognsracing, formel racing, standardvognsracing eller dragracing. De fysiske belastninger i andre klasser er ikke på samme niveau, som i Formel 1, og de klasser, der overgår belastningerne i Formel 1 er så hurtigt overstået, at de slet ikke kan sammenlignes med Formel 1. En sport som dragracing kan nok trække flere G end Formel 1, men efter få sekunder så er det overstået. På ovalbaner er g-kræfterne meget høje i svingene, men det er de lateralle kræfter, der trækker og der er slet ikke de samme højre/venstre skift som i Formel 1. Endvidere er accelerations- og decelerationskræfterne heller ikke på højde med dem i Formel 1.

IndyCar og GP2 er de to klasser, der ligner Formel 1 mest, og derfor også dem, der er nemmest at sammenligne med. GP2 har stadig den første kvinde til gode, mens der er hele tre af disse i IndyCar klasserne. Danica Patrick, Sarah Fisher og Milka Duno.

Sarah Fisher er en on/off kører som aldrig har fået resultaterne til at matche det talent hun besidder, og så er hun (undskyld) ikke den kønneste kvinde vi har i motorsporten. Hun var dog indtil Danica Patricks skifte til IndyCar i 2005 en af de mest profilerede kørere i klassen. Skønhed har ikke noget med talent at gøre, men det hjælper, når man skal opsnappe de sponsorer, som skal være med til at betale gildet. Sarah Fisher har nu etableret sit eget IndyCar team ”Sarah Fisher Racing”, hvor hun kæmper med at finde sponsorer til at betale udgifterne. Op til Indianapolis 500 løbet præsenterede Sarah Fisher en ny energidrik som hovedsponsor for hendes team, men checken udeblev og Sarah måtte kæmpe for at finde pengene til overhovedet at komme til start i løbet.

Sarah Fisher præsenterer en ny hovedsponsor til Indy 500 © Indianapolis Motor Speedway

Sarah Fisher har dog aldrig været Formel 1-potentiale, men hun fik alligevel lov til at køre nogle opvisningsomgange i en McLaren for TAG-Heuer på Indianapolis banelayoutet op til det amerikanske Grand Prix for nogle år siden.

 

Milka Duno var til stede ved 24 timer på Daytona. © Flemming Hansen

Milka Duno er nyeste navn i IndyCar klassen. Mange vil huske navnet fra hendes mange år i sportsvognsracing, hvor det er gået hende ganske godt. Det har hendes tid i IndyCar ikke gjort. Milka Duno kører rundt som en ustyrlig rullende chikane på banerne. Mange kørere har udtrykt bekymring over Milka. Hun er for langsom og for usikker til at køre en IndyCar racer rundt på de lynhurtige ovalbaner, og hun modtog meget kritik af Ashley Judd, skuespilleren der er gift med sidste års IndyCar mester Dario Franchitti, for hendes farlige kørsel på banen. Hun fik tilmed at vide af IndyCar ledelsen, at hun skulle ”shape up or get out”.

Men Milka Duno er køn, og hun kommer med en baggrund som ikke ligger til normale racerkørere.

Danica Patrick

Danica Patrick hedder den sidste kører i IndyCar, og hun er om nogen en kvinde, der kan dele vandene. Hun er den næste kvinde i Formel 1, og hun er samtidig den motoriserede udgave af Anna Kournikova. Danica Patrick er køn. Så køn at hun bruges til lidt modelarbejde, der overskygger hendes resultater på racerbanerne. Altså lige indtil april måned, hvor hun blev den første kvindelige racerkører, der vandt et IndyCar løb.

Det skete på den japanske oval Twin Ring Motegi, hvor hun med få omgange tilbage kørte udenom den førende Helio Castroneves og tog det ternede flag i et rent benzinøkonomiløb. 95% af løbet havde hun ikke nogen chance, og så var der lige den detalje, at antallet af deltagere var kraftigt reduceret, da det var samme weekend ChampCar serien afviklede det sidste løb i ChampCars historie. Derfor var der kun 18 biler til stede denne weekend mod de 25+ biler, der normalt stiller til start.

