Sofaracerens hjørne
Le Mans og Porscher i lange baner

Af Flemming Hansen

 

 

Den sene slutning af F1 sæsonen de seneste år gør det vanskeligt for diverse DVD /Blu Ray og årbogs udbydere, at kunne levere varene før efter jul. Men det skal da ikke forhindre os i lige at kigge på noget af det der ER kommet og noget af det der lige er på trapperne.

Haynes Owners workshop manual - Porsche 917

Jeg vil godt tage et lille væddemål på, at hvis ud er (den heldige - OG velhavende) ejer af en Porsche 917, så behøver du nok næppe denne manual?

Jeg har på fornemmelsen, at i og med at dagligdags biler efterhånden er så komplicerede, at reparere på, så er Haynes -der i årtier har udgivet manualer til stort set alle biler - været nødt til at sadle lidt om med nogle sjove bøger om emner du slet ikke har brug for en Hanynes manual til!

Du kan købe Haynes manualer til så forskellige emner som Apollo rumfartøjer - Lancaster bombefly - rumfærgerne og en del historiske racerbiler. Her i blandt altså Porsche 917.


En restaureret Porsche 917 på Festival of Speed i 2013© Flemming Hansen

En af mange 917 bøger.

Der er i tidens løb udgivet et utal af bøger om denne ikoniske racerbil, der om noget stemplede Porsches autoritet på sportsvognsscenen lige omkring 1970. Historien er jo velkendt for de fleste nørder. Hvor Porsche simpelthen tager røven på regelmagerne i FIA. Der var lavet en homoligeringsregel der sagde, at der skulle laves mindst 25 stk af en racerbil i prototypeklassen for at få love til efter reglerne at kunne klaske en ordentlig motherf***'er af en motor i. Ellers måtte man nøjes med 3 liter. Det grinede de sikkert meget af i FIA indtil Porsche inviterede til møde i Stuttgart... Der stod så lige 25 stk startklare Porsche 917 racere. Resten er historie som man siger.

Porsche 917 var et selvmordsinstrument i starten. Lynende hurtig med den store 4,5 liter 12 cylindrede boxermoter centimeter bag køreren. Motoren blev endda senere boret op til 4,9 liter.Men skidtet blev tæmmet og vandt Le Mans i 1970 og 1971 samt en masse andre løb. Men fra 1972 var det slut med Porsche 917 i sportsvognsløb. De blev dømt ude de der store monstermaskiner. Porsche søgte derfor til USA og Can-Am hvor reglerne var lempelige. Det skulle være en bil... Så satte man dobbelt turbo på Can Am versionen og vandt i USA i stedet. Porsche 917-30 monsteret var født.


Michael Christensen bag rattet i Porsche 917-30 på Festival of Speed 2013© Flemming Hansen

Hvordan er bogen så?

Den gennemgår hele historien om raceren; snakker med kørere og mekanikere, der gennem årene har håndteret disse racere. Der er naturligvis også en masse 'nuts & bolts' billeder der kan være en lille forsmag til større fordybelse? Der sluttes af med en gennemgang af chassisnumre og deres skæbne. Dette er noget der virkelig kan skabe diskussioner, da chassisplader havde det med at flyttes fra det ene chassis til det andet. ALt i alt blev der bygget omkring 50 stykker af dem og mange af dem er stadig i stand til at køre her efter over 40 år.

Bogen får 5 ud af 6 skruenøgler.

Der er mange andre bøger på markedet der giver et endnu større indblik i raceren, så jeg vil betragte denne bog som vel gennemarbejdet og en god forret, hvis man for alvor vil dykke ned i emnet. En god pris på omkring 23£ eller billigere på Amazon.co.uk. Herhjemme skal du nok lede længe vil jeg tro?

Hvis du godt vil se og høre Porsche 917 i aktion, så er der to steder: Porsche mødet i Monterey i Californien eller Goodwood Festival of Speed. Hvis energien ikke lige rækker til dette kan man søge på Youtube og nettet efter Gunnar racing, der er eksperter i at restaurere Porscher helt ned til sidste bolt.

Le Mans 2015 - årbog og Blu-Ray

Ja de hænger ikke sammen altså. Det er to individuelle produkter!

