Formel
1 2011
Nye regler og udfordringer.
af Flemming Hansen |

De er sorte og de er runde - hvad er problemet?
Igennem den relativt korte testperiode efter nytår
blev der langet hårdt ud efter de sarte Pirelli dæk.
De holdt ikke og der skulle bruges en katastrofal bunke
pitstop...
Men heldigvis holdt dækkene. Måske ikke lige
så længe som Bridgestones dæk, men i hvertfald
på en anden måde, således at løbene
ikke kun blev ét stop til hårde efter 15 omgange.
Løbene har været mere lotteriprægede
og det har været svært at danne sig et endeligt
overblik over hvem der sad med esserne indtil de sidste
omgange - ja altså der hvor Vettel ikke lige løb
med det hele!
Lige nu er det stor problem alt det 'affald' der ryger
af dækkene, der gør det meget problematisk
at køre uden for sporet - men mon ikke at Pirelli
klarer dette på sigt?
DRS
Det mundrette "Drag Reduction System" består
i virkeligheden af en kørerkontrolleret flap i bagvingen
der svinger op for at formindske vindmodstanden og dermed
øge hastigheden og gøre det muligt at overhale.
Under træning og kvalifikation må kørerne
bruge DRS systemet lige så tosset de vil, men under
løbet er det begrænset til én langside,
hvor den bagvedliggende kører skal være inden
for ét sekund for at få grønt lys for
at bruge udstyret. Virker kompliceret - men har vist sit
værd på baner med lange langsider. Anvendelsen
i Monaco vil nok være begrænset - men andre
steder må man sige et succes'en er hjemme da denne
dingenot sammen med KERS og Pirelli dæk med kort levetid
har gjort udfaldet af F1 løbene langt mere uforudsigelige
end sidste år.
KERS.
Kinetic Energy Recovery System var jeg ikke begejstret for
sidst det var i vælten i 2009. Men nu er det tilbage
med fornyet energi... Faktisk har det gjort løbene
mere spændende i og med at Red Bull bilerne ikke har
kunnet anvende det! Men når de først for det
justeret ind, så er Vettel og Co. sikkert over alle
bjerge. Men det er jo vilkårene. Under alle omstændigheder
er det nu en bedre pakke sammen med DRS og dækkene
fra Pirelli. Spændende F1 løb er nu ikke kun
teori. Kunstig underholdning eller ej. Hvornår har
vi måske sidst set en ægte kamp om sejren som
i Kina?
Teamoversigt
Der er sket relativt få ændringer i teamopstillingen
før 2011 - men lad os se på hvordan de enkelte
har klaret sig:

© Grand Prix Photo
Bil nr. 1 og 2 Red Bull Renault RB7
Sebastian Vettel
Mark Webber
Uændret lineup på kørerfronten. Mark
Webber har haft diverse problemer, men er kørt sig
pænt op - f.eks. i Kina. Vettel kan være over
alle bjerge, hvis ikke andre teams kan gøre noget
mod denne dominans. Det svage punkt er KERS som Red Bull
ikke rigtig har kunnet få til at spille i den begrænsede
plads Adrian Newey har levnet i de tæt pakkede RB7'ere.
Men det gør det bare mere spændende. Hvis RB
havde haft god KERS i alle løb, så havde det
måske været med endnu større dominans
for teamet?

© Grand Prix Photo
Bil nr. 3 og 4 Mclaren MP4-26
Lewis Hamilton
Jenson Button
Heller ingen nye kørere i stalden her. Jenson og
Lewis ser umiddelbart ud til at passe godt sammen, hvor
der ikke er opstået de samme fejder som med Alonso.
Det hænger måske sammen med at Lewis er en kommende
flere gange verdensmester mens Buttons karriere nærmest
blev reddet ud af ilden efter Hondas farvel, så han
er måske mere mæt og er ganske tilfreds med
at spille 2. violin til Lewis. Det er da også Lewis
der nok er det eneste håb for at give Vettel kamp
til stregen.
Bilen ser ud til at være reddet fra lossepladsen
efter en katastrofal før sæson test. Opdateringer
har fået McLaren med i løbene og Lewis' sejr
i Kina er et godt tegn, før den Europæiske
sæson for alvor går i gang.

© Grand Prix Photo
Bil nr. 5 og 6. Ferrari F150th Italia
Felipe Massa
Fernando Alonso
Også uændret lineup her. Massa er igen under
pres for at performe og vil sikkert blive skiftet ved første
mulige lejlighed. Alonso er verdensmester potentiale - det
er bare synd at Ferrarien slet ikke har farten i sig!
Inden Ferrari får fedtet sig igennem nogle flere opdateringer
kan toget være kørt, så de næste
løb skal vise noget helt andet end i de første
tre løb. Ellers er der ikke nogen tæt kamp
om VM herfra.

© Grand Prix Photo
Bil nr. 7 og 8. Mercedes MGP W02
Michael Schumacher
Nico Rosberg
Rosberg giver i den grad den 7 foldige verdensmester baghjul
i år. Det MÅ være Schumis sidste sæson.
Men det er altså også 20 år siden at han
debuterede på Spa, så man må vel også
være lidt rimelig?
Bilen til gengæld viste fart i Kina, men har ellers
været noget af en skuffelse. Rosberg kører
fint i ring om Schumi, men det er som om at Ross Brawn magien
er gået fløjten. Der mangler noget innovativt
for at give teamet noget at vise. Ligger under de øverste
teams og ser ikke rigtig ud til at bryde ind i den cirkel
lige nu.

