Stabilitet
i Alonsos føring.
Fra Silverstone til Monza
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |

Alonso lykønsker Webber. ©
Ferrari media
Englands GP: Silverstone
2012 FORMULA 1 SANTANDER BRITISH GRAND PRIX
Taktik afgjorde løbet på Silverstone
Længe, meget længe, så det ud til at den
VM førende Fernando Alonso skulle udbygge sit forspring
i dag på Silverstone. Men mod slutningen viste det
sig at han og Ferrari havde valgt den forkerte strategi
med hensyn til dæk. Bagfra kom Mark Webber stormende,
og mod ham var Alonso chanceløs. Dermed var det to
førende der til sammen øgede forspringet til
resten af feltet, samtidig med at afstanden mellem dem blev
mindre.
Der findes strategi og der findes strategi. For nogle år
siden blev løbene slået i stykker af konstante
brændstofpåfyldninger, og overhalinger var en
mangelvare. Nu om dage har vi overhalinger, DRS og dæk
med kort levetid. Det betyder at en del af den strategiske
kamp er rykket fra pitten og ud på banen. I og med
at overhalinger alt andet lige er blevet lettere, er det
sådan set også blevet lettere at føre
sin strategi ud i livet. Resultatet er en mere levende sport,
og løb med spænding.

Alonso og Webber i infight ©
Ferrari media
Som nu i dag, hvor de to hovedpersoner har valgte helt forskellige
strategier. Forskellen var hvornår man brugte de bløde
dæk. I dagens anledning var der frit valg, fordi kvalifikationen
var kørt på intermediates. Alonso havde valgt
at starte på de hårde dæk, Ferrari raceren
er hård ved dækkene, så på den led
gav det mening at køre på de bløde dæk
i slutningen, hvor bilen vejer mindst. Samtidig kunne den
længere holdbarhed også give ham en buffer i
forhold til konkurrenterne.
Mark Webber blev Rasmus Modsat
Mark Webber valgte at gøre det omvendte. Og det bløde
dæk virkede ikke helt overbevisende på Silverstone
i dag. Hamilton prøvede at få det optimale
ud af det, ved kun at køre syv omgange på det,
midt i løbet, men det var heller ikke nogen succes.
Så da starten gik kom Alonso bedst afsted og han styrede
løbet, og han styrede løbet. Bag ham skete
en masse. Overhalinger til højre og venstre - di
Resta måtte holde fyraften allerede halvvejs ud på
første omgang. Pastor Maldonado havde et sammenstød
med Sergio Perez. Det er jo ikke første gang Maldonado
gør sig selv bemærket på den konto. Point
ville være mere klædeligt end sammenstød!

Kimi igen bedste
Lotus kører med en 5. plads © Lotus GP media
Men Alonso styrede og styrede. Da han femten omgange fra
mål skiftede fra sit andet sæt hårde dæk,
til de bløde, havde han et forspring på 20
sekunder - nok til at holde føringen under pitstoppet.
Men bagfra kom Webber altså. Australieren havde forlængst
skaffet sig af med de bløde sutter og kørte
nu på den hårde blanding. Alonsos pitstop havde
reduceret afstanden til fire sekunder, og de første
omgange forblev den stabil. Men de bløde dæk
havde et ret kort vindue, hvor de fungerede optimalt. Og
da dette vindue var overstået halede Webber snøren
ind og smuttede forbi Alonso, der dog ikke gav sig uden
kamp. Men kampen var mere for princippets skyld, og det
er såmænd også grund nok, men resultatet
var givet på forhånd.
Men det lykkedes Alonso at holde afstanden til nr. 3, Sebastian
Vettel. Så for alle sin anstrengelser fik Alonso dog
en rimelig pæn trøstepræmie. Han fører
nu VM med 129 point, mod Webbers 116. Vettel er stadig nr.
3, nu med 100 point. Ni løb inde i sæsonen
er det for tidligt for et team at satse på en hest
(eller tyr), for meget kan ske endnu, men lidt sjovt er
det da, at Webber lige nu står som førsteudfordrer
til Alonso.
