Vettel,
Vettel, Vettel, Vettel
Tyskeren blev verdensmester igen - for
4. gang i træk.
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
Red Bull kørere i front igen
©Red Bull Racing
Abu Dhabis GP: Yas Marina Circuit
2013 FORMULA 1 ETIHAD AIRWAYS ABU DHABI GRAND PRIX
Vettel overlegen i Abu Dhabi
Han havde ikke behøvet ham Vettel. Han kunne faktisk
bare være smuttet på ferie, enten fysisk, eller
mentalt. Men sådan fungerer han ikke - han vil vinde,
så det gjorde han. Meget andet er der egentlig ikke
at fortælle om løbet på Yas Marina. Det
skulle da lige være at han sluttede som han sluttede
for en uge siden...
Eller næsten. I Indien lavede han donuts på
langsiden og parkerede derefter bilen. Dennegang fortsatte
han efter sine donuts. Respekt for en mand der vil fejre
sin sejr. Og repsekt for en mand der vil provokere en lille
smule. Sidste gang fik han en straf for ikke at fortsætte
direkte og uden forsinkelse til parc-fermé. Men hvad
så nu, hvor han ikke efterlod sin bil midt på
banen - vil de så også være efter ham.
Det er ikke umuligt, at FIA vil bruge denne lejlighed til
at gøre sig selv yderligere til grin.
Webber havde pole, men nogen god starter er han altså
bare ikke, og han mistede to placeringer på de første
få hundrede meter. Både Vettel og Rosberg smuttede
fra ham - og der var så sådan set afgørelsen
på løbet. Webber kom dog senere tilbage på
2. pladsen, og det ikke med et pitstop, men med en regulær
overhaling. Så meget så godt.
Solen går ned for Red Bull
kører Webber. © Red Bull Racing
Kimi Raikkonen fik et noget kort løb, da manden
der blev diskvalificeret fra tidstagningen i går,
startede bagerst og blev ramt uheldigt af en Caterham på
vej ind i første sving. Derefter trak han ind til
siden og forlod sin Lotus. Der har dog været en art
forsoning mellem finne og team og de er enige om at fortsætte
samarbejdet sæsonen ud.
Grosjean blev nr. 4 efter et fornuftigt løb der
bragte ham til på Rosberg mod slutningen, men ikke
tæt nok til at sætte et angreb ind. Men igen
en solid præstation af franskmanden, der også
blev hjulpet en smule af Hülkenberg, der fik en straf
for en "unsafe release" i pitten, hvor han var
ved at tørne sammen med Perez. Efter at have startet
løbet godt fadede tyskeren helt og aldeles efter
den straf.
På en kontroversiel 5. plads kom Fernando Alonso.
Det meste af løbet havde han kørt mere eller
mindre umotiveret rundt, eller sådan virkede det,
bag Felipe Massa, men et sent pitstop og bløde dæk
med kun en slat benzin tilbage i bilen, gav ham fart og
et par hurtige overhalinger sendte ham frem i feltet. Problemet
var dog udkørslen fra pitten, hvor han passerede
en Toro Rosso uden for banen. En situation man ville tage
stilling efter løbet - så 5. pladsen er ikke
helt sikker.
En del kørere i 'gruset' helt
uden konsekvens... arhhh...? © Red Bull Racing
Paul di Resta snuppede 6. pladsen og fortsætter dermed
hvor han slap for en uge siden. Han valgte, eller teamet
gjorde, at kun stoppe en gang og det virkede for ham, selvom
han måtte afgive nogle pladser undervejs.
På 7. pladsen kom Lewis Hamilton, der faktisk hentede
di Resta, men ikke havde mere at skyde med, så han
måtte lade sig nøjes med. Hamiltons sæson
har været noget op og ned - og på det seneste
er han blevet pænt overskygget af Rosberg, der måske
nok er lidt mere kedelig og ikke helt så hurtig, men
tilgengæld lidt mere driftsikker.