© Grand Prix Photo
Bil nr. 9 og 10. Renault R31
Nick Heidfeld (Erstatning for skadet Robert
Kubica)
Vitaly Petrov
Det blev en meget god start på sæsonen for teamet
med to tredie pladser. En til hver. Men Nick Heidfeld er
da en underlig starut. Enten er han blændende eller
også er han væk? I Malaysia var han blændende
- men i Melbourne og Kina. Mystisk eller måske noget
af det der bare kendetegner ham. For ustabil til for alvor
at slå igennem. Men god nok på en god dag.
Petrov er vild og er garanti for underholdning i alle løb.
Måske ikke for mekanikerne...
R31 er en fornuftig pakke og vil med lidt hel i sprøjten
kunne mase sig op foran Mercedes teamet. Om de forreste
udstødninger er vejen frem vil vise sig.
Men for mig er de ikke Lotus'er - de er Renault og ikke
andet. Det der popfis med Lotus giver jeg ikke meget for.

© Grand Prix Photo
Bil nr. 11 og 12. Williams Cosworth FW33
Rubens Barrichello
Pastor Maldonado
Uha... Godt nok har Williams lavet en racer
med en utroligt lille og lav gearkasse, men det er vist
også det eneste positive man kan sige. Ingen point
i de første løb og en 'pay driver' oveni (Maldonado)
istedet for den sikkert meget bedre kører Hülkenberg
der ikke blev råd til at beholde.
Teamet vil desperat forsøge at opdatere sig ud af
problemerne, men her kan økonomien hurtigt komme
til at spille teamet et ubehageligt pus.
Sidste års pole til Hülkenberg kan være
den sidste stjernestund for dette fordums så store
team, der nok er i sit F1 efterår og nok bare venter
på at blive opkøbt... desværre.

© Grand Prix Photo
Bil nr. 14 og 15. Force India Mercedes
VJM04
Adrian Sutil
Paul di Resta
Paul di Resta er ny kører i dette team og ser for
alvor ud til at give Adrian Sutil sved på panden.
Bilen er sådan lidt bop bop. Ikke det vilde men det
er da lykkedes at få 4 point mere end Williams!
Om de kan genskabe de sidste par sæsoners gode resultater
på hurtige baner må vi jo vente på at
få at se.

© Grand Prix Photo
Bil nr.16 og 17. BMW Sauber C30
Kamui Kobayashi
Sergio Pérez
Her har vi så nok årets rookie
- nemlig Sergio Perez der ud over at skaffe Mexicanske penge
til teamet også rent faktisk kan køre! Kobayashi
kender vi jo - vildmand i vilde overhalinger. Men også
Sauber teamet er som genfødt med en fin pakke af
en bil, der bare var uheldige med en diskvalifikation efter
Melbourne på grund af en teknikalitet. Men de bider
Mercedes i haserne gør de. Peter Sauber har også
udtalt at han ikke sælger sit F1 team igen. Nu er
han her for good. Det ser også bedre ud for økonomien
da bilerne er knap så jomfrueligt hvide at se på
som sidste år.
Ser godt ud for Sauber teamet. Kan en 5. plads være
inden for rækkevidde?

© Grand Prix Photo
Bil nr. 18 og 19. Toro Rosso Ferrari
STR-6
Sebastien Buemi
Jaime Alguersuari
Siden den legendariske sejr for Vettel på Monza i
08 har der ikke været så meget at fejre for
Red Bull 2. divisions teamet. Men økonomien har dog
gjort at man har kunnet beholde begge kørere. Jeg
forudser Toro Rosso i kamp med Force India og Williams om
pladserne over bundholdene uden mulighed for at kæmpe
sig højere op.

© Grand Prix Photo
Bil nr. 20 og 21. Lotus T128
Heikki Kovalainen
Jarno Trulli
Det 'rigtige' Lotus team i F1 der nu har slået
sig sammen med Caterham, så gu' ve' om de kommer til
hedde Caterham'er istedet om føje tid?
Nuvel det har været lidt af en hård
fødsel. Der er kommet Renault motorer i Lotus'erne
selvom det ikke for alvor kan mærkes på farten
i forhold til Cosworth motorerne fra sidste år. Så
Lotus kæmper stadig en kamp om at nå op til
de bageste af de bedre teams, men har nok for alvor lagt
både Virgin og HRT bag sig.
Point? Kun på en god dag hvor alle andre brager ind
i hinanden i et mega regnvejr. Spa måske?

© Grand Prix Photo
Bil nr.22 og 23. HRT F111
Narain Karthikeyan
Vitantonio Liuzzi
Det er lidt tankevækkende at bilen hedder F111...
Et nu pensioneret jagerfly hedder det samme og går
under tilnavnet 'the pig'. Lidt kan man godt sammenligne
dette team med dette dyr. Bilerne var ikke klar inden Melbourne
og havde kørt præcis 0 (nul) km i test inden
sæsonen. Bilerne er også tildækket i sponsor
søgende logoer, hvilket jo nok ikke er befordrende
for økonomien, der iøvrigt er sparet på
ved at bruge sidste års monococquer så disse
ikke skulle igennem en ny bekostelig crashtest.
Siger sig selv at dette team ikke har skyggen af en chance
for at markere sig og allerede er bagud på point.

© Grand Prix Photo
Bil nr.24 og 25. Marussia Virgin MVR 02
Timo Glock
Jérôme D'Ambrosio
Sir Richard Branson er måske ikke så meget fremme
i medierne længere omkring 'hans' team. Det er jo
nok resultaterne der skræmmer lidt. Nick Wirth's drøm
om 'kun' at bruge CFD til design af sin racer ser stadig
ikke ud til at give pote. Alle de bageste teams ytrer ønsker
om at komme op i midtfeltet. Men uanset hvordan man vender
og drejer det KAN ikke alle være der - der er nogen
der må være sidst og næstsidst
Forventningen omkring dette team fra denne
stol er stadig at jumbopladsen er åben og kampen vil
være med HRT om ikke at få den!