Salon Retromobile
Bilhistorisk udstilling med det hele i Paris

af Flemming Hansen



Vi er jo i Frankrig så Renault var naturligvis meget i fokus.

En gudetur til Retromobile

I mange år har tanken om at besøge Salon Retromobile været på nethinden. Udstillingen ligger i den første uge af februar, så det er som regel kommet som lidt af en overraskelse når beretningerne er begyndt at dukke op på diverse sociale platforme! Den tidlige placering på året kunne også give nogle vejrmæssige udfordringer i form af sne og anden dårligdom, som ’den globale opbevaring’ endnu ikke måtte have fået has på!

Men hvor er vi henne? Vi er såmænd i byernes by – Paris. Vi er i den sydlige udkant af Paris i et stort kompleks kaldet Paris Expo – Porte de Versailles.


Så åbn dog dørene!

Første del af at besøge noget i den retning er jo planlægningen. Man kunne jo argumentere for at køre i bil – men med en uklar vejrudsigt så tidligt på året og i omegnen af 15 timer i kareten – hver vej – så blev det hurtigt fejet af bordet. Der er jo også udgiften. Benzin til 3000 km bliver i runde tal kr. 3000,- læg dertil færge og overnatning – hvor vi så er oppe på det dobbelte. I første omgang skulle der være tale om en hurtig sviptur – for lige at se hvad det var. Så det blev hurtigt fastlagt at fly var den bedste løsning. Da udstillingen er i den sydlige del af Paris – jamen så var Orly den nærmeste lufthavn og dertil flyver Norwegian. Bestil billet. Bum. 750,- for en flybillet retur. Det får hurtigt billøsningen til at virke håbløs.

Fra Orly er der kun én vej – det er med offentlig transport. Tog og letbane går simpelthen lige til døren. Man kunne også leje en bil – men har man først set den vanvittige trafik i Paris, forsvinder den overvejelse som dug for solen. Men offentlig transport er meget anvendt i Paris. ”Sild i en tønde” er vel det nærmeste man kommer til en generel betragtning – så det gælder om at holde alle værdigenstande tæt til kroppen. Der advares om lommetyve overalt. Men det er jo ’charmen’ ved det moderne multikulturelle samfund…


Masser af kunst der vil pynte i enhver sture - indtil konen opdager det!

Det var planen at se udstillingen om fredagen, for at undgå weekendens masser. Så det var hurtigt ned torsdag eftermiddag. Overnatning på et hotel i nærheden – naturligvis fundet via hotels.com og billetter til udstillingen er også købt og udskrevet hjemmefra. Udstillingen åbner først klokken 10, så der var masser af tid til at vågne op og få noget morgenmad. Allerede fra morgenstunden er køerne absolut til stede! Heldigvis ved arrangørerne godt, at det er et tilløbsstykke, så billetkontrollen ligger i et telt med flere indgange ved indgangen til området, så man derved kan klappe folk af (Undersøge tasker) og tjekke billet ind, så alt dette ikke skal ske i indgangsdøren. Så var det bare at vente til hegnet blev rykket tilbage og salon Retromobile kunne indtages.

Stor udstilling…

Hvis man lige hurtigt skal fortælle hvad udstillingen handler om er det naturligvis biler. Biler i alle afskygninger – men naturligvis rettet mere mod det eksotiske end det dagligdags. Man vil ikke finde mange grå Kia Rio’er eller Toyota Corollaer her. Til gengæld kan du sagtens finde Ferrarier, Porscher og Lanciaer i rigelige mængder. Men nu var vi jo ikke rigtig kommet - så meget - for at se på 1:1 biler – nej det var for at tage i øje de omkring 45 boder / bikse der på en eller anden måde var relateret til modelbiler! Især et par franske fyre der er blevet fulgt via Facebook – Stephane Dufrene og Profil24, der for førstnævnte begår sig i at bygge MFH modeller i den helt skarpe ende og Profil24 der er en Fransk fabrikant af resin modeller.


En flot Model Factory Hiro model i 1:12 af Le Mans 1991 vinder - Mazda.

Profil 24 er ikke helt i klasse med Model Factory Hiro og sigter mere direkte mod rene resin sæt, hvor MFH er langt mere multimedie med både resin, drejede dele og hvidmetal dele.
Men nu var det jo de færdige modeller det drejede sig om og der skuffede udstillingen ikke. Det var i den helt skarpe ende, at de færdige modeller præsenterede sig. Naturligvis med fuldstændigt fejlfri lakeringer og præsenteret på elegant vis med lækre bundplader og tilhørende navneplader / beskrivelser. Super lækkert at se så godt byggede modeller og helt igennem voldsomt inspirerende. Især når det er sæt der ligger på ’lager’ i hjemmet…

Michel Vaillant og anden kunst

Hvis man som jeg selv gjorde i mine unge år – nemlig slugte tegneseriebladet ”Fart & Tempo” hver uge – så vil man nikke genkendende til navnet ’Michel Vaillant’ eller måske mere ’ Mark Breton’ som den danske oversættelse var på den tid. Michael Vaillant er/var racerkører i familieteamet Vaillant og er den dag i dag stadig stor i Frankrig og Belgien, der er tegneseriernes Mekka område. En del af udstillingen i et særskilt ’kunstområde’ var dedikeret til en udstilling med billeder og en lille Formel bil malet i Vaillants karakteristiske mellemblå farve, der matcher helt tilfældigt med ’French blue’.


