F1Journal.com - David Coulthard.

David Coulthard
Farvel til den sidste gentleman i Formel 1.

Af Michael D. Ewert

© Red Bull/Gepa Pictures

Da vi forlod David Coulthard i sidste nummer af F1journal.com havde den unge skotte stadig ikke de store drømme om Formel 1. Godt nok havde han siddet i en Formel 1-bil to gange, men den første test var præmien for at være blevet kåret til Autosport Rookie of the Year, og den anden test var mere trøst end seriøst.

Tiden i F3000 var heller ikke den bedste om end David Coulthard lavede mirakler i Pacifics F3000-bil i 1993. Et underfinansieret hold, der formåede at tage en sejr på Enna-banen på Sicilien og sikrede David Coulthard en 3. plads i mesterskabet.

Der skete dog helt andre og langt mere spændende ting i 1993 end F3000.

Den første Williams-test

Det skete på Imola af alle baner. David Coulthard sad i en Williams FW15 i garagen. Til højre sad Alain Prost i den anden Williams. En oplevelse, som David Coulthard selv kalder for et ’Pinch-me moment’. Som de fleste drenge, der var interesserede i motorsport, så man op til de store helte. Ayrton Senna, Nigel Mansell, Alain Prost. For David Coulthard hed helten Alain Prost.

Alain Prost har altid haft en evne til at få det optimale ud af betingelserne. En meget ren kørestil og en meget taktisk kørsel gav Alain Prost tilnavnet ’Professoren’, og det var disse egenskaber som David Coulthard så op til. Så følelsen af at David var med til, at hjælpe Alain Prost var en stor oplevelse for den kun 22-årige skotte, hvis idol sad i bilen ved siden af.

Grundstenen til denne oplevelse blev skabt, da David Coulthard blev en del af Paul Stewart Racing. Iain Cunningham skulle blive den afgørende person for dette. Iain Cunningham havde tidligere arbejdet for Frank Williams inden han skiftede til PSR. Her lærte de to skotter hinanden at kende, og de udviklede et venskab som i dag 16 år senere stadig består.

DC under en test i 1994 © Williams F1

Efter en kort periode hos Paul Stewart Racing skiftede Iain tilbage til Frank Williams, og han kom med mange hentydninger til Frank Williams om, at ham skotten David Coulthard var en hurtig og dygtig kører. Det gav pote, da Damon Hill i 1993 blev forfremmet fra testkører til løbskører, og dermed gjorde testkørerpladsen ledig.

Det gjorde, at DC fik chancen for at vise, hvad han kunne hos Williams. Der var dog ikke tale om løn, da David Coulthard blev ansat på en freelance-kontrakt. Det betød, at han kunne blive skiftet ud uden varsel, men også at han sålænge han leverede varen kunne teste for holdet. Og teste det kunne David Coulthard godt lide.

Alene i 1993 deltog David Coulthard i 25 tests for Williams-holdet. Hver gang sugede David til sig, og den viden han tilegnede sig som testkører er siden blevet brugt flittigt. På godt og ondt for der en fejl ved testkørere, og specielt de grønne af dem. De har ikke den store erfaring med de biler de tester, og derfor har de langt sværere ved at påpege fejl og problemområder.

Alain Prost var køreren DC så op til © Williams F1

Derfor er en testkører som Luca Badoer så meget værd for Ferrari. Han har testet for holdet så meget, at han anses som ligeværdig i forhold til Ferraris løbskørere, når det kommer til udvikling af de nye biler. Af samme grund har David Coulthard altid været en flittig testkører, også da han var blevet forfremmet til løbskører.

Mens David Coulthard i 1993 kørte gratis for Williams, så blev han i 1994 betalt £20.000 for at forblive testkører hos Williams. På dette tidspunkt er Ayrton Senna stadig i live, og David Coulthard fortsætter i F3000.

David Coulthard fortæller om hans første møde med Ayrton Senna.

”Jeg husker, da Senna først kom ud på banen, da jeg testede for ham hos Williams. Han havde kørt galt i hans første test hos Williams og slået sin nakke. Jeg sad allerede i bilen ude på banen, da han dukkede op senere på dagen. Jeg så ham i garagen og formodede, at han ønskede at komme ud og køre nogle omgange – hvad der var ukendt for mig på dette tidspunkt var, at han prøvede at finde ud af, hvordan jeg var som testkører.”

