F1
2014 til Playstation
Så
gjorde Kevin det
Af Michael D. Ewert.
|
.jpg)
Nyt F1 spil til Playstation
Så er det snart jul, og det betyder som sædvanlig,
at den årlige Formel 1 serie fra Codemasters kommer
på gaden. I år er det 2014 udgaven, og det er
første gang man kan køre som en dansk racerkører,
der rent faktisk kører Formel 1. Ham Formel 1-køreren
Michael Ewert har ikke det samme talent, og så findes
han kun virtuelt.
Naturligvis valgte jeg som dansker at køre som Kevin
Magnussen. Stoltheden var næsten lige så stor,
som Kevins smil da han kom på podiet i Australien,
da jeg tog Kevins første sejr i Barcelona. Heldigvis
er den virtuelle McLaren bedre end virkelighedens MP 4-29.
Endnu har Kevin dog ikke vundet VM endnu, men 2014 er stadig
ikke færdig.
.jpg)
Vores svenske ven Marcus Ericsson
.jpg)
Saxo Bank er for evigt at finde i
Formel 1
Spillet ligner på mange måneder de tidligere
udgaver, og findes til både PS3, X-box 360 og PC.
Desværre er Codemasters stadig ikke kommet med på
next-gen-bølgen, så vi må vente til 2015
med at kunne prøve kræfterne fra Sony PlayStation
4 og X-Box One. Spillet er dog ganske pænt, og opdateret
med både de nye baner Red Bull Ring og Sochi Autodrom
samt Bahrain International Circuit som natteløb.
Lyden er også blevet ændret til den mere monotome
turbolyd, og bilerne ligner dem fra i år med de grimme
næser. Spillet ligner som sagt sig selv, og derfor
er Marussia og Caterham også med i USA og Brasilien,
da spillet udkom før de løb blev afviklet.
Det bliver interessant den dag man kan opdatere spil, så
virkelighedens ændringer kommer med i spillene.
.jpg)
.jpg)
Som for eksempel Caterham, der med den store opdatering
mistede sin grimme dobbeltnæse eller McLaren, der
fik lidt mere farve i løbet af sæsonen. Som
virkelighedens Formel 1 regner det også i spillet,
og det er man sluppet rigtig godt fra. Det ser godt ud.
I modsætning til 2013-versionen, så er Legends-delen
ikke med, så der bliver ikke noget med at køre
rundt i Schumachers Ferrari fra 1996 på Estoril, men
hånden på hjertet. Den del kunne jeg godt undvære.
Spillet er godt, og netop de store visuelle og audiovisuelle
ændringer kombineret med de to/tre baner (Bahrain
i mørket) gør spillet til en bedre investering
end sidste års F1 2013. Det får mine anbefalinger,
og det mest skuffende er, at det ikke findes til PS4 og
X-Box One.
Tak til Andre Persson fra Bandia Namco Games Nordic
for anmeldereksemplar.
.jpg)
.jpg)