Den
nye verdensorden
Læskedrik teamet haler ind!
af Flemming Hansen |

Red Bull bruser frem
Som sæsonen har udviklet sig er det blevet en direkte
duel mellem Red Bull og Brawn. Det ser virkelig ud til at
Adrian Newey har fået styr på aerodynamikken
på Red Bull racerne, mens Brawns kanonstart med den
dobbelte diffuser er ved at fise noget ud. Til gengæld
er der langt ned til resten af feltet. Ferrari ser ud til
at forbedre sig lidt mens McLaren ikke for alvor har vist
noget prangende med den svære MP4-24 model. Williams
viser tænder med Rosberg helt fremme når løbet
slutter, mens Nakajima ikke rigtig får noget ud af
det. Man fristes til at sige at æblet ikke falder
langt fra stammen, hvis man husker tilbage på sen
80'erne og farmand Saturos bedrifter i Camel Lotus'erne.
Sebastien Bourdais ser for alvor til at have skrevet sig
ud af F1 og vejen går sikkert samme vej for Nelson
Piquet junior, der er mere AF banen end PÅ banen.
Spaniens GP Catalunya

Løbet afgjort i første
sving.. næsten!
Jenson Button gjorde
det til fire sejre i fem løb ved at slå en
efterfølgende frustreret Barrichello på strategien.
Barichello slog til i starten ved at føre ind i første
sving, hvor end ikke den KERS udstyrede Massa kunne udnytte
den fordel.
Bagved alt dette kom Trulli i vanskeligheder, røg
i gruset og derefter tværs over banen og direkte ind
i Sutils Force India, hvilket resulterede i at begge Toro
Rosso'er kørte ind i hinanden for at undgå
kaos foran. Alt dette gjorde at sikkerhedsbilen måtte
ud i 4 omgange for at der kunne blive ryddet op.
Derefter var det næsten business as usual version
2009. Begge Brawns forsvinder i horisonten. Det lykkedes
Button at ændre strategi til en to stopper og slår
derved en irriteret Barrichello. Bagved er Red Bull de andre
teams ikke helt så overlegne, da Massa egentlig så
ud til at have et godt løb indtil det viser sig at
han mangler brændstof of må se en del biler
passere på de sidste omgange.

En dyr skrotdynge blev det til efter
dette sammenstød kort efter starten
Resultatet af Spaniens GP
1 Jenson Button Brawn-Mercedes
2 Rubens Barrichello Brawn-Mercedes
3 Mark Webber RBR-Renault
4 Sebastian Vettel RBR-Renault
5 Fernando Alonso Renault
6 Felipe Massa Ferrari
7 Nick Heidfeld BMW Sauber
8 Nico Rosberg Williams-Toyota
9 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
10 Timo Glock Toyota
Monacos GP Monte Carlo

Med sejr i Monaco er sæsonen reddet
for Button uanset om han bliver verdensmester.
Igen en overbevisende 1-2 sejr til
Brawn og et par Ferrarier der ser ud til at på være
på vej tilbage til en form, der kan lægge dem
i slipvinden på Brawn og Red Bull.
Det eneste drama i toppen stod Vettel for da han efter at
have haft det svært på de bløde super
soft dæk i sit første stint havde tabt en del
tid til førerfeltet, satte tryk på for at indhente
det tabte. Der tabte han selv ved St. Devote, hvor han fortsatte
ud i barrieren og så var Vettel ude.
Begge Brawns fik problemer med dækkene
nogenlunde samtidig, men det var Button der bedst kunne
håndtere dette, så han derved trak en del tid
ud på Barrichello, der endnu engang må se sig
henvist til 2. violinens rolle.
Udover Red Bull og Ferrari så var
det Nico Rosberg i Williams, der viste vejen for resten
af feltet, på en dag, hvor Toyota, McLaren og BMW
må gå grædende hjem i seng og overveje
at kigge frem mod 2010.