Felipe Massa tilbragte det meste af løbet der hvor
han gerne vil være - foran Alonso. Men da det kom
til stykket, kunne han ikke køre den hjem. Det er
meget symptomatisk at Alonso kom ud fra sit pitstop cirka
lige foran Massa - og de endte med to pladser mellem sig.
Efter Massa kom Perez, mexicaneren hentede dermed igen
point og lå sådan set nogle pladser foran holdkammeraten
Button. Forskellen er bare at Button i starten af løbet
flirtede lidt for kraftigt med de to Ferrari racere og fik
en skade på sin frontvinge, der både kostede
tid på banen og tid på værkstedet. Så
Perez' præstation er alligevel ikke så stor
i forhold til Button - det er muligt at han stadig var bedre,
men det er på marignaler.
Dårlige og ustabile resultater
i 2. halvdel af sæsonen koster Ferrari 2. pladsen
blandt konstruktørerne© Ferrari Media
Det sidste point gik til Sutil der ligesom di Resta nøjedes
med et stop. Også for ham virkede det efter omstændighederne
fornuftigt - begge biler fik point og dermed holder de afstanden
til Sauber, der ellers var begyndt at bide dem i haserne.
Løbet var ellers generelt uden den store spænding
og uden den store underholdningsværdi - på alle
måder en forglemmelig søndag eftermiddag! Hvis
altså ikke lige for Vettels misbrug af dæk...
Resultatet af Abu Dhabis Grand Prix
1 Sebastian Vettel...............................
Red Bull Racing-Renault
2 Mark Webber....................................
Red Bull Racing-Renault
3 Nico Rosberg...................................
Mercedes
4
Romain Grosjean................................ Lotus-Renault
5 Fernando Alonso................................
Ferrari
6 Paul di Resta.................................. Force
India Mercedes
7 Lewis Hamilton................................. Mercedes
8 Felipe Massa................................... Ferrari
9 Sergio Perez................................... McLaren-Mercedes
10 Adrian Sutil.................................. Force
India Mercedes
USA's Grand Prix: Austin
2013 FORMULA 1 UNITED STATES GRAND PRIX
Udramatisk sejr til den tyske verdensmester
At Vettel skulle vinde dagens løb i Austin var ikke
overraskende. Den uovervindelige tysker startede fra pole,
smuttede afsted da starten gik og førte, pitstoppet
undtaget, hele løbet. Ingen ben i det. Tværtimod
er det ganske tydeligt at resten af feltet mere eller minde
bare har resigneret.
Eller næsten alle har resigneret. En der ikke har
resigneret er Romain Grosjean, der var tilbage på
podiet efter sin 4. plads i Abu Dhabi. Men hvor han tidligere
hentede tre 3. pladser i træk, tog han dennegang et
skridt op ad og endte på en 2. plads. Hans løb
var veldisponeret og velkørt. Undervejs havde han
en løbene duel med Mark Webber. Det kom aldrig til
direkte konfrontationer mellem dem, men afstanden lå
og svingede mellem stor og meget lille.
Til sidst havde Mark Webber dog ikke mere i dækkene
og han måtte lade Grosjean køre. Australieren
lavede igen i dag en ikke specielt god start, men retfærdigvis
var det noget var gældende for de fleste med et lige
startnummer - der var en ganske stor forskel på biddet
i banen alt efter om man holdt i højre eller venstre
side, da starten gik.
Om Hamilton egentlig har resigneret er svært at sige
- han er den type der altid kan begejstres, uanset hvor
dårlig helheden er. I dag blev til en 4. plads, efterr
nogle magre løb, der åbenbart har skyldtes
revner i bilens chassis. Hans pludselige genopstanden gør
forklaringen sandsynlig - men generelt var der bare ikke
nok i Mercedes raceren til at han kunne blive andet end
en stor birolle i dagens løb.
Efter ham kom Alonso som helt sikkert har resigneret. Når
muligheden byder sig, og det gjorde den et par gange i dag,
bider han stadig til. Det er også derfor han alligevel
endte på en 5. plads. Undervejs måtte han blandt
andet kæmpe med en hård kørende Nick
Hülkenberg, der helt sikkert ikke har resigneret. For
ham er der stadig masser at køre for, fremtiden ikke
mindst.
