Ronnie
Peterson
30 år siden Monza den 10. september
1978
af Flemming Hansen
|
Den 10. September var det 30 år siden, at Ronnie
Peterson døde af de kvæstelser han fik i startulykken
under det Italienske GP på Monza. Her er hans historie
og beretningen om ulykken.
Hvis der var noget der kunne dele folk i to lejre 'dengang'
- i hvert fald dem jeg omgikkes - så var det Ronnie
Peterson. Ham var der ingen der kunne lide - officielt -
en 'dum' svensker i Formel 1! Det var sådan mere 'moderne',
at holde med Stewart og Fittipaldi - måske Scheckter
og Depailler, hvis det gik vildt til.
Uanset hvilket forhold folk havde til Ronnie så var
én ting sikkert - køre bil det kunne han!
Mike Hailwood kaldte ham 'Mad Ronald' som et tegn på
hans beundring over Ronnies lette sindelag i paddocken og
hans evige 'pedal to the metal' stil ude på banen.
Ronnies svaghed var, at han var en ganske dårlig testkører.
Lotus teamets gamle leder Colin Chapman fortalte, at man
kunne lave en ret stor ændring af set-up på
bilen og alligevel går Ronnie ud og sætter den
samme tid! Ronnie bliver spurgt om han kunne mærke
nogen forskel... "Øhhh, næh, det er jeg
ikke helt sikker på...?" Men når han så
går ud og planter bilen på pole position er
det jo lidt svært at blive sur på ham!
Ronnie var bedst når han var teamkammerat med sublime
testkørere - som det skete i årene 73 og 78
med henholdsvis Emerson Fittipaldi og Mario Andretti.
Under træning ville Ronnie trille lidt rundt og når
så Emmo havde fundet et egnet setup ville Ronnie få
det kopieret til sin bil og fluks sætte Pole position.
At Emerson Fittipaldi ikke var begejstret kan vel næppe
undre!
Ronnies talent for at køre bil var så enormt,
at han kunne kompensere fra bilens eventuelle uheldige tilbøjeligheder
og selv i sving der var 'flat' troede han så meget
på sig selv, at han kunne redde sig ud af eventuelle
'situationer'. Jackie Stewart mener ikke at Ronnie havde
den fulde mentale styrke en komplet racerkører behøver,
men beundrede alligevel hans store evner. Det undrer ikke
Jackie at publikum elskede ham. Det så også
spændende ud fra hvor han sad!
1970
Ronnie i sit debutløb i Monaco
1970 - ©schlegelmilch.com
Ronnie debuterede i Monaco i en March fra det private Antique
Automobiles finansierede team styret af Colin Crabbe. For
feinschmekere med sans for detaljerne var det i en March
med den oprindelige konfiguration af bremserne - udenbords!
Hans andet løb blev på den oprindelige 'rigtige'
Spa bane der virkelig krævede hår på bollerne.
Men March bilen var aldrig rigtig konkurrencedygtig og Ronnie
kom ikke på scoringstavlen i sin 1. sæson.
Der er dog et par små anekdoter fra den sæson,
der er værd at hive frem i dagens lys igen. Så
vidt jeg husker var der for et stykke tid siden en historie
i Bil-Magasinet omhandlende nogle tåbers hasarderede
kørsel i en gammel flyder på vej til Spa. De
får næsten slået en motorcyklist ihjel
og havner i fængsel i Spa og der møder de Ronnie
Peterson. Den er god nok - forud for løbet i 1970
måtte man hente Ronnie i brummen på grund af
"noget med en færdselsforseelse..."
Ved det Tyske GP på Hockenheim havde Hubert Hahne
skaffet sig en March 701 (Magen til den type bla. Ronnie
kører i). Det lykkedes dog ikke denne hr. Hahne at
kvalificere bilen. Løbet køres og alle pakker
sammen og er på vej hjem. Men hr. Hahne er utilfreds.
