
Det store flotte Super GT felt på
vej ned ad Hvidkildevej.
DTC væk - Super GT på
banen.
De seneste år har DTC racernes rumlen
præget den første weekend i august. Men med
den serie i dødskramper og et meget reduceret felt
var det Padborg Parks version af racerserie - Super GT,
der skulle være den store nutidige serie. Det var
tilskuerne nok tilfredse med - men det skulle blive en dyr
omgang for nogle af kørerne. Som DTC racerne før
dem, fandt flere kørere ud af at betonvæggene
ikke rigtige gav efter.
Det blev en dyr omgang for flere kørere,
der søndag eftermiddag stod tilbage med ødelagte
biler. Jeg mødte en meget nedtrykt Mikkel C. der
om lørdagen havde haft et uheld og slog op på
Facebook at nu måtte sparegrisen tømmes for
at blive klar til søndag. Søndag eftermiddag
stod han med en endnu mere smadret racer efter et voldsomt
uheld på langsiden langs Bellahøj, der involverede
flere kørere.
Heldigvis blev hans bil da bygget op efterfølgende
- men det har været en dyr omgang!

Michelle Gatting foran Martin Andersen
- og sådan var det hele vejen. #32 i front.
Men selvom det var hele feltet af rutinerede
Super GT kørere der stillede op på Bellahøj,
så var det en 'reserve' der stjal billedet. Michelle
Gatting stillede op i løbene i den smukke mørkeblå
racer fra Anderen Biler med nr. 32 og løb med det
hele.
I det hele taget passede Super GT fint til
banen. Der blev vist godt race gennem hele weekenden, så
mon ikke at Bellahøj Park kan fremvise Super GT også
i 2020?

Gaffatape var en del i brug på
Bellahøj. Her er det Ole Pedersen der er blevet lappet
sammen.
Ingen
kunne køre fra Michelle Gatting, der vandt foran
Andreas Jochimsen og Kevin Rossel
Royal Pro-Am
Det store trækplaster er givetvis også
det årlige Pro-Am race, hvor Team Cortina Racing med
venner der lægger op til fest på Bellahøj
Park. I år havde Tom Kristensen trukket de to tidligere
Audi kolleger 'Dindo' Capello og Frank Biela med på
gridden.
Der blev som altid vist kongerace, hvor flere
af kørerne viste at de ikke havde glemt alt for meget
af teknikken. Tom K. kunne ikke helt lave tricket fra 2018,
hvor han køret op igennem feltet for til sidst at
vinde.
Men i år var det familien Sylvest, der
slet ikke var til at styre! De fik henvist de ellers sejrsvante
'Cortina Racing' kørere til de sekundære placeringer.
Flot kørt af den lange Nicolai smukt bakket op af
farmand Jesper i den grønne Cortina.

Fra præsentationen på
Rådhuset. Fra venstre: Frank Jensen; Prins Joachim;
Michael Christensen; Tom Kristensen; "Dindo" Capello;
Frank Biela og C.C. Hansen.

Den anden grønne Cortina med
Tom K. bag rattet.

Dindo Capello i højt humør

Familien Sylvest øverst på
sejrsskammelen med Tom K./Berner 2'er og Biela/
Race for Riget
Ganske som det har været en tradition
siden de gode gamle dage i Fælledparken køres
der gæsteomgange i hurtige biler med betalende gæster.
Det samle beløb går til Rigshospitalets børneuge
program. Førende danske kørere viser hvordan
der skal køre på Bellahøj.

Michael Christensen i en Porsche
(naturligvis) er klar til en tur med en gæst.

Ja det er en Huracan - men med Tom
K. bag rattet kører helt til kanten på bakken
op mod Frederikssundvej

Tom K. uddeler smækkys og en
kæmpe check der blev weekendens resultat - og ny rekord
Udvalgte billeder fra en varm weekend
på Bellahøj







Et er sikkert. I første weekend af
august 2020 er vi på plads igen.