F1journal.com mindes:
Roland Ratzenberger og Ayrton Senna

Af Michael D. Ewert


© LAT/Williams F1


For nyligt var det den 1. maj og 20-årsdagen for Ayrton Sennas dødsfald. Det blev markeret over hele verden, og samtlige F1-hold havde en hyldest til Ayrton i går. Ferrari var taget til Imola for at mindes og ære de to afdøde kørere, Ayrton Senna og Roland Ratzenberger.

Tyve år er der gået siden Ayrton Senna betalte den højeste pris man kan betale. Som den anden kører, der blev slået ihjel i den sorte weekend 1994. Havde det kun været Roland Ratzenberger, der mistede livet om lørdagen, så havde de sikkerhedsmæssige ændringer, som blev startet efter Sennas død måske ikke have været så radikale.

For Roland Ratzenberger var en rookie i Formel 1, og at han skulle dø i sit kun tredje løb i en Simtek-racer, kunne tilskrives manglende evner og erfaring i en Formel 1-racer. Det er naturligvis unfair at tænke sådan, og Roland havde med sine 34 år masser af racererfaring og bl.a. deltaget på Le Mans. Det var en tragisk ulykke, men han var en rookie.

Ayrton Sennas næstidste løb endte i sandfanget på første omgang. © LAT/Williams F1

At Ayrton Senna, den bedste Formel 1-kører i den periode, måske i historien, skulle miste livet i en ”relativ” harmløs ulykke i Tamburello gjorde det hele utænkeligt. Alskens sort uheld var inde over, og der var ingen der havde forestillet sig døden skulle blive det endelige resultat. Det var her vi fandt ud af, at Formel 1 ikke var ufarligt, og når selv den bedste kunne blive slået ihjel, hvad kunne der så ikke ske med de almindelige kørere.

Allerede om fredagen havde vi fået en reminder om, hvor farligt Formel 1 er, da Rubens Barrichello crashede sin Jordan-racer i Variante Bassa og ramte hegnet. Løbet søndag startede med en ulykke, da J.J. Lethos Benetton stallede og Lotus’ Pedro Lamy kørte ind i ham Det gav vragdele over hele banen samt et dæk, der røg over sikkerhedshegnet og sårede otte tilskuere og en politimand. Løbet kom med det samme under sikkerhedsbilen, mens der blev ryddet op. Var dette uheld ikke sket, så havde Ayrton Senna muligvis stadig været her.


Ayrton Senna på Imola © LAT/Williams F1

Men man kan ikke tænke hvad nu hvis. Det får vi intet ud af, og gør kun den sorte weekend endnu mere tragisk. 12 år efter Gilles Villeneuve blev slået ihjel på Zolder og otte år efter Elio de Angelis blev dræbt i et testuheld på Paul Ricard, måtte vi igen sige farvel til to racerkørere. Det var utænkeligt, og jeg husker weekenden som var det i går. Det er ikke hver dag man får lov at se to kørere blive slået ihjel på direkte tv. Jeg var 18 år dengang.

Det var ikke overstået med Sennas uheld. Michele Alboreto mistede et baghjul efter et pit stop, og det ramte to Ferrari og to Lotus-mekanikere, der også måtte på hospitalet. Dengang havde man ikke hastighedsbegrænsninger i pitten, de blev indført efterfølgende. Første gang i det efterfølgende grand prix i Monaco, hvor hastighedsgrænsen i pitten blev 80 km/t.


© LAT/Williams F1


Det sorte 1994

Monaco havde også en sort skygge over sig, da Karl Wendlinger crashede sin Sauber-racer i Nouvelle-chikanen, og røg i et mange uger langt koma. Karl Wendlinger kom sig, men fik aldrig Formel 1-karrieren rigtig i gang igen. Pedro Lamy brækkede begge ben og et håndled i et testuheld forud for Spaniens grand prix. I Spaniens første træning brækkede Andrea Montermini sin højre fod og en hæl, da han crashede sin Simtek på start/mållangsiden.

Formel 1 var i krise, og det eneste positive man kan tage ud af Ayrton Senna og Roland Ratzenbergers dødsfald var en øjeblikkelig indsats på sikkerhedsområdet, der betød genetableringen af kørernes fagforening Grand Prix Drivers Association, indførelsen af hastighedsbegrænsninger i pitten, fokus på banesikkerhed, der betød en dækchikane på Catalunya-banen, og så var der en hel stribe tekniske ændringer fra FIA, der blev indført med kort varsel bl.a. indførelsen af planken under bilen.

