Shift 2: Unleashed Den beskidte konkurrent til GT5 og FM3 Af Michael D. Ewert. Billeder fra xboxlife.dk

Sony har Gran Turismo 5 og Microsoft har Forza Motorsport III som flagskibene indenfor racergenren. De to titler ligger i toppen af racerspil indenfor hver deres maskine, og selv om Race: Pro til X-Box 360 er mere realistisk end Forza Motorsport-spillene, så har det ikke den samme lettilgængelighed som førnævnte spil.

Kampen om hvilket spil, der skal efterfølge de to er hård, og flere spilserier er sendt på gaden på multiformat. Codemasters har deres Formula One-serie og Need for Speed-serien er også kendt hos de fleste. Need for Speed startede som et pc-spil, dengang Amiga 500 stadig var toppen af underholdningsmaskiner. For halvandet år siden udsendte de deres bud på en realistisk simulator i spillet Shift.

Det spil slog dog aldrig igennem for køreroplevelsen var ikke specielt livagtig, og derfor hyrede Electronic Arts, der står bag Need for Speed-serien, softwarestudiet Slightly Mad Studios til at forny Shift-spillet. I marts måned udkom resultatet. Shift 2: Unleashed er udkommet.

Man har droppet Need for Speed-navnet fra titlen, men allerede under introen af spillet står det klart, at det stadig er en del af Need for Speed-serien. Dette er en genstart af Electronic Arts racerbilsserie, og jeg byder velkommen.


Natkørsel på Mount Panorama

Første indtryk af spillet

Det første som jeg faldt over var, at spillet virker mørkere end så mange andre racerspil. Menuerne er også anderledes, og er noget mere intuitive end menuerne fra Gran Turismo 5. Spillet byder på de sædvanlige mange spilvarianter, og med en karrieredel, som selvfølgelig er den spillet primært er bygget op over.

En af de ting som virkelig taler for spillet er, at det har bilerne fra sidste års FIA GT1 og GT3-mesterskab. Det betyder muligheden for at køre den Young Driver Racing-Aston Martin som Christoffer Nygaard kørte i sidste år.

Billisten er lang, men i modsætning til Gran Turismo og Forza Motorsport, så er der ikke så mange fyldbiler. Væk er de små snottede begynderbiler, og i stedet er der fokus på biler man generelt har lyst til at køre i et løb. Banerne er også en blanding af ægte racerbaner i forskellige layouts, inklusiv Mount Panorama-banen (Bathust), Road America og Nürburgring (både det grønne helvede og de mindre udgaver af GP-banen), gadebaner som Tokyo, London og Shanghai, samt racerbaner som Dijon, Autopolis, Dubai Autodrome og Brno. Der er en stor mængde baner, hvilket giver spillet en lang levetid. Dog finder man ikke Le Mans-banen, men der er flere ”nye” baner, som man ikke på samme måde kender fra konkurrenterne.

Tilbage til spillet. Jeg startede selvfølgelig med karrieredelen, og her får man et prøveløb i en voldtunet Nissan GT-R på det lille Suzuka East-layout. Løbet skal etablere ens evner, og selv om jeg ikke føler mig dårlig til racerspil, så blev jeg overrasket over hvor svært det var at styre denne Nissan GT-R. Jeg blev faktisk skræmt, og det første jeg tænkte på var, at det var godt nok ærgerligt, at jeg ikke havde købt et rat til spillet.

Der er både cockpitview og helmet view

For jeg er helt sikker på, at et godt rat kan gøre dette spil nemmere, men jeg havde kun et joypad at gøre godt med. I Forza Motorsport er det muligt at bremse efter ’grænsen’ og stadig komme igennem svinget. I dette spil skøjter du ud i gruset, og det koster noget mere tid at komme ud af end i normale racerspil.

Lidt efter lidt har jeg dog vænnet mig til styringen af bilerne, og jeg er rykket op i graderne i spillet. Jeg er nu nået knap 32% ind i karrieredelen, og jeg har brugt mange frustrerende timer på at genkøre løb, hvor jeg har lavet en fejl sidst i løbet. Frustrationerne gør dog glæden større, når det så endelig lykkedes.

