Kevin
Magnussen –
Et år
i Formel 1 - Ny bog fra
Peter Nygaard
Af Michael D. Ewert Fotos: Ewert Foto |
Da jeg var med Grand Prix Tours til Formel 1 i Abu Dhabi
blev der afholdt det obligatoriske møde med Peter
Nygaard, som man kan møde på alle Grand Prix
Tours’ ture. Mødet i år blev afholdt
fredags aften, og her var det muligt at vinde Peter Nygaards
nye bog om Kevin Magnussen.
Bogen har undertitlen Et år i Formel 1, og Peter
blev spurgt, hvor han ikke havde kaldt bogen År et
i Formel 1. Svaret var lidt vævende, men svaret var
at titlen lød godt, da man satte sig med forlaget
og besluttede at lave bogen. Det rigtige svar kommer faktisk
i forordet på bogen, som starter og slutter med Japans
Grand Prix.
Bogen starter med Japans Grand Prix 2013, hvor Kevin blev
hasteindkaldt til en mulig lyndebut, da Jenson Button havde
beskadiget sin hånd et par dage før grand prixet.
Den officielle forklaring kender få, men lad os bare
sige, at Jenson lavede et karatehug på en klokke,
og beskadigede sin hånd. Bogen slutter med Japans
Grand Prix 2014, og dermed bliver cirklen til Et år
i Formel 1.

Mit første indtryk
Jeg indrømmer gerne, at da jeg modtog bogen fra
People’s Press, så titlen og tænkte det
var da mærkeligt. Der mangler stadig to løb
på kalenderen, da jeg modtog denne tykke moppedreng,
og så bladrede jeg instinktivt op til det sidste kapitel
for at se om Peter havde kunne se ind i fremtiden. Det havde
han ikke.
Så jeg lagde bogen væk og tænkte ØV,
men det er jo prisen for at få en bog ud til julesalget,
at man er nødt til at stoppe på et tidspunkt,
så bogen kan blive produceret. Alligevel var jeg jo
lidt nysgerrig for bogen handler om Kevin Magnussen, og
han har jo om nogen vækket Formel 1-interessen i Danmark.
Så meget at der næsten dagligt findes historier
om Formel 1 i dag- eller gratisaviserne.
Peter Nygaard er jo samtidig den dansker, der er tættest
på Formel 1, og så kan han finde ud af at bruge
sit kamera, så forventningen var flotte billeder og
gode historier fra året der gik. Det må jeg
svare bekræftende til.
Bogens opbygning
Bogen er bygget op omkring de store begivenheder i Formel
1. Således får hvert Grand Prix sit eget kapitel,
men også præsentationen, presæsontestene
m.m. kommer man igennem. Både med billeder, men også
med rigtig underholdende tekst.
Man føler virkelig, at man er til stede ud fra de
mange udtalelser og observationer man bliver præsenteret
for. Man føler næsten Kevins frustrationer
i sin krop, når man læser hvordan de danske
fotografer og journalister får den kolde skulder efter
løbet i Malaysia og flere løb frem. Hvordan
frustrationen hos den danske presse blusser op, men også
hvordan den bliver løst.
Hvert kapitel slutter med en gennemgang af de forskellige
sessioner, og naturligvis hvor Kevin sluttede.

Den får min anbefaling
Peter Nygaard har skrevet mange bøger, nogle bedre
end andre, men de er alle sammen underholdende. Jeg er dog
på nippet til at sige, at denne bog er den bedste
der er kommet fra Peter Nygaards hånd. Det er nok
den bog jeg har haft sværest ved at slippe.
Kevin Magnussen er stadig på alles læber, imens
vi venter på McLaren tager sig sammen og annoncerer
deres kørerduo for 2015. Kevins sæson gennemgås
underholdende, og når man har set sæsonen på
tv, så får man flashback til løbene,
og genoplever frustrationerne.
I pressemeddelelsen står der ’Bogen kradser
i Magnussen og McLarens blankpolerede image og tegner det
objektive billede af en Formel 1-debut, der blev en rutsjebanetur
af op- og nedture.’.
Det kan jeg bekræfte den gør. Bogen får
mine varmeste anbefalinger. Den er muligvis den bedste bog
fra Peter Nygaards side. Jeg var rigtig underholdt, og så
er det noget af en tyksak med sine 412 sider.
Bogen kan købes hos assorterede boghandlere, og
har en vejledende pris på 299.95 kr. Den kan dog købes
med rabat på Saxo.com.
Tak til Louise Thuesen fra People’s Press
for anmeldereksemplar.