Som VM har udviklet sig, kan det meget blive et spørgsmål
om stabilitet og det er primært det - og så
to sejre til hver - der har sat Alonso og Webber i front
for VM.

Alonso i kamp med
Button ©Pirelli
En god dag for Ferrari
Bortset fra at sejren smuttede med knapt 10 omgange tilbage,
var det ellers en god dag for Ferrari, hvor Felipe Massa
blev nr. 4 efter et godt og aggressivt løb. Han virker
meget mere skarp end han gjorde stort set hele sidste sæson.
Det kan være at han forstået alvoren af, at
have en kontrakt der udløber sammen med sæsonen.
Samtdig kan der også være tegn på at feltet
er ved at blive skilt lidt mere i dem i front, og så
midtergruppen. I dag var Ferrari og ikke mindst Red Bull
i en klasse for sig selv. Lotus tog 5. og 6. pladserne,
med Raikkonen forrest. Bilen er hurtig, men mangler et eller
andet for virkelig at være en vinder.
Og så kommer resten. Mercedes, hvor Rosberg skuffede,
mens Schumacher konverterede en placering som nr. 3 på
gridden, til en placering som nr. 7. McLaren, hvor Hamilton
på et tidspunkt så ud til at kunne blive en
faktor i løbet, men alligevel ikke blev det, og endte
på en distanceret 8. plads og Button med nød
og næppe og en del held, sluttede på en beskeden
10. plads. Imellem dem kom Bruno Senna, der kørte
et fornuftigt løb.
Englands Grand Prix 2012 var spændende de første
ti omgange og de sidste femten. Derimellem var det måske
ikke altid så ophidsende, men hellere det end at al
spændingen er koncentreret i begyndelsen.

Ikke en skidegod dag vel Lewis? ©
McLaren Media
Resultatet af Englands GP
1 Mark Webber ...................................
Red Bull Racing-Renault
2 Fernando Alonso.................................Ferrari
3 Sebastian Vettel............................... Red Bull
Racing-Renault
4 Felipe Massa................................... Ferrari
5 Kimi Räikkönen.................................
Lotus-Renault
6 Romain Grosjean................................ Lotus-Renault
7 Michael Schumacher............................. Mercedes
8 Lewis Hamilton................................. McLaren-Mercedes
9
Bruno Senna.................................... Williams-Renault
10 Jenson Button................................. McLaren-Mercedes
.jpg)
Alonso er lige ved at knalde
Vettel en næsestyver... eller fejrer sin sejr.©
Ferrari media
Tysklands GP: Hockenheim
FORMULA 1 GROSSER PREIS SANTANDER VON DEUTSCHLAND 2012
Sikker sejr til Alonso i kedeligt Grand Prix
Det tyske Grand Prix mindede meget om det forgangne britiske
Grand Prix - blot med nye aktører i samme roller,
og væsentlig mere kedeligt. Hvis du var til grill
med familien gik du kun glip af starten og en begivenhed
på 35. omgang der måske spillede ind på
resultatet i løbet. Fernando Alonso førte
fra start til slut og hentede en sejr foran Vettel og Button.
Red Bull havde inden løbet skabt meget opmærksomhed
omkring sig selv med noteringen fra FIAs side om motorudskriften
- noget som løbsledelsen dog valgte at parkere til
at FIA kan afklare det nærmere uden at teamet er dømt
for noget ulovligt. Dermed kan der komme fokus på
det sportslige og løbet på banen.
Vejret viste sig fra den pæne side med høj
sol hvor de fleste startede ud på 'soft compound'
- med Nico Rosberg som den mest markente kører på
'medium' - startende tilbage som nummer 21. Og starten var
ikke videre dramatisk hvor Alonso tordnede afsted fra pole
- lidt længere tilbage var der dog noget kontakt og
smadrede frontvinger - inklusiv en masse småstumper
i det første sving. Flere kørere endte med
pitstops til at få repareret vinger og skiftet punkterede
dæk. Et par overhalinger var der også - den
flotteste duel leverede Kimi Raikkonen da han igennem flere
sving side-om-side kom forbi Paul di Resta. Og det var vel
det eneste interessante henover de første 15 omgange
inden den første runde af pitstops.