”Jeg kørte i bilen og kom så tilbage til garagen og gennemgik de sædvanlige analyser med ingeniørerne. Jeg vidste det ikke, men Senna sad og lyttede til alle mine kommentarer og forklaringer, kun for at se om jeg i hans øjne var god nok til at være hans testkører for det var første gang han mødte mig. Han må have været tilfreds for han forsvandt ved frokosttid.”

DC præsenteres som kører til det spanske GP 1994 © Williams F1

Den enes død, den andens brød

Der var ingen ledige sæder i Formel 1 i 1994, som David Coulthard kunne gå efter. Der var heller ingen økonomisk opbakning hjemmefra, da budgetterne for et sæde alene i F3000 nærmede sig 10 mio. kroner for et sæde hos et F3000-team. Så hvad gør man så, når man som testkører er ivrig efter at køre noget race.

David Coulthard valgte den usædvanlige vej, og valgte at aftale et møde med Frank Williams. Han reserverede en tid hos Frank Williams, kom i jakkesæt og leverede en præsentation om fordelene ved, at Frank Williams sponsorerede ham i F3000 i 1994. Fordelene for Williams ved at have en testkører med løbserfaring og så videre. Svaret faldt prompte fra Frank Williams.

”Nej.”

Frank Williams anbefalede dog David at tale med et par personer, og gennem hårdt arbejde lykkedes det at samle et budget for 1994. For ET løb i F3000. Hos F3000 holdet Vortex. En sjov detalje er, at teamchefen for Vortex hed Ron Meadows og han blev siden teamchef hos Honda i Formel 1.

Det ene løb skulle blive holdets bedste. David Couthard sluttede på andenpladsen i løbet, der blev afviklet på Silverstone, men det var en meget tom podieplads. Løbet blev afviklet 1. maj 1994, og der skete en helt anden tragedie på samme tid. Ingen jubel, ingen glæde. Bare triste og bekymrede miner.

For at gøre det hele endnu mere tragisk så havde David Coulthard dagen forinden modtaget en fax fra Williams med Ayrton Sennas autograf i bunden, hvor han blev ønsket ’held og lykke’.

Ayrton Sennas tragiske uheld og senere død gjorde, at David Coulthard valgte at holde en professionel og frivillig distance til Williams. Ayrton og David kendte kun hinanden på det professionelle plan, så David Coulthard mente, at det var ubehøvlet at blande sig i begivenhederne. Derfor undlod han at ringe til Williams-teamet og han holdt sig også væk fra Ayrton Sennas begravelse.

Ved den kommende test forud for det spanske Grand Prix, der blev afviklet på Jerez-banen blev David Coulthard informeret om, at der ville komme andre kørere til testen, der skulle fungere som en shoot-out om Ayrton Sennas ledige sæde. Der kom dog ikke nogen andre kørere, i stedet dukkede Frank Williams op på Jerez. På det værst tænkelige tidspunkt for David Coulthard.

”Frank Williams fløj til Jerez og nærmest på samme tid han ankom til banen, der smadrede jeg bilen! Det var første gang, at jeg havde kørt galt i en Williams, så jeg kunne slet ikke forstå denne timing. Kort tid efter mødte jeg ham (Frank Williams) i garagen og han sagde ’På trods af det du netop har gjort ved min bil, så er jeg kommet for at fortælle dig, at du skal køre i Spanien i næste uge. Det er vores beslutning’. ”

David Coulthard svarede ’Oh okay Frank. Tak for det.’. En noget behersket reaktion, der skyldtes, at David følte at et glædesudbrud ville være upassende omstændighederne taget i betragtning.

Efter sigende var det et ønske fra Ayrton Senna, at hvis der skulle ske ham noget, så skulle David have chancen. Det skriver David Coulthard i bogen ’It is what it is’. Det skulle Sennas manager Julian Jakobi have fortalt få uger efter Sennas begravelse.

David Coulthard var dog ikke sikret sæsonen ud, men skulle køre på en løb-for-løbskontrakt. David Coulthard husker en radiobesked Patrick Head gav ham inden kvalifikationen til det spanske Grand Prix.

”Okay David. Vi ønsker ikke noget dramatisk, bare få bilen rundt, hold dig fra kantstenene og sørg for at kvalicere dig.”

”Jeg kunne ikke lade være. Tak for det Patrick. Fortæl mig lige. Når jeg kører ud af garagen skal jeg så dreje til venstre eller højre i pitlanen.”

