Roskilde
Rings Jubilæum
Nye bøger er på vej OG atter
race i Roskilde
Af Carsten Frimodt |
Jubilæumsløb i Roskilde den 30. og
31. maj!
Klik på billedet og få den helt aktuelle info.

Roskilde Ring
Dansk motorsports vugge stod i en grusgrav i et område
med en vis historisk betydning, hvor konger og vikinger
havde dommineret i århundreder. I 1955 fik de to og
firhjulede en fremtrædende rolle på Danmarks
første permanente racerbane Roskilde Ring. Denne
Ring fik en nærmest magisk klang for tusinder af mennesker,
der valfartede til den tidligere grusgrav som tilskuere
til de fortættende og spændende stævner,
der ofte blev afviklet her i de tretten sæsoner racerbanen
levede. Men selv i dag udstråler Roskilde Ring en
vis magi for mange flere mennesker end de dengang direkte
berørte, der var til stede, da der blev kørt
for fuld skrue under de mange kampe i arenaen. For i lighed
med andre nedlagte racerbaner som for eksempel Goodwood
er Roskilde Ring blevet en legende og et minde om dengang
Danmark kunne afvikle det danske Grand Prix med Formel 1
biler. Da disse grande arrangementer havde stor dækning
allerede dengang, kendte de fleste racerbanen Roskilde Ring,
selvom de ikke besøgte den selv. Tankevækkende
er, at flere unge mennesker, som blev født efter
Ringens lukning i 1968, også viser en interesse for
banen og området i dag. Dette mærkes når
der i nyere tid holdes foredrag om banen eller rundvisninger
på stedet, som i dag er en park med navnet Roskilde
Ring. Aktiviteter af Roskilde Rings Venner med opstilling
af store mindesten i parken med racerbils logo og inskription
synliggør i dag, at dette sted er af historisk betydning
for andre end motorsportsfans. Indfældning af QR-readers
i stenene, som fortløbende opstilles via private
donationer på den gamle banes sløjfe, skal
med billeder og filmklip gøre banen levende igen,
muligvis hjulpet af lysspor og lyd.
Betydning
Ringen (i daglig tale) blev et vendepunkt for dansk motorsport,
hvor en ny generation fik masser af træningsmuligheder
og væddeløb til at forbedre deres kunnen i
såvel nationale som internationale stævner for
både de to og firhjulede maskiner. Der var årligt
mellem fire og ni officielle arrangementer foruden diverse
klubløb og træningsaftener, så interessen
for banesport voksede konstant. Denne periode refereres
meget passende til som dansk motorsports guldalder. Godt
hjulpet af en fremsynet baneledelse som promoverede især
racersport, Formel 2 og sågar Formel 1 på den
for udlandet ellers uanseelige bane. Dengang stod op mod
40.000 tilskuere skulder ved skulder på skråningerne
for at følge de spændende nærkampe i
en storslået underholdning, som ikke var set magen
i landet før eller for den sags skyld siden. Ringen
producerede flere talenter end der er plads til at nævne
her, men efterkommerne i moderne motorsport nyder alle godt
af de kim, der blev lagt her og som stadig blomstrer seks
årtier efter åbningen af banen.

Den første af to bøger
der udkommer i forbindelse med Roskilde Rings Jubilæum.
Denne og andre bøger kan bestilles på Veterania.
Resume
1900-50: Grusgraven forsyner skærvefabrikken
i Roskilde og omegn med byggematerialer indtil den lukkes
ned og købes af en byens grosserer.
1953: Den nedlagte grusgrav får besøg
af unge knallert og motorcykelkørere der klatrer
rundt på skrænterne indtil den lokale klub ROM
overtager tilladelsen til at bruge graven.
1954: Automobilklubben ASK får tilladelse
til at anlægge en permanent væddeløbsbane,
der består af grus på ca. 654 m.
1955: Premieren på Grundlovsdag lokker
30.000 tilskuere til at se biler og motorcykler køre
i ring på grusbanen, der afstedkommer mange skader
med de lavtflyvende skærver. Til næste løb
er banen asfalteret og måler nu ca. 670 m.
1956: Med en ny fremsynet leder får
Ringen besøg af flere udenlandske kørere,
som giver de første prøver på internationalt
væddeløb. Publikum begynder at se motorsport
som andet end opvisning af køretøjer.

