ÜberVettel.
VM ser ud til at være afgjort eller?
Fra Tyrkiet til Monaco.
Af Flemming Hansen /Martin Møller
Thomsen |

Interessen har samlet sig om S. Vettel.
© GrandprixPhoto
Tyrkiets GP: Istanbul
2011 FORMULA 1 TYRKISH GRAND PRIX
VM 2011 kunne have været en fortsættelse af
2010, og være blevet en spændende affære.
Eller det kunne blive en lang - meget lang, Red Bull affære.
Desværre tyder alt på at det nu bliver det sidste.
Med tre sejre i fire løb, begynder håbet om
spænding i VM kampen mere og mere at være netop
håb, end en berettiget forventning.
Egentlig kunne man se problemet allerede sidste år.
For godt nok var der spænding om VM, men meget af
spændingen var opstået fordi Red Bull væltede
over deres egne ben gang på gang. Derfor var opgaven
til de andre, at de skulle lukke hullet op til Red Bull
hvis VM skulle være spændende.
Og lige netop den opgave har de ikke løst særlig
godt. Både McLaren og Ferrari ligner biler, der på
en god dag kan presse Red Bull. Og de virker til at ligge
på et ganske ens niveau, hvorfor kampen mellem disse
to biler kan blive spændende.
Men efter fire løb virker det også ganske tydeligt
at Red Bull har et kæmpe forspring, og selv momentvise
glimt af noget godt for de andre er ikke nok til at true
dem over en hel sæson.
Det er selvfølgelig ikke Red Bulls fejl, at de andre
ikke gør det godt nok, og sæsonen begynder
at minde om rædselsårene i første halvdel
af 00'erne hvor Ferrari dominerede sporten i søvn.

Mclaren og Hamilton havde det svært.
© GrandprixPhoto
Sebastian Vettel førte løbet fra start til
mål og havde mere eller mindre frit spil - mens Mark
Webber måtte kæmpe lidt for at få 2. pladsen
i dagens løb. Fernando Alonso kunne have snuppet
den. Om det kan være et lille tegn på at vi
måske næste gang ser flere tænder fra
Ferrari, har vi jo lov at håbe på.
Lewis Hamilton endte på en 4. plads, efter et problematisk
pitstop. Undervejs duellerede han nydeligt med Jenson Button
- og det var bestemt ganske underholdende at se på.
Men ærlig talt, overhalinger gør det altså
ikke alene - hvem der vinder skal helst ikke være
afgjort på forhånd.
Nico Rosberg hentede en fornem 5. plads - efter han havde
erobret 2. pladsen da starten gik. Men det var ganske tydeligt
at Mercedesen slet ikke havde fart til at være med
helt i front, og han røg derfor ned ad i feltet.
En 5. plads er måske endda en lille smule bedre end
bilen egentlig er til.

Det lykkedes ikke for Alonso at komme
forbi Webber. © GrandprixPhoto
I al fald blev Jenson Button nr. 6 - selvom han på
et tidspunkt virkede som om han havde bedre styr på
det end både Hamilton og Rosberg. Men en anden dækstrategi
viste sig at være et dårligt valg.
De to sorte Renault racere kom på 7. og 8. pladsen,
med Heidfeld forrest. Flot at de faktisk kom i mål,
da de på et tidspunkt midtvejs i løbet virkede
som om de var mere interesserede i at køre hinanden
af banen. Men de besindede sig og episoden forblev enkeltstående,
og de fik altså høstet point igen.
Dagens positive overraskelser må være de næste
to placeringer - først Buemi på 9. pladsen
i Toro Rosso - en fin placering til ham. Også Kobayashi
på 10. pladsen. Japaneren var ellers startet som nr.
24 - så at få point alligevel må være
mere end godkendt.
Og ellers er der ikke meget at berette. Der var en række
overhalinger, der hvor man måtte bruge DRS, men ellers
var det lidt småt med dueller. Men det helt store
problem er, at der ikke er spænding om sejren. Hvordan
man løser det problem på en måde som
virker fair ved jeg ikke; er ikke engang sikker på
at det faktisk er et problem der skal løses på
andre måder, end at de andre teams skal gøre
deres arbejde bedre.