Han har betalt £9000 for en bil der tydeligvis var
under standard... (Evt. personlige mangler kunne umuligt
være problemet). Så da March teamet forlod Hockenheim
blev de skygget af en politihelikopter og stoppet ved grænsen,
hvor der blev opnået en aftale for det videre forløb
af 'sagen'. Det blev en test på Silverstone, hvor
Ronnie først skulle sætte en konkurrencedygtig
tid i sin egen March og derefter prøve at matche
tiden i Hahnes March. Ronnie kørte to sekunder hurtigere
i Hahnes March... Hubert Hahne stoppede omgående sin
karriere.
1971
En flyvende March - komplet med 'serveringsbakke'
og Ronnie bag rattet - © Rainer Schlegelmilch
Det første år for March havde været
for kaotisk. Ny i branchen med masser af biler i gang på
banerne og lige så mange kørere. Det skabte
utilfredshed og kørerne stod i kø for at slippe
væk. Men Ronnie fortsatte hos March - men nu var det
fabriksteamet og den særprægede røde
STP March med frontspoileren der lignede en serveringsbakke.
Nu kom der helt andre boller på suppen fra Ronnies
side. Den 23. maj 1971 opnår han sin første
pointgivende placering overhovedet - en flot 2. plads i
Monaco efter den ganske overlegne Jackie Stewart, men foran
så prominente navne som Jacky Ickx, Emerson Fittipaldi
og Denny Hulme. Det bliver til flere 2. pladser i England,
Italien og Canada. Samlet ender Ronnie på en 2. plads
i VM - kun slået af Jackie Stewart.
Ronnie i Monaco 1971 - kun overgået
af Jackie Stewart i Tyrrell - © Motor retro og Rob
Ryder
Ronnie har dog en næsten gylden chance for at vinde
den berømte 1971 Monza slipstreamer, da han fører
på næstsidste omgang. Peter Gethin i en BRM
får presset sig foran - men Ronnie lægger sig
ind bag ham i Parabolica og slynger sin røde March
ud bagfra få hundrede meter før målstregen.
Men Peter Gethin vinder en af de snævreste sejre nogensinde
i formel 1 historien, hvor de første fem (5) biler
passerer målstregen inden for 0,6 sekund! Et klassisk
løb - om nogen. Men Ronnie må stadig vente
på sin første sejr.
1972
What looks right... Nej den her virkede ikke!
Efter jubelen i 1971 producerer March en ganske håbløs
racer, der overhovedet ikke er konkurrencedygtig. En tredieplads
i Tyskland er det bedste resultat. Ronnie ender samlet på
9. pladsen i VM.
1973
To klassikere: Lotus 72 og Ronnie
- © Rainer Schlegelmilch
Nu skifter Ronnie til bilen der gennem de næste 3
år bliver synonymt med ham. John Player Special Lotus
72. Det er om nogen en klassiker blandt racerbiler. I 6
sæsoner blev typen anvendt af Team Lotus. Det er en
situation der er fuldstændig utænkelig i dag
- og det skal da siges at det var det næsten også
dengang - men det vender jeg tilbage til.
Peter Warr og Ronnie.
Sandt at sige starter det ikke så fremragende. 5
grimme 0'er i de fem første løb - hvor teamkammerat
Emerson Fittipaldi scorer tre sejre og to trediepladser.
Men i Monte Carlo bliver Ronnie 3'er. I næste løb
i Sverige bliver han 2'er og så sker det endelig i
det Franske GP på Circuit Paul Ricard at han vinder
sin første sejr. Det bliver til flere sejre i Østrig,
Italien og USA. I mellemtiden er Emerson Fittipaldi gået
i stå, så Ronnie er kun 3 point fra at tage
2. pladsen i VM fra Emerson Fittipaldi.
Den første sejr i Frankrig
på 'Paul Reichardt' — undskyld Paul Ricard -
© Rainer Schlegelmilch
Emerson Fittipaldi bliver nok en kende irriteret over at
han mister sit VM på grund af teamets 2. kører
så han skifter til Texaco Marlboro McLaren i 1974.
Hele den fascinerende historie om dette års VM løb
kan ses i den fremragende video der hedder: 'If you're not
winning, you're not trying' der kan købes hos Duke
i England.