David Coulthards første løb endte med, at FW16 stoppede på banen med et elektrisk problem.

DC i hans første Formel 1 løb i Spanien 1994 © Williams F1

Allerede i løbet efter i Canada skulle David Coulthard komme til at opleve skyggesiden af Formel 1. Teamordrer. Damon Hill lå efter David Coulthard på banen, og Damon Hill appelerede til Williams om, at David Coulthard lod Damon komme forbi. Altså en ’Move over for the Championship’ som de fleste husker Jean Todt sige i Østrig 2001. David Coulthard var ikke tilfreds efter løbet, men som han skulle opleve mange gange senere, så kører han for teamet, ikke for sig selv.

Resten af året skiftede David og Nigel Mansell med at køre for Wiliams. Nigel Mansell havde et Indycar-mesterskab at forsvare i USA, og i de sammenfaldne weekender kørte David Coulthard.

Forholdet mellem Nigel Mansell og David Coulthard var ikke videre godt. Nigel Mansell var den erfarne gamle ræv, og David Coulthard den unge grønskolling. Da Nigel Mansell sagde til David Coulthard på Jerez (løbet hvor der gik tv-billeder rundt med et flag, hvor der stod ’Nige we lova ya. But give the keys to Coulthard.), at han skulle sørge for at have andre muligheder i baghånden fordi på dette niveau kigger holdene efter erfarne kørere.

David Coulthard svarede: "Okay må jeg så låne din pung? "

En kommentar Nigel Mansell ikke brød sig om, og som fik Nigels assistent til at sige til David, at det ikke var den slags kommentarer, der hjælper en ung kører på dette tidspunkt i karrieren. David svarede nonchalant tilbage, at han bare reagerede på et råd han ikke havde bedt om.

Forholdet til Damon Hill gik heller ikke særlig godt. De kunne enes, men det kunne Ayrton Senna og Alain Prost jo også, men gode venner blev de aldrig. Ofte følte Damon sig presset af David Coulthard, der i flere løb lå foran den senere verdensmester. Selv da David Coulthard ville give Damon Hill et godt råd til det belgiske Grand Prix, hvor Rubens Barrichello kørte en heldig pole position hjem gik det galt. David havde kørt mod Rubens flere gange i de mindre klasser, så han ville advare Damon mod Rubens i starten på Spa-Francorchamps. Det tog Damon ilde op. Han ønskede ikke råd fra grønskollingen.

DC’s første løb på Silverstone 1994. Det blev til 15 løb i alt © Williams F1

På Monza blev David Coulthard endnu engang bedt om at lade Damon Hill komme forbi på banen. Damon kæmpede med om VM, mens David kørte på en løb-for-løbs kontrakt. Der var dog stor afstand imellem de to kørere, så David slækkede på tempoet, men ville ikke overlade førstepladsen før Damon var tættere på. Da Damon kom foran kørte David op under gearkassen på briten.

Det fik Damon Hill til gentagne gange at bede David Coulthard lade ham få lidt afstand, men David brugte løbet til at vise, at han var den hurtigste kører af de to. Løbet efter i Portugal på Estoril, der skulle blive Davids sidste løb i 1994 lå han igen i front indtil han igen parerede teamordre og lod Damon Hill gå forbi. Det blev til Davids første podieplacering i Formel 1.

Kampen om et sæde i 1995

David Coulthard havde ikke nogen kontrakt for 1995, da han sluttede efter det portugisiske Grand Prix i september 1994. Det eneste Williams på dette tidspunkt havde tilbudt var et fortsat testsæde hos Williams. Ovenpå de gode resultater i 1994 ønskede David Coulthard at underskrive en tre-årig løbskontrakt med Williams for 1995 til 1997.

Det var dog ikke lige noget, der tændte Frank Williams. På dette tidspunkt var Jacques Villenueve ikke inde i billedet, men det var Damon Hill, der ønskede flere penge og det italienske juridiske system efter Ayrton Sennas dødsfald. Frank Williams var kun interesseret i en etårig kontrakt, og David var interesseret i noget længerevarende.

Derfor forhandlede David Coulthards managementteam med McLaren, og David Coulthard endte med at skrive under på en forhåndskontrakt med McLaren for 1996 med chancen for at køre for holdet allerede i 1995. Det krævede dog, at Williams ville lade David Coulthard forlade det engelske hold, da man på daværende tidspunkt kun havde en testkørerkontrakt med option for yderligere nogle år.

