Farvel til Casper Elgaard
Den mangedobbelte DTC mester takker af.

af Flemming Hansen Fotos: Flemming Hansen medmindre andet er angivet.

Casper Elgaard for sidste gang i aktion på FDM Jyllandsringen ved DM finalen.

Casper Elgaard takker af.

Efter mange sæsoner i racing i både ind og udland kom det som lidt af et chok at Casper Elgaard pludselig ud af det blå meddeler at DM finalen på Jyllandsringen bliver hans sidste optræden som racerkører.

Fremover vil Casper Elgaard hellige sig jobbet som teamejer af Massive Motorsport /Stark Racing og dermed stadig at finde i sporten. John Nielsen stoppede sidste år og nu Casper Elgaard. På spørgsmålet til Jan Magnussen om hvornår han stopper, var svaret det typiske fra Jan: "Først når det bliver pinligt!"

Mest i Danmark.

Hvis vi skærer helt ind til benet så var Casper Elgaards karriere allermest koncentreret om de (få) danske racerbaner i almindelighed og Jyllandsringen i særdeleshed. Det blev ikke rigtigt til det helt store internationale gennembrud selvom der var en del tilløb til det. Tilløbene skete gennem pengemanden Peter Halvorsen og teamkammerat John Nielsen i store dele af 'nullerne', hvor Team Essex Invest var en dødsikker hård konkurrent til Jan Magnussen og Jason Watt. Der blev ikke givet ved dørene og de to rød hvis Essex biler nåede sågar også at køre hinanden af på JYllandsringen. Der var stemningen nok ikke så god i teamet bagefter!

Op igennem nullerne var DTC's storhedstid. Dyre biler i en faktisk fremragende serie med mange biler. Det skulle jo så vise sig at meget af det foregik for lånte penge så da krisen for alvor slog igennem omkring 2008-2009 så røg DTC helt i bund. Med Peter Halvorsen ude måtte Casper Elgaard finde på andre måder at komme på banen på for egne penge. Det blev med lidt vekslende resultater og muligheder. Men nærmest ud af det blå vandt Casper DTC mesterskabet i 2010, der skulle blive det sidste i det forliste STCC /DTC ægteskab der aldrig rigtigt kom til at virke for alvor.

Fra 2012 kom DTC for alvor i omdrejninger igen med de nu kendte Amerikaner biler og Casper Elgaard kommer på banen med Stark som hovedsponsor og sit eget team. Det blev henover årene så til Massive Motorsport Stark Racing og Casper Elgaards 6. og sidste mesterskab i 2014.

Der skal lyde et tak for årene til Casper Elgaard. Scroll ned for at se billeder - og helt ned for at se Le Mans bilerne.


DTC i 2003 i BMW team Essex Invest - nr. 2 i mesterskab

DTC i 2004 i BMW team Essex Invest - 1. mesterskab


DTC i 2005 i BMW team Essex Invest - 2. mesterskab


DTC i 2006 i BMW team Essex Invest - 3. mesterskab

DTC i 2007 i BMW team Essex Invest -4. mesterskab. Foto © Jan Kaiser


En gæsteoptræden i DTC 2009 i Seat Leon - FDM motorsport. Foto © Jan Kaiser


Team Telesikring 2010 og 5. DTC titel til Elgaard Foto © Jan Kaiser


Gæsteoptræden i Hartmanns Honda i STCC i 2011.


DTC i 2012 i Camaro - en 4. plads i mesterskabet.


DTC i 2013 også i en Camaro - 3. plads i mesterskabet


Elgaard Stark racing i 2014 i Ford Mustang 6. mesterskab i DTC


Massive Motorsport Stark Racing Ford Mustang 2015 2. plads i mesterskabet


Massive Motorsport Stark Racing Ford Mustang 2016 3. plads i mesterskabet (Efter udskiftning af kugleramme!)


Le Mans æraen.

Den del af Caspers karriere der også var Le Mans var for størstedelen med en vis Peter Halvorsen i baggrunden som pengemanden bag Essex invest. Da han ikke længere helt havde de samme penge til rådighed - sammen med resten af verden - så stoppede karrieren også på Le Mans. Det skete i 2009. Men det var da en afslutning med et brag da Casper Elgaard sammen med Emmanuel Collard og Kristian Poulsen vandt LMP2 klassen i den grønne og hvide Porsche Spyder.

I årene inden fra 2001 og frem var det i biler der ikke var voldsomt konkurrencedygtige, der ofte brød sammen tidligt i løbet af de 24 timer. Det var først da man fik fingrene i en Porsche Spyder at der kom mere succes. I 2008 deltog Casper ikke i DTC, men kørte Le Mans serien istedet. Bedste resultat blev en sejr i 1000 km løbet på Spa sammen med John Nielsen


Casper Elgaard på Le Mans i 2009. Foto © Jan Kaiser


Casper Elgaard på Le Mans i 2004. Foto © Jan Kaiser


Casper Elgaard på Le Mans i 2007 med Larbre Competition. Foto © Jan Kaiser


Casper Elgaard på Le Mans i 2008. Foto © Jan Kaiser