Copenhagen
Historic GP
Bulerace og reality TV.
Af Flemming Hansen. Alle fotos: Flemming Hansen |

Mange af bilerne fra CHGP lines op
på Rådhuspladsen fredag eftermiddag.
Der skal tildeles stor ros for at få det organisatoriske
på plads med at bygge banen og omgivelserne med telte,
barrierer osv. det går fuldstændigt efter planerne,
Banen og det hele er klar lørdag morgen bum. Super
arbejde.
Også super arbejde med at skaffe udenlandske kendisser
til byen, der kan deltage i det stort profilerede Royal
Pro Am løb, der udgør højdepunktet
for de fleste tilskuere.
Men det der kikser og det er jo egentlig ikke arrangørernes
skyld, det er de kollektive anfald af 'red mist' der kommer
i kørernes øjne under PRO/AM heatene, der
resulterer i smadrede biler og de ualmindeligt dræbende
safetycar omgange. Det kan være meget vanskeligt at
styre den flok - som Jens Winther kærligt udtrykker
det - tosser, der slippes løs på en bane med
nogle barrierer der bare ikke flytter sig.
Vanskeligt at løse - men ødelæggende
for racet desværre.
Royal Pro Am

Pirro og Heiselberg hyldes af folket og borgmester Ayfar
Baykal.
Ganske som traditionen desværre byder bliver en del
af bilerne sat ud af spillet om lørdagen og der sker
en masse bytterier op til søndagens løb for
at få de kendteste af de kendte ud at køre.
Allerede om lørdagen er både Tom K og HKH Prins
Joachim sat ud af spillet i et temmeligt alvorligt uheld
som kan ses i afsnit 4 i 'Cortina Racing' på TV3+.
Det hele sker da Jan Andersen mister herredømmet
over sin Escort som han deler med Tom K. HKH Prins Joachim
har ikke en chance for at undgå at køre op
i Escorten og begge bliver slemt beskadiget. Første
heat og 'Royal' og 'Pro' er allerede ude.

Ronnie Bremer er også i dette
løb den moralske vinder... Stefan
Winquist er klar til at sende Ronnie afsted i lørdagens
PRO heat som Ronnie vinder overbevisende.
Lørdag er det duoen Ronnie Bremer /Stefan Winquist
der vinder suverænt i den flotte Datsun 240Z. Som
ved et mirakel sker der dog det at der inden søndagens
heat kommer en køber på banen der vil investere
i Datsun'en, således at Stefan og Ronnie ikke vil
stille op til søndagens løb med risiko for
at ødelægge bilen. Det er den officielle version
og skal vi ikke lade den ligge der...?
Søndagens løb vindes af Jan Heiselberg og
Emanuelle Pirro, der efterfølgende modtager publikums
hyldst. Men det er heller ikke uden masser af drama og besynderligheder.
I nattens løb er der fundet endnu en Escort frem
til Tom K og Jan Andersen. Men allerede i første
svinge 'sætter' Jan Andersen bilen... exit Tom K igen.
Safetycar på banen.... Da det er de professionelles
tur går det galt næsten øjeblikkeligt.
Stig Bloquist puffer Tommy Kjehr af banen og løbet
må stoppes. Blomquist bliver diskvalificeret, men
får lov at starte i genstarten inden han får
det sorte flag. Men der går ikke længe før
Erik Høyer står på tværs og rammes
ad Allan Simonsen. Lang safetycar fase inden løbet
til slut får to omgange at køre race i med
Pirro og Heiselberg som vindere.
Pyha - i det mindste kun materielle skader. Er konkurrencen
om det Pro/AM løb så skarp og banen så
utilgivelig at det rent faktisk ikke kan lade sig gøre?
Uvist - men der bliver gang i den hos pladesmedene rundt
omkring hen over vinteren.
Cortina Racing - nu også som reality TV!

