Formel 1 i 2019
Fedt eller fattigt?
Af Flemming Hansen |
.jpg)
© Haas F1 media
Haas Ferrari
Lad os starte ud med et se på Kevins sæson
- eller rettere Haas'. For den vanskelige VF19 bød
i den grad på vanskeligheder der ikke kunne kantes
af med med hverken den ene eller anden opdatering. Faktisk
var bilen kun undergået af Williams' ganske rædderlige
racer og sluttede sæsonen af i mere eller mindre samme
udgave teamet startede med i Melbourne i marts. Det er klart
at i en dynamisk verden som F1 så går det simpelthen
ikke og resultaterne blev da også derefter. Men sammenlignet
med tidligere sker der atter egang det at alle pointene
scores inden sommerferien. Haas er et lille team og bliver
hurtigt hægtet af i udviklingskapløbet - eller
man kan vel nærmest kalde det våbenkapløbet!
Hele affæren med den besynderlige 'sponsor' 'Rich
energy' var heller ikke lige noget der pyntede på
Haas' sæson. Stort set alle bekymringer om denne sponsor
der blev fremført inden sæsonen gik sådan
set i opfyldelse. Hvor kom pengene fra? Ja der var jo nok
i virkeligheden ikke så mange og den sagnomspundene
dåse 'Rich energy' glimrede mest ved sit fravær
- men den kunne da købes i efteråret ned ved
grænsen!
Hvis 2020 skal ramme i plet elelr bare blive lidt bedre
end 2019 - så skal Haas altså frembringe en
bil der er hurtig ud af garagen. Pointene skal scores inden
sommerferien - og helst rigeligt så Gene Haas ikke
mister interessen.
Kevin kørte en stort set pletfri sæson og
gjorde hvad han kunne med en sløve slæde. Men
vigtigst - han nakkede Romain Grosjean i teamduellen. Både
på kval og i løb. Begge fortsætter hos
Haas i 2020.
.jpg)
© Mercedes AMG
AMG Mercedes
Det er også et uændret set up til 2020 hos
Mercedes. Bottas lagde fra start med brask og bram, men
kunne ikke holde momentum med den nærmest irriterende
stabile Hamilton, der bare ikke har rigtigt dårlige
dage. Bottas var helt klart en bedre udgave end 2018 modellen,
men har da også udtalt inden 2020 at han skal skrue
yderligere op, hvis han nogensinde skal vinde VM.
Mercedes bilen var ikke helt usårlæig. Både
Red Bull og Ferrari havde til tider fat om kuglerne på
Mercedes. Men intet kunne slå Toto Wolfs drenge når
regnskabet skulle gøres op. Et. 6. VM til Lewis Hamilton
skarpt fulgt op af Bottas i den anden Mercedes. Top to i
kører VM og naturligvis med afstand det bedste team.
.jpg)
© Ferrari media
Ferrari
I sidste ende det næstbedste team i VM, men stadig
med for meget kaos og ustabilitet til at true Mercedes.
Vettel kørte ikke særligt imponerende og blev
slået af opkomlingen Leclerc i VM. Mange spekulerede
på om det var slut med motivation og karriere for
Vettel - men også dette team fortsætter uændret
til næste år. Meget skal ske, hvis de skal kunne
true Mercedes og man frygter hele tiden at den temperamentsfulde
Leclerc og den lidt slingrende Vettel skal køre hinanden
af banen. Der skal nok være et VM i Leclerc - men
hos Ferrari?
.jpg)
© Red Bull Contentpool
Red Bull Honda
Honda fik sin første sejre i umindelige tider i
år på baggrund af en Max Verstappen der mere
og mere minder om den næste verdensmester efter Hamilton.
Red Bull der ikke er bange for at hænge en kører
til tørre degradrede Piere Gasly 'ned' til Toro Rosso
og hev den lovende Alex Albon til hovedteamet. Om det var
et 'retfærdigt' skift kan man sikkert diskutere længe
hen over vinteren - men ikke desto mindre er begge kørere
engageret for Red Bull i 2020. Jeg satser butikken her -
Max bliver verdensmester i 2020!
.jpg)
© McLaren F1 media
McLaren - Renault
McLaren må siges at være blevet genfødt
i 2019. Første podie til McLaren (Sainz) siden Kevin
Magnussens i Melbourne i 2014! Men man slår også
moderteamet Renault, hvilket sikkert ikke smager godt i
Viry og hos den "markante" Cyril Abiteboul hos
Renault. Med til historien hører også at teamet
har to gode kørere i Sainz og den særdeles
underholdende rookie Lando Norris, som begge havnede i top
10 blandt kørerne i 2019. De ser også ud til
at hygge sig gevaldigt uden for banen og sammen med Andreas
Seidl der er hevet ind fra Porsche er der for alvor kommet
styr på teamet fra Woking efter en række rædselsfulde
år. Det er allerede offentliggjort at McLaren igen
fra 2021 skal have Mercedes motorer i bagenden igen. 2020
kan blive et spændende år for McLaren medmindre
Renault giver dem udslidte reservemotorer fra overskudslageret,
for ikke at havne bag McLaren endnu en gang...
