Stark tager DTC titlen
Men det blev et farvel til to profiler

af Flemming Hansen


Casper Elgaards Stark Racing med Kasper H. Jensen i spidsen høstede pokalerne

Kasper H. Jansen DTC mester 2018

Ikke uventet blev det Kasper H. Jensen, der trak det længste strå. Finale weekenden var udelukkende koncentreret om ikke at få uheld eller blive involveret i andres uheld. I prioncippet var det 'bare' om, at holde sig i nærheden af Lasse Sørensen, der kun kunne håbe på at alverdens uheld ville ramme ned over Stark Racings racer nr. 6.

Det skete jo sidste år da Lasse blev mester. Men i år var der ikke den slags gaver. Finale løbene var stort set udramatiske og dermed nærmest en ekspeditionsforretning for Stark Racing, der i dagens anledning havde et kæmpe område til deres gæster.

Hvad kun ganske få vidste var, at det blev Jan Magnussens sidste optræden (i denne omgang) til DTC løbene. Men også Ronnie Bremer sagde stop.

Vi må se om det får en større betydning for DTC. Det gør naturligvis for dem der er involveret i Magnussen Racing Experience, der skal finde andre jagtmarker inden 2019.

Det blev så samtidig et farvel til nogle af de gamle bygninger på FDM Jyllandsringen, da der vil ske en større renovering af området inden sæsonstarten i april/maj 2019.

Det skal blive spændende.


Den er hjemme. Kasper H. Jensen når det ternede flag som mester.


Jan Magnussen på sit foreløbigt sidste gridshow


Kasper H. Jensen giver sejrsinterview til TV2 v/ Stine Bjerre Mortensen

Stillingen i DTC efter Finaleløbet
Kasper H. Jensen..........STARK Racing....................364
Lasse Sørensen............Flexlease.nu/Strøjer Tegl.......303
Frederik Schandorff.......LM Racing.......................245
Ronnie Bremer.............Racing Factory..................226
Mikkel C. Johansen........Team Mikkel C...................221
Max Klinkby-Silver........STARK Racing....................214
Michael Markussen.........Magnussen Racing Expoerience....192
Dennis Lind...............LM Racing.......................185
Jacob Mathiassen..........LM Racing Jr....................164
Jan Magnussen.............Magnussen Racing Expoerience....151
Christian Sørensen........FDM DTC Talentteam..............140
Kris Nissen...............Flexlease.nu/Strøjer Tegl.......128
Nicolai Aa. Hansen........NH Motorsport...................127
Filip Sandstrøm...........Team BESA Motorsport.............97
Andreas Jochimsen.........Flexlease.nu/Strøjer Tegl........90
Kim Lund Johansen.........Madbull Racing...................56
Niklas Voetmann...........Magnussen Racing Expoerience jr..53
Michelle Gatting..........Magnussen Racing Expoerience.....42
Rune Staudt...............Team Staudt-Racing...............25
Henrik Ziegler............Team Henrik Ziegler...............9
Steffen Larsen............Team Low Budget...................8
Henrik Nøhr...............NBC.DK Racing (Udenfor mesterskab)



Et farvel til Jan Magnussen i DTC


Grand Prix Danmark - meget betegnende for Jan Magnussens DTC sæson 2018.

Det har absolut ikke været Jan Magnussens år i DTC. Han vandt den Amerikanske Le Mans serie sammen med Antonio Garcia for andet år i træk, men bortset fra første løb på Jyllandsringen og 1. heat i Århus har resten af året ikke i DTC ikke på nogen måde båret frugt for Jan Magnussen og hans MRE team. En del løb var han optaget af løb i USA og de løb hvor han var til stede, gik det bare ikke rigtigt. Casper Elgaards Stark Racing og John Nielsens Flexlease team var bare bedre finansieret og bedre forberedt.

PÅ trods af at Jan havde solgt halvdelene af teamet og allieret sig med folk til at klare arbejdet, så lykkedes det ikke rigtig. I et interview på direkte TV under Finaleweekenden på Jyllandsringen måtte Jan så også fortælle at han ikke stiller op i DTC i 2019.

Hvad der skal ske med teamet er ikke kendt af andre end Jan og hans bagland.

Det er klart at MRE teamet er udgifter i lange baner. Alt andet lige så må Jan Magnussens fine karriere hos Corvette være ved at rinde ud inden for de nærmeste år? Så med udvkling af en ny centermotor Corvette og optræden i på ALMS og VM serien måtte Jan Magnussen kigge mod USA og de faste indtægter frem mod 'pensionsalderen'.

Så kan det jo være at Jan kommer tilbage i DTC til den tid. Han har jo tidligere udtalt at han bliver ved indtil det bliver pinligt. Det var måske tæt på at blive pinligt i år og det var jo efterhånden tydeligt at Jans team bare ikke kunne følge med de unge kørere uanset hvor meget man forsøgte. MRE teamet. Var det en fiasko? Det er måske hårdt - men målet om at blive mestre det holdt ikke. De løb hvor Jan blev nødt til at tage til USA blev dyre i den sidste ende. Især hvis man så smadrer bilen i de løb man er til stede. CHGP 2015 og Århus i år er nogle løb der dukker op.

Michael Markussen kommer til at finde et andet team, hvis han vil køre videre i DTC. For MRE er historie for nu.

Magnussens MRE team 2013 til 2018.

Jan Magnussens team havde altid et skarpt design kreeret af Chrisser (Jans kone). Her er et udpluk af de wrappings bilerne har været pakket ind i. Personligt har jeg bedst kunne lide de fortrinsvis blå 'Autopartner' udgaver, mens helt generelt matte biler efterlader mig kold!


2013 - en 9. plads i debutsæsonen for Magnussen Racing Experience


2014 - en 2. plads


2015 - en 3. plads


2016 - en 4. plads


2017 - en 2. plads


2018 - en 10. plads Hallo and goodbye.

Men også et farvel til Ronnie Bremer!


Ronnie Bremer fanget for sidste gang ved DTC finalen.

Ronnie Bremer takker af

Hvor Jan Magnussen gik lidt mere stille ud ad døren, så var Ronnie Bremer på TV meget klar i spyttet omkring udgiftsniveauet og manglende præmier. Den altid farverige kører der altid er god for lidt tæt kørsel - man er vel fra Amager! - lagde ikke fingre imellem i interviewet på direkte TV2 med Stine Bjerre. Han er IKKE at se i feltet i 2019. Punktum.

Ronnie har gennem sæsonerne været forfulgt af uheld og problemer med teknikken - på et budget der ikke ville holde Stark gående i bilfoliering. Men Ronnie har altid haft en no bullshit attitude og et never say die drive, der altid har gjort "Ronnie Racerkører" populær blandt publikum. Begrebet "Ronnie Racerkører" er et kærligt ment kælenavn opfundet af Jens Winther Jr. og Ulrik Jønssson (så må de selv skændes om hvem der sagde det først!)

Det bliver noget af et halvlunkent 2019 uden de her to profiler - på trods af at der aldrig er nogen der er uundværlige. Men...