DC’s tid hos Williams gik ikke altid efter planen © Williams F1

Sagen endte i Contract Recognition Board, der skulle vurdere, hvem der havde kontrakt med David Coulthard. Resulatet blev, at David Coulthard var bundet hos Williams i 1995, og han skulle køre for McLaren i 1996. David Coulthard siger selv, at det var et spørgsmål om penge, der fik ham til at skrive under hos McLaren, da IMG der var David Coulthards managementteam tog en procentdel af indtægten, og McLaren tilbød væsentlig mere end Williams.

Set i bagklogskabens lys så ville han hellere have kørt for Williams i 1996 og frem. Så havde han haft en chance for at vinde verdensmesterskabet i Formel 1, som han selv siger det i sin bog.

1995 blev ikke David Coulthards bedste sæson. Bortset fra Pole Position i Argentina gik der lang tid før lykken igen tilsmilede David Coulthard. Næste pole kom først på Monza i Italien. Den blev spildt, da han spandt af efter Variante Ascari og senere udgik han med en defekt hjulmøtrik. To uger senere gik det dog godt, og Pole Position samt sejr på Estoril var velfortjent. Den var dog hårdt tilkæmpet, da Estoril er en fysisk hård bane, og David Coulthard allerede efter 15 omgange var udmattet.

Michael Schumacher var på dette tidspunkt flyvende, men også han måtte give op i kampen om at slå David Coulthard. Første sejr i det 21. løb i karrieren og så på banen, hvor Ayrton Senna 11 år senere havde taget sin første sejr.

DC overhældes med champagne efter den første sejr på Estoril 1995 © Williams F1

David Coulthard sluttede 1995 på toppen med fire pole positions. Det var den bedste tid som David selv siger det. For han var ung og hurtig. Det var ren instinkt der blev kørt. Formel 1 var stadig uskyldigt i Davids øjne. Politik havde ikke den samme betydning, men det skulle nok komme.

Ni år hos McLaren

David Coulthard er en mand, for hvem hygiejne og rengøring altid har betydet meget. En barndomsskade fra gokarttiden, hvor David Coulthard altid rensede familiens autocamper, når de kom hjem fra gokartløbene. Derfor passede McLaren så godt til David Coulthard. Alt var klinisk rent hos McLaren.

Tiden hos McLaren startede godt. Forholdet mellem McLaren og David fungerede i starten. På trods af at resultaterne på banen lod noget efter sig. 2 podieplaceringer og 18 points i 1996 mod otte podieplaceringer og 49 point i 1995. Noget af en mundfuld at sluge, og det var her det gik op for David Coulthard, at skiftet til McLaren var økonomisk betinget.

Forholdet til holdkammeraten Mika Hakkinen var heller ikke specielt harmonisk. Igen kunne de komme overens, men det blev hurtigt klart, at Mika Hakkinen var Ron Dennis’ favorit. Efter Mika Hakkinens nær-fatale uheld i Adelaide i 1995 følte Ron Dennis, at han stod i gæld til Mika. Det kom David Coulthard til at mærke mange gange i løbet af de seks år Mika og David var holdkammerater hos McLaren.

DC vinder på Silverstone 1999 © Williams F1

Eksempler på favoritisme og forskelsbehandling er der en del af i David Coulthards bog. Det bedste eksempel er måske det europæiske Grand Prix på Jerez i 1997. Løbet, hvor Jacques Villeneuve blev verdensmester, og Mika Hakkinen fik sin første sejr i Formel 1 (forærende).

”På omgang 66 skrattede min radio, og min teammanager Dave Ryan bad mig give plads til Mika. Jeg sagde ’Hvorfor?’ og vi havde en rimelig ophidset diskussion, der varede flere omgange. Jeg var naturligvis modvillig til bare at give plads. Så sagde han ordene ’David, teamet har givet dig en instruktion og hvis du ikke giver plads, så kompromitterer du seriøst din position i teamet.’ Jeg skal være ærlig og indrømme, at på mig lød det mere som ’Du bliver fyret, hvis du ikke giver plads.’”

David Coulthard var ikke tilfreds. Han havde dog prøvet det før i 1994 hos Williams. En af de ting David fortryder mest fra sin tid hos McLaren var, da han gav plads til Mika Hakkinen i Melbourne 1998.

