Igen kom en Porsche i vejen
Men Corvetterne var stærke på Sebring.

Af Jan Kaiser - alle fotos: Jan Kaiser

Sebring 12 timers 2011

Jan Magnussen måtte i sin Corvette nøjes med en fjerdeplads i 12 timers løbet på Sebring. Under omstændighederne var det dog et bedre resultat end han og holdkammeraterne, englænderne Oliver Gavin og Richard Westbrook, havde turde håbe på efter mindre end to timers kørsel.


Den Lizard Porsche igen!

Gavin havde haft bilen i føring i den tætkørte GT klasse, men da Jan Magnussen kom i bilen lidt under to timer inde i løbet, var det på en tredjeplads. I en duel med en Lizard Porsche #45, samme bil som var involveret i den voldsomme ulykke i 2009, hvor Jan Magnussen brækkede halebenet, mistede Patrick Long, der sad bag rattet af Porschen, kontrollen med bilen over et bump i det hurtige sving 17. Han ramte Jan Magnussen og begge spandt rundt, men Jan blev efterfølgende ramt af Ferrari F458 #001, så Corvettens baghjulsophæng knækkede. Det kostede en langvarig reparation i pitten og Jan Magnussen var nede på tolvte pladsen, mere end tre omgange bagud, da han igen kom på banen. Værre gik det dog for Ferrari’en der fortsatte direkte i muren efter sammenstødet og efterfølgende ikke kunne fortsætte.


Præsentation af kørere og biler inden starten.

Jagten genoptages

De næste ti timer blev en lang jagt på de førende og med cirka en time tilbage af løbet, var Corvetten tilbage på føreromgangen. Føringen havde skiftet mellem Ferrari, BMW og Corvette teamets anden bil, men i de sidste timer var det BMW der dominerede med to biler oppe i front. Der blev de med Corvette #03 på tredjepladsen og Magnussens Corvette #04 på fjerdepladsen mindre end to minutter efter den vindende BMW.


Jan Magnussen i Corvette med solen i øjenene.

Opsamling.

"Det var et okay comeback efter at vi havde været tre omgange bagud , men en fjerdeplads er selvfølgelig ikke, hvad vi kom efter" sagde Jan Magnussen efter han havde krydset målstregen. "Men det kunne have set meget værre ud. Da jeg blev sat af og vi mistede tre omgange, havde jeg ikke troet på, at vi kunne komme så stærkt igen. Patrick Long kom hen til mig og sagde, at han var rigtig ked af, at han havde ramt mig og han påtog sig hele skylden. Det er fair nok, det er hvad der sker i motorsport. Vi laver alle fejl, så mere er der ikke at sige om det. Det må også siges, at BMW så rigtig stærke ud i dag. De havde været svære at slå, men det kunne være blevet en god fight lige til flaget. Men alt i alt, så er en fjerdeplads godt for mesterskabet. Vi kunne have været langt bagud i mesterskabet i stedet, men nu tager vi gode point med og så ser vi fremad."


Jan Magnussen hilser på ligeledes ex- F1 kører Giancarlo Fisichella inden starten.


Også Gianmaria 'Johnny' Bruni er ex-F1 kører og kører nu en GT Ferrari i ALMS.


BMW Motorsports nuværende chef Mario Theissen og Jan deler et godt grin. Den 1. juli overlader Mario Theissen roret til Jens Marquardt, der tidligere har bestyret Toyotas F1 afdeling.


Tom K var naturligvis også med på Sebring og ses yderst til venstre. Markante Dr. Ulrich er nr. 8 fra venstre.


'Pøgøjterne' er helt nye på trods af ligheden med tidligere modeller. 'F1 finnen' på motorcoveret er en del af reglementet.


En perlerække af kendte køreres hjelme i Peugeot lejren. Hvor mange kan du genkende?


En hektisk start med en enlig Peugeot foran to jagtende Audier.


Det var en Peugeot der vandt - men den 'forkerte' med Lapierre, Duval og Panis.


Denne Peugeot med Wurz, Davidson og Gené kom ind på en beskeden 8. plads


Denne Iconik Energy Drinks Oreca FLM09 med Moro, Mowlem og Lombard nåede ikke så langt!