HKH Prins Joachim i fin stil
Dette racerteam med tre Cortinaer kørt af HKH Prins
Joachim. Oscar Davidsen Siesbye og Martin Berner har været
genstand for en fin serie på TV3+ om deres liv og
levned i løbet af 2011 sæsonen. Også
CHGP var genstand for afsnit 4 i serien, som først
ikke går helt efter planen for teamet, men siden kommer
HKH Prins Joachim på podiet med en tredieplads i sin
klasse.
Det der ikke går helt efter planen er at HKH Prins
Joachim i en lidt kluntet nedbremsning for enden af langsiden
- under træning - smadrer ind i siden af Martin Berner,
hvorved døren på Martins Cortina lider den
værste overlast. Heldigvis er skaderne begrænset
til pladearbejde og ja nok også til HKH prins Joachims
profesionelle stolthed.
I racet rammes Oscar Davidsen Siesbye bagfra i sin Cortina,
så efter weekenden i København, skal alle tre
Cortinaer have banket buler ud i større eller mindre
grad.

Martin Berner i 'pit lane' efter
sammenstødet med HKH prins Joachim.

Cortina nr. 65's skader - foreløbigt
klaret med gaffa tape.

HKH prins Joachim kørte tæt!

Martin Berners Cortina inden sammenstødet
med HKH Prins Joachim

Nærstudie af HKH Prins Joachim
i Cortina nr. 65

Martin Berner i Cortina nr. 56

Oscar Davidsen Siesbye i Cortina
nr. 71
Legends Racing - et actionfyldt bekendtskab
Kendt fra Padborg og omegn gjorde de små Legends
racere deres indtog i København og det var under
stor dramatik og efterfølgende en rygende arrig Ronnie
Bremer.
Ronnie Bremer havde kørt flot og dominerende igennem
hele weekenden og lå til at vinde den samlede sejr
i sidste heat. Han fører ud på sidste omgang
og ja så ser vi ham først komme ind på
en 11. plads. Hvorfor? Jo finnen Sami Kiskola havde trængt
ham af banen i et af de sidste sving, hvorved Ronnie kører
af banen. Da han så samtidig kommer ud over en spærrelinie
og hjælpes igang bliver han diskvalificeret og finnen
vinder...

Ronnie Bremer - den moralske vinder.

Stor dramatik da det går helt
galt for nr. 99

Uhhh en væmmelig Finne!

Sidste omgang søndag eftermiddag...
Ronnie Bremer i spidsen fulgt af Sami Kiskola

Sami Kiskola trænger Ronnie Bremer af banen.
© GrandprixPhoto
Race for riget
Også en tradition der følger med CHGP er muligheden
for at publikum kan betale sig til at få nogle ture
i nogle potente racere med nogle ferme kørere. Det
gav dog lidt problemer da pitlane hvor udskiftning af passagerer
skulle foregå var på hjørnet, der leder
ud til langsiden. Der var flere biler der begyndte at koge,
da de ikke kunne komme hurtigt nok afsted. Problemet opstår
da ikke alle ønsker at køre bilerne i rækkefølge,
set ud fra et helt indlysende prissysnpunkt. Det vi sige
at flere vil køre de billige, mens kun få vil
køre de dyrere der så står og koger over.
Svært problem at løse med den begrænsede
plads der er til rådighed.
Men samlet blev der da kørt 100.000,- ind til Rigshospitalets
børneafdeling, hvilket da er et flot resultat.

Jørgen Witting overrækker
en chek på 100.000,- til Rigshospitalets børneafdeling.

Nicolas Kieasas flotte Lamborghini
inden den havnede i fangsandet...
Skæve skud frav hoften.
Som følge af de begrænsede muligheder for
at tage billeder af hvad der skete på
banen måtte fantasien i brug for at dække nogen
af de lidt andre vinklede indslag rundt omkring på
det temmelig store område i og omkring Fælledparken.
Jeg og sikkert mange andre håber på lidt bedre
arbejdsforhold i 2012 udgaven af CHGP, men man ved jo aldrig?

Tom K havde en af sine traditionelt
udsmykkede hjelme med.

I afdelingen for det pjattede holdt
Dan Fastuca hof. Han er faktisk slet ikke så slem
som han ser ud!

Der skulle også uddeles et
TAG-Heuer ud til en heldig publikummer - og der er jeg må
indskyde at Frederik Fetterlein - han er da godt nok et
kvaj... Jeg har ingen anelse om hvor henholdsvis Blærerøvens
hånd og Saselines hånd er på vej hen?