Sportsligt var tiden hos McLaren ikke det David Coulthard husker med de bedste minder. Til gengæld oplevede han mange spændende ting på den pr-mæssige side hos McLaren. Blandt andet et besøg i den russiske by Zvezdnyi Gorodok, populært kaldet Star City. Her oplevede David Coulthard at blive gjort vægtløs sammen med en McLaren MP 4-13.

DC bag holdkammeraten Mika Hakkinen og sikkerhedsbilen i Australien 2000 © Mercedes

Der var dog også masser af drama hos McLaren væk fra bilerne. Det var i år 2000, at David Coulthard var del af et flystyrt hvor flyets to piloter blev slået ihjel. David Coulthard, hans daværende kæreste Heidi Wichlinski og Davids fysiske træner Andy Matthews overlevede begge uden større skader. Uheldet påvirkede dog ikke David Coulthard synderligt. Han fandt hurtigt ud af, hvorfor flyet styrtede ned og det var en fejl hos de to piloter, der medførte deres uheldige død.

Uheldet var dog medvirkende til, at David Coulthard tog forholdet op til Heidi Wichlinski. Heidis første reaktion efter flystyrtet var ikke, at de to piloter var døde og hun netop havde overlevet et flystyrt. Tværtimod bekymrede bagagen hende mere end de to piloters død.

Uheld til trods så var der ingen tvivl for David Coulthard om, at han naturligvis skulle deltage i det spanske Grand Prix et par dage senere. Hvilket han gjorde med så overbevisende succes, at han tog plads to i Barcelona. Et resultat han stadig er stolt af.

DC under kvalifikationen til Italiens GP 2002 © Mercedes

David Coulthard tjente masser af penge hos McLaren. Det blev til 12 sejre, 51 besøg på podiet og 412 points i alt igennem de ni år. Den magi som virkede til at have været der, da David Coulthard skrev kontrakt med McLaren forsvandt hurtigt. Alligevel var McLaren det bedste sted at køre, hvis man gerne ville kæmpe med om sejre, og ikke ville være holdkammerat med Michael Schumacher eller gå væsentligt ned i løn.

Det er lidt mærkeligt at tænke, at David Coulthards sidste sejr i Formel 1 kom i åbningsløbet i Melbourne i 2003. Indtil da havde han med undtagelse af 1994 og 1996 vundet mindst et løb pr. sæson han havde deltaget i.

Tiden var dog løbet fra David Coulthard og McLaren. De skiltes som venner efter 2004. Igennem de ni år havde der været masser af glæde imellem de to parter, men der havde også været forskelsbehandling i stor stil. Først med Mika Hakkinen og siden Kimi Räikkönen.

DC testkører RB1 © Red Bull Media

Skæg og Red Bull Racing

Efter 2004 var der mange, der mente at David Coulthards tid i Formel 1 var slut. På trods af ni år hos sølvpilene var det ikke blevet til VM. Det blev dog til en andenplads til David i 2001, men den gamle skotte burde stoppe karrieren efter McLaren. Hvad mere kunne han opnå?

Efter 2004 blev Jaguar sat til salg og det hold opkøbte den østrigske Red Bull-milliardær Dietrich Mateschitz. Holdet overtog Jaguars fabrik i England, men manglede mindst en erfaren kører til at føre Red Bull Racing frem i Formel 1. Kunne man få nogen bedre kører end David Coulthard til at tage denne rolle. En mand med 11 års erfaring i topteams i Formel 1.

Inden da forsøgte David Coulthard at sikre sig et testkørersæde hos bl.a. Ferrari til 2005-sæsonen, og hos flere andre teams. De fleste afslog pænt, men hos Toyota svarede man arrogant, at man havde de to bedste kørere i Formel 1 hos dem.

Det var dog ikke ligetil for David Coulthard at blive en del af Red Bull Racing. Først havde han siddet sammen med vennen og manageren Martin Brundle i lang tid med at lave en for-og-imod-liste over Red Bull. Der var ikke mange for, men mange sider imod. David mente dog, at det var værd at tage en chance.

DC i Red Bulls første løb i Australien 2005 © Red Bull Media

At få en kontrakt med Red Bull Racing var heller ikke ligetil. Red Bull-rådgiver Helmut Marko snøvlede med at få lavet en kontrakt, og David Coulthard blev til sidst utålmodig. Forud for Race of Champions-arrangementet i Paris i 2004 ringede han til Helmut Marko og sagde, at nu var han træf af "BS" (Tyre afføring. Red bem.), og hvis man var interesseret i ham som kører, så ville han have en snak med Dietrich Mateschitz. Det virkede og en time efter blev David og Red Bull-ejeren enige om betingelserne for en kontrakt.