FIA havde allerede forud for 1994-sæsonen forbudt aktiv affjedring og traction control i et forsøg på at sænke hastighederne, og jeg kan ikke lade være med at tænke på om de to systemer kunne have forhindret de to, måske bare det ene dødsfald, men nu er jeg tilbage til hvad nu hvis, og bagklogskab hjælper ikke på noget.


Eau Rouge blev modificeret til løbet i 1994. I 1995 var Eau Rouge tilbage. © LAT/Williams F1

Sikkerheden kom i fokus, og har været det lige siden. 20 år efter den sorte weekend fokuseres der stadig på at forbedre sikkerheden, og på trods af nogle ganske voldsomme uheld, det største nok Robert Kubicas i Canada 2007, viser at det betaler sig. Martin Brundles uheld på Albert Park bruges i starten af filmen/dokumentaren ’1’, hvor Martin siger, at havde det været sket et par år tidligere, så havde han nok ikke været en del af denne jord mere.

Heldigvis er sikkerheden nu så god, at vi ikke har haft nogle dødsfald siden 1. maj 1994 i Formel 1. Dem har vi i stedet set i andre løbsserier, og hver gang kommer det som et chok for os alle. På Le Mans sidste år mistede vi Allan Simonsen, og i 2011 og 2012 havde vi Allan McNishs voldsomme uheld efter Dunlop-broen og Anthony Davidsons flyvende Toyota. Dan Wheldon blev slået ihjel på Las Vegas Motor Speedway efter et møde med fanghegnet i det sidste løb i IndyCar-sæsonen 2011.

Hver eneste dødsfald er et for meget, men hver gang forbedrer man sikkerheden igen og igen.


Fra facebook


Fra facebook


Fra facebook


20 år er gået

I år er det som sagt tyve år siden vi sagde farvel til Ayrton Senna. Det blev markeret mange steder. Facebook var oversvømmet af Senna-hyldester, og vi er/var heller ikke for gode på F1journal.com. Vi er alle så gamle, at vi alle sad foran fjernsynet, da tragedien skete. Samtlige Formel 1-hold har bragt hyldester, og McLaren har fragtet Ayrtons VM-vindende McLaren MP4-4 til Imola, hvor den står udstillet.

© Ferrari Media – Et minuts stilhed klokken 14.17

Ferrari havde også sendt en delegation til Imola, hvor der var et mindearrangement for Ayrton og Roland. På trods af at ingen af holdets kørere nåede at møde Ayrton, så var Fernando Alonso, Kimi Raikkonen, Jules Bianchi og Pedro de la Rosa til stede. Det samme var Ayrtons gamle holdkammerat og en af de få rigtige venner Ayrton havde, Gerhard Berger.

Der blev afholdt et minuts stilhed klokken 14.17. Tidspunktet for uheldet tyve år tidligere. Efterfølgende udtalte Fernando Alonso sig om Ayrton Senna.


© Ferrari Media

”Jeg kan sagtens huske billederne i aviserne, og på tv med historierne om duellerne mellem McLarens Alain Prost og Ayrton Senna. Han havde nummer et på sin bil, og jeg kørte kart og tænkte på ham, på hans gule hjelm der altid vandt.”

”Jeg kørte også kart i Italien, arbejdende med en som havde været hans mekaniker, da han kørte i denne kategori, så du kan forestille dig hvor vigtigt det var for mig. Jeg havde en plakat af ham på mit værelse.”


© Ferrari Media

“Den eneste positive ting der kom ud af weekenden, der tog Ayrton og Roland Ratzenberger fra os var at, fra da af, sikkerheden i Formel 1 blev forbedret væsentligt. Faktisk kan vi sige, at inde i vores biler er der lidt af Senna og Ratzenbergers arv, for efter det forfærdelige 1994 var intet det samme igen.”

© LAT/Williams F1– Ayrton Senna

Mere om den sorte weekend kan du finde i vores specialnummer fra 2009.

Ayrton Senna – 21. marts 1960 – 1. maj 1994
Roland Ratzenberg – 4. juli 1960 – 30 april 1994

Æret være deres minder.