2011 går på hæld
Hvad kan vi se frem til i 2012?

af Flemming Hansen


Sådan så det ud sidst i Melbourne - en del vil være ændret i Marts 2012. © Grand Prix Photo.

Formel 1 i 2012

Der vil jo ikke blive de store voldsomme regelændringer forud for 2012. Før vi overgår til turbo motorer om føje år, vil reglerne kun blive justeret med hvad der nu skal forhindres af 'fiks fakserier' som de altid fiffige designere kan finde på. F.eks. bliver de lave udstødninger gennem diffusor nu forbudt og mon ikke Adrian Newey kan finde på noget nyt i 2012, der kan blive ulovligt i 2013!?

Så alt i alt har vi Pirellidækkene, KERS og DRS og en samling nye kørere til 2012. Det så lovende ud i starten af 2011 med de nye racerparametre og vi har da også fået en masse overhalinger. MEN det har ikke været til at dukke Vettel og desværre kunne det se ud som om at han er på en stime, hvor han kan blive svære at slå af pinden.

Hamilton har stort set været en skuffelse. Tåbelige fejl og afkørsler, hvor Button har siddet og grimet i skægget bagefter. Webber kunne slet ikke hamle op med noget i 2011 og fik foræret sejren i Brasilien, da Vettel fik 'gearkasseproblemer'


F1 welcomth 'The Iceman'!

The Iceman is back. Om så ismanden laver et lige så udramatisk returløb fra rally som en vis Schumacher fra strandstolen vil vise sig om 12 måneders tid. Kubica har jeg på fornemmelsen at vi ikke ser mere i formel 1. Hans skade efter ulykken har været meget alvorlige, så det der fornuftigt af Renault... øhh Lotus at skifte hest til Raikkonen. Men Petrov har også fundet en grå seddel, for det andet sæde bliver taget af Romain Grosjean, der får 2. chance for at påvise at han kan klare cuttet i formel 1. Hvis han ikke gør er der rigeligt med folk til at tage over. Bruno Senna der klarede det ok i løbet af året er igen sat i venteposition.

Hos McLaren og Red Bull er der status quo - meget fornuftigt. Men Lewis Hamilton får lige noget at tænke over ved faktisk at være udnævnt til "2. kører" da han i 2012 kører med det højeste startnummer. 1-0 til Jenson Button.

Danskere i 2012....?

Ja vi har jo stadig de 'gamle' i form af Tom K og Jan M - men bagfra begynder feltet gradvis at komme i problemer med penge og måske også talent. Den der lige pt. ser ud til at have det største potentiale er Magnussen den yngre - Kevin, der på trods af en rigtig øv start på F3 sæsonen formåede at rette op på skuffelserne og ende på 2. pladsen bagved holdkammaraten Nasr - der så iøvrigt får sin debut som sportsvognskører på Daytona til 24 timers løbet.

Kevin vil i 2012 køre for Carlin teamet som han også kørte for i 2011 - men nu i Formel Renault 3.5, hvor det ser ud til at han vil få selskab af en anden hurtig dansker - nemlig Marco Sørensen. Det skal nok blive spændende. Det er jo altid lidt af et lotteri hvert år hvem der viser hvad - men jeg mener at Eurosport hidtil har vist Formel Renault 3.5.

Ride the Daytona Demon!

Som i 2011 skal både Jan Magnussen og Ronnie Bremer køre i det traditionsrige 24 timers løb på Daytona i slutningen af januar. Dog ikke sammen denne gang. Ronnie supplerer i samme bil som sidste år hos Stevenson Motorsport. Men Jan skal køre i en anden bil som ikke på nuværende tidspunkt er offentliggjort. Men det er da ikke nogen hemmelighed at Jan gerne vil køre prototype som han ikke har kørt i siden 2007, hvor Jan kørte i Suntrust raceren nr. 10 sammen med Jeff Gordon, Max Angelelli og Wayne Taylor har Jan begået sig i prototypeklassen. Det kan godt blive spændende, hvis Jan ønske opfyldes, men det er ikke bare sådan at Chip Ganassi og omegn lægger sig på ryggen og overgiver sig. Traditionen tro vil vinderen være den der undgår uheld på den relativt korte bane med de mange biler og den store hastighedsforskel mellem prototyper og GT racere.


Jan Magnussen på Daytona i 2007 i Suntrust © Jan Kaiser

Til løbet i 2012 har Corvette spillet ud med en ny variant af Daytona Prototyperne med typiske Corvette kendetegn, der gør den ikke så lidt rappere ud end de gammelkendte lidt kluntede Daytona Prototyper.

Løbet i 2012 er det store jubilæumsløb. 50 år er gået siden det første race og det skal naturligvis fejres som kun Amerikanerne kan gøre det. Alle sejl er sat til for at markere jubilæet og man gøre en del for at få samlet tidligere vinderbiler fra løbet ved den traditionelle udstilling i Fanzone.

Gennem Motorsporten.dk udbydes der en rejse til Daytona, så det var måske noget at hoppe med og få lidt forhåbentligt godt vejr i Florida i slutningen af januar.

 

Flemming Hansen
Redaktør