1974
Ronnie fortsætter hos Lotus. Der introduceres en
ny type 76, der både skulle være lettere og
hurtigere end 72'eren. Det var den ikke. Den var en eklatant
fiasko som type 80 vil blive det i 1979. Man går tilbage
til Lotus 72. Det bliver alligevel til en lille håndfuld
sejre i Monaco, Frankrig og Italien og en 5. plads i VM.
Hvordan kunne det ikke være gået, hvis man havde
koncentreret sig om Lotus 72'eren i stedet?
Flot bil med et ualmindeligt ringe
udbytte- Lotus 76 lige til skraldespanden - © Rainer
Schlegelmilch
Man tager lidt ny Lotus og tager
lidt gammel Lotus og så har man en 'partsbin special'
der heller ikke duede.
1975
Nu kan den gamle Lotus 72 ikke mere. Af uransalige årsager
lykkedes det ikke Colin Chapman at ryste en ny og bedre
bil ud af ærmet, så man kæmper sig igennem
sæsonen uden de store resultater - og slet ingen sejre.
Ronnie kæmper sige igennem sæsonen, stadigt
mere frustreret over at spilde sit store køretalent.
Men det altoverskyggende problem er at der ikke er en Emerson
eller som senere en Mario til at sætte raceren op.
1976
Ronnie i type 77 før han kastede
håndklædet i ringen med den bil - © Rainer
Schlegelmilch
Ronnie starter hos Lotus men bliver desillusioneret over
den nye type 77 og forlader teamet til fordel for March.
Det var et såkaldt 'bad career move' da Gunnar Nilsson
der overtager sædet godt kan få den til at køre
og Mario Andretti opnår en sejr i det sidste løb
i Japan. Hos March går det ikke alt for fremragende,
men Ronnie opnår - paradoksalt nok - sin tredje sejr
på Monza. Ved udgangen af sæsonen skriver Ronnie
kontrakt med Tyrrell, hvilket heller ikke skulle blive den
store succes.
Ronnie tilbage i March atter en gang
- © Rainer Schlegelmilch
1977
Bilen fik to ekstra hjul, men det
kørte ikke rigtig. Det blev dog til en hæderlig
3. Plads på Zolder, hvor billedet er fra - ©
Rainer Schlegelmilch
Året tilbringes hos Tyrrell med den 6 hjulede P34.
Det kører slet ikke for Ronnie. Bilen er alt for
kompliceret for hans kørestil, så Patrick Depailler
kører på det nærmeste i cirkler omkring
ham. Det bliver til nogle få pointgivende placeringer,
så efter sæsonen må Ronnie på sine
grædende knæ krybe tilbage til Colin Chapmann
med en pose penge i hånden for at købe sig
til sædet i den anden Lotus ved siden af Mario Andretti.
Bredere sporvidde i front, kølere
i front og andre 'tweaks' hjalp ikke - © Rainer Schlegelmilch
Højt humør hos Tyrrell
i 1977 — Ronnie og designer Derek Gardner (Der forlod
Tyrrell efter 1977 sæsonen) - © Rainer Schlegelmilch
1978
Ronnie i 'Black Beauty' - Lotus 79
- på Hockenheim i 1978 - © Rainer Schlegelmilch
Mario Andretti har haft en god sæson i 1977, så
alt ligger klar til at Mario skal vinde VM i 1978. Ronnie
bliver kontraktligt forbundet som 2. kører - en rolle
han udfører til punkt og prikke. Selvom der er flere
situationer i løbet af sæsonen, hvor Ronnie
sagtens kunne have kørt fra Mario, bliver han pligtopfyldende
bagved ham. Men i de situationer hvor Mario får defekt
eller kører af banen, har Ronnie frit løb
og det udnytter han absolut også!
Ronnies første sejr i den gamle Lotus 78 blev i
Sydafrikas GP, hvor han 800m fra målstregen nåede
at overhale Patrick Depailler, der var på vej mod
sin første sejr.