Nico Rosberg og 'badboy' Maldonado
i kamp om det samme stykke asfalt ©
AMG Mercedes
Og i den runde endte Mark Webber som en af de store tabere,
mens Nico Hülkenberg fik dårligere nerver da
Schumacher og Raikkonen møvede sig forbi. De forreste
har passet godt på deres dæk, og først
på 19 omgang hopper Alonso ind i pit - med et forspring
om lidt over 2 sekunder til Vettel. Og da de forreste har
skiftet til 'medium' er det i det store og hele status quo.
Den måske mest kontroversielle situation opstod på
35. omgang da Hamilton overhalede Vettel - på det
tidspunkt var Hamilton dog en omgang efter, men hurtigste
kører på banen - til stor utilfredshed for
Vettel. Herefter lagde han sig som en skygge efter Alonso
for at give maksimalt pres. Sidste runde af pitstop begynder
på 41. omgang - først Button og derefter Vettel
og Alsonso. Alle på 'medium' - og Buttons tidligere
pitstop giver bonus med en overhaling af Vettel til 2. pladsen.
Og det er blevet tydeligt at Vettel var i det røde
felt med flere småfejl.
.jpg)
Alonso skarp forfulgt af Vettel ©
Ferrari media
Finalen kommer dermed til at stå mellem tre forskellige
kørere - Alonso, Button og Vettel. Den der passer
bedst på dækkene får succes. På
næstsidste omgang saver Vettel sig godt forbi Button
på ydersiden og ud over banens kant. En aktion der
skal kigges på efterfølgende af løbsledelsen.
Resultatet betyder også at Fernando Alonso begynder
at trække fra i VM stillingen. Efter en meget svær
start på sæsonen har Ferrari virkelig fået
godt styr på raceren, mens McLaren har fundet mere
fart i raceren efter et par dårlige løb.
.jpg)
Alonso i kendt positur ©
Ferrari media
Resultatet af Tysklands GP
1 Fernando Alonso.................................Ferrari
2 Jenson Button.................................. McLaren-Mercedes
3 Kimi Räikkönen.................................
Lotus-Renault
4 Kamui Kobayashi................................ Sauber-Ferrari
5 Sebastian Vettel............................... Red Bull
Racing-Renault
6 Sergio Perez................................... Sauber-Ferrari
7 Michael Schumacher............................. Mercedes
8 Mark Webber ................................... Red Bull
Racing-Renault
9 Nico Hulkenberg................................ Force
India-Mercedes
10 Nico Rosberg................................... Mercedes
.jpg)
Podiet i Ungarn - Hamilton i en Lotus
sandwich © Lotus GP
Ungarns GP: Hungaroring
FORMULA 1 ENI MAGYAR
NAGYDIJ 2012
Ungarns GP gik Hamiltons vej.
I tidligere tider kunne Ungarns Grand Prix være noget
af det mest kedelige i verden. Men det har de nye(ere) regler
for Formel 1 samt Pirelli dækkene heldigvis lavet
en del om på.
Under normale omstændigheder ville en pole position
også stort set være lige med en sejr der ikke
vill komme under pres. Men således ikke i dag. Lewis
Hamilton fik nemlig kamp til stregen af de to suverænt
kørende Lotus-drenge, ikke mindst af Kimi Räikkönen,
der efterhånden er meget sulten efter en sejr. Det
blev dog ”kun” til en 2. og 3. plads til Kimi
og Romain.
Det blev ikke en helt optimal weekend for Ferrari. De havde
simpelthen bare ikke tempoet til at konkurrere om noget
bedre end en 5. plads. Men når det så er sagt
fik holdets førstekører alligevel nogle vigtige
point med sig hjem fra Ungarn, og han har derfor stadig
en komfortabel føring.
