Sofaracerens hjørne
En verden af bøger og spil

Af Michael D. Ewert



Ny bog om Tom Kristensen

Efteråret er på vej, men heldigvis er der siden sidste nummer af F1journal.com udkommet flere spændende ting til sofalæseren og sofaraceren.

Op til Le Mans udkom der to bøger fra henholdsvis Tom Kristensen og Christina Nielsen. Tom Kristensens bog ’Videre’ udkom sidst i maj og facebook flød over med billeder af bogen fra glade fædre, der havde modtaget bogen i Fars dags gave.

Det forstår man godt. Bogen er skrevet i samarbejde med Dan Philipsen og udgivet på Politiken’s Forlag. Nu har jeg læst de fleste, hvis ikke alle, de bøger som er udkommet om Tom Kristensen på dansk og min første tanke var, hvordan man ville gribe det an så det ikke bare var en genfortælling af tidligere bøger.

Man har valgt at fokusere på livet udenfor racerbilen med fokus på de 18 Le Mans-løb der gjorde Tom fra dansk racerkører til Kongen af Le Mans. Pressemeddelelsen skriver følgende:
I denne selvbiografi fortæller Tom Kristensen for første gang om sit liv med udgangspunkt i det racerløb, som har gjort ham til en ikonisk sportsmand herhjemme og i udlandet: 24 timers løbet på Le Mans. 18 gange stillede han til start og satte rekord med ni sejre, før han indstillede sin karriere i 2014. Han skildrer, hvordan han siden barnsben har brændt lidenskabeligt for racerløb og jagtet respekt og anerkendelse. Hvordan han har kæmpet, fejlet og sejret. Og hvordan kynisme og ekstreme krav er en del af gamet. Undervejs fandt han sin egen opskrift på succes gennem vedholdenhed, samarbejde og ledelse. Bogen indeholder barske beretninger om de personlige omkostninger ved at stræbe efter perfektion, om at miste - og om at ´strejfe´ døden undervejs. Rigt illustreret med billeder fra hans karriere og liv uden for racerbilen.

Jeg kunne vælge at stoppe beskrivelsen af bogen her for pressemeddelelsen rammer ganske godt. Men når man først åbner bogen så bliver man overrasket over den ærlighed Tom kommer med. Hvordan han gjorde sig store tanker efter at have flirtet med døden på Hockenheim i 2007, hvordan det påvirkede familien, hvordan konkurrencemennesket Tom droppede badminton med sin store søn Oliver, da han blev for god fordi konkurrencemennesket Tom hadede at tabe.

På en eller anden magisk måde er det lykkedes at skrive en bog, som supplerer og adskiller sig så meget fra de tidligere bøger, så man forbliver hængende og læser et par sider mere igen og igen. Man kommer ind under huden på Tom og der kommer også nogle ting, som mange af os nok ikke ved. Jeg tror alle kender brødreparret Tom og Jakob, men vidste du at de faktisk fik en lillesøster, som desværre var dødfødt.

Efter at have læst bogen forstår jeg med rette de roser bogen har fået på facebook. Fra både mænd og kvinder lyder rosen og det forstår man godt. Det er en selvbiografi fra Tom Kristensen om Tom Kristensen. Der er to fonttyper i bogen. Den forstærkede er når Dan Philipsen beskriver, den almindelige er Tom Kristensens egne ord. Flere af billederne er privatbilleder fra Toms private album og man føler virkelig man kommer tættere på Tom Kristensen.

Man får forklaringen på hvorfor Tom Kristensen er en af FIA’s kørerstewards i forbindelse med Formel 1 og hvordan han blev det. Der er mange gode ting at sige om denne bog og jeg har nydt at læse hver en side af den.

Hvis du ikke allerede har den, så er den oplagt til ønskesedlen når julen eller fødselsdagen nærmer sig.

Tak til Politiken’s Forlag for anmeldereksemplar.

Her kan du læse et uddrag af bogen


Christina Nielsens drøm om Le Mans.

Den anden bog er Christina Nielsen – At turde drømme om Le Mans. En bog skrevet af forfatter, biltosse og bilentusiast Christian Frost.