I Belgiens GP i midten af maj, debuterede den nye Lotus
79. På det tidspunkt var sæsonen ovre for alle
andre i feltet. Lotus 79 var en revolutionerende bil. Sidekasserne
på bilen var udformet som en omvendt flyvinge - det
vil sige at selve karosseriets underside er med til at holde
bilen 'klistret' til asfalten uden at man skal anvende nogle
kæmpe ladeporte som spoilere for og bag som det hidtil
var praksis. Den tidligere Lotus 78 brugte samme princip,
men med Lotus 79 blev konceptet fuldbragt… Brabham
forsøgte sig med en støvsuger udgave af deres
BT46 - men den blev dømt ulovlig.
I Belgien kørte Ronnie i 78'eren og blev nr. 2 efter
Mario. Næste løb i Spanien var med to Lotus
79'ere - ny 1-2 sejr til Mario og Ronnie. Ronnie får
en 3. plads i Sverige efter heftig kamp med Patrese, men
langt bagefter Laudas støvsuger bil. Næste
løb: Frankrig… Mario og Ronnie ny 1-2 placering…
Så bliver der lidt stilhed indtil Østrigs GP
på Zeltweg. Et regnvejrsløb. Mario oversatser
og ryger af banen sammen med mange andre. Løbet bliver
flaget af og genstartet en time senere. Ronnie kan køre
sin sejr nr. 2 hjem. I Holland bliver det til en ny 1-2
sejr til Lotus. Jeg kan huske at løbet blev transmitteret
på svensk fjernsyn. Man var jo ikke så forvænt
dengang, så ethvert løb var jo i princippet
spændende - men det var det her ikke. Det var for
at sige det pænt - røvkedeligt. Det med det
kedelige, ville der blive taget revanche for 14 dage senere.
DR og Claus Borre var på plads - live fra Monza…
Det Italienske Grand Prix på Monza den 8. til 10.
September 1978
Ronnies sidste løb blev en dramatisk affære.
Det startede såmænd allerede om fredagen. Under
træningen blev Ford Cosworth motoren i hans sædvanlige
Lotus 79 chassis nr. 2 ødelagt, således at
han blev nødt til at træne i en gammel Lotus
78. Det var Lotus'en fra året før der blev
anvendt som reservebil. Den ledige Lotus 79 kunne Ronnie
ikke passe, da den var for lille. Kun den mindre Andretti
kunne kravle ned i den. Først om lørdagen
var den klar igen, hvor Ronnie endelig fik sat en god tid,
der dog kun rakte til en 5. plads. Foran var Andretti, Villeneuve
(nej ikke ham - men faderen), Jabouille og Lauda.
Søndagen oprandt og det gjorde warm-up også.
I den anden chicane mister Ronnie herredømmet over
sin Lotus 79 og brager igennem fangnettene således,
at forenden af Lotus'en bliver ødelagt. Der er kun
ét at gøre - at hive den gamle Lotus 78 chassis
nr. 3 frem igen og gøre den klare til race.
Lige omkring klokken 15, linede 24 formel 1 biler op til
start. Det der skulle ske om ganske få sekunder ville
få indflydelse på mange ting omkring formel
1. Først og fremmest hvordan bilerne holder på
gridden. I 1978 startede man side om side. Det giver en
meget kortere grid end den der kendes i dag , hvor bilerne
holder forskudt for hinanden. Kombinationen af den korte
grid på Monza den 10. september og den lokale starter
af løbet skulle blive skæbnesvangert. Den røde
lampe tændes næsten som Gilles og Mario når
frem til startstregen. Men på det tidspunkt er halvdelen
af feltet trukket langt ud stadigvæk. Inden at sidste
del af gridden er stationær bliver der givet grønt
lys.
Gridden:
Gilles og Mario laver en lynstart. Men den bageste del af
gridden får en flyvende start og hurtigt bliver feltet
presset sammen og mange kørere forlader den reelle
bane og går ud over kanterne for at komme frem i køen
inden første nedbremsning til chikanen.
Ronnie får en ringe start og falder tilbage gennem
feltet. Han overhales venstre om af Watson. Jones tager
afstand og Laffite er hurtigt oppe på siden af Ronnie.
Scheckter lægger sig ind bagved Laffite og kommer
derfor foran Hunt. Patrese kommer tordende ude over banekanten
i højre side. Scheckter har en højere hastighed
end Laffitte og overhaler nu ham højre om. Hunt og
Ronnie er nu side om side med omkring en dæksbredde
som afstand. Patrese begynder at trække ind foran
Hunt i hullet bagved Scheckter.