Det betød dog intet for Danica Patrick, der efter mere end tre år i IndyCar endelig fik den sejr, som man har ventet på siden hun rykkede op i formel racing i 1998. Sejren gav genlyd over hele verden. På en dansk avis´ website kunne man læse ”model vinder racerløb”, og billederne af Danica Patricks sejr blev vist i samtlige sportsnyheder dagen efter. Sejren blev fejret som var det Jesus genfødsel, og selv om en sejr er en sejr, så er der forskel på at vinde på ren benzinøkonomi eller via kamp på banen.

Danica Patrick fik endelig sin første sejr. © Firestone Media

Sejren betød dog, at Honda Racing F1 med det samme var ude og tilbyde Danica Patrick en tur i deres Formel 1 bil sidst på året. Om det var ment som en reel test eller et PR stunt kan man så spørge sig selv om, men Danica Patrick sagde selv, at hun kun ville stille op til en test, hvis den var reel. Ikke noget med ren PR, som da Sarah Fisher kørte et par omgange i en McLaren.

Danica Patrick har dog ikke svaret endnu, hvilket Honda teamchef Nick Fry brugte dagene op til det franske Grand Prix på at fortælle. Men testen skulle i givet fald foregå på Jerez i november måned. Samme bane, som holdkammeraten hos Andretti Green Racing Marco Andretti også testede på.

Danica Patrick er en dame jeg har et ambivalent forhold til. På den ene side nyder jeg denne pragtfulde kvinde i kamp mod mændene. Danica Patrick er utrolig konkurrenceminded og tager gerne en hæl uden at give en tå. Hun er en hård kører, der kæmper for at komme frem, og hun er ikke speciel fin, når hun efter et løb taler om sine mandlige kolleger. Slet ikke hvis de er nye indenfor IndyCar eller har haft en episode med Danica under løbet. Hun har temperament, hvilket Ryan Briscoe var ved at opleve på Indianapolis, da de to efter et sammenstød i pitten, hvor Danica Patrick blev taget ud af løbet var på vej igennem pitlanen for at tale et par alvorsord med Ryan Briscoe. Det lignede i intensitet Michael Schumachers forsøg på at komme i karambolage med David Coulthard under det belgiske Grand Prix i 1998.

Danica Patrick er på den ene side en kører, som viser når hun er gal. Sådan har hun altid være, hvilket man også kan læse i det interview jeg havde med Ronnie Bremer tilbage i 2005. Hun nyder opmærksomheden og bliver da heller ikke for ingenting kalder IndyCars ”Poster Girl”. Danica er dog ikke specielt vellidt blandt alle hendes kolleger, og IndyCar mesteren fra 2005 Dan Wheldon er en af de kørere hun også har sine kontroverser med. Flere kørere mener, at det skader sporten med den næsten ensidige dækning af Danica Patrick, som løber med mere end 80% af alle overskrifterne. Flere kørere har truet med at skifte serie, hvis ikke fokus bliver rettet mere mod dem. Der er da også noget galt, når man glemmer vinderen af et løb for at fokusere på Danica Patrick.

Danica Patrick ser godt ud, men er det kroppen eller talentet, der holder hende i mediernes søgelys.
© Sports Illustrated

IndyCar arrangørerne ved dog godt, hvordan man holder fokus på Danica Patrick. Det sker ved at have hende langt fremme i løbene, og derfor har man givet hende visse fordele i forhold til hendes større kolleger. Som for eksempel bilernes minimumsvægt, der regnes UDEN fører. Det giver en fordel på specielt de hurtige ovalbaner. Efter indførelsen af flere gadebaner i IndyCar kalenderen, har alle IndyCars nu også power steering for at hjælpe Danica med at klare sig igennem de mange højre/venstre sving uden at hun bliver helt udmattet.

På trods af alle disse ting så er resultaterne slet ikke i den ende, hvor de burde være. Hun har vundet et stort løb, og det kom som bekendt i benzinøkonomiløbet i Japan, hvor deltagerantallet var reduceret. Hvis man ikke kan vinde i en serie, hvor man har visse fordele, hvordan skal man så nogensinde kunne klare sig i Formel 1 med de større fysiske strabadser og færre hjælpemidler.