Han sluttede på 6. pladsen, få sekunder efter
Alonso, men dybest set kan han være mere tilfreds.
At blive nr. 6 i en Sauber er egentlig bedre end at blive
nr. 5 i en Ferrari!
Force India fører resten af
feltet bagved... I ved nok © Sahara Force India
Sergio Perez har heller ikke resigneret. Hvor han sidste
år blev underlig ukoncentreret efter at han fået
en kontrakt med McLaren, så virkede han skarp i dag,
ved udsigten til en fremtid som arbejdssøgende. Hvis
han prøvede at overbevise nogen om sit potentiale,
gjorde han det faktisk meget godt.
På 8. pladsen kom Valtteri Bottas i Williams, der
dermed fik karrierens første point. Og det efter
en god eftermiddag med fornuftig kørsel. Det var
også Williams bedste placering i år, og det
var da egentlig på tide at den kom!
Nico Rosberg kørte et relativt anonymt løb
og endte på en 9. plads - et ret ligegyldigt resultat
for både ham og teamet. Ambitionerne og evnerne er
til mere, men den der Mercedes er aldrig helt til at stole
på.
Stabil og godkendt indsats af Kimi
standin: Heikki Kovalainen © Lotus F1
Det sidste point blev hårdt tilkæmpet sig af
Jenson Button, der mod slutningen af løbet fjernede
Ricciardo fra placeringen, efter en solid overhalingsmanøvre
gennem det første sving. Sej kørsel af en
gammel mester, for at få et enkelt point. Han har
ikke resigneret, selvom guderne skal vide at han nok ville
møde forståelse hvis han havde.
Den tilbagevendte Kovalainen fik ikke noget godt løb,
undervejs havde han både det ene og det andet problem,
og måtte også have en ny næse. Han endte
på en skuffende 15. plads, bagved blandt andre Felipe
Massa, der heller ikke havde noget godt løb. Paul
di Resta der også kæmper for en fremtid i Formel
1 endte på en ligeså skuffende 16. plads og
ligner mere og mere en der er på vej ud. Hans holdkammerat
Sutil havde det dog værre i dag, da han endte i hegnet
på 1. omgang, efter et lille intermezzo med Maldonado.
Det gav en SC periode, som ikke havde nogen indflydelse
på underholdningsværdien af løbet.
Endelig lidt krummer til Williams
of 2014 kører Bottas © Williams F1
Banen i Austin er en dejlig bane - det er muligt at overhale.
Men når alle andre har givet, VM er afgjort og Vettel
bare ER overlegen, hjælper gode baner ikke engang.
Resultatet af USA's Grand Prix
1 Sebastian Vettel...............................
Red Bull Racing-Renault
2
Romain Grosjean................................ Lotus-Renault
3 Mark Webber....................................
Red Bull Racing-Renault
4 Lewis Hamilton.................................
Mercedes
5 Fernando Alonso................................
Ferrari
6 Nico Hulkenberg................................ Sauber
Ferrari
7 Sergio Perez................................... McLaren-Mercedes
8 Valtteri Bottas................................ Williams-Renault
9 Nico Rosberg................................... Mercedes
10 Jenson Button................................. McLaren-Mercedes
Det næste 'klassebillede' vil have
et dansk islæt!©
Ferrari media
Brasiliens GP: Interlagos
FORMULA 1 GRANDE
PREMIO DO BRASIL 2013
- og Vettel vandt igen...
Mange ting sluttede i dag. Sæsonen 2013 sluttede,
savnet vil den ikke blive. Webbers karriere sluttede i dag
- i al fald den del der handlede om Formel 1 - han vil blive
savnet. Massas tid ved Ferrari sluttede, det vil han sikkert
savne. Men vigtigst af alt - den nuværende formel
sluttede. Næste år står den på nye
biler, nye regler, nye tider.
