Allan Simonsen Vi mindes den danske stjerne Af Michael D. Ewert. Alle fotos er fra Allansimonsen.com medmindre andet er angivet.

© ACO/Nikon

Tragedien i Tertre Rouge

Der skulle gå ni minutter i årets Le Mans, da tragedien skete. Allan Simonsen er i sin Aston Martin på vej gennem Tertre Rouge ud mod den lange Mulsanne-langside, da tv-billederne viser en svært beskadiget bil på skærmen. Dørene er revet af og bagvingen og bagklap ligger halvvejs på banen. Den her har gjort ondt, men vi havde ikke ide til at forestille os hvor ondt.

Sikkerhedsbilen blev med det samme sendt på banen og her blev den i en hel time. Autoværnet skulle repareres og den beskadigede Aston Martin skulle fjernes. Hurtigt blev der meldt ud, at Allan Simonsen var vågen, og selv om vi aldrig fik set hvad der skete på de officielle tv-billeder, men kun afslutningen, så viste incar-billeder fra en bagvedkørende bil, at Allans bil kører mod venstre ud af Tertre Rouge. På et sted hvor uheld må betegnes som et ’Freak Accident’.

Den værste besked.

Allan havde måske brækket benene, måske slået sig bevidstløs, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig den nyhed, der blev bekræftet på TV2 klokken lidt over 18, men som minutter før havde floreret på facebook. RIP Allan Simonsen stod der.

© Bo Skovfoged/Racemag

Den første kører, der er død i Le Mans-løbet siden Jo Gartner den 1. juni 1986 forulykkede, da en låst gearkasse blokerede baghjulene på den hurtige Porsche 962C og sendte bilen i høj fart ind i autoværnet. Dengang var sikkerheden en anden, og der var ikke chikaner på langsiden, og nogle biler kørte mere end 110 m/s på det hurtigste sted på Mulsanne.

Bilerne i 2013 kører stadig stærkt, men vi er langt fra de hastigheder som blev kørt før chikanerne blev indført. Det burde ikke kunne gå galt. Vi har set flyvende Mercedeser, voldsomme Audi-ulykker i 2011, sidste års Toyota-ulykke, hvor Anthony Davidson brækkede ryggen, men ikke nogle voldsomme uheld i Tertre Rouge, og derfor er der heller ikke en dækmur sat op på det sted.

For der burde ikke kunne ske noget der, og hastigheden er trods alt kun 180-200 km/t. Men motorsport handler om energi, og hvordan man kommer af med den. Hvis bilen ikke kan absorbere det hele, så er der kun en ting tilbage, og det er køreren, og med de mængder kinetisk energi der skal reduceres, så kan det gå galt. Som det gjorde i dag, hvor Danmark mistede en af de mest spændende og aktive racerkørere vi har i øjeblikket.

Allan Simonsen er han ikke fodboldspiller?

Allan Simonsen blev født 5. juli 1978 i Odense. Med et navn som nok har været en hæmsko i starten af karrieren. Som navnebror til tidligere fodboldspiller Allan Simonsen fra det danske landshold og diverse danske og udenlandske klubber, så har der altid været navneforvirring for Allan Simonsen var da fodboldspiller, ikke racerkører.

De første gange jeg hørte navnet Allan Simonsen, der var det bestemt ikke en ung kører fra Fyn, der var i mine tanker. Jeg havde ikke hørt om den danske gokartkører, der fra 1989 til 1998 var gokartkører. De sidste par år kom mesterskaberne, og i 1999 rykkede Allan op i formelbiler. Allan var en visionær, og efter nogle mindre gode år i diverse formelklasser valgte Allan rigtigt.

Han valgte at skifte de åbne hjul ud med sportsvognsracing og fast lønseddel, og i modsætning til nutidens betalingskørere, så kunne man næsten kalde Allan for en udlejningskører. For Allan etablerede sig hurtigt som en hurtig GT-racer, og kørte hos alle som ville betale ham for det. Hvad fynboen ikke har kørt er svært at omtale. I stedet for at remse en kæmpe liste over biler, så linker jeg til Allans egen billiste på sin officielle hjemmeside.

Allan slog blandt andet igennem i australsk motorsport og Bathurst var nærmest hans hjemmebane i det australske. Her etablerede han sig som en lynhurtig kører, som der blev lagt mærke til i Europa. Allan er flere gange blevet kåret til årets GT-kører i England, og drivkraften for Allan var at komme ud og køre race. Med stor sandsynlighed havde han takket ja til en sæbekassebil, sålænge han kunne komme ud og køre.