Red Bull Racing blev anset som et retræteteam for David Coulthard, der lige skulle tjene de sidste millioner til pensionen. Man må dog sige, at David Coulthard har været et værdifuldt aktiv for Red Bull, og allerede i den første sæson løftede skotten det nye hold. I Red Bulls første løb sluttede David Coulthard på fjerdepladsen i Australien.

David Coulthard anlagde efter skiftet fra McLaren til Red Bull Racing skægstubbe. Det blev hurtigt tolket som, at David Coulthard var langt mere fri hos Red Bull. Selv siger David Coulthard, at han var glad, men ikke gladere end tidligere. Dog var tonen noget mere afslappet hos Red Bull, og så passede det David Coulthard godt, at han var sikker på førsteretten til nye stumper overfor holdkammeraterne.

En af David Coulthard største bedrifter var, da det lykkedes ham at få stjernedesigneren Adrian Newey til at skifte fra McLaren til Red Bull Racing. Det krævede hårdt arbejde og snilde David havde lært af sin far mange år tidligere. Hvis konen er glad, så er manden også glad, så Adrian Neweys skifte skete igennem konen Marigold.

Når folk kom op til David Coulthard og sagde, at han virkede til at være langt mere afslappet efter skiftet til Red Bull, så svarede David tilbage.

”Jeg er her ikke for at have det sjovt. Jeg er her for at opnå resultater. Det er interessant at se folks opfattelse af en på grund af et par milimeter skægstubbe.

Første sæson hos Red Bull Racing gik godt. Største omdrejningspunkt hos Red Bull Racing handlede om kørerrokaden mellem Vitantonio Liuzzi og Christian Klien. Anden sæson var noget sværere. RB2 var ikke det bedste chassis og Ferrari-motoren var ikke ligetil at få tilpasset chassiset. Det handlede om kølingen på bilen, der ikke var i orden, og det gjorde 2006 til et svært år.

Der var dog lige løbet i Monaco, hvor David Coulthard endte på podiet, der gjorde 2006 lidt mere spiseligt, men over en hel sæson var der for mange problemer. Christian Klien blev sidst på sæsonen skiftet ud med Robert Doornbos, men der var håb forude.

Adrian Newey havde meget lidt indflydelse på RB2-chassiset, men han stod til gengæld for RB3 bilen, der skulle bruges i 2007. Ny holdkammerat blev Mark Webber, der vendte ’hjem’ til det hold, som Red Bull havde overtaget.

RB3 var klart en bedre bil end RB2, men det overraskende resultat lod vente på sig. Mark Webber endte dog på podiet i det begivenhedsrige og regnplagede europæiske Grand Prix. 2007 placerede Red Bull Racing som et midterteam i Formel 1, og det skulle gentage sig i 2008.

Tidligt på sæsonen besluttede David Coulthard sig for, at 2008 skulle være hans sidste år i Formel 1 som aktiv kører. Der gik dog nogle måneder før han annoncerede sin beslutning. Det lå dog i kortene, at David var ved at omprioritere sit liv. Hans forlovede Karen Minier var gravid, og resultaterne udeblev. En heldig podieplads i Canada kunne ikke opveje, at der igennem 2007 og 2008 havde været flere store uheld.

Naturligvis, fristes man til at sige, endte David Coulthards sidste løb i Formel 1 med en påkørsel. Kazuki Nakajima ramte David i starten, og det sendte Davids RB4 ind i dækmuren. I en specialbemalet RB4, der skulle skabe opmærksomhed omkring ’Wings for Life’-organisationen. Davids sidste løb slut allerede efter to sving. Man kunne mærke frustrationen blusse. Her glædede man sig til at hylde David Coulthard for hans knap 15 år i Formel 1, og så var det overstået med det samme.

David Coulthard tog det dog meget roligt. Man lærer jo at håndtere sort uheld med tiden.

David Coutlhard – Damernes mand?

På trods af at David Coulthard altid har haft et image som damernes mand, så mener David Coutlhard selv, at det er et forkert billede af ham. Han indrømmer gerne, at han har haft flere damer, men slet ikke i den størrelsesorden, som historierne antyder.