Red Bull podie igen igen igen...©
Red Bull Racing
Vettel fik sin rekord i dag, med den niende sejr i træk.
Mere er der vel ikke rigtigt at sige om hans løb
i dag. Nå jo - han førte faktisk ikke hele
vejen. For han startede faktisk ikke særlig godt i
dag. Rosberg smuttede forbi og førte en hel omgang,
inden Vettel smækkede tyren i overhalingsbanen og
problemfrit drønede forbi Mercedesen på langsiden.
En fin udstilling af hvordan Formel 1 er i øjeblikket.
Red Bull er bare så meget bedre end de andre. Under
normale omstændigheder skifter førstepladsen
ikke så nemt, så tidligt i et løb.
At Vettel vandt i dag er kun rimeligt. Hvis der er en kører
der har defineret året, specielt efteråret,
er det ham. En sejr til en anden kører ville have
været en behagelig afveksling, men egentlig virket
underligt.
Resten af feltet bag Vettel igennem
Senna S © Ferrari media
Højdepunktet i løbet i dag, udover den sædvanlige
tvivl om hvorvidt vejret holder tørt i Sao Paulo,
var da Bottas og Hamilton kom for tæt på hinanden.
Bumpet mellem bilerne så ikke voldsomt ud, men begge
fik ødelagt et bagdæk. Selve situationen var
i sig selv dramatisk nok, men tv-billederne kom først
på da Bottas' Williams på tre hjul kurrede på
tværs af banen, for øjeblikket efter at skifte
til Hamilton, der også mistede et dæk og måtte
halte tilbage til pitten. Tidspunktet var velvalgt - på
det tidspunkt cirkulerede mange på slidte dæk
mens de ventede på om der kom vand fra oven. Da det
umiddelbart så ud som om to dæk var blevet slidt
for meget, skyndte de sig alle i pit, og først senere
kom billederne fra sammenstødet, der gav den egentlige
forklaring.
Åhhh nej, Vettel er allerede
i front... © Red Bull Racing
Red Bull fejlede ved pitstoppet. De havde slæbt de
forkerte dæk ud til Vettel - eller også var
det Webbers dæk der lå der. Så Vettel
måtte holde stille, mens de hentede gummi til ham
i garagen. For at gøre det hele lidt værre,
så holdt Webber bag ham og ville sikkert have presset
hornet i bund, hvis han havde haft et. Og alligevel endte
løbet med at Vettel vandt - foran Webber. Situationen
siger det hele - tingene kikser, men de vinder alligevel.
En som man kunne have håbet på, kunne gøre
noget ved Red Bull var Lotus' Grosjean, men han fik ikke
mange omgange i dag, inden motoren blev gammel nok til at
ryge - hvilket den så gjorde i stor stil. Et sjældent
syn, måske i virkeligheden for sjældent. Men
exit Grosjean og da Kovalainen ikke havde nogen god dag,
blev det ikke til point til det pressede Lotus team.
I stedet så vi en tilfreds Alonso komme en tur på
podiet, hans bedste resultat længe. Undervejs måtte
han slås med Mercedes racerne, men det klarede han
uden de store problemer. Efter ham fulgte Jenson Button
der med en 4. plads hev sæsonens bedste resultat hjem
til McLaren og vel samtidig reddede sæsonen så
meget at det ikke er den værste nogensinde, blot den
værste siden 1980. Specielt fordi også Perez
hentede point, en 6. plads i sit sidste løb for det
engelske team.
Sidste sejr i 2013 for mesterlige
Vettel © Red Bull Racing
Mellem de to McLaren racere kom en Mercedes med Nico Rosberg.
På en dag hvor Hamilton var klart den hurtigtste af
de to var det egentlig meget godt klaret. Hamiltons problem
var sammenstødet med Bottas og den drive-through
straf han fik bagefter. Alligevel endte han på en
9. plads.
