Formel 1 2014
Har Vettels modstandere opgivet 2013?

af Flemming Hansen


Hamilton i Singapore i Mercedes. © Daimler Benz

Vettel walkover - ikke også i 2014 - vel?

Formel 1 sæsonen har efter 'sommerferien' udviklet sig til en Vettel- Red Bull walkover, hvor det kan være svært at se andre en Vettel som vínder af de resterende 6 løb. Men hvor langt er de andre teams egentlig fra at skabe den perfekte 2014 pakke med ændrede regler, turbomotorer og 22 løb!

Vi kigger lige på dem i ganske tilfældig rækkefølge og giver en karakter efter den nye 12 tabel.


Mercedes.

Uha de er blevet skarpere efter de fik hældt den pensionsmodne Michael Schumacher ud! Det er blevet til sejre for både Nico Rosberg og den tidligere verdensmester Lewis Hamilton. Det måske mere overraskende er at det ser ud til at Nico Rosberg så rigeligt har krammet på Lewis Hamilton. Desværre er resultaterne lidt som vinden blæser. Smadder gode den ene weekend og ingen steder den næste - og selv gode start placeringer kan udvaskes i håbløst slid af dæk der sender begge Mercedes'er ned igennem feltet.

Det må der komme styr på til næste sæson og med et stabilt kørerlineup bliver der forhåbentlig endnu mere bid i de nye sølvpile!

Kørere i 2014. Hamilton og Rosberg.

De får karakteren 10.


Rimeligt fast placeret midt i feltet ©McLaren Media

McLaren

2014 vil alt andet lige blive et 'overgangsår. Efter et katastrofeår må det så tilføjes! I et år hvor McLaren fejrer 50 års jubilæum, er det i skrivende stund endnu ikke lykkedes at få en podieplacering og på trods af at det forlyder at Telmex med Mexicanerene Carlos Slim i spidsen vil være hovedsponsor i næste sæson, så kan Sergio Perez være fortid i teamet, hvilket kan være en fordel for Kevin Magnussen. Måske?

Men som sagt 2014 som overgangsår som sidste sæson med Mercedes motorer med Honda fra 2015, så kan man nok være sikker på at det ikke er seneste specifikation motor der leveres til andet end Mercedes teamet.

Kørere i 2014: Button og...?

De får karakteren 4.


Status quo for Lotus i 2013 © Lotus GP

Lotus Renault

Var jo det mest forbedrede team i 2012, hvor de endte på 4. pladsen. Alt andet lige ser de også ud til at gøre det i 2013. Altså ende på 4. pladsen. Med den forskel at Mercedes har skiftet plads med McLaren med Lotus som bøffen i en Mercedes sandwich. Så det giver et status quo for Lotus i 2013. Men det vil jo nok næppe være nok for Eric Boullier? Kimi er ude og efter de udtalelser han er kommet med, er der noget manglende betaling af hyre inde i billedet. Ikke så godt. Hvem der erstatter Kimi er uklart, men vi skal nok ikke forvente Marco Sørensen... endnu i det mindste. Meget peger i retning af Nico Hülkenberg lige i øjeblikket, der sikkert gerne vil slippe ud af den lidet stabile Sauber.

Men i kulissen spøger også vores egen Marco Sørensen. Det kunne være fedt, men spørgsmålet er om Marco reelt har en chance eller bare bruges i et spil om sponsorkroner? Vi håber det bedste gør vi!

Kørere i 2014: ? + ?

De får karakteren 7


Sutil er næstbedste kører hos Force India© Force India

Force India

Efter sommerpausen og det at Pirelli bagte deres sæk på en anden måd har bragt Force India i limbo. Ikke mange point på kontoen og de kæmper og kæmper, men lige meget ser det ud til at hjælpe. Det hjælper nok heller ikke at rygterne om Mallayas voksende problemer med finanserne truer eksistensen for teamet.

De håber stadig på at de kan slå McLaren i teammesterskabet. De har ligget foran lige indtil før Singapore, hvor McLaren 'desværre' for Force India havde et relativt godt løb.

Kørere i 2014: ? + ?

De får karakteren 4.


600 løb er det blevet til for Williams teamet igennem årene ©Williams GP

Williams

Hvis McLaren har et katastrofår, så er det svært at beskrive hvad Williams går igennem? Ét sølle point er det blevet til, hvilket vel er det ynkeligste nogensinde i Williams historien? Og det efter en sejr og gode point i 2012, håbede de fleste nok at Williams kunne præstere endnu mere i 2013. Men ak nej. FW-35 duer slet ikke og kun Caterham og Marussia er dårligere. Ikke ligefrem noget der varsler godt for fremtiden.

Kørere i 2014: Pastor Maldonado + ?