Hvad der derefter sker er meget uklart udfra det billedmateriale
der forligger.
Kørerne der står fremhævet kommer ikke
igennem den første chikane. Dem der kom igennem kørte
i følgende rækkefølge: Gilles, Lauda,
Mario, Jabouille, Watson, Jones, Laffite, Scheckter og Patrese.
Hvor stillfotos hører op er der kun tvbillederne
fra Monza at holde sig til. Om Patrese kommer ind foran
Hunt uden at ramme ham må der nok stilles spørgsmål
ved. Hvis man nærstuderer Hunt og Patreses kørsel
ser det ud som om, at Hunt kommer op på siden af Patrese
igen efter næsten, at være blevet overhalet
af ham. Pludselig ser det ud som om at der er 4 kørere
i mere eller mindre lige linie ud for hinanden. Det er Reutemann
på indersiden, så Ronnie, Hunt og endelig Patrese.
Man ser tydeligt at den rød/hvide McLaren stiller
sig på tværs med næsen mod venstre. Ronnies
Lotus ændrer kraftigt retning mod højre - direkte
ind i barrieren og eksploderer i et flammehav mens den slynges
tilbage over banen opslugt af flammer. Hunt ses uden næse
på sin M26 på vej mod venstre side af banen
drejende rundt mod højre. Alle bilerne der kommer
drønende bagfra forsøger at undgå de
pludselige forhindringer foran dem. Reutemanns Ferrari rammer
barrieren i venstre side og kurer i en støvsky ned
langs denne. Pironi kommer igennem flammehavet med et venstre
baghjul slået skævt og uden bagvinge. Derek
Daly snurrer rundt. Stuck kommer igennem flammehavet men
rammes muligvis af et hjul og er i chok. Brambilla rammes
i hovedet af et dæk og kører sandsynligvis
bevidstløs ind i bagenden på en eller flere
andre biler og kommer til standsning tæt på
Petersons brændende Lotus.
Alt er nu kaos...
James Hunt, Clay Regazzoni, Patrick Depailler mfl. får
ved fælles hjælp hevet Ronnie ud af den brændende
bil, da tililende brandfolk tilsyneladende kun er opsat
på at få stoppet flammerne. Ronnies fødder
er slemt læderede. Hvis man ser på Lotus'en
efter ulykken vil man forstår hvorfor. Den er simpelthen
trykket flad fra rattet og fremefter. Det var flere år
før man i F-1 fandt på at bruge kulfiber i
chassiserne. Bilerne var ikke skrøbelige - men aluminiums-
monocoquerne kunne ikke tåle at man kørte frontalt
ind i noget. Det gav mange kørere skade i fødderne
i de år. Men man kan da sige at de var heldige...
Ronnies Lotus 78 efter uheldet -
© Ukendt
Til rådighed for artiklen har også været
aktuelle udklip fra Ekstra Bladet. Jeg må sige efter,
at have læst det, at hvor sandheden ikke er spændende
nok, er EB aldrig bleg for en fordrejning! Mandagsudgaven
kundgør at Ronnie var sekunder fra døden -
desværre valgte han at dø efter deadline...
'Begge ben er brækket flere steder. Der er trediegrads
forbrændinger over flere dele af kroppen'. Det første
var rigtigt. Prof. Sid Watkins skriver i sin bog 'Life at
the limit' at Ronnie havde 27 frakturer i ben og fødder.
Men han havde kun overfladiske brandsår på skulder
og brystkasse. Men det var nok artistisk frihed fra EB?
Det bliver dog mere mystisk i selve artiklen, hvor 'Loris
Kessel' skulle have hjulpet med til at redde Ronnie ud.
Han må have kørt i en anden klasse? Han stod
ikke på startlisten til GP'et! Men de havde måske
genanvendt noget fra Niki Laudas uheld to år før...
Nå ja hva' det er jo kun EB!