Derfor kommer Danica Patrick ikke i Formel 1. Hun har hverken resultater eller styrke til et sådant skifte.

Kathrine Legge

Mens Danica Patrick aldrig fik de helt store resultater i ChampCar Atlantic klassen, så gik der kun et par måneder før en ny kvinde lagde sig i førerpositionen, som en kommende kvindelig kandidat til et Formel 1 sæde. Kathrine Legge hed kvinden, der imponerede alt og alle ved at vinde hendes første racerløb i ChampCar Atlantic klassen. Det blev til yderligere to sejre og Kathrine sluttede hendes første Atlantic sæson på plads 3. Det var noget, som der blev lagt mærke til, og da Kathrine Legge ikke har det samme modelpotentiale over sig som Danica Patrick var der også mere fokus på måden resultaterne blev opnået på. Netop fordi det var på lige vilkår mod de mandlige kolleger betød sejrene mere.

Det gik ikke upåagtet hen, og inden 2005 sluttede havde Katherine Legge haft en reel test for Minardi Formel 1 teamet, samt ChampCar World Series tests for Rocketsport og PKV Racing, samt været fredagskører i A1 Grand Prix klassen ved afdelingen i Dubai. Efter 2005 sæsonen var der tvivl om Katherines videre forløb. Logikken sagde, at hun efter et indlæringsår i Atlantic klassen med tre sejre skulle blive i klassen og vinde titlen i 2006. Der var dog også meget fokus på at få Katherine op i de store ChampCars, så hun kunne udfordre Danica Patrick og IndyCar serien, der på daværende tidspunkt lå i strid konkurrence med hinanden.

Katherine Legge kæmpede med Dale Coynes Panoz racer i 2007 ©ChampCar/LLC

(U)-Heldigvis valgte man at lade Katherine Legge få et sæde i ChampCar World Series. Heldigvis fordi ChampCar var den ypperste formelklasse at køre i, når man ikke sad i en Formel 1 racer. Uheldigvis fordi Katherine Legge slet ikke var parat til at køre de store biler. På trods af fine ord fra PKV holdet, som blandt andet havde den tidligere ChampCar delejer Kevin Kalkhoven i ejerskabet, så var Katherine Legges evner ikke i stand til at matche de sportslige måde PKV Racing havde, så efter et år hos, hvad der må betegnes som et midterhold, så overlevede Katherine Legge kun hos Dale Coyne Racing. Den amerikanske pendant til det gamle Minardi Formel 1 hold. Katherines problem var, at resultaterne ikke matchede forventningerne, og muligvis kneb det også med fysikken.

Der er trods alt forskel på at køre korte sprintløb i juniorklasserne end hurtige og lange sprintløb i topklasserne.

Katherine Legge sidder nu i en Audi i DTM, hvor hun kæmper mod Susie Stoddart om at være den bedste kvinde i den store standardvognsklasse. For ingen af de to piger er Formel 1 dog en mulighed.

De unge tøser

Nu har jeg nævnt Danica Patrick og Katherine Legge. Begge to kvinder i deres bedste alder, men som jeg har prøvet at illustrere så har ingen af de to piger vist det, som det kræver at køre i Formel 1. Det er dog ikke fordi der mangler kvindelige racerkørere, som gerne vil i Formel 1. Antallet af kvindelige racerkørere er formodentlig højere end du regner med, og selv om jeg nævner nogle af de unge kvinder, så vil jeg alligevel have glemt en hel del flere.

En af de unge håb som lige falder mig ind er schweiziske Rahel Frey. Rahel Frey er 22 år og kører i år i det tyske AST Formel 3 mesterskab. Sidste år deltog hun i International Formula Masters; serien hvor danske Kasper Andersen deltager. Det har dog været så som så med resultaterne. Det blev hverken til sejre eller podieplaceringer for den unge kvinde, men Rahel har ved flere lejligheder fået chancen for at være andenkører i det netop afsluttede A1 Grand Prix mesterskab. At være andenkører i A1 Grand Prix serien betyder, at Rahel har kunne deltage i en lukket træning, hvor alle ikke-rookie kørere har været spærret. Rahel har dog ikke kunne gøre noget overfor den stærke landsmand Neel Jani, der kørte dette års A1 Grand Prix mesterskab hjem til Schweiz.

