Mercedes
i et højere gear
Reelt kun spænding om hvem der
bliver 3'er i 2020
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
.jpg)
Bottas kommer fint afsted og ser
sig ikke tilbage © McLaren Media
Østrigs
Grand Prix: Red Bull Ring
FORMULA 1 ROLEX GROSSER PREIS VON ÖSTERREICH 2020
Bottas
tager første stik og dramatisk afslutning i Østrig
Det så ud til at blive et ganske traditionelt løb,
med to Mercedes racere i front, der sikkert kunne stikke
helt vildt af og så kunne resten af feltet dele resten
af pladserne. Men sådan gik det ikke helt - tæt
på - men ikke tæt nok. Mercedes viste at de
klart har den overlegne bil, men mens konkurrenterne måske
ikke helt kunne knægte Mercedes, så kunne tilfældighederne.
Første knæk i Mercedes dominansen kom med
Red Bulls anke af Hamiltons manglende straf, for at sætte
sin bedste tid under gult flag. Den kom igennem, Hamilton
rykkede tre pladser tilbage og Mercedes sad ikke længere
alene på forreste række. Det betød at
Hamilton skulle kæmpe sig forbi nogle andre. Mod slutningen
af løbet var han dog planmæssigt i top to.
.jpg)
Verstappen får tekniske problemer
©Red Bull Contentpool
Undervejs havde der været et vist mandefald. Verstappen
havde fået tekniske problemer og måtte parkere
bilen, Stroll var udgået med tekniske problemer. Magnussen
fik problemer med bremserne og spandt af, umiddelbart efter
at være blevet overhalet. Det udløste en SC
periode, hvor stort set hele feltet meget belejligt kunne
få skiftet sålerne.
Lidt drama havde der også været. Grosjean var
af banen flere gange, Vettel forsøgte at blande sig
i en duel mellem Sainz og Leclerc og endte med at snurre
rundt og komme bag i feltet. Det var en lidt optimistisk
manøvre tyskeren forsøgte, da Sainz forsøg
på Leclerc ikke rigtig blev til noget. Vettel så
et hul, som faktisk var der, men kom så langt bag
fra, at Sainz ikke rigtig forventede det.
.jpg)
Ærgerlig start for Haas - begge
biler ude © Haas F1 Media
Også Russell måtte parkere sin Williams og
det udløste nok en SC periode. Denne gang var der
ikke rigtig nogen der skiftede dæk - undtagen Alexander
Albon. Den enlige Red Bull kører satsede butikken
og gik på det bløde dæk. Han gik i flæsket
på Perez, da genstarten gik og så var der kun
de Mercedes racere foran ham - og så kom der SC igen.
Raikkonen havde nemlig også skiftet dæk - og
det sad ikke så godt fast, så da genstarten
gik, tabte han sit højre forhjul.
Endnu en genstart og endnu en gang skulle Albon på
sin friskere dæk blæse til angreb, nu på
de to Mercedes biler. En sejr var bestemt ikke udelukket
for Albon. Men først skulle han forbi Hamilton -
og det kom han - men ikke længe. Albon tog Hamilton
på ydersiden før et sving, og på vej
gennem svinget ramle