Af banen! Vognmanden Gunnar Henriksen
(9) i Alfa Dana er på krigsstien, hvis man skal dømme
efter
hans anstrengte ansigtsudtryk og betragtelige understyring
i april 1956
(Tüchsen/Preben Knudsens Arkiv)

David mod Goliat. I Ringens spæde
barndom stiller man op i sjældne og dyre GT-biler
som Mercedes
300SL (54) med Sten Bielke og Porsche Carrera 356 (57) med
Julius Voigt Nielsen til Året Store Pokalløb,
mens publikum flokkes på skråningerne i august
1956
(Tüchsen/ Preben Knudsens Arkiv)
1957: Banen udvides med en ekstra sløjfe
til ca. 1400 m midt på året og man sigter mere
internationalt med flere håndplukkede engelske kørere
i F3 midget og racersport.

Legendariske køretøjer
som Porsche 550 RS 1500 (på prøveplader) med
Julius Voigt-Nielsen i kamp
med Gordon Jones (24) i Lotus 11 kunne ses på Ringen
i april 1957
(Tüchsen/Preben Knudsens Arkiv)

Modige eller dumdristige fotografer kæmper om at få
det bedste nærbillede af Andreas Geil i sin
Cooper Bobtail T39 racersport på Ringen i april 1957
(Tüchsen/Preben Knudsens Arkiv)
1958:
Der satses helhjertet på en verdensberømt stjerne,
da Stirling Moss ankommer i sin eksotiske Maserati racersport
til kamp mod Ferrari og andre sjældenheder til det
årlige storløb Grand International. Samtidigt
starter Ringen en national klasse for de små racersport,
som til daglig er banens hurtigste. Stor interesse især
når den hjemlige helt Julius Voigt-Nielsen stiller
op.

"Hvor kom den vold fra"?
Kunne Robert Fischer fundere over mens hans flyvende SAAB
93 torpederer
skrænten som et andet løsgående missil
i juni 1958
(Tüchsen/Preben Knudsens Arkiv)
1959: Man fortsætter Grand International
med yderligere verdensnavne som Jack Brabham med flere i
Cooper og Lotus racersport. Samtidig vokser alle de øvrige
klasser i antal biler og standard af kørere. De førende
mærker af standardbiler tæller Volvo, VW, SAAB,
DKW og FIAT.

To engelske gæster har svært
ved at finde rundt på den lille Ring og vælger
at parkere her, mens en
dansk agterlanterne griber chancen for et tiltrængt
avancement i maj1959
(Tüchsen/Preben Knudsens Arkiv)