Red Bull racerne
var ikke med i kampen om guldet.
Resultatet af Monacos GP
1 Jenson Button Brawn-Mercedes
2 Rubens Barrichello Brawn-Mercedes
3 Kimi Räikkönen Ferrari
4 Felipe Massa Ferrari
5 Mark Webber RBR-Renault
6 Nico Rosberg Williams-Toyota
7 Fernando Alonso Renault
8 Sebastien Bourdais STR-Ferrari
9 Giancarlo Fisichella Force India-Mercedes
10 Timo Glock Toyota
Tyrkiets GP Istanbul

Red Bull truer mere og mere.
Button omgivet af Webber tv. og Vettel th.
Jenson Button tog endnu en overbevisende
sejr i Tyrkiet, men må nu begynde at se, der oprindelige
fordel til at være reduceret voldsomt. Red Bull er
nu lige ved og næsten ved at blive to og tre i et
løb, der så den første Brawn DNF for
2009, da Barrichello måtte udgår med tekniske
problemer.
Det var ellers Vettel der var på pole,
men det fik Button hurtigt sat en stopper for, da han fik
overhalet efter at Vettel havde været ude a balance
i sving 9/10. Vettel kommer dog tæt på Button
igen men må opgive at komme forbi inden sit pitstop.
Jarno Trulli får en fin 4. plads foran Rosberg, hvorimod
Ferrarierne slet ikke er oppe i den skarpe ende. McLaren
og Hamilton? Var de med ?

Men Brawn BGP01 er stadig bilen der skal
slås.
Resultatet af Tyrkiets GP
1 Jenson Button
Brawn-Mercedes
2 Mark Webber RBR-Renault
3 Sebastian Vettel RBR-Renault
4 Jarno Trulli Toyota
5 Nico Rosberg Williams-Toyota
6 Felipe Massa Ferrari
7 Robert Kubica BMW Sauber
8 Timo Glock Toyota
9 Kimi Räikkönen Ferrari
10 Fernando Alonso Renault
Englands GP Silverstone

Red Bull 1-2
Så gik den ikke længere for
Brawn og Button! I en weekend hvor det meste af snakken
egentlig gik på det triste i at Silverstone ikke længere
skulle være hjemsted for det Britiske GP, så
var det også den weekend, hvor Red Bull for alvor
strammede løkken om Brawns hals og kursen mod VM
blev tydeligere.
Vettel viste virkelig sin klasse ved at
sprinte væk fra feltet, der slet ikke kunne følge
den hurtige tysker. Button fik en herre dårlig start
og havde svært ved rigtig at gøre ret meget
ved det i det kolde vejr. Brawn racerens fordel er størst
i varmt vejr, da den ikke kan varme dækkene ordentligt
op i koldt vejr, hvilket det var på Silverstone.
Rubens får lige bagenden med sig of
slutter foran Massas Ferrari og Rosbergs Williams, der igen
viser sig til at være 'best of the rest', mens der
ikke rigtig er nogen der ser ret meget til McLaren og Hamilton
Alt i mens dette skete på banen, så
var der krig uden for mellem FOTA og FIA og alle vare glade
for at løbet var veloverstået uden at den ellers
underforståede strejke skulle blive iværkssat.

Sebastian Vettel på vej mod sin første
tørre sejr.
Resultatet af Englands GP
1 Sebastian Vettel
RBR-Renault
2 Mark Webber RBR-Renault
3 Rubens Barrichello Brawn-Mercedes
4 Felipe Massa Ferrari
5 Nico Rosberg Williams-Toyota
6 Jenson Button Brawn-Mercedes
7 Jarno Trulli Toyota
8 Kimi Räikkönen Ferrari
9 Timo Glock Toyota
10 Giancarlo Fisichella Force India-Mercedes
Tysklands GP Nürburgring

