Meganussen 2.0!
Kevin does Abu Dhabi.

af Flemming Hansen


© McLaren Media/LAT

Kevin Magnussen blæser alle af banen ved young driver test

Efter det ordinære F1 løb i Abu Dhabi på Yas Marina banen blev der afholdt en tre dages 'young driver test' med henblik på at måle og veje kommende kandidater til topklassen. Til stede var McLaren - Mercedes, Lotus - Renault, Sauber - Ferrari. Red Bull - Renault, Toro Rosso - Ferrari og endelig Caterham - Remault.

Testen er en del af aftalen med FIA og teams, der ikke bare har ret til at fyre op under bilerne hvor og hvornår de har lyst. Derfor kan det være svært at prøve nye kørere i de seneste biler udover en decideret testkører, der kan deltage i løbene om fredagen. Men det er jo lige steppet videre end f.eks. Kevin Magnussen er i øjeblikket.


Den bil passer Kevin perfekt! © McLaren Media/LAT

Derfor er der aftalt disse young driver tests - hvoraf der blev afholdt en tidligere på sæsonen efter Silverstone GP'et.

Der blev ikke som udgangspunkt sat stort pres på Kevin Magnussen fra McLarens side - udover det pres der nok ligger i at 'det her skal man bare ikke fucke op!' Der blev sagt at du skal bare lave en tid på 1.55 lejet, så kan vi bruge resultaterne...

Nu var der så det at de andre - efterhånden aldrende - McLaren testkørere Gary Paffett og Oliver Turvey var også til stede. Så der var jo ligfe noget at måle sig op imod og det må man sige at Kevin Magnussen gjorde noget ved!

På den 6. omgang - nogensinde - i en moderne F1 racer satte Kevin en tid i McLaren MP4-27, der var så hurtig, at den ellers særdeles erfarne F1 tester og DTM kører Gary Paffett måtte køre på benzindampe og bløde dæk for at kunne slå den... Berettede en stolt far Jan Magnussen efter testen. Men det var Kevins første kommentar ude af bilen, der slog Jan med forbavselse - 'Hold kæft hvor var det nemt'!



Hva så Perez - kan du føle presset? © McLaren Media/LAT

Tider dag 1

1. Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1m42.651s 40 Hurtigst!
2. Antonio Felix da Costa Red Bull-Renault 1m42.717s + 0.066s 79
3. Gary Paffett McLaren-Mercedes 1m43.407s + 0.756s 44
4. Robin Frijns Sauber-Ferrari 1m43.775s + 1.124s 78
5. Nicolas Prost Lotus-Renault 1m44.194s + 1.543s 55
6. Luiz Razia Toro Rosso-Ferrari 1m44.691s + 2.040s 67
7. Giedo van der Garde Caterham-Renault 1m45.936s + 3.285s 57


Tider dag 2

1. Antonio Felix da Costa Red Bull-Renault 1m42.679s 61
2. Oliver Turvey McLaren-Mercedes 1m43.176s + 0.497 62
3. Edoardo Mortara Lotus-Renault 1m43.418s + 0.739 75
4. Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1m43.486s + 0.806 93
5. Gary Paffett McLaren-Mercedes 1m43.771s + 1.092 41
6. Johnny Cecotto Jr Toro Rosso-Ferrari 1m44.569s + 1.890 76
7. Giedo van der Garde Caterham-Renault 1m45.106s + 2.427 72

Tider dag 3

1. Davide Valsecchi Lotus-Renault 1m42.677s 86
2. Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1m42.827s + 0.150 51
3. Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1m43.093s + 0.416 80
4. Robin Frijns Red Bull-Renault 1m43.233s + 0.556 53
5. Oliver Turvey McLaren-Mercedes 1m43.604s + 0.927 44
6. Luiz Razia Toro Rosso-Ferrari 1m45.286s + 2.609 68
7. Alexander Rossi Caterham-Renault 1m46.485s + 3.808 86

Håb for fremtiden.

For 2013 vil Kevin koncentrere sig om at sætte et mesterskab i skabet med DAMS teamet som han netop har skrevet kontrakt med. Kevin mangler et mesterskab ude fra den store verden og et mesterskab i Formel Renault 3.5 i 2013 vil passe meget fint ind i planerne.

Det ville jo heller ikke være den helt store skade hvis Perez ikke rigtig kan finde benene og farten i McLaren MP4-28 i 2013, for der skal jo være plads til Kevin i den racer i 2014!

Vi havde jo også håbet på at se Marco Sørensen ved Young driver test, men der var lige en Nicolas Prost der skulle mase sig ind foran. Til gengæld sætter Marco hele tiden gode tider ved tests så mon ikke han får en chance snart?


I 2014 er det Kevin der kører i løbet på Yas Marina...! © McLaren Media/LAT

Kalenderkaos!

Det er åbenbart for meget at forlange, at man i rimelig tid inden næste års F1 sæson ved hvordan fordelingen af løb ser ud? Indtil for nylig bestod serien af 19 løb da det andet amerikanske løb i New Jersey er udskudt til 2014. Men for at få 20 løb på kalenderen så måtte der på FIA's årlige december møde i World Motorsport Council Meeting lige ændres lidt i kalenderen således at 20 løb kunne afvikles. Dette skete ved at man rykkede det Tyske GG en uge frem og lagde et nyt 'hemmeligt' løb ind 14 dage efter.

Det kan jo umiddelbart lyde meget uskyldigt. Der er så lige det 'aber dabei' at det Tyske GP foregår midt i sommeren, hvor de forskellige arrangementer lægger sig forsigtigt rundt om for ikke at kollidere. Nu har FIA i sin visdom flyttet det Tyske GP til den 7. juli...

Det kolliderer så med DTM på Norisring og MotoGP på Sachsenring, der afholdes samme dag. Men endnu værre er det for Goodwood Festival of Speed, der hidtil har haft aktuelle F1 stjerner som hovedtrækplastre. Lewis Hamilton og Jenson Button har trukket folk til i stimer. Man kan så sige at Goodwood vel bare kan ændre sin dato? Det kan blive særdeles svært da ugen før afholdes det Britiske GP og ugen før igen Le Mans - hvor Goodwood FOS traditionelt altid ligger efter, for at kunne præsentere Le Mans vinderbilen. Lægger man FOS ugen efter den 14. juli er vi langt inde i sommerferien og langt de fleste hotelværelser i området er allerede bestilt til anden side. Men tænk også på dem der allerede på nuværende tidspunkt har bestilt og betalt flyvebilletter og hoteværelser da datoen jo har været graveret i sten i et par måneder. Goodwoods Facebook side svømmer også over med 'please don't change the date!'

Så tak for det Bernie. Igen er gevinstmaksimering gået forud for almindelig sund fornuft. Tænk nu hvis det Tyske GP ikke kan gennemføres? Nürburgring er gået i betalingsstandsning og Hockenheim har sikkert ikke råd til at gennemføre flere løb?

Vi ses derude i det nye år. F1journal vender tilbage når F1 rammer asfalten igen til marts.

Flemming Hansen
Redaktør.