Fra ide til handling og udgivelse gik der ganske kort tid og bogen udkom meget strategisk forud for Le Mans.

Bogen handler om Christina Nielsen, datter af Lars-Erik ’Hjulspin’ Nielsen, og kommer vidt omkring, men fokuserer meget på det at være kvinde i en mandeverden og de udfordringer det giver, når man er hurtigere end drengene.

Som datter af en far, der er en dygtig finansmand og racerkører har Christina oplevet mange fordomme ved at være en rigmandsdatter, men også en pige der springer ud på dybt vand og tager erfaringerne med oprejst pande.

Oplevelsen af at læse bogen føles som Christina sidder overfor dig og fortæller. Der er mange afsnit i bogen, der omhandler forskellige ting i Christinas liv. Hvordan det føles at holde fødselsdag uden sin far fordi han laver forretning på Maldiverne, hvordan forholdet mellem datter og far er svær at balancere, når far gerne vil hjælpe sin datter, men Christina hellere vil have sin far fremfor en mentor. Hvordan det ramte hende, da hun fandt af at Lars-Erik fik konstateret kræft.

Hvordan Allan Simonsen blev bindeleddet mellem far og datter og hvor ondt det gjorde på Christina, da Allan blev dræbt på Le Mans. Hvordan veninden Sara som Christina har kendt siden gokartdagene forstår hende, hvordan det er at være del af et team og hvorfor Alessandro Balzan passer så god til Christina og hvor trist hun vil blive, hvis han forlader Scuderia Corsa til fordel for et andet hold, men også hvor glad hun vil blive på hans vegne.
Hvorfor hendes hold ikke erstatter hende med en mere velfunderet sponsorkører, hvordan det føles at være den første kvinde på podiet i et internationalt løb i Mellemøsten og hvordan de små ting, som Gentlemen blev til Drivers turn on your engine.

Kærligheden er også svær for en så berejst pige som Christina. Hvordan mændene har det svært med hendes profession og hvordan de gerne vil være hurtigere end hende. Alt sammen fortalt på en underholdende og letlæselig måde.


Christina Nielsen på årets Le Mans pressemøde. © Ewert Foto

Christina sad på årets pre-Le Mans pressemøde med sin bog og fortalte, hvordan en del af overskuddet går til Cystisk Fibrose Foreningen.

“Min fætter Axel lider af cystisk fibrose, så det er noget, jeg har tæt inde på livet. Derfor vil jeg gerne bruge bogen som en måde at gøre opmærksom på det, der er en frygtelig genetisk sygdom, som vi endnu ikke er i stand til at helbrede. Det betyder, at dem der er ramt af cystisk fibrose, som min fætter Axel, sjældent bliver mere end 42 år, og derfor er der brug for mere forskning,” siger Christina Nielsen.

En ganske underholdende bog, der får mine anbefalinger.

Tak til Christian Frost og Duckshoot Media for anmeldereksemplar.



Så skal der spilles MotoGP!

Vi skifter fra den passive del af sofarace til den mere aktive. Først kigger vi nærmere på MotoGP 17 og siden F1 2017.

MotoGP er den 2-hjulede pendant til Formel 1. Det går hurtigt, der er mange overhalinger, rytterne er farverige og banerne er delvis nogle andre. MotoGP er topklassen indenfor motorcykelracing. Det er her kørere som Valentino Rossi, Marc Marquez, Jorge Lorenzo kører.
Spillet byder på flere sværhedsgrader, her iblandt fem forskellige klasser. MotoGP, Moto2, Moto3, Red Bull Rookie Cup og historisk race med 500cc, 250cc og 125cc-maskiner og forskellige årgange. Banerne er spændende, nogle er velkendte da de bruges i Formel 1, andre skal man følge MotoGP for at kende, men de er nu alligevel ganske underholdende.