Mark Webber har endelig sin pole men er ved at smide det
hele i vasken i sprintet op til 1. sving. Mark Webber knalder
sammen med Barrichello og Lewis Hamilton ødelægger
selv sit løb ved at punktere sit ene baghjul efter
en ellers god KERS start. Heller ikke Button får en
god start og må kæmpe med Massas Ferrari på
2. omgang, men komemr dog forbi.
Vettel komme til at hænge bage Massa, da sidstnævnet
for alvor kan udnytte sin KERS. Kovalainen holder resten
af feltet tilbage. Barrichello og Webber har oparbejdet
11 sekunder efter 8 omgange.
Stillingen efter 10 omgange er Barrichello, Webber, Kovalainen,
Button, Massa, Vettel.
Allerede på 13. omgang må Button i pit for
første gang og Webber får drive through for
at ramme Barrichello i starten. Omgangen efter kommer Barrichello
i pit og kommer ud foran Vettel. Men Red Bull har fordelen
af at kunne køre længere på første
stint.
På trods af sin straf er det alligevel lykkedes Webber
at holde sigt i front. 10 sekunders forspring. Button kommer
langt ned i feltet forbi Heidfeld og Bourdais udgår
med tekniske problemer og siger tilsyneladende farvel til
F1?
På 27. omgang går Sutil i pit efter at have
kørt non stop, men kaster alt i havet og en mulig
pointplacering ved at støde sammen med Raikkonen,
så han på næste omgang må i pit
efter en ny næse. I mellemtiden sætter Webber
nogle monsterhurtige tider.
Også Rosberg i Williams ser ud til at have en god
strategi efter at være startet ppå en 15. plads
med en tankfuld benzin er han nu oppe på 2. pladsen
i løbet inden sit pitstop.
Button og Barrichello i pit men må tilsyneladende
i pit igen for et splash and dash. Button kommer tilsyneladende
for nemt forbi Raikkonen, der efterfølgende
må udgå. Måske med skader som følge
af uheldet med Sutil?
I sidste pitstop runde sættes klassementet. De to
Red Bull racere er for hurtige for de to Brawn racere, der
prøvede en desperat 3 stop strategi med lette racere
fra start af. Det virkede ikke, men noget skulle prøves.
Rosberg kommer fint ind mellem de to Red Bull racere, den
tilbageværende Ferrari og så de to Brawn racere.
VM skal afgøres mellem de to Brawns og de to Red
Bull - alle andre teams inklusive Ferrari og McLaren må
se frem mod 2010.
Resultatet af Tysklands GP
1 Mark Webber RBR-Renault
2 Sebastian Vettel RBR-Renault
3 Felipe Massa Ferrari
4 Nico Rosberg Williams-Toyota
5 Jenson Button Brawn-Mercedes
6 Rubens Barrichello Brawn-Mercedes
7 Fernando Alonso Renault
8 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
9 Timo Glock Toyota
10 Nick Heidfeld BMW Sauber
Stillingen i VM 2009 for kørere efter Tyskland:
1 Jenson Button..............Brawn-Mercedes............68
2 Sebastian Vettel...........RBR-Renault...............47
3 Mark Webber................RBR-Renault...............45.5
4 Rubens
Barrichello.........Brawn-Mercedes............44
5 Felipe Massa...............Ferrari...................22
6 Jarno Trulli...............Toyota....................21.5
7 Nico Rosberg...............Williams-Toyota...........20.5
8 Timo Glock.................Toyota....................13
9 Fernando Alonso............Renault...................13
10 Kimi Räikkönen............Ferrari...................10
11 Lewis
Hamilton............McLaren-Mercedes...........9
12 Nick Heidfeld..............BMW Sauber................6
13 Heikki Kovalainen.........McLaren-Mercedes...........5
14 Sebastien Buemi...........STR-Ferrari................3
15 Robert Kubica.............BMW Sauber.................2
16 Sebastien Bourdais........STR-Ferrari................2
17 Giancarlo Fisichella......Force India-Mercedes.......0
18 Adrian
Sutil..............Force India-Mercedes.......0
19 Nelsinho Piquet...........Renault....................0
20 Kazuki Nakajima...........Williams-Toyota............0
Stillingen
i VM 2009 for teams efter Tyskland:
1 Brawn-Mercedes......................................112
2 RBR-Renault..........................................92.5
3 Toyota...............................................34.5
4 Ferrari..............................................32
5 Williams-Toyota......................................20.5
6 McLaren-Mercedes.....................................14
7 Renault..............................................13
8 BMW Sauber............................................8
9 STR-Ferrari...........................................5
10 Force India-Mercedes.................................0