Således har David kun været involveret i fire længerevarende forhold i hans karriere. Det sidste med kvinden, som har født hans barn og som har sagt ja til at ægte den nu tidligere Formel 1-kører. Karen Minier hedder kvinden, der ikke er model og alligevel har fået David Coulthard til at fri til hende. Det skete i 2006. De er ikke gift endnu, men ifølge David, så tager det ikke år før han siger ’I do’ til hende.

David Coulthard siger selv, at han kun har haft fire seriøse forhold. De to af disse er alment kendte.Den amerikanske model Heidi Wichlinski, som David Coulthard godt nok gik på knæ for, men som ikke har været et rigtigt frieri. David siger selv, at ordene han brugte var ’Will you engage me’, ikke marry me. Det andet var med den brasilianske model Simone Abdelnour. Et klinisk brud, som den skotske kører kalder det. En pressemeddelelse blev sendt ud, så pressen ikke skulle bringe historier om utroskab.

Davids første seriøse forhold var ’surprise surprise’ med en model. Andrea Murray hedder kvinden, som David boede sammen med i fire år. David kørte på dette tidspunkt i den europæiske F3000-serie, men blev som du måske har læst i den første del, inviteret til F3-løbet i Macau. Andrea var Davids pitgirl på gridden, men DC havde lavet hjemmearbejdet ordentligt og set billeder af hende. Det tog ham derfor ikke lang tid at overbevise hende om, at de skulle date og det endte med et fire år langt forhold.

Davids førstefødte er døbt Dayton Minier Coulthard, og forkortelsen DMC er de samme initialer, som David Coulthard med mellemnavnet Marshall har. Et bevidst valg og Karens efternavn Minier er en bevidst del af valget. På den måde æres begge forældres ophav.

Lidt spørgsmål til David Coulthard

Når man har været med i Formel 1 i næsten 15 år, så har man en masse erfaring. Det engelske månedsmagasin bragte sidste år et interview med David Coulthard, hvor han svarer på spørgsmål fra læserne. Jeg har valgt nogle af de spørgsmål og svar, som der bliver brugt i artiklen fra F1 Racing May 2008.

Er det lige så spændende at køre en Formel 1-bil nu, som da du startede?

DC: Jeg vil sige...at det er mere spændende i dag fordi jeg ikke har den samme frygt, som jeg havde da jeg først prøvede en Formel 1-bil. Når man gør ting første gang, så ved man ikke hvad man skal forvente.

DC giver Michael Schumacher det internationale ’Jeg overhaler dig om en omgang’-tegn på Magny-Cours 2000
© West Online

Føler du at du er lige så hurtig nu, som for 10 år siden?

DC: Det gør jeg. Jeg føler, at jeg er en bedre kører idag fordi jeg har fordelen af flere erfaringer. Jeg mener ikke ’hurtighed’ hænger sammen med alder – det hænger sammen med dedikation og lyst.

Hvad er den bedste Formel 1-bil du har kørt i Formel 1?

DC: Det må være ’95-Williams’en (FW17). Brede slicksdæk, 3.5 liters motor, ingen traction control og en fantastisk evne til at reagere på små ændringer. Jeg formåede fem pole positions i træk i den bil, og jeg er ikke kendt for at være kvalifikationsspecialist.

Af alle dine holdkammerater, hvem var så den bedste?

DC: Det er svært at vælge mellem Kimi og Mika fordi de begge er ekceptionelle kørere, som virker til at slippe godt fra at gøre så lidt og være så hurtige. Jeg har altid undret mig over, hvordan de gjorde dette. Og så mener jeg, at Damon Hill var undervurderet.

Kunne du finde på at overveje at stille op som kandidat til FIA præsidentposten?

DC: JA

Hvad har været dit bedste øjeblik i Formel 1?

DC: Jeg er meget stolt over at have vundet det Britiske Grand Prix, Monacos Grand Prix, det Belgiske Grand Prix og det italienske Grand Prix. Jeg ser dem som det bedste mix af historiske baner som der har været i sporten. Specielt Monaco – Jeg ved at jeg ikke ses som den mest talentfulde kører, der har deltaget i F1, men man vinder ikke i Monaco to gange uden lidt talent.

Med disse svar vil jeg afslutte anden del af min farvel-artikel til David Coulthard. Den sidste Gentleman i Formel 1. Vi slipper dog ikke for David Coulthard i år. DC er blevet en del af den britiske tv-stations BBC’s Formel 1-hold.