.jpg)
Grosjean kørte et stærkt
løb © Lotus GP
Red Bull havde en Grand Prix weekend, der på flere
områder mindede om Ferraris. Hvor Alonso og Massa
sluttede på henholdsvis 5. og 9. pladsen, sluttede
Vettel og Webber på 4. og 8. pladsen. Webber, der
på det tidspunkt lå som nummer 2 i VM-stillingen
var derfor ikke helt tilfreds med kun at tage 4 point med
sig fra Ungarn.
Med sin 8. plads sluttede Mark Webber bag Williamskøreren
Bruno Senna. Bruno Sennas 7. plads betød også,
at han sluttede langt foran sin holdkammerat Pastor Maldonado
på 13. pladsen.
.jpg)
Det var stort set det konkurrenterne
fik set af Hamilton © McLaren media
Titlen som søndagens største taber må
tilfalde Michael Schumacer, der havde problemer allerede
inden at løbet rigtig gik i gang. Problemer med hans
bil betød, at der måtte køres en ekstra
formationsomgang, og den 7 dobbelte verdensmesters løb
måtte starte fra pitlane. Schumis nedtur stoppede
dog ikke der, og med få omgange tilbage trillede han
i pit fra P18. Endnu engang sluttede Nico Rosberg altså
bedre end sin mere erfarende holdkammerat.
Men et Ungansk Grand Prix af de bedre.
.jpg)
Se mig! © McLaren
media
Resultatet af Ungarns GP
1 Lewis Hamilton.................................
McLaren-Mercedes
2 Kimi Räikkönen.................................
Lotus-Renault
3 Romain
Grosjean................................ Lotus-Renault
4 Sebastian Vettel...............................
Red Bull Racing-Renault
5 Fernando
Alonso.................................Ferrari
6 Jenson Button.................................. McLaren-Mercedes
7 Bruno Senna.................................... Williams-Renault
8 Mark Webber ...................................
Red Bull Racing-Renault
9 Felipe
Massa................................... Ferrari
10 Nico Rosberg.................................. Mercedes

Hovsa... © Ferrari
media
Belgiens GP: Spa-Francorchamps
2012 FORMULA 1 SHELL
BELGIAN GRAND PRIX
Ulykke i første sving på Spa
Jenson Button havde et udramatisk løb på Spa-Francorchamps.
Han smuttede afsted da starten gik og var aldrig truet.
Resten af feltet havde et meget mere interessant løb,
med gode dueller og akrobatiske øvelser. En salto
er fin i en gymnastik opvisning, men med racerbiler er det
altid lidt bekymrende. Tilgengæld åbnede det
VM kampen ret meget op.
Der var fire kørere, der ikke ret meget videre en
første sving. Men dramaet startede allerede før
løbet gik i gang. På gridden holdt Kobayashis
Sauber og røg eller dampede og så ganske farlig
ud. Men åbenbart var det ikke noget videre bekymrende.
Men tilgengæld var han nu ikke særlig hurtig
til at komme i gang, da starten gik. Det var Pastor Maldonado
tilgengæld - han lavede en ren Lucky Luke og var hurtigere
end både sin egen skygge og end lysene...
_resize.JPG)
Dagens vinder Hamilton. ©
Jan Kaiser
Man da starten virkelig gik og alle bilerne begyndte at
køre, så kom dramaet. Det var Grosjean der
opfandt det, da han blev ved med at trække mod højre
- og så var der ikke rigtig mere plads til Lewis Hamilton.
Og når to hjul, et forhjul fra Hamilton og et baghjul
fra Grosjean, møder hinanden, så går
det galt. Hamilton hoppede lidt og det virkede som om han
hoppede ind under Grosjean, der så blev løftet
op, hvorefter de begge mere eller mindre hoppede henover
Fernando Alonso. Og så var de tre ude. Sergio Perez
blev også fanget, og det var så de fire, der
strøg af i hårnålen.