Lad os tage årbogen først. Denne årbog er udkommet siden de sene 70'ere og er et fantastisk indblik i dette løb. Både hvad der forgår før under og efter løbet - men også veludførte gennemgange af alle kørere og teams. Med over 50 biler og mindst tre kørere i hver bil, så er dette værk derfor omfattende. Det gør da også at bogen 'først' udkommer sen oktober - tidlig november. Det er en officiel udgivelse fra ACO i disse år efter i mange år at have været et værk der kom fra Moitty og Teissedre's velinformerede hænder. Det er stadig Moity der er med, men den anden der nu er med i redaktioner Alain Bienvenue. Begge velbevandrede i emnet.

Årets bog er naturligvis med Porsche på forsiden. Bemærk at der både er en Engelsksproget og en Fransk udgave. Medmindre du er velbevandret i Fransk, skal du nok vælge den, hvor forsiden er den samme som overnfor!

Der er en helt fast skabelon i bogen, der går igen fra år til år. Der er et utal af flotte billeder gengivet i sektionerne. Der gennemgås de ændringer banen er gennemgået siden året før, hvor der er sket ændringer i Mulsanne sektionen og Porsche kurverne inden man går videre ti årets løb. Der startes med testdagen den 31. maj og hvert enkelt billede har en udførlig tekst inder der afsluttes med den fulde resultatliste. De næste mange sider er teamgennemgang og listning af de enkelte kørere og en kort resultatliste for hver enkelt kører. Hovedparten af bogen er herefter løbs ugen og mere eller mer billeder fra alle events der leder op til løbsstart. Der sluttes af med fulde resultatlister og længere artikler om løbet samt et interview med Nico Hulkenberg.

Samlet vurdering er til topkarakter 6 skruenøgler.

Selv om jeg giver topkarakter så vil jeg dog lige bemærke at visse billeders efterbehandling ser lidt besynderlig ud. Som de er lysnet for meget? Desuden synes jeg at der er for mange små billeder. Så hellere lidt færre med større. Men det er jo en smagssag, der ikke skal tælle ned på den samlede vurdering.

Mit eksemplar er købt i England hos Grand Prix Models, der altid tilbyder fremragende service


Le Mans BluRay

I de gode gamle dage sad jeg sgu altid og lavede optagelser på video og senere DVD optager af løbene. Det er simpelthen ikke umagen værd længere. Når sandheden skal frem har jeg nu heller ikke efterfølgende set ret meget af det jeg har optaget gennem årene. Men jeg har optagelserne! Den diagnose er jeg givetvis ene om...?

Nuvel i disse år kommer der jo en fremragende kompilering af løbene på både DVD og Blu-ray. Jeg køber Blu-Ray når der er mulighed for det. Billedkvaliteten på en stor skærm får lige et nøk til selvom den indrømmet kun er minimal. Men det er som at tage fotos. Man optager på bedst mulige kvalitet. Punktum! Forskel i prisen er minimal og nogle gange er der mere på Blu-Ray end på DVD udgivelsen. Det vil f.eks. være gældende med F1 udgivelse fra i år, hvor der er 5 timer på Blu-Ray mod mindre på DVD'en.

Hvis jeg skal give et forbehold omkring Le Mans udgivelserne generelt, så er det, at man springer direkte til løbet uden at kigge særligt meget på hvad der er sket op til løbet. Jan Magnussen får naturligvis omtale i det han smadrede sin Corvette i træning, men ellers er det mere eller mindre direkte på, under 'Play all'.

Man benytter også Radio Le Mans som kommentator lyd, med det resultat at det ikke altid helt passer med det ser sker på billederne. Det er naturligvis en milliard gange lettere end at sidde og efterkommentere. Men det skal man lige være opmærksom på.

Ellers er der vel næppe så meget at sige. Hvis du har set transmissionerne på TV2 eller Eurosport - ja så kender du billederne. Det er bare kommentatorlyden der har en anden klang. Ikke at den er dårlig for de ved godt hvad de snakker om! Det er lige før man savner Jens Winter Jr...! Jeg sagde lige før ;-)

Jeg vil give 4 skruenøgler af 6 mulige.

Det er et musthave i enhver kollektion. Men det er jo ikke sådan at man sidder med hagen nede i skødet af benovelse. Man har set det før på live TV. Nu er det 'bare' en disk.