Først efter mellem 11 og 18 minutter nåede
en ambulance frem til ulykkesstedet. Ronnie blev kørt
til banens intermistiske 'medical centre', hvor man gav
ham skinner på de ødelagte ben og det blev
konstateret at brandskaderne ikke var alvorlige. Hans tilstand
var nu stabiliseret og blev derefter fløjet til 'Ospedale
Maggiore' ved Niguardia. der lå onkring 10 minutters
flyvetid væk. En røngten undersøgelse
viste 27 frakturer og det besluttes at operere benene da
blodcirkulationen var kritisk til det ene af dem. Først
omkring midnat bliver Ronnie bragt til intensiv i stabil
tilstand. Prof. Sid. Watkins var med som observatør
ved operationen der ser ud til at gå efter planen.
Watkins påpeger ikke i sin egen beretning om ulykken
at der skulle være begået fejl under operationen.
Under alle omstændigheder vendte Watkins tilbage til
Colin Chapman og Mario Andretti og kunne berette om de gode
nyheder. Alt så simpelthen lyst ud på det tidspunkt.
Men kl. 4. om natten bliver Watkins vækket af en
telefonopringning fra hospitalet. Ronnie har åndedrætsbesvær
og får nu ilt via en maskine. En røntgen undersøgelse
af brystregionen viser uhyggelige tegn. Mange små
blodpropper viser sig i lungerne. Nyre funktionen er ved
at ophøre og en neurologisk undersøgelse af
hjernen viser omfattende skader.
Ronnie Peterson er død.
Inden alt dette udfoldede sig skulle løbet jo genstartes.
Det blev en meget kaotisk søndag eftermiddag. Da
der endelig blev ryddet op, kørte Jody Scheckter
prompte ind i en barriere på en opvarmningsomgang.
Endnu en forsinkelse. Løbet bliver genstartet, men
nu kun med planlagte 40 omgange. Mario og Gilles laver en
tyvstart. Niki Lauda vinder løbet. Desværre
for de danske tv-seere er klokken nu så fremskreden
at den direkte udsendelse må afbrydes til fordel for
'Bamse og Kylling' (eller hva' der nu blev vist dengang…)
så resultatet af løbet blev bragt i sporten
senere på aftenen. Men alt i alt et løb der
nok helst vil gå i glemmebogen hos de fleste involverede.
Efterskrift
Det 'ledige' sæde hos Lotus bliver overtaget af Jean
Pierre Jarier i sæsonens sidste to løb. Ricardo
Patrese bliver udelukket fra det amerikanske GP da man mener
at han er skyld i ulykken. Udelukkelsen begrænser
sig til dette ene løb.
Fra 1979 indføres gridden, hvor bilerne står
forskudt. Der indføres den hurtige læge indsatsbil
med Prof. Watkins i passagersædet der starter bagest.
Inden Monza havde Ronnie skrevet kontrakt for 1979 med
McLaren. Det var givetvis blevet en endnu større
fiasko end tiden hos Tyrrell, da McLaren først i
1981 begynder at vende tilbage til fordums højder.
Ronnies sæde bliver overtaget af John Watson, der
er blevet 'kantet ud' fra Brabham af en ung brasilianer
kaldet Nelson Piquet.
John Watson danner med tiden også par med Ronnie
Petersons enke Barbro. Af hensyn til Barbro dropper John
Watson karrieren i formel 1 efter 1983 sæsonen hos
McLaren. Det siges at han kunne få et sæde hos
John Player Team Lotus, men af hensyn til Barbro vælger
at sige nej tak. Barbro kommer sig aldrig over tabet af
Ronnie. Hun lider af store depressioner og tager sit eget
liv for nogle år siden
Referencer:
Motorsporten danske årbøger mellem 1970 og
1978
Bilen Motor og Sport. Diverse
Motorsport - Engelsk månedsmagasin Oktober 1978
Life at the Limit af Sid Watkins
March the Grand Prix and Indy Cars af Alan Henry
Automobile Year mellem 1970 og 1978
Ekstra Bladet 11/9 og 12/9 1978
Eksklusivt billedmateriale fra Rainer Schlegelmilch og
Paul Parker: Formula 1 in camera 1970-79