Massa sluttede sin Ferrari karriere med en 7. plads på
hjemmebane. Også han blev straffet undervejs - han
havde alle fire hjul over pitindkørslen. Og det må
man ikke. I mine øjne så det ud til at Vettel
måske iøvrigt gjorde det samme på sidste
omgang - men bevares, det kan være svært at
bedømme.
Alt hvad der kan krybe og gå
hylder Mark Webber. © Red Bull Racing
På 8. pladsen kom Nico Hülkenberg og satte et
fint punktum for hvad der har været en rigtig god
sæson for tyskeren. Det sidste point gik til Webbers
afløser, Ricciardo, der i fremtiden er manden der
skal gøre det australske flag ære i Formel
1.
Sæsonen er slut, og Webber fik sat så godt
et punktum for karrieren som man kunne have håbet
på - og står sikkert til en bøde, fordi
han smed hjelmen og balaclavaen på vej rundt efter
målstregen. Gerhard Berger gjorde noget tilsvarende
for 24 år siden, da han havde vundet i Portugal efter
en katastofesæson hos Ferrari. Dengang fik han en
stor bøde og en kraftig påtale. Det eneste
ærgelige, hvis Webber får det samme, er at man
næppe får lov at høre hans spontane kommentar.
Vi siger farvel til en kriger! På podiet blev han
behørigt fejret af de to andre. Under legen gled
han i champagnen og demonstrerede at det nok er bedre at
drikke det...
Farvel til Mark Webber i F1 - goddag
til Porsche WEC køreren © Red Bull Racing
Resultatet af Brasiliens GP
1 Sebastian Vettel...............................
Red Bull Racing-Renault
2 Mark Webber....................................
Red Bull Racing-Renault
3 Fernando Alonso................................
Ferrari
4 Jenson Button.................................. McLaren-Mercedes
5 Nico Rosberg................................... Mercedes
6 Sergio Perez...................................
McLaren-Mercedes
7 Felipe Massa................................... Ferrari
8 Nico Hulkenberg................................ Sauber
Ferrari
9 Lewis Hamilton.................................
Mercedes
10 Daniel Ricciardo.............................. STR-Ferrari
Slutstillingen
i VM 2013 for kørere
1 Sebastian Vettel............
Red Bull Racing-Renault...397
2 Fernando Alonso............. Ferrari...................242
3 Mark Webber................. Red Bull Racing-Renault...199
4 Lewis Hamilton..............
Mercedes..................189
5 Kimi Räikkönen..............
Lotus-Renault.............183
6 Nico Rosberg................ Mercedes..................171
7
Romain Grosjean............. Lotus-Renault.............132
8 Felipe Massa................ Ferrari...................112
9 Jenson
Button............... McLaren-Mercedes..........73
10 Nico Hulkenberg............ Sauber-Ferrari............51
11 Sergio Perez............... McLaren-Mercedes..........49
12 Paul di
Resta.............. Force India-Mercedes......48
11 Adrian
Sutil............... Force India-Mercedes......29
14 Daniel Ricciardo........... STR-Ferrari...............20
15 Jean-Eric Vergne........... STR-Ferrari...............13
17 Esteban Gutierrez.......... Sauber-Ferrari...........
6
18 Valtteri Bottas............ Williams-Renault.........
4
16 Pastor Maldonado........... Williams-Renault..........1
19 Jules
Bianchi.............. Marussia-Cosworth.........0
20 Charles Pic................ Caterham-Renault..........0
21 Heikki Kovalainen.......... Lotus-Renault.............0
21 Giedo van der Garde........ Caterham-Renault..........0
22 Max Chilton................ Marussia-Cosworth.........0
Slutstillingen
i VM 2013 for teams
1 Red Bull Racing-Renault..........................
596
2 Mercedes......................................... 360
3 Ferrari..........................................
354
4 Lotus-Renault.................................... 315
5 McLaren-Mercedes................................. 122
6 Force India-Mercedes.............................
77
8 Sauber-Ferrari................................... 57
7 STR-Ferrari...................................... 33
9 Williams-Renault................................. 5
10 Marussia-Cosworth .............................. 0
11 Caterham-Renault................................ 0