Jeg har købt mit eksemplar hos Duke, der også har fin kundebetjening og bedst af alt - jeg forstår det ikke helt - så betaler man kun for BluRay eller DVD'en - ikke fragt! Hvis man så har købt før og har optjent point jamen så kan man bruge point og få 'gratis' skiver. What's not to like og de har været markedsførende på motorsportsvideo/DVD markedet i årtier.


Toys for big boys


Tre Lang Hecks fra '71 Le Mans © Model Factory Hiro

I slutningen af 70'erne havde Paul Newmans Le Mans Porsche et lille logo på sig. Der stod Toys for big boys. Eller som man siger: Forskellene på drenge og mænd er prisen på legetøjet! Hvis man ikke helt har råd til en Porsche 917 endsige en 'ordinær' gade Porsche, ja så må man ty til modelgenren.


Toys for Big Boys © Flemming Hansen

Der er virkelig kommet mange bud på Porsche 917 modeller gennem årene. Langt de fleste er nok i den lille skala 1:43? Hen over tid er der også kommet plastik byggesæt i 1:20 og 1:24 samt et utal 'die cast' modeller i 1:18.

Igennem de seneste 10 års tid er den Japanske producent Model Factory Hiro nærmest blevet enerådige på et eksklusivt marked af små produktioner af 'byggesæt'. Det er så langt man komme fra et klassisk Airfix flybyggesæt i plastik som man kan komme og så stadig kalde det et byggesæt. Det er sæt fremstillet i meget små mængder på få hundrede, hvor der bruges den ypperste digitale teknik i fremstillingen der sker i resin, æts og hvidmetal. Du vil derfor få en del udfordringer, hvis du står 1. juledag med et MFH sæt, en tube plastiklim og en køkkenkniv!

Sættene er i den grad ikke henvendt til begynderen, lad det være sagt med det samme. Du skal bruge så meget ekstra udstyr i form af mange former for værktøj, at er man ikke inkarneret modelbygger gennem en årrække så kan man næppe gennemføre byggeriet. Det meste sættes sammen med Cyano lim - eller kan loddes for den sags skyld. Alle huller skal bores ud med meget små bor, så man bruger ikke lige den grønne Bosch ude fra haveskuret - men derimod et produkt fra enten Dremel eller Proxxon. Og så er vi slet ikke startet med at male skidtet endnu!


Skallen er samlet © Model Factory Hiro

Den (næst) ypperste Porsche 917 fra MFH

Man kan argumentere for at den ypperste 917 er en af Can-Am versionerne eller Martini vinderen med nr. 22 fra Le Mans i 1971. Så jeg vil nøjes med at kalde Lang Heck versionen den næst ypperste.

Jeg har altid haft et svagt hjerte for Lang Heck versioner af racer Porscher. Udviklet til at køre 390km/t ned ad Mulsanne langsiden i 1971... Uden så meget sikkerhedspjat. Kun med en spinkel rørramme omgivet af store brændstof tanke og en monsterklump af en 12 cylindret boxer i ryggen. Med andre ord: Det ville ikke være sundt at køre af!

Nu er den så ankommet i skal 1:12. En ordentlig kalorious på næsten 40 cm i bygget form. Der er ikke noget der ikke er med i sættet. Den er simpelthen i model som den blev bygget i sin tid. Med rørramme, tynmd karosse og kæmpestor motor. Det hele er med - inklusive ledninger, slanger, dæk og decals. Du skal 'kun' sætte den sammen og male den. Det er 'alt'...

Jeg har altid haft en svaghed for Martini bemalinger. Ikke mindst den sølvfarvede udgave fra Le Mans i 1971. Man kan købe alle versioner af Lang Heck'en skulle man lyste. Men der er kun decals til den model man køb i æsken. Så du skal vælge forud for købet.

Min 'frygt' er nu at MFH også udsender Le Mans vinderen fra 1971 - også Martini - på gaden. Så vil I kunne møde mig i en kommende udgave af 'Luksusfælden', hvor begge værter vil begå kollektivt selvmord i frustration over udgifterne til 'legetøj'...

Jeg synes ikke at jeg vil indgå i en diskussion omkring prisen... :-) Men du kan godt købe en fin ny mobiltelefon af et anerkendt mærke...