Williams får karakteren 3

 


Toro Rosso har klart taget afstand til Williams © Pirelli

Toro Rosso

Toro Rosso er blevet et godt midterteam der på de rigtig gode dag kan få en racer videre i Q3, der næsten er blevet den skabelon man måler kvalitet i. Er du ikke her er du nærmest chanceløs... ja det er du så alligevel. Det har været svært for teamet at score point i løbet af 2013 og ligger nu efter Force India men foran Williams og Sauber. Så fra at være det dårligste pointhavende team i 2012 har de nu flere point end de samlede i hele 2012. Man kan så vurdere om det er Toro Rosso der er blevet bedre eller det er Williams og Sauber der er blevet dårligere. Det er jo nok det sidste!

Ricciardo skal træde ind i Webbers sæde i 2014 og de vil fortsat få Ferrari motorer. Spændende hvem der træder ind som ny kører. Men mon ikke Antonio Felix da Costa som Kevin Magnussen bokser med i WSR 3.5 er et rimeligt bud?

Kørere i 2014: Jean Eric Vergne + Antonio Felix da Costa?

Toro Rosso får karakteren 4.


Et skidt år for Sauber ©Sauber Motorsport


Sauber

Av for pokker en skidtspand. På nuværende tidspunkt her efter Singapores GP mangler Sauber 107 point for at tangere sig selv i 2012. Hulkenberg vil sikkert gøre hvad som helst for at slippe væk og Gutierrez håber vel nærmest på at han for lov til at blive!

Pengeproblemer skulle være en del af problemet for Sauber. Det forlyder at Russiske rigmænd spytter i kassen for at få teenageren Sirotkin ind i teamet.

Kørere i 2014: ? + ?

Sauber får karakteren 2


Næstbedst - men langt op til Red Bull ©Ferrari media

Ferrari

I øjeblikket og måske også for 2014 den mest oplagte kandidat til at bringe Red Bull toget til standsning. Kørerne fejler i hvert fald ikke noget. Kimi og Fernando vil blive et voldsomt makkerpar der vil kunne skabe masser af gode resultater - men vil de kunne enes? Jeg tror ikke lige at Kimi Raikkonen vil lade sig overhale hvis Fernando kører hurtigere og ligger bagved. Hvem bliver 1. kører og hvem bliver 2. kører - det skal blive meget interessant, men de kan komme til at ødelægge det for hinanden.

Kørere i 2014 Alonso + Raikkonen

De får karakteren 10 med pil op!


Bundkamp © Caterham

Caterham

Marginalt bedre end Marussia, men langt efter resten af feltet. Williams undtaget måske? Caterham har fået en Renault kontrakt på motorer for 2014, men det kan næsten ikke overskues hvordan i alverden de skal kunne hæve sig fra bunden af F1. Eneste grund til at være i F1 kan være at være træningsgrund for nye kørere - men med usigt til at Heikki Kovalainen er på vej tilbage, så kan det også være parkeringsplads som sidste station før kørerens pensionering.

Kørere i 2014: ? + ? Heikki Kovalainen ?

De får karakteren 0+

 


Stærkt går det ikke for Marussia © Marussia F1

Marussia

Om føje år er der sikkert en eller anden konspirationstosse, der vil påstå at Marussia aldrig deltog i F1, da man ikke så dem på TV! Hvis det ikke var for det meget iøjnefaldende bemalingsskema, så kunne man helt overse dem. Kørerne virker som ægte rent-a-drivers uden de helt indlysende talenter andet end velspækkede sponsorer. Teamet har stort set ingen berettigelse i F1. Det er aldrig lykkedes for de små 'Cosworth teams' der kom ind i 2009 at drive det til noget som helst - ikke engang points.

I 2014 får Marussia Ferrari motorer - men det får nok ikke resultaterne til at blomstre?

Kørere i 2014: ? + ?

De får karakteren 0




Som vi kender Red Bull - i front © Red Bull Racing

Red Bull

Red Bull er suverænt det bedste team i formel 1 i år. Ingen når dem til sokkeholderne. Det vil naturligvis sige sokkeholdere med Red Bull logoer.

Red Bull scorede 460 point i 2012 og har pt. 377. Mon ikke de kommer over de 600 point? Men faktisk kan de ikke nå de 650 point de opnåede i 2011. Selv med 6 1-2 sejre kan de 'kun' opnå 635 point. Så rent statistisk har 2013 været mere spændende end 2011!

Kørere i 2014: Vettel og Ricciardo

Red Bull kan kun få karakteren 12

Så alt i alt ser det lidt lunkent ude med spændingen i formel 1 i de sidste 6 løb er jeg bange for. Vi håber på 2014!



Hjulenummer

Vi er tilbage i december med afrunding af formel 1 - et verdensmsterskab til Kevin Magnussen og naturligvis de julegaver som skal ligge under juletræet!

Flemming Hansen
Redaktør.