Den kunstige intelligens ’AI’ hos modstanderne er høj, og modstanderne kører ofte direkte svinsk. På samme måde som man ofte selv kører sig op ved at skubbe lidt til de forankørende, så skubber konkurrenterne også. Der er ikke noget med at tage inderbanen i starten af løbet, og så være nummer et efter første eller andet sving.


Bilerne, banerne og hjælpemidlernerne

Bilerne i spillet er delt op i flere klasser. Ikke noget nyt under solen her, men der er et i mine øjne genialt opgraderingsystem i spillet. For eksempel er der både 0-100 og 100-0 km/t tider. Når man så opgraderer motoren, så kan man se hvad det betyder i tid. På samme måde kan man også se, hvilken effekt bedre bremser giver. Det kan være decelerationen forbedres fra 3.1 sekund til 3.0 sekund.

Pagani Huayra kan køres i spillet

Bilens manøvredygtig kan man også se, naturligvis ændringerne indenfor klassen, der indikeres med et bogstav og et tal. Jo højere tal, jo bedre klasse.

Hvis man rammer muren på banerne, så bliver billedet sløret indtil man har fået kontrollen igen og kører man over en bro, og derved får en lille flyvetur, så kan nedfaldet sagtens ende med at bilen kommer ud af kontrol. Skyder man genvej får man også en advarsel, og får man mere end fem, så bliver man diskvalificeret. Allerede ved første advarsel mister man dog sin tid på onlineresultattavlerne.

Der er de almindelige hjælpemidler som auto-gearskift og auto-bremse, hjælpelinier på banen, usårlighed m.m. Specielt hjælpelinien bruger man som regel, og her skal man gerne bremse lidt før farveindikeringen skifter, ellers kan man sagtens skøjte af banen.

Der skal køres rigtige driftløb i spillet

Den beskidte konkurrent

Nu kalder jeg jo spillet for den beskidte konkurrent til Gran Turismo 5 og Forza Motorsport III. Det mener jeg positivt, men grafikken virker noget mere mørkere/beskidt end den noget klarere grafik i de tidligere nævnte spil. Fartfornemmelsen er den bedste af de tre spil. Når man kører med 300 km/t på Mount Panorama, så føles det som om, at man kører 300 km/t. Bump i banerne mærkes også, og bilerne er på ingen måde lige så nemme at styre som i GT og FM3.

Lyden er også god, og på mange biler synes jeg den vinder over konkurrenterne. Styringen er noget man skal vænne sig til, og det kan godt afskrække nogle. Jeg måtte selv overvinde styringen, og det har siden givet mig nogle rigtige glædelige løb.

Bilerne er jo noget af det vigtigste i et racerspil, og der er hverken Ferrari eller Le Mans-sportsvognsprototyper med i dette spil. Tryk her for en liste over spil og baner.

Der vælges løbsserie efter klasse

Jeg er svært begejstret over dette spil, der blandt andet byder på den nye Pagani Huayra. Der er masser af spændende baner, og mange timers underholdning i dette spil. Indtil Forza Motorsport IV kommer på gaden til efteråret, så tror jeg at dette spil vil være det mest spillede hos mig.

Lidt snyd tilbydes

Slightly Mad Studios er godt klar over, at de har lavet et svært spil. Derfor kunne man allerede på releasedagen købe tre forskellige pakker, der kan gøre spillet nemmere.

Pakke 1 tilbyder alle baner og biler låst op med det samme. Pakke 2 oplåser kun bilerne og Pakke 3 låser kun fem supersportsvogne (f.eks. Pagani Huayra og Porsche Carrera GT) op.

Man skal tænke sig godt om. Pakke 1 låser også pakke 2 og 3 op, og man får adgang til alle banerne i spillet, hvis man f.eks. vil have et hurtigt Quick-Race. Så vil du snyde lidt, så tag pakke 1.

Lotus Elise er en ganske habil bil i de mindre klasser

Tirsdag den 26. april udkommer en ny pakke til spillet. Legends Pack til Shift 2 er en pakke, der hylder 60’erne og 70’erne. Her får man 14 nye biler inklusiv Ford GT40 Mk.I, Jaguar E-Type Lightweight og Ford Lotus Cortina. Blandt banerne man kan køre på er Hockenheimring (1982), Monza GP (1958) og Silverstone GP (1975).

Tak til Jacob Meng fra Electronic Arts Danmark for anmeldereksemplar. Spillet er testet på Microsoft X-Box 360.