_resize.JPG)
En god præstation af Sauber
og ikke mindst Perez. ©
Jan Kaiser
Med Alonso ude var der rig mulighed for en række af
hans konkurrenter, for at lukke hullet til ham i den samlede
stilling. Og det var der da også nogen der benyttede
sig af. Først og fremmest selvfølgelig Jenson
Button, der vandt i overlegen stil, men stadig er 63 point
efter Alonso. Button havde valgt en et stop strategi og
den var generelt den bedste lige netop i dag.
Al den kaos på første omgang, gav en serie
af omgange bag SC. Og en hel del smuttede i pit, dels af
taktiske grunde, men også fordi en del havde samlet
små kulfiber stykker op på deres dæk.
_resize.JPG)
Nico Rosberg og Mercedes var ikke
skarpe nok. © Mikkel
Kaiser
Kobayashi var også blev fanget i ulykken og røg
langt ned i feltet og måtte bruge resten af eftermiddagen
på at trille rundt i den kedelige ende af feltet.
Han endte på en 13. plads. Pastor Maldonado der jo
havde været en anelse utålmodig for at komme
i gang med løbet, kunne tilgengæld holde tidligt
fyraften. På den første omgang, efter SC, havde
han et lille internezzo med Timo Glock, og måtte derefter
udgå.
Michael Schumacher var en af dem, der i den grad profiterede
af det store uheld. Han kom langt op i feltet, og lignede
længe et bud på en podieplads, men i sidste
ende, kunne Mercedes ikke nøjes med et enkelt stop,
så med få omgange igen måtte tyskeren
i pit. Hans første pitstop var også værd
at bemærke, for det kom lige efter en ganske intens
duel med Sebastian Vettel, hvor Schumacher endte med at
skære på tværs af banen for at ramme pitindkørslen.
En situation som stewardsene ville kigge på efter
løbet.
Sebastian Vettel havde haft en middelmådig kvalifikation,
nej, en dårlig kvalifikation, og startede som nr.
10. Men med den samme strategi som Button, et-stop, og en
stor evne til faktisk at komme forbi når han skulle,
endte han på en 2. plads. En stærk indsats fra
den regerende mester. Kimi Raikkonen tog en 3. plads, men
virkede ikke helt begejstret. Han var på en to-stopper,
og det gjorde at han reelt ikke havde nogen mulighed for
sejr. Da han på en af de sidste omgange blev opfordret
til at køre hurtigere, faldt svaret prompte: Give
me more power.
_resize.JPG)
Mesterlig kørsel af Vettel,
men ikke nok til at hente Hamilton. ©
Mikkel Kaiser
Raikkonen havde en eftermiddag, hvor han flere gange duellerede
med Schumacher. Det kunne blive til flere overhalinger indenfor
en omgang. Raikkonen kom forbi Schumacher ved Bus-stop,
og blev overhalet igen for enden af langsiden. Til sidst
kom han dog endegyldigt forbi tyskeren, da Mercedesens overdrevne
forbrug af gummi begyndte at slå igennem. På
vej gennem Eau Rouge smuttede Raikkonen ud på siden
af Schumacher, trykkede på speederen - og kørte.
Ikke normalt et sted hvor man overhaler, men Raikkonen har
heller aldrig været synderligt optaget af det normale.
Nico Hülkenberg blev nr. 4 efter en fantastisk indsats,
hvor han hele vejen igennem var en faktor i løbet
og var ganske uimponeret af hvem det var han duellerede
med. Og sammenholdt med di Resta, der startede bedre, men
brugte hele løbet på at køre baglæns
ned gennem feltet, var det en markant præstation.
På 5. pladsen kom Felipe Massa, der var ene om at
forsvare de røde farver. Det gjorde han ganske hæderligt.
I et tæt løb, skulle der ikke have været
mange marginaler til at han var kommet længere frem.