I 2005 vender Allan hjem til Europa, hvor han bl.a. kommer ud og kører Porsche for James Watt Automotive Racing i Le Mans Endurance Series. Allans navn er nu så småt kendt i Europa, og Allan Simonsen er ikke kun navnet på en dansk fodboldspiller. Nu kender motorsportsfans også navnet på den danske kører, der er slået igennem i Australien. Her begynder Allans vej frem mod Le Mans.

En debut der kommer i 2007, da Allan under vingerne på Lars ’Hjulspin’ Nielsen skal køre en Porsche 997 GT3 RSR. På trods af et uheld sidst i løbet, så slutter Le Mans-debuten med en tredjeplads. Allerede året efter sidder Allan i en Le Mans prototype.

Oprindelig sagde man om Tom Kristensen, at han kunne køre enhver bil hurtigt med det samme. Samme prædikat kan man sætte på den nu afdøde kører, der igennem årene gladelig skiftede imellem Porsche, Ferrari, Aston Martin foruden diverse andre biltyper.

Giv ham en bil og han kan ikke bare køre den hurtigt, han kan også køre resultater hjem. Tror du mig ikke så kommer Allans cv .

Allans lysende fremtid

Allan havde al mulig grund til at være glad. I år lød løbsprogrammet på ikke færre end syv forskellige serier, og ifølge god ven og tidligere manager Lars-Christian Brask, så havde Allan bekræftet for ham, at han havde skrevet under på en spændende kontrakt.

Her kommer et citat fra BT:

- Det er der andre end mig, der skal fortælle. Men jeg kan sige så meget, at han vitterligt var ved at score den helt store kontrakt. Han stod foran sit livs rigtig store gennembrud, siger han.

Man kunne sagtens forestille sig, at det var en fabrikskontrakt med Porsche, der til næste år kommer med en LMP1-prototype. Allan har kørt Porsche i mange år, men på dette tidspunkt, hvor denne artikel bliver skrevet vides det ikke. Det gør det måske snart.

Allan Simonsen var et kæmpe talent. Et navn der ikke kun i motorsportskredse associeres med en racerkører, men også en meget populær kører, når han kom rundt i danskerlejrene på Le Mans. Oftest er det primært Tom Kristensen og Jan Magnussen, der fylder teltene ud, men det kunne Allan Simonsen nu også gøre.

Vi vil mindes Allan for sit store talent, sit strålende humør og sit kæmpe overskud.
Allan efterlader kæreste og datter.

Hvil i fred – 5. juli 1978 – 22. juni 2013

På baggrund af Allans beklagelige død er der i hans minde oprettet en mindefond af DASU.

28.06.2013 Den danske racerkører omkom på tragisk vis lørdag den 22. juni 2013 på Le Mans banen i Frankrig. Han blev 34 år. Efter talrige opfordringer fra motorsportsinteresserede i ind- og udland har Dansk Automobil Sports Unions bestyrelse den 26. juni 2013 besluttet at iværksætte en indsamling til Allan Simonsens Mindefond, hvis midler ubeskåret vil gå til Allans efterladte kæreste Carina Lundbye Hansen og deres et-årige datter Mie-Mai Lundbye Simonsen.

De indsamlede midler vil tilfalde de efterladte skattefrit i medfør af ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Enhver, der ønsker at ære Allan Simonsens minde og betænke hans efterladte kæreste og datter, er velkommen til at indsende en donation til Allan Simonsens Mindefond. Der er i den forbindelse oprettet en konto i Jyske Bank A/S med konto nr. 5078 1117416. IBAN nummer er: DK1350780001117416. Swift (BIC-adresse) er JYBADKKK.

Indsamlingen vil løbe frem til den 31. december 2013. DASU vil overrække det indsamlede beløb til Allan Simonsens kæreste, Carina Lundbye Hansen, ved en ceremoni den 22. januar 2014 i Cirkusbygningen i København.

Dansk Automobil Sports Unions bestyrelse og præsident udtaler i forbindelse med oprettelsen af Allan Simonsens Mindefond:

”Det er en stor glæde for os at støtte mindet om Allan Simonsen. Vi har fulgt hans karriere tæt helt tilbage fra kartingårene og vi er overbeviste om, at han havde talent til mange endnu større succeser. Derfor lægger vi stor vægt på at få etableret en sådan mindefond.”

Jan Struve, Young Driver teamet, som Allan Simonsen kørte for under Le Mans-løbet, udtaler:
”I denne svære tid glæder det mig, at vi gennem mindefonden får mulighed for at støtte Allans efterladte. Den store mængde af kondolencer, som vi har modtaget fra hele verdenen, viser tydeligt den store respekt og anerkendelse, der var for Allan både som racerkører og som privat person”.