Godt
eller skidt?
Sportsvogne i USA; +1lap
af Flemming Hansen |
Den ser bedre ud end de ældre
DP'er men...
Grand-Am køber ALMS.
På trods af at felterne i både Grand-Am og
ALMS er lidt vel tynde var det Grand-Am med den magtfulde
NASCAR familien France ved roret, der havde mest at skulle
have sagt. (Læs: Flest penge) Det vil sige, at fra
2014 vil topklassen i Amerikansk sportsvognsracing være
Daytona Prototyper iblandet noget LMP2 i en eller anden
form og GT racere som f.eks. Jan Magnussens Corvette C6R.
Det kan på papiret lyde meget godt. Men indtil der
er kommet lidt mere substans i klasseinddelingen har det
så også afstedkommet en del spørgsmålstegn.
For det første er en Daytona Prototype omkring 4
sekunder langsommere end en LMP2 på den samme bane
som f.eks. Laguna Seca. Så enten skal man gøre
LMP2 langsommere eller også skal DP'erne lære
at køre hurtigere. Men hurtigere biler er også
farligere biler og DP'erne er i sædvanlig NASCAR facon
ikke ligefrem state of the art på chassis siden. De
skal nok have en sikkerhedsopgradering før de evt.
skal køre hurtigere.
Til gengæld så kan vi så nyde at de samme
biler kører på både Daytona og Sebring!
Men hov... Sebring! Det er jo der Audi har høstet
store sejre i LMP1. Ja det er korrekt og efter 2013 er det
så 'game over' for LMP 1 i USA...
Det kan få særdeles uheldige konsekvenser for
Le Mans og det ny startede WEC, for vil Audi og Toyota fortsat
tulle rundt i en tyndere og tyndere LMP1 klasse, hvis de
ikke kan markere sig i Nord Amerika på en eller anden
måde? Vil nye konstruktører finde det attraktivt
at lave biler der i princippet kun er i fokus på Le
Mans én gang om året?
Kun tiden vil vise det, men jeg er nok ikke den eneste
der havde håbet på én global sportsvognsserie,
der kunne slå sig løs med de samme biler på
Daytona, Sebring og Le Mans som de gjorde den gang før
verden var gået helt af lave. Suk...
Kevin Magnussen udgik på allersidste
omgang i føring. Nederen!
Plus 1 lap...
Dette begreb er der mindst to danskere der har fået
at føle på den helt dumme måde i løbet
af sommeren. Sidst var det Kevin Magnussen der i 2. løb
i Ungarn i World Series by Renault måtte lide den
næsten ubærlige tort at udgå på
allersidste omgang i en rimelig klar føring over
nummer to. Heldigvis - set med danske briller- bragte det
så Marco Sørensen op på en fin 2. plads
i løbet.
Men Marco Sørensen var ude for stort set det samme
få uder tidligere på Silverstone. Marco var
igen i klar føring da et ødelagt dæk
ødelagde den dejlige smag af champagne der ventede
ganske få kilometer længere fremme.
Det mest bemærkelsesværdige er at begge kørere
ville have vundet løbet havde de ikke skulle køre
den ekstra omgang der er lagt ind efter den fastsatte køretid.
Det er næsten så ondt som det kan være
og vi må sige generelt at begge danske kørere
bare har været ekstremt uheldige i løbet af
året og derfor ikke kan være med i kampen om
den samlede sejr. Men til gengæld kan alle og enhver
se der har fulgt serien at både Kevin og Marco er
utroligt dygtige og talentfulde kørere. Så
der er da begrundet håb om at mindst én af
dem burde havne i formel 1 en dag. Vi krydser alt der kan
krydses og håber på det bedste!
Ny bog i trykken: "Skandinavisk racerelite"
For dem af os der er til gamle røverhistorier så
er der godt nyt på vej i form af bogen 'Skandinavisk
racerelite', der omhandler kørerne Ole Vejlund, Reine
Wisell og Ronnie Peterson. Bogen skulle udkomme i løbet
af oktober og vi vil naturligvis bringe en anmeldelse af
den i 'julenummeret' af F1journal. Her er en lille smagsprøve
på indholdet:
Efterfølgeren til bogen ”De
Tre Racermusketerer” er en skandinavisk trio med Ole
Vejlund, Reine Wisell og Ronnie Peterson, som fulgte i hælene
på pionererne. De tre skandinaviske himmelstormere
sigtede højt og ambitiøst. De ville i F1.
Kom de det og hvordan? Ole, Reine og Ronnie var fortroppen
for nutidens store stjerner Jan Magnussen og Tom Kristensen.
De tre talenter var nok anden generation
af formelracerkørere, der gjorde sig internationalt,
men de var reelt det første kuld med ambitioner om
og mulighed for at slutte sig til de store tenorer –
F1-stjernerne.
Midlet mod målet var ”racerbilernes
liggestole” alias formelbilerne med de utopiske fartressourcer.
Men også med en ildevarslende ringe sikkerhed. I 1960’erne
var sex sikkert men racing var farligt – dødsensfarligt
– tabstallet var knap 100 kørere om året!
Formelkørerne i F3 også kaldet racersigøjnerne
levede spartansk og med mange afsavn. De førte en
nomadetilværelse i telt eller varevogn. De rejste
fra bane til bane i ugens hverdage og kørte så
race i weekenden og åndede lettet ud, når de
havde ”overlevet” løbet.
På legendariske og nu glemte
baner som Roskilde Ring, Brno, Chrystal Palace, Montjuich,
Montlhéry, Rouen, Schleiz og Vila Real optrådte
de. Baner på landeveje, i byer, i parker eller i lufthavne.
Fra nord til syd – fra Finland til Sicilien og på
baner i vest som i øst bag ”jerntæppet”.
Bogen er en biografi ”fra vugge
til grav” med hovedvægten på de vilde
år i formel 3, hvor de tre kørte skulder mod
skulder – dokumenteret af over 500 farve og sort/
hvide fotos fra dengang. Desuden apendix kapitler over samtidens
konkurrenter (Emerson Fittipaldi, Niki Lauda, James Hunt
m.fl.) samt over alle banerne og bilerne.
De vigtigste bidragsydere omfatter familierne Vejlund, Wisell
og Peterson, foruden konkurrenter, mekanikere og alle rundt
omkrig dem. Uden deres historier og fotografier havde denne
bog ikke fået samme omfang eller dybde.
Forordet er skrevet af en dengang
unge ukendte racerkører, der var dybt fascineret
af racing. Entusiastiske Thorkild Thyrring har som bekendt
selv været turen igennem, men husker personerne og
tiden levende og intenst, som var det i går!
Julenummer.
Ja næste gang så er det sidste nummer i år
af F1journal, der faktisk har kørt i 10 år.
En ret stor sjældenhed i disse dage, hvor nyt, nyt
og atter nyt er det eneste saliggørende. Men på
en måde også dejligt befriende at helt almindelige
motorsportfans rent faktisk kan udgive sit eget værk
uden på nogen måde at være i nærheden
af et trykkeri. I dag ville man nok bare blogge - men det
gider vi ikke - vi kommer 4 gange om året og sådan
er det. Men måske finder vi på endnu bedre ting
næste år? Hvem ved? For de næste 10 år!
Men næste nummer vil naturligvis blive et kalejdoskop
af ting der kan være under juletræet - afslutning
på F1 sæsonen og det endelige opgør på
Jyllandsringen om mesterskabet i DTC, der ser ud til at
blive rigtig spændende med Jan Magnussen i en lille
føring inden sidste runde.
Vi ses derude.
Flemming Hansen
Redaktør.