Webber skuffede tilgengæld på 6. pladsen. Han
var flere gange involveret i dueller, som han generelt ikke
vandt. Han havde en langvarig duel med Bruno Senna, og kom
ikke ud af stedet, og tabte undervejs dueller til både
Vettel og Massa.
_resize.JPG)
Grosjean fik en alvorlig kindhest
efter den forfejlede start.©
Jan Kaiser
Michael Schumacher fik en 7. plads, efter sit sene pitstop.
Han kørte bedre en det, men det var der så
mange andre der gjorde. Og en 7. plads var så ganske
tydeligt det bedste Mercedes raceren kunne klare i dag.
Toro Rosso kørerne havde en god weekend og hentede
8. og 9. pladsen med Vergné som den bedste. Han er
i den grad ved at overtrumfe Ricciardo som den kommende
mand i Red Bull koncernen. Men nu har Webber forlænget
for 2013, så det er først til 2014, der kan
være tale om et sæde hos senior teamet, så
duellen mellem de to kan fortsætte længe endnu.
Paul di Resta fik en lidt skuffende 10. plads. Men på
en dag hvor mange andre kørte det bedste de kunne,
og han ikke gjorde, så er et enkelt point nu ikke
nogen katastrofte.
I VM stillingen fører Alonso fortsat, med 24 points
forspring til Vettel, otte point længere tilbage har
vi Webber, der nu bliver presset af Raikkonen, der stadig
mangler sæsonens første sejr. 14 point efter
kommer Hamilton, mens Button på en 6. plads er 16
point efter sin holdkammerat. Om en uge slutter den europæiske
sæson med løbet i Monza. Der er kun grund til
at glæde sig.
Resultatet af Belgiens GP
1 Jenson Button..................................
McLaren-Mercedes
2 Sebastian Vettel............................... Red Bull
Racing-Renault
3 Kimi Räikkönen.................................
Lotus-Renault
4 Nico Hulkenberg................................ Force
India-Mercedes
5 Felipe Massa................................... Ferrari
6 Mark Webber ................................... Red Bull
Racing-Renault
7 Michael Schumacher............................. Mercedes
8 Jean-Eric
Vergne............................... Ferrari
9 Daniel Ricciardo............................... STR-Ferrari
10 Paul di Resta.................................
Force India Mercedes
.jpg)
Det er en god stime Alonso er inde
i - en 3. plads var flere points på kontoen. ©
Ferrari media
Italiens GP: Monza
FORMULA 1 GRAN PREMIO
SANTANDER D'ITALIA 2012
Lewis Hamilton vinder foran Sergio Perez
Lewis Hamilton førte fra start til mål i dagens
løb på Monza. Den eneste der måske kunne
have truet ham var Jenson Button i den anden McLaren, men
han var en blandt mange faldne krigere i dagens løb.
Overraskelsen var Sergio Perez der spænede hele vejen
gennem feltet og fik sig en velfortjent 2. plads. Havde
løbet været fem omgange længere kunne
han have truet Hamilton.
Det var dækkene der gjorde udslaget for Perez. Han
startede på det hårde dæk, fremfor medium,
sådan som dem i top 10 gjorde. Det gjorde at han kunne
kører en del længere inden sit enlige pitstop
- og han fik da også en række omgange i front
for løbet. Da han så tog sit pitstop kørte
han på medium, hvor alle andre kørte på
det hårde - og han kilede sig på fornem vis
frem gennem feltet. En præstation der fik Niki Lauda,
der interviewede kørerne på podiet, til at
tage sin ellers fastgroede kasket af og bukke for den unge
mexicaner. Så klart dagens præstation.
.jpg)
Vettel havde ikke tur i den og kørte
hårdt © Red Bull Racing
Al respekt dog også for Hamilton, der kontrollerede
løbet fra start, hvor han dog indledningsvist blev
en smule presset af Felipe Massa, der lige fik sin snude
en milimeter foran på vej mod den første chikane.
Men derfra var det så Hamilton der styrede begivenhederne.