"Er det så snart min tur
til at vinde et løb???". ©
GrandprixPhoto
Resultatet af Tyrkiets GP
1 Sebastian
Vettel................................... RBR-Renault
2 Mark Webber........................................ RBR-Renault
3 Fernando Alonso.................................... Ferrari
4 Lewis Hamilton..................................... McLaren-Mercedes
5 Nico Rosberg....................................... Mercedes
6 Jenson Button...................................... McLaren-Mercedes
7 Nick Heidfeld...................................... Renault
8 Vitaly Petrov...................................... Renault
9 Sebastien Buemi.................................... STR-Ferrari
10 Kamui Kobayashi................................... Sauber-Ferrari

Den første af taberne i Spanien
- Hamilton. © GrandprixPhoto
Spaniens GP: Catalunya
FORMULA 1 GRAND PRIX DE ESPANA 2011
Der var ikke de store forandring i Spanien i forhold til
sæsonens tidligere løb, i al fald ikke når
man kigger på resultatet. Sebasitan Vettel og hans
Red Bull racer er blevet til en rendyrket symbiose, der
tilsyneladende har tænkt sig at vinde alt og gøre
VM i Formel 1 til en kedelig omgang i 2011. Men, der var
dog lyspunkter i Spanien.
For eksempel bare det at man kan bruge ordet "lyspunkter"
i forbindelse med et løb kørt på Catalunya.
Den bane har i mange år været leveringsdygtig
i løb, der var omtrent ligeså spændende
som at begravelseskortege.
Sådan var det ikke i år. Bevares, DRS'en gav
ikke skamløst mange overhalinger, sådan som
man så det i Tyrkiet, men der var dog et par stykker,
og ellers lå bilerne tættere end de ellers gør.
Og sådan set er det jo ikke overhalingerne i sig selv,
der gør løb spændende. Faktisk er overhalingen
afslutningen på spændingen. Det, der er spændene,
er muligheden for en overhaling. Og i Spanien 2011 var overhalinger
mulige, omend sjældne.
Webber havde pole, og den udnyttede han ikke ligefrem optimalt.
Fernando Alonso udnyttede tilgengæld starten helt
optimalt, og skød frem ned ad langsiden og smuttede
indenom Webber, der også måtte give plads til
Sebastian Vettel. Dermed blev Webbers rolle i løbet
skåret ned, og senere faldt han yderligere et par
pladser tilbage.

Michael Schumachers sidste sæson...
eller...? © GrandprixPhoto
Hele vejen igennem kæmpede han med Fernando Alonso,
der efter sin fine start, også måtte se sin
placering reduceret. Til sidst var det Webber der trak det
længstre strå, og det virkede til at Ferrari
racerne mod slutningen slet ikke var konkurrencedygtige
- Massa udgik på de sidste omgange. Men Alonso fik
vist flaget på hjemmebane, og når man ikke kan
vinde, er det vel sådan set ok.
I stedet var det Lewis Hamilton der blev manden der skulle
true Vettel. Og den rolle tog han alvorligt. De kørte
ikke helt samme strategi, men brugte det meste af løbet
på at positionere sig til en afgørende duel,
efter sidste runde af pitstop.
Vettel vandt duellen, men Hamilton pressede hårdt
på, og kunne en anden dag og under andre omstændigheder
haft de sidste mikrosekunder på sin side, og vundet
løbet. Men sådan blev det altså ikke,
Vettel vandt igen igen og udbyggede sin føring i
VM til det uhyrlige.
Jenson Button var den tredie mester på podiet. Han
kørte en strategi helt anderledes end de andre og
den passede åbnebart godt til ham. Han fik ikke verdens
bedste start, men kom da godt nok efter det undervejs i
løbet. Undervejs skulle han passere duellanterne
Webber og Alonso. De tog havde kæmpet omgang efter
omgang og haft deres pitstops synkront. Nu var de begge
på hårde dæk og bagfra kom så Button
på de bløde dæk og smuttede forbi først
den ene og så den anden, stort set uden nogle problemer.
Men sejren var uden for rækkevidde.

