Bakspejlet
Bahrains GP 2010

Af Flemming Hansen



Super start for Ferrari og ikke mindst for Alonso

Fernando Alonso fik sin Ferrari karriere hurtigt ud af starthullerne da han sammen med teamkammarat Felipe Massa nappede en komfortabel et-to sejr i Bahrain.

Men det var dog på bekostning af Sebastian Vettel, der så ud til at have det hele under kontrol indtil et motorproblem satte ham delvis ud af spillet. Han kunne dog halte i mål på en fjerdeplads, men Lewis Hamilton nød godt af hans problem ved at komme på podiet for McLaren. Mercedes med Nico Rosberg og Michael Schumacher afsluttede top seks.

Vettel havde det hele under kontrol indtil at hans motor begyndte at lyde meget hæs, hvilket gjorde at han ikke kunne holde farten oppe og derved hentede Alonso hurtigt den haltende tysker.


Alonso kunne i modsætning til Badoer og Fisichella godt finde den rigtige ende af feltet. © Grand Prix Photo

Hamilton kørte bag Rosberg i starten, men overhalede Mercedesen i pitstoppet. Han tog tredjepladsen fra den haltende Vettel med 11 omgange tilbage.

Det lykkedes dog Vettel at få lidt mere fart på sin racer og holdt fjerdepladsen lige foran, en overbevisende Rosberg, der ikke havde nogle problemer i dette løb med at holde en vis Michael Schumacher bag sig i sit første løb for Mercedes. Thumbs up Nico!

Webber havde et fejlfrit løb på trods af at hans Red Bull udsendte en enorm røgsky i starten af løbet. Det var ikke en eksploderende motor, men inde i røgskyen, kørte Renault's Robert Kubica og Force India's Adrian Sutil ind i hinanden og spandt rundt. De opnåede dog en respektabel 11. og 12. plads i løbet.


Senna navnet tilbage i F1 med Hispania racing - men det varede kort. © Grand Prix Photo

Det lykkedes for Lotus at få begge biler i mål, med Heikki Kovalainen og Jarno Trulli i 3s af tempoet til tider på vej til 15. og 16., selv om Trulli måtte humpe sig igennem til målstregen.

Karun Chandhok crashede sin Hispania på 2. omgang, og holdkammerat Bruno Senna fik et hydraulisk problem, 16 omgange senere. Begge Virgin racere og BMW Saubere havde heller ikke en god start på året. Alle 4 racere måtte stoppe.

Resultatet af Bahrains GP

1 Fernando Alonso.......................... Ferrari
2 Felipe Massa............................. Ferrari
3 Lewis Hamilton........................... McLaren-Mercedes
4 Sebastian Vettel......................... RBR-Renault
5 Nico Rosberg............................. Mercedes Benz GP Ltd
6 Michael Schumacher....................... Mercedes Benz GP Ltd
7 Jenson Button............................ McLaren-Mercedes
8 Mark Webber.............................. RBR-Renault
9 Vitantonio Liuzzi........................ Force India-Mercedes
10 Rubens Barrichello...................... Williams-Cosworth

 

Stillingen i VM 2010 for teams efter Bahrain:

1 Ferrari.................................. 43
2 McLaren-Mercedes......................... 21
3 Mercedes Benz GP Ltd..................... 18
4 RBR-Renault.............................. 16
5 Force India-Mercedes...................... 2
6 Williams-Cosworth......................... 1
7 Renault................................... 0
8 STR-Ferrari............................... 0
9 Lotus-Cosworth............................ 0
10 BMW Sauber-Ferrari....................... 0
11 HRT-Cosworth............................. 0
12 Virgin-Cosworth.......................... 0