Mark Breton / Michel Vaillant kendt fra Fart & Tempo

Det var en imponerende kunstsamling der med udgangspunkt i biler – gerne racerbiler – på lærreder og fotos blev fremvist. Der var nogle meget kreative udøvere imellem og det hele osede af kvalitet. Det kunne anbefales at have den helt store pengepung med her… Som i HELT store! Jeg fandt for eksempel et glasbord med indbygget Ferrari V6 Dino motor – men da vi ikke var i bil ville den nok blive lidt vanskelig at få med som håndbagage!


Stilen er velkendt fra Jean Graton (Michelt Vaillant tegner) - men det er ikke fra hans hånd.

Der var også en del skilderier i tegneseriegenren, der ville gør sig godt på stuevæggen – men igen – at få det med som håndbagage ville føles som en svir i forhold til at få ’tilladelsen’ til at hænge den op for overkommandoen…

Færdige modeller i lange baner

Hvis der var noget der adskiller denne udstilling fra mange andre og lignende, så var det muligheden til at gå bananas i indkøb af færdige bilmodeller. I dagligt sprog kaldet ’die casts’ der vel nærmest efterhånden er en fejlbeskrivelse, da mange af de små modeller i 1:43 og de noget større i 1:18 faktisk er lavet i resin og ikke i metal. Jeg har f.eks. en svaghed for at købe biler, hvor ingrediensen er danske kørere på Le Mans. Det er langt fra alle der kan fås i sæt, så der må man ty til ’hurtigudgaven’. Men det skal man absolut ikke længere rynke på næsen af! Den kvalitet der er blevet fremelsket inden for de sidste 10 – 15 år er intet mindre end imponerende. De har intet andet en størrelsen til fælles med barndommens Corgi eller Matchbox biler. Lige så vel et Airfix fly har bevæget sig fra en nogenlunde lignende klump polystyren med dele der ’virker’ – til fuldstændigt skarpe detaljer i alle departementer – således har modelbil industrien også flyttet sig. Det er ikke legetøj længere – ja de færreste kan vel egentlig rulle med hjulene!


Helt utroligt populær har den været i model siden Le Mans 2018 - Michael Christensens 'pink pig'.

Men også lakeringer og decals har fået nogle kraftige nøk opad. Hvis man for 15 år siden faldt en given model, så var den typisk præget af decals der tydeligt var sat på og detaljer omkring hjul, ophæng og cockpit der var pænt men slet ikke prangende. Nu snakker vi æts dele og decals der for nogens vedkommende er printet på modellen og andre lakeret oven på. Så selv om de fleste er masseproduceret af børnearbejdere til en ussel skål ris i Kina, så fejler kvaliteten intet og man kan som modelbygger se på modeller, man lige knap og nap måske kun kan lave lige så gode…


En anden Porsche Le Mans vinder - ikonet 917 fra 1970 i den berømte rød - hvide lakering.

Til gengæld så gør det også arbejdet med at transformere sådanne modeller til anden bemaling, nærmest komplet umuligt i disse år. De er limet sammen – så forestil dig at du skulle male en model om på hylden uden at kunne skille den ad – ja nu snakker vi jo ikke panser…

De store modeller

Langt størstedelen af udstillingen udgøres af biler i skala 1:1. Som sagt ikke daglidagens udtrådte møgspande – men biler i den eksotiske del af skalaen – og i den MEGET eksotiske del af skalaen.


Overblik over hal 1

Hvis vi skal blive i den meget eksotiske del, så var der minsandten to kampvogne. En Sherman med dertil hørende gutter i Amerikanske uniformer og så en Panzer IV helt uden gutter i Tyske uniformer! Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor de var der – men det var et stort tilløbsstykke. Et stort tilløbsstykke var også en meget stor lastbil – som i MEGET Stor! Berliet T100 – Ørkenens gigant. Den var i den grad stor. Man kunne uden problemer stå i hjulkasserne.


En Sherman tank var der også plads til.


En gigant fra ørkenen, man nok ikke skulle manøvrere i de smalle gader i Københavns centrum!

Rundt omkring i de tre haller udstillingen bestod af kunne man så nærstudere lange rækker af eksotiske racerbiler – både gamle og nyere. Især Richard Mille standen var flot med en lang rækker klassiske McLaren F1 biler. Richard Mille laver nogle sindssygt grimme og endnu mere sindssygt dyre ure og er sponsor for bla. McLaren og HAAS i F1.

En Lancia stand havde samlet en perlerækker af klassiske rally Lanciaer – Stratos f.eks. – i en stor og flot udstilling. Martini farver gør sig rigtig godt på de der Lanciaer!


Lancia rallybiler så langt man kunne se.

Et sidste skud for den økonomiske bov

’Desværre’ var der også rigeligt med boghandlere, der falbød uendelige rækker af interessante publikationer, der ikke på nogen måde ville dukke op i Danmark

Så jo det var absolut en interessant udstilling. Er du ikke til biler, så vil du dog blive skuffet!

I 2020 vil messen igen blive afholdt i første weekend af februar.