Heidfelds Lotus Renault opgiver ævred
i træning © GrandprixPhoto
Webber fik så altså 4. pladen foran Alonso,
mens gamle Schumacher snuppede 6. pladsen foran Rosberg.
Man så ikke meget til Mercedes bilerne i løbet,
men alene på resultatet kan man se en forbedring siden
sidst. Men ikke mere end at det kan ændre sig igen
allerede i næste uge, når de kører i
Monaco.
Dagens mand var Nick Heidfeld, der sådan set ikke
kvalificerede sig til start, da han ikke satte nogen tid.
Men heldigvis for ham er reglerne så fleksible at
hvis man plejer at kunne kvalificere sig, så får
man lov til at starte, selvom man ikke får sat nogen
tid. Men Swift-Nick drønede fra sin 24. plads på
gridden op genem feltet og sluttede på en fornem 8.
plads.
Meget sigende var det, da han passerede holdkammeraten Petrov,
der bevægede sig baglæns gennem feltet i næsten
samme tempo. Russeren har ellers haft gode løb i
år, men dette var ikke et af dem.

Vi ved du er der nede Alonso!. ©
GrandprixPhoto
De sidste to pointplaceringer gik til de Sauber kørere
med Perez foran Kobayashi.
Alt i alt et underholdende løb efter spanske standarder
- og knapt så meget kaos i rækkefølgen
som i Tyrkiet, der i den grad udfordrede koncentrationsevnen.

Williams har et skrækkeligt
år... Næste år er der Renault motorer!
© GrandprixPhoto
Resultatet af Spaniens GP
1 Sebastian
Vettel.................................. RBR-Renault
2 Lewis Hamilton.................................... McLaren-Mercedes
3 Jenson Button..................................... McLaren-Mercedes
4 Mark Webber....................................... RBR-Renault
5 Fernando Alonso................................... Ferrari
6 Michael Schumacher................................ Mercedes
7 Nico Rosberg...................................... Mercedes
8 Nick Heidfeld..................................... Renault
9 Sergio Perez...................................... Sauber-Ferrari
10 Kamui Kobayashi.................................. Sauber-Ferrari
i
Vettel sejrede igen...igen...igen...
© GrandprixPhoto
Monacos GP: Monte Carlo
FORMULA 1 GRAND PRIX DE MONACO 2011
Vettel vandt løbet i Monaco, og udbyggede dermed
sit forspring i VM til det uhyrlige. Men i løbet
virkede den unge tysker langt fra usårlig. Han satsede
på et stops-strategi, der virkede til måske
at give bagslag, men han blev reddet af et masse sammenstød
seks omgange fra mål, der stoppede løbet en
tyve minutters tid. Da det blev genoptaget var gassen ligesom
gået af ballonen og Vettel kunne trille sejren hjem.
Nogle år er Monaco en lang procession, hvor der intet
sker. Og så en sjælden gang imellem får
man alt det drama som ikke har været der de andre
år. I år var et drama år.
Løbet startede ellers nogenlunde planmæssigt,
bortset fra at Alonso smuttede forbi Webber og tog 3. pladsen.
Og umiddelbart virkede det til at det ville blive et løb
afgjort af de tre forrestes forskellige strategier.
Længere nede i feltet var der lidt drama og lidt overhalinger.
De to Mercedes racere virkede nærmest til at køre
baglæns og var hurtigt nede på teenage placeringer.
Først var det med Rosberg forrest, men Schumacher
var hurtigst i dag og smuttede indenom Rosberg i hårnålen.
På første omgang havde den tidligere verdensmester
lavet samme nummer, samme sted, mod Lewis Hamilton. Hamilton
virkede vanvittig hurtig i dag, men fik aldrig noget ud
af det, da han samtidig også virkede en anelse overmodig.
Men Loews hårnålen var stedet hvor tingene skete
i dag. For mens Schumacher var heldig med sine manøvre
på stedet, var der andre der var knapt så heldige.
Eksempelvis unge Paul di Resta, der bamlede ind i en Toro
Rosso og fik en straf.