Button kom på et tidspunkt forbi Massa, og virkede
til at kunne køre hurtigt, lidt efter halvvejs parkerede
han bilen og gik hjem. Motoren var død, i følge
teamradioen var det galt med at få benzin fra tanken
over i motoren.
Button var dog hverken den første eller sidste der
udgik. Vergné i Toro Rosso var den første.
Han hoppede og dansede af banen - forårsaget at tekniske
problemer. Der var flere der måtte stoppe, men de
havde dog kørt så meget, at de blev klassificeret
i løbet. Så derfor kan man på resultatlisten
se at Sebastian Vettel endte som nr. 22. Via radioen havde
vi hørt at han havde et problem, som gjorde han måske
blev nødt til at stoppe ganske pludseligt. Og det
var så også det der skete. En melding fra pitten
om at stoppe NU kom over radioen og Vettel parkerede straks
sin racer i græsset.
.jpg)
Massa var for en gangs skyld på
toppen © Ferrari media
Den anden Red Bull, med Mark Webber, arvede placeringen,
men beholdt den ikke, da australieren få omgange senere
kom på tværs af banen med rygende dæk
og enorme ar-lignende flat spots som konsekvens. Berøvet
muligheden for at køre på fuld kræft,
trillede han forsigtigt i pit en omgang senere. Også
Hülkenberg udgik i de sidste omgange, med noget der
kunne minde om tekniske defekt.
Ude på banen var det længe Massa, der var manden
nærmest Hamilton, og han gjorde det faktisk ganske
godt i dag. Når nu han står til at miste sit
sæde ved Ferrari, fik han da lige gjort opmærksom
på sin egen eksistens overfor de andre teams - hvem
ved, måske vil Sauber have ham tilbage? Men en af
grundene til at han lå hvor han lå, var Alonso
problemer i kvalifikationen. Og Alonso havde fart på
- og viste på den allerførste omgang at man
sagtens kan overhale på Monza - alle steder på
Monza. Jo Alonso ville forsvare sin VM føring så
godt han kunne. Så hele eftermiddagen sled han sig
ind på de forankørende, angreb og passerede
dem. Undervejs havde han et intermezzo med Vettel, der pressede
ham ud i græsset. Et par omgange senere kom han forbi
alligevel og Vettel måtte en tur gennem pitten som
straf.

Alonso i sin Ferrari ©
Ewert
Mod slutningen af løbet hente Alonso så Massa,
der gav sig uden kamp. Alonso var klart hurtigere, og en
kamp mellem teamkammerater i den situation ville være
tåbelig. Så Alonso kom forbi, men Massa forblev
tæt på ham. Og her så det ud til at vi
ville få to røde biler på podiet. Men
så var det jo at Perez kom stormende og smuttede forbi
dem begge to.
Den flyvende finne i den mere eller mindre stationære
Lotus, Raikkonen, kom på 5. pladsen og bragte sig
dermed op på en samlet 3. plads i VM kampen. Bilen
var slet ikke hurtig nok og 5. pladsen var så klart
alt hvad man kunne håbe på i dag. Undervejs
blev han flere gange passeret, blandt andet af Force India
biler - og Michael Schumacher havde han flere lange lange
dueller med - og i modsætning til Belgien kunne han
ikke finde en vej forbi.
At han alligevel endte med at være foran Schumacher
skyldes Mercedes racernes appetit på gummi. De bruger
lige lidt mere end alle andre, og derfor måtte både
Schumacher og Rosberg i pit to gange. Alligevel blev Schumacher
nr. 6 og Rosberg endte på en 7. plads. God indsats
af begge kørere.

Paul di Resta blev nr. 8 - han lignede på et tidspunkt
en der kunne få en bedre placeringer, men måtte
på de sidste omgang strække våben mod
de fremadstormende Mercedes'er på friske dæk.