Jan i heftig trafik.


Den vindende 'gamle' Oreca Peugeot.


Den vindende GT racer blev denne BMW kørt af de stærke kørere Priaulx, Muller og Hand foran den anden BMW med ligeledes ikke uefne kørere Farfus, Auberlen og Werner.


Den gamle 430'er er stadig god for et resultat. Denne her med Bruni, Fisichella og Kaffer fulgte Jan Magnussen og Co. i nr. 4 Corvetten til dørs på 5. pladsen.


Den overraskende og velkørende Brabham/Franchitti/Pagenaud Highcroft HPD kom ind på den samlede 2. plads.


Den bedste Audi blev den med 'veteranholdet' Kristensen, Capello og McNish.


Pitstop hos Corvetterne


Den nye 458 ser bare så godt ud. En rigtig racer - men havde dog en del børnesygdomme.


Sort og neongrøn ser den heller ikke dårligt ud i.


Jans Corvette med glødende bremser og fuldt blus på da natten er begyndt.

Resultatet af 12 timer på Sebring:

1. LMP1 Lapierre/Duval/Panis........................ORECA Peugeot
2. LMP1 Brabham/Franchitti/Pagenaud.................Highcroft HPD
3. LMP1 Montagny/Sarrazin/Lamy......................Peugeot
4. LMP1 Capello/Kristensen/McNish...................Audi
5. LMP1 Bernhard/Dumas/Rockenfeller.................Audi
6. LMP1 Dyson/Smith/Cochran Dyson...................Lola-Mazda
7. LMP1 Prost/Jani/Bleekemolen......................Rebellion Lola-Toyota
8. LMP1 Wurz/Gene/Davidson..........................Peugeot
9. LMPC Petersen/Cameron/Guasch.....................Genoa ORECA
10. GT Priaulx/Muller/Hand..........................BMW
11. LMPC Bennett/Montecalvo/Dalziel.................Core ORECA
12. GT Farfus/Auberlen/Werner.......................BMW
13. GT Beretta/Milner/Garcia........................Corvette
14. GT Gavin/Magnussen/Westbrook....................Corvette
15. GT Fisichella/Bruni/Kaffer......................AF Corse Ferrari
16. GT Bergmeister/Long/Lieb........................Flying Lizard Porsche
17. GT Law/Neiman/Holzer............................Flying Lizard Porsche
18. LMPC Jeannette/Gonzalez/Junco...................Core ORECA
19. GTE Am Krohn/Jonsson/Rugolo.....................Krohn Ferrari
20. LMP2 Tucker/Hunter-Reay/Diaz ...................Level 5 Lola-Honda
21. GTC Pappas/Faulkner/Bleekemolen.................Black Swan Porsche
22. GTC Enda/Pumpelly/Li............................TRG Porsche.
23. GTC Cisneros/Kauffmann/Edwards..................NGT Porsche
24. GTC Ham/Blackett/Cumming........................JDX Porsche
25. GTC Von Moltke/Ludwig/Norman....................TRG Porsche
26. GT Robertson/Robertson/Said.....................Robertson Doran Ford
27. LMPC Lux/Julian/Zugel...........................Genoa ORECA
28. GT Ortelli/Mackowiecki/Deletraz.................Luxury Ferrari
29. GTC LeSaffre/Davis/Faieta.......................Kelly Moss Porsche
30. LMP2 Mailleux/Ordonez/Ayari.....................Signatech ORECA-Nissan
31. LMP2 Barlesi/da Rocha/Lafargue..................OAK Pescarolo-Judd
32. GTC Potter/Stanton/Marsh........................Magnus Porsche
33. LMP2 Tucker/Bouchut/Barbosa.....................Level 5 Lola-Honda
34. GTC Sweedler/Keen/Wong..........................Alex Job Porsche
35. GT Brown/Cosmo/Bell.............................Extreme Speed Ferrari
36. GT Melo/Vilander/Salo...........................Risi Ferrari
37. GT Murry/Lazzaro/Braun..........................Robertson Doran Ford
38. GT Jones/Moran/Wilden...........................RSR Jaguar
39. GTE Am Lietz/Roda/Ried..........................Proton Porsche