MotoGP 17 C Milestone Artists

Der er både en managerdel, hvor man kan designe sin egen kører og motorcykelbemaling og så ellers kæmpe sig op fra Moto3 til den store MotoGP-serie. Gode resultater giver belønninger, så man kan gøre det bedre i næste løb eller serie.
Grafikken er pæn, lyden ikke værst (MotoGP larmer på en helt anden måde end Formel 1), konkurrencen god for en nybegynder og svær for en øvet. Jeg må dog erkende, at min force ikke ligger i motorcykelrace. Jeg foretrækker de fire hjul og baner jeg kender fremfor to hjul og fremmed grund.

Man kommer ikke til at kede sig, men jeg har det bare bedre med F1 2017.

Tak til Koch Media for anmeldereksemplar. Spillet er testet på en PS4 Pro.


Det nyeste nye i F1 spil.

Så kommer vi til The Main Event. F1 2017 er det tætteste vi kommer Formel 1 som sofaracer. Nyeste version byder på de bredere og mere aggressive biler med Kevin Magnussen i en Haas. Det er som vi kender det fra tidligere versioner rigtig flot med en god AI og masser af spilmuligheder.

Det nye spil tager sig af hele 2017-kalenderen med de officielle kørere og de forskellige baner, men samtidig har man taget 2013-delen med klassiske F1-biler med på delvis ændrede baner. Således kan man køre Suzuka på det korte East-layout og der er klassikere med. McLaren MP 4-4, Williams FW14B og Ferrari F2004 for at nævne et par af de helt store klassikere.

Man har taget al det gode fra 2016 og opgraderet til 2017. Således er der en grund til at køre træninger og kvalifikation, da de giver muligheder for at opgradere sin bil igennem sæsonen i modsætning til når man går direkte til racet. Man mærker det mere greb i de her biler med de bredere dæk.

Det er også kommet på mode med dommere i simulatorspil. Skærer du hjørner ender du med en straf og der er også straffe for at overhale under gult flag. Der skal dog ikke meget til for at overhale under gult flag, hvis en AI-bil kører af banen. Lettere irriterende da man så får sænket sin fart til man bliver overhalet igen.

Kører man et quick race er der en del indstillingsmuligheder. For eksempel muligheden for at køre Monaco i mørke og regnvejr eller Singapore i dagslys og regn.
Naturligvis er det mesterskabet der er det store fokus. Der er flere sværhedsgrader og jeg indrømmer gerne, at jeg er bedst på de laveste sværhedsgrader. Visse baner volder mig større problemer end andre og man kan ikke bare ramme muren uhæmmet selv på laveste niveau.

Baku Street Circuit i Azerbaijan er den bane jeg har store problemer med. Både det svære sving 8 (op til den gamle bydel) og den lange langside, hvor jeg mere end en gang har smadret hjulophænget i venstre side.

Der er også en udvidet og klart forbedret karrieredel, som jeg dog ikke har haft så meget tid til at bruge. Mit anmeldereksemplar var desværre forsinket, så jeg har ikke haft så meget tid til de forskellige muligheder, men der er flere muligheder for at efterprøve et af Liberty Medias forslag om to kortere løb i en weekend.

Bilerne ligner virkelighedens biler med visse småændringer. Således kører Williams med den blå bemaling fremfor den røde Martini-bemaling og Haas kører med den bemaling de startede sæsonen med og ikke den bemaling de har brugt siden Monaco.

Jeg er ganske underholdt af dette spil og synes det er rigtig sjovt at køre de gamle klassiske biler. Det giver et afbræk. Desværre er der i denne sæson ikke nogen nye baner på kalenderen, hvor vi i 2018-udgaven vil få både Hockenheim og Paul Ricard på banelisten. Til gengæld er det sidste gang vi får lov at køre på Sepang i Malaysia.


Er du til Formel 1-spil så får det mine anbefalinger. Grafikken er god, AI er god og endnu vigtigere fartfornemmelsen er god. Der er mange timers underholdning i dette spil og allerede nu har spillet, der udkom op til Belgiens Grand Prix givet Kevin Magnussen flere point i denne sæson end virkelighedens Kmag.

Jeg glæder mig allerede til F1 2018 og de udfordringer der bliver med haloen og Paul Ricard.

Tak til Koch Media for anmeldereksemplar. Spillet er testet på en PS4 Pro.