Kobayashi tog en 9. plads og det er jo fint, men når
ens holdkammerat bliver nr. 2 så står man jo
lidt i skyggen. Sidste point gik til Bruno Senna, der undervejs
var involveret i par tætte dueller og bestemt ikke
altid så imponerende ud. Men han endte lige foran
Maldonado der altså ikke kunne veksle en slatten startplacering,
som følge af straffene fra Spa, til noget brugbart.
Lotus' erstatningskører d'Ambrosio viste meget lidt
- men han gennemførte. Men uden at imponere det mindste.
Men alt i alt var det et løb med fuld knald på
samtlige omgange. Spænding, drama, overhalinger og
dueller, alt hvad hjertet kunne ønske.
VM virker mere eller mindre afgjort. Alonso har et stort
forspring, har marginalerne på sin side, har konkurrenter
der skiftes til at vinde. Og så leverer han selv varen
hver eneste gang. Men hvad betyder det egentligt? Løbene
er fantastiske, og VM er bare en sidegevinst...
Med Monza sluttede den europæiske Formel 1 sæson.
Nu skal have nogle klassiske baner som Interlagos og Suzaka
- og en rædsel som Abu Dhabi, inden VM er slut.

Resultatet af Italiens GP
1 Lewis Hamilton.................................
McLaren-Mercedes
2 Sergio Perez...................................
Sauber-Ferrari
3 Fernando Alonso.................................Ferrari
4 Felipe Massa................................... Ferrari
5 Kimi Räikkönen.................................
Lotus-Renault
6 Michael Schumacher............................. Mercedes
7 Nico Rosberg................................... Mercedes
8 Paul di
Resta.................................. Force India Mercedes
9 Kamui Kobayashi................................
Sauber-Ferrari
10 Bruno Senna................................... Williams-Renault
Stillingen
i VM 2012 for kørere efter Italiens GP:
1 Fernando Alonso.............
Ferrari................. 179
2 Lewis Hamilton.............. McLaren-Mercedes........
142
3 Kimi Räikkönen.............. Lotus-Renault...........
141
4 Sebastian Vettel............ Red Bull Racing-Renault.
140
5 Mark Webber.................
Red Bull Racing-Renault. 132
6 Jenson Button............... McLaren-Mercedes........
101
7 Nico Rosberg................ Mercedes.................
83
8 Romain Grosjean............. Lotus-Renault............
76
9 Sergio Perez................ Sauber-Ferrari...........
65
10 Felipe Massa............... Ferrari..................
47
11 Michael Schumacher......... Mercedes.................
43
12 Kamui Kobayashi............ Sauber-Ferrari...........
35
13 Paul di Resta.............. Force India-Mercedes.....
32
14 Nico Hulkenberg............ Force India-Mercedes.....
31
15 Pastor
Maldonado........... Williams-Renault......... 29
16 Bruno Senna................ Williams-Renault.........
25
17 Jean-Eric Vergne........... STR-Ferrari...............
8
18 Daniel Ricciardo........... STR-Ferrari...............
4
19 Heikki Kovalainen.......... Caterham-Renault..........
0
20 Vitaly Petrov.............. Caterham-Renault..........
0
21 Jerome D'Ambrosio.......... Lotus-Renault.............
0
22 Timo Glock................. Marussia-Cosworth.........
0
23 Charles Pic................ Marussia-Cosworth.........
0
24 Narain Karthikeyan......... HRT-Cosworth..............
0
25 Pedro de la Rosa........... HRT-Cosworth..............
0
Stillingen
i VM 2012 for teams efter Italiens GP:
1 Red Bull Racing-Renault..........................
272
2 McLaren-Mercedes................................. 243
3 Ferrari.......................................... 226
4 Lotus-Renault.................................... 217
5 Mercedes..........................................126
6 Sauber-Ferrari....................................100
7 Force India-Mercedes.............................. 63
8 Williams-Renault.................................. 54
9 STR-Ferrari........................................12
10 Caterham-Renault.................................. 0
11 Marussia-Cosworth ................................ 0
12 HRT-Cosworth ..................................... 0