Rahel Frey deltog sidste år i Formula Masters mesterskabet. ©International Formula Masters.

Som 22-årig racerkører i tysk F3 uden sejre på kontoen i nogen af de prominente juniorklasser, så ser en fremtid i Formel 1 sort ud for den unge racerpige.

Gerhard Berger var for et par år siden ude og promovere en anden schweizisk pige, som han mente med den rette støtte kunne blive den næste kvinde i Formel 1. Med et aktiv som Gerhard Berger som støtte lovede det godt for den unge Natacha Gachnang, der dengang skulle deltage i det tyske Formel BMW mesterskab. Det er dog ikke gået værre end, at Natacha brugte 2007 i USA i det amerikanske Star Mazda mesterskab, og i år deltager i det spanske F3 mesterskab, hvor hun i årets første løb opnåede pole position og andenpladsen. At køre spansk F3 som 21-årig er dog ikke lige vejen frem til Formel 1, men det taler da lidt for, at det er for Adrian Campos hun kører for. Adrian Campos har været nævnt i Formel 1 sammenhæng flere gange og så deltager Campos Racing i GP2 mesterskaberne, som muligvis kan kaste en GP2 test af sig.

Listen over kvindelige racerkørere er lang, men som de fleste, der har fulgt Formel 1 ved, så var den sidste kvindelige Formel 1 kører fuseren Giovanni Amati, der røg meget hurtigt ud af det Brabham team hun i 1992 ikke kunne kvalificere sig for. Der er ingen kvindelige racerkørere, der i øjeblikket opfylder de krav, som det kræver at komme i Formel 1, og går man uden om GP2 mesterskaberne, så får man heller ikke den raceruddannelse, som nærmest er påkrævet. Det er jo ikke en tilfældighed, at GP2 er den klasse, der har leveret flest nye Formel 1 kørere i nyere tid.

Giovanni Amati deltog i kvalifikationen til Sydafrika og Mexicos Grand Prix 1992

Kvinder på vej

Jeg slutter denne artikel med at nævne nogle af de kvindelige kandidater, som i øjeblikket forsøger at slå deres navne fast i formel verdenen.

Juliana Gonzalez; 16 år fra Mexico City (født i Columbia) deltager i år i det amerikanske Star Mazda mesterskab.

Ana Beatriz, 22 år fra Brasilien deltager i år i Indy Pro serien (kaldet Indy Lights).

Cyndie Allemann, 21 år fra Schweiz deltager i år i Indy Pro serien

Simona de Silvestro, 20 år fra Schweiz deltager i år i Champ Car Atlantic. Vandt det første løb i årets Atlantic mesterskab.

Simona de Silvestro vandt sit første Atlantic løb i Long Beach i år. Ligesom Katherine Legge gjorde tre år tidligere.
© CC Atlantic/LLC.

Vibe Smed, 20 år fra Danmark deltager i år i Formula Palmer Audi

Laleh Seddigh, 28 fra Iran deltager i år i Bahrain F3. Laleh Seddigh er ikke på nogen made en Formel 1 kandidat, men hun nyder kælenavnet ‘Little Schumacher’, og er den første iranske kvinde, der har fået lov til at deltage i mandesport. Hun har i år et års karantæne fra iransk motorsport for at have brudt/ikke brudt reglerne i iransk motorsport.

Der er dog mange flere kvindelige racerkørere end jeg har nævnt. Fælles for alle de kvindelige kørere er, at skal de i Formel 1, så skal de kunne klare de samme strabadser som deres mandlige modstykker. Når man tænker på, hvor svært de mandlige kørere har det med at slå igennem i Formel 1, så går der nok en del år inden den næste kvinde sidder som fast kører i Formel 1.

Det skal dog ikke afholde dem fra at prøve, og vi vil til stadighed kunne læse om den næste kvinde på vej til Formel 1.