Sig så ikke at Mercedes ikke
kan føre et Grand Prix i 2011! ©
GrandprixPhoto
Straf fik også Lewis Hamilton, der på samme
sted fik skabt kontakt til Ferrari, nærmere bestemt
Massas Ferrari. Forbi kom han dog ikke, i al fald ikke før
tunnellen, hvor Massa åbenbart følte sig en
smule presset og ramte autoværnet og kurede på
tre hjul ud i dagslyset. Hvad præcis Hamilton blev
straffet for, om det var hårnålen, tunnellen
eller begge dele, står stadig hen i det uvisse.
Hele situationen udløse en Safety Car periode, og
det var så på det tidspunkt at Schumachers Mercedes
valgte at dø, midt på banen, lige foran pitindkørslen
- heldigvis kunne de to bagved undgå ham og ingen
uheld skete.
I front for løbet havde vi Vettel, der satsede på
et stop, Alonso, der satsede på to og Button der satsede
på tre. Med omkring 20 omgange tilbage fik Button
hentet de to andre og der var så lagt op til en lang
og spændende dyst - hvor meget kunne de to andres
dæk holde til, og kunne Button udnytte sin friskere
dæk og komme forbi den ene eller dem begge.

TV3+ er på plads ved alle løbene
- her er beviset! © GrandprixPhoto
Men spændingen blev aldrig udløst. For da de
tre i front skulle overhale en flok langsommere biler gik
det galt - Sutil skred sidelæns ud på det beskidte,
Hamilton knaldede bremserne i og blev ramt af Alguersuari,
mens stakkels Petrov ramte muren i et forsøg på
at undgå dem. Sådan set imponerende at det kun
var Toro Rosso'en og Renault'en der udgik. Petrov sad dog
godt fast i bilen, og havde det vist ikke helt fint. Så
i stedet for at lave en utilfredsstillende afslutning bag
SC, valgte man at stoppe løbet og vente på
at banen blev ryddet.
Og her knækkede filmen så lidt - bevares uanset
hvad der var sket, havde det aldrig været det samme,
som at man havde kørt løbet til ende uden
afbrydelser. Men de tre forreste fik alle frisk gummi på
benene, og dermed var forskellen mellem dem udlignet. I
det spil blev Vettel den store vinder og Button den store
taber.
Den rigtig store taber blev Maldonado, der ellers lå
til at få en fornem 6. plads i sit første Monaco
løb. Men da omstarten gik pressede Hamilton sig forbi
ham i første sving - og Maldonado ramte muren og
udgik. I skrivende stund vides ikke om Hamilton evt. får
en ekstra straf for denne episode.

Fint løb for Kamui Kobayashi!
© GrandprixPhoto
På banen i al fald endte Hamilton som nr. 6, foran
sig havde han Kobayshi, der mod slutningen måtte opgive
en fornem 4. plads til en hårdt kæmpende Webber.
Men mon ikke Sauber efter denne weekend er meget godt tilfreds
med en 5. plads.
Efter Hamilton kom på 7. pladsen Sutil, der havde
et rigtig godt løb, Heidfeld, Barrichello på
9. pladsen hentede endelig point til sig selv og Williams,
mens Buemi tog det sidste point til Toro Rosso.
Hvis ikke det havde været for den kaotiske afslutning,
så havde Monaco været årets bedste løb,
uden tvivl. Som det nu blev, er det bare et af de bedste
løb. Skuffelsen over at være blevet snydt for
en mere reel og mere dramatisk afgørelse, nager lidt
i knoglerne.
Næste gang er det Canada, hvor vi for første
gang får to DRS zoner.
Efter løbet er Hamilton blevet idømt en virtuel
drive-through straf for sin afkørsel af Maldonado.
Omsat betyder det et tillæg på tyve sekunder
til hans tid, men da han var mere end tyve sekunder foran
Sutil på sidste omgang, får det ingen betydning.
Hamilton var efterfølgende utilfreds med dommen og
kaldte det for en joke, fordi han nu har været til
møde med stewards'ene ved fem ud af de seks løb
der har været kørt i år. Man kunne jo
også bare lære at køre pænt...

Quite obviously the podiom in Monaco
- obvioulsy... © GrandprixPhoto
Resultatet af Monacos GP
1 Sebastian
Vettel................................. RBR-Renault
2 Fernando Alonso.................................. Ferrari
3 Jenson Button.................................... McLaren-Mercedes
4 Mark Webber...................................... RBR-Renault
5 Kamui Kobayashi.................................. Sauber-Ferrari
6 Lewis Hamilton................................... McLaren-Mercedes
7 Adrian Sutil..................................... Force
India-Mercedes
8 Nick Heidfeld.................................... Renault
9 Rubens Barrichello............................... Williams-Cosworth
10 Sebastien Buemi................................. STR-Ferrari