DTC og omegn
Grand Prix Danmark - det største i DK.

af Flemming Hansen


Det største trækplaster er stadig Jan Magnussen.


Danmarks største race.

Som det er en vel indarbejdet tradition så afholdtes det store GP Danmark i den sidste weekend af august. Det var med hovedklassen DTC med Jan Magnussen på et sjældent besøg på dansk jord, samt ikke mindst STCC, der på trods af at det med den store landskamp mellem Danmark og Sverige der forlængst er gået fløjten så var der da stadig dansk deltagelse ved Michel Nykjær.

Vejret var mildest talt blandet i denne sisdet weekend i august. Lørdagen regnede stort set væk og søndagen startede også vådt. Men ud over nogle få byger så blev det en ganske vejr mæssig fordelagtig oplevelse.

Danish Thundersport Championship.

Hvis man skal angive en hakkeorden mellem de forskellige teams i klassen så har vi på den sportslige førsteplads Fukamuni teamet med de orange biler, tæt fulgt af Elgaard Stark racing, der måske ikke sportsligt har opnået helt så meget. Men i paddocken må man sige de to teams bruger pladsen forskelligt. Fukamuni er gået vejen med letpåklædte reklamepiger og pølser samt masser af gæster, hvor Elgaard går lidt mere i VIP lounge stilen med et meget stilrent og dyrt udseende, samt gæster i center med to etager.

Der blev afviklet to løb i DTC og det første løb, hvor John Nielsen og Jan Magnussen havde den hurtigste tid, blev til en duel mellem de to gamle modstandere. John begår én fejl og det er ikke noget man giver til Jan, der er forbi som et lyn på publikumslangsiden. Så en klar sejr til Jan i 1. heat.


Jan Magnussen lægger an til overhaling af John Nielsen i 1. heat.


Jan Magnussen, John Nielsen og Dennis Lind kæmper på champagne.


Fukamuni teamet har sørøver mærker for deres sejre.

2. heat blev ikke en succes for Jan der hurtigt opdagede at han havde problemer med bremserne. Det var istedet John Nielsen, der efter en strafbane til Casper Elgaard for at køre ind i den halve dansker Jens Edman, kunne mase sig forbi til en overbevisende sejr. Jan måtte nøjes med en skuffende 6. plads, der kan blive dyr da han først kan være tilstede ved sæsonfinalen i slutningen af september.


Starten på 2. heat. Det er Mikkel Mac i den ornage Fukamuni racer. Jan er længere nede.


Nielsen står der. Under CHGP stod der 'Gamle Nielsen'. Ukendte gerningsmænd havde i mellemtiden fjernet 'Gamle'...


Jan kæmpede med svigtende bremser.


Jens Edman og Casper Elgaard i intens fight.


Tæt kamp mellem Edman (34), Dennis Lind (61) Mikkel Mac (skjult) og Jan Magnussen bagest.


John Nielsen i glædesrus efter sejren. Hører jeg et Camaro tag græde?

Scandinavian Touring Car Championship - men mest svensk

Det skulle jo have været en massiv ny serie. En sammenlægning af DTC og STCC skulle blive det bedste siden brød i skiver. Men brutal økonomi fik sat en stopper for det inden det overhovedet kom i gang. I første år var kun Jason Watt til stede med diverse gæstekørere fra Danmark. I mellemtiden er STCC blevet delt igen i to serier internt i Sverige. I den ene der er den 'gamle' STCC serie kører den gamle DTC mester Michel Nykjær med stor succes i en Chevrolet Cruze i team med den Svenske legende Rikard Rydell.

Men på Jyllandsringen skal man køre stærkt for at køre uden om Michel Nykjær, der vinder 1. heat klart og bliver 3'er i 2. heat efter en flot fight.


Den enlige dansker i STCC - Michel Nykjær


Der var ikke kun svenskere i STCC - her er det Jordi Gene.


En dyngvåd warmup gik forud for løbet.


Michel i en 'ooohhhhhh' situation.


1. heat blev en flot sejr til Michel.


I andet heat kæmpede Michel heroisk men måtte nøjes med en 3. plads, der dog blev til en 2. plads da vinderen fik en tidsstraf.

Andre supportklasser.

Ved Danmarks største motorsportsarrangement er programmet naturligvis stort og bredt, med både Legend Cars, Historiske biler, Special Saloon racere og meget mere. Fascinerende race for de mange tilskuere der havde fundet vej til Jyllandsringen.


Jason Watt vinder en flot sejr i Legend.


Denne deltager ønsker sig en tilbehørspakke med viskere!


Claus Christensen i Aquila'en der er en formidabel racer i SSC klassen.


Jan Magnussen skulle have været med i historisk i denne Austen Healey. Desværre nåede den kun 3/4 omgang.


Fuhrmanns fine Gulf Mascot for fuldt firspring.