.jpg)
© Red Bull contentpool
Toro Rosso
Red Bulls B-team vil i 2020 skifter navn til Scuderia Alpha
Tauri. Det er et Red Bull ejet mode brand, så forbindelsen
til Red Bull er helt intakt. Det blev til nogle gode resultater
i 2019 og ikke mindst en overraskende podieplads til den
fortabte Red Bull A-team søn - Pierre Gasly. Det
er jo trods alt mere end Renault fik. Toro Rosso er dog
et midterteam der nok næppe pludseligt vil gøre
sig til i toppen, så alt andet lige må Haas
sætte sigtekornene efter Alpha Tauri i 2020. Kvyat
og Gasly fortsætter i 2020.
.jpg)
© Renault F1 team media
Renault
Et magert år for Renault atter engang. De vil så
gerne bide skeer med top tre men bliver så i 2019
overhalet af kundeteamet. Der er i øjeblikket gang
i svingdørene hos Renault, hvor der sikkert både
er kø ved håndvasken og en del størrelse
45 placeret i den legemesdel der er højest når
man plukker jordbær. Der var glimt af storhed og dybe
fald i et virvar af en skidt sæson uden de helt store
resultater. Hulkenberg blev fundet for let og erstattes
af Esteban Ocon. Ricciardos smil blev lidt mindre i år
og han fortryder nok sit skifte til et midterteam når
han ligger i sengen og spekulerer. Men hvis Renault skal
få noget ud af den første hybridæra der
har stået på siden 2014, hvor der har stået
Mercedes på menuen, ja så skal der skiftes til
et andet gear i 2020.
.jpg)
© Racing Point F1 media
Racing Point
Racing Point - det tidligere Force India - havde vel stort
set en ok sæson midt i feltet? Det bør være
et team Haas skal slå regelmæssigt i 2020, hvis
Haas skal gøre sig forhåbninger om andet end
krummer. Lance Strolls velhavende far har jo købt
teamet så han sidder godt fasti i det ene sæde
og Perez sidder åbenbart lige så fast i det
andet. Ingen ændring til 2020.
.jpg)
© Alfa Romeo Racing
Sau.. undskyld Alfa Romeo Racing
Et flot livery på den racer , det må man lade
den. Men bortset fra et heldigt resultat sidst på
sæsonen var der ikke så meget at skrive om.
Kimi hygger sig sikkert og Giovanizzi er ingen trussel for
den erfarne finne. Gio må virkelig have gode forbindelser
til Ferrari for at få lov til at fortsætte også
i 2020 - hvilket han gør! Haas skal slå dem
hver gang i 2020!

© Williams F1 media
Williams Mercedes
2018 var skidt. 2019 blev endnu værre. Rookien George
Russel og den let handicappede Robert Kubica der i den grad
havde overskredet sidste salgsdato kunne intet stille op
med den kronisk langsomme Williams. Det var skidt med skidt
på. Hvordan eller om de nogensinde får vendt
skuden er spørgsmålet? Det gik skidt helt fra
den første test i Barcelona, hvor bilen ikke engang
var færdig. Herefter gik det kun ned ad bakke. Det
første offer allerede inden sæsonstart var
den tekniske chef Paddy Lowe, der pludseligt fik det skidt
og måtte kvitte jobbet af 'personlige årsager'.
Det er jo ingen skam at gå selv, hvis man bliver smidt
ud! Der skal nok en større personale rokade til hos
Williams og Claire skal nok finde på noget andet at
lave før Williams teamet eventuelt kunne slippe dumbopladsen.
Nicolas Latifi og George Russel kører i 2020 og der
er Mercedes motorer de næste fem år.
Fedt eller fattigt?
Så var 2019 fedt eller fattigt? Løbene var
marginalt bedre end gennemnittet set over 2014 - 2018. Men
med endnu et ikke særligt overraskende VM til Hamilton
og Mercedes så var det lidt fattigt. Skal Mercedes
får bordet fuldt ved at Hamilton matcher Michael Schumachers
7 VM titler og at Mercedes tager VM i alle år i den
første hybrid æra. Det ville klæde F1
med noget mere spænding i 2020. Vi får se i
Melbourne midt i marts!
F1journal er tilbage når sæsonen er godt i
gang i 2020 - men ellers kontinuerligt på Facebook.
Racing skal ses live!
Flemming Hansen
Ye olde editor