"Er jeg monstro
blevet tykhovedet"? Stirling Moss finder at hjelmen
klemmer mens han gør sig
klar i sin Cooper Monaco racersport i august 1959
(Tüchsen/Preben Knudsens Arkiv)
1960: Banens hovedløb Grand Prix
har nu Formel 2 på programmet for første gang
med flere stjerner og kommende navne som Graham Hill og
Jim Clark foruden de to kendte trækplastre. Desværre
er det også året med Ringens to første
dødsfald.
1961: Danmarks første Formel 1 løb
ser dagens lys med de gamle helte som Moss og Brabham (dobbelt
F1-mester) foruden Innes Ireland og John Surtees i feltet.
Begivenheden tiltrækker det største medieopbud
med alle landets store dagblade, formiddagsaviser og en
stor del af den kulørte presse. Dertil adskillelige
udenlandske reportere foruden rekorden på 38.000 tilskuere!
1962: Det sidste Formel 1 løb på
dansk grund bliver igen en sportslig succes men desværre
en dundrende økonomisk bet for arrangørerne,
da publikum udebliver. Dette medfører at ledelsen
udskiftes for at få styr på økonomien
igen, så Ringen kan forsætte endnu nogle sæsoner.
1963: Det blev hverdag igen for Ringen
med en ny bestyrelse og især besparelser efter de
ekstravagante dyre år. Men kedelig bliver den alligevel
ikke med fornyet fokus på FJ, standardbiler og med
moderne motorcykler iført smarte kåber.
1964: Motorsporten er inde i et opsving,
hvor en lørdagstræning kan mønstre 100
mand. Formelklassen er hovedløbet i de større
stævner ved den nyoprettede F3-klasse iblandet de
eksisterende FJ-biler. Det ansete engelske Autosport reporterer
fra Ringens GP og er fuld af begejstring over den danske
løbsform.
1965: Året får en tiltrængt
indsprøjtning i form af nye racerbiler i F3 og standardvognsklasserne,
og igen hæves niveauet under især GP’et
med nogle af Europas bedste navne. Desværre bliver
sæsonen skæmmet af endnu en dødsulykke,
der kræver Palle Anchers liv i den stadig farlige
sport.
1966: Nye navne i F3 i internationalt format
med over 40 tilmeldte til GP’et, foruden tilgangen
af endnu flere spændende små og store standardbiler.
Men med den voksende lokale modstand er Ringens dage talte.
1967: Første dispensation bliver
givet til endnu en sæson i grusgraven. F3 må
nu dele æren om at være publikums mest yndede
klasse, da spændende nye mærker som Alfa Romeo
og Porsche 911 blander sig med Cortina Lotus og Volvo modeller
foruden en gæsteoptræden af Ford Mustang.
1968: Mens Ringen bliver stedse mere populær
i motorsportskredse, står skriften klart på
væggen nu. Sponsoreringen holder sit indtog i dansk
motorsport, hvilket både formel og standardbiler mærker
med nye spændende mærker som BMW 2002 TI og
Escort TC. Desuden bliver Formel Ford introduceret, hvilket
kommer til at præge sporten i årtier fremover.
Desværre uigenkaldeligt sidste sæson.
Fejring
I år har Roskilde Ring 60 års fødselsdag
Grundlovsdag 5. juni, hvilket naturligvis vil blive fejret
af Roskilde Kommune og Roskilde Rings Venner på eller
omkring dagen med festivitas og udstilling af biler fra
Ringens tid. Og i den forbindelse udkommer første
del af det ultimative værk om Ringen med hele historien
og dens tilblivelse og med beskrivelse af samtlige løb
på banen fra dengang den bare var en lille grim ælling
(alias en lille pæreformet grusgrav) til den blev
en smuk svane (en international racerbane). Da et halvt
hundrede venlige mennesker har lånt undertegnede materiale
i form af programmer, reportager og især foto, har
vi valgt at udgive bogen i to bind på hver over 300
sider, da stoffet og især fremkomsten af tidligere
ikke udgivne billeder muliggør dette projekt. Bøgerne
vil omhandle samtlige klasser lige fra de små gokarts,
alle klasser af standardbiler, sportsvogne, racersport og
formelbiler, foruden solomotorcykler samt dem med sidevogne.
Selv et par knallertløb er omtalt for at gøre
bøgerne komplette.
De to bind udkommer som Del 1: 1955-62
og Del 2: 1963-68, da der efter de legendariske
år med Formel 1 er en naturlig opdeling her. Del 1
udkommer passende i maj måned i år inden den
omtalte mærkedag. Denne artikel giver en smagsprøve
på bøgernes indhold og opdeling med foto, der
af pladshensyn måtte frasorteres til Del 1, selvom
der bliver 800-900 foto i bogen!
Det har faktisk været en svær opgave at vælge
disse ud af samlingen på over 5.000 foto, der godvilligt
er stillet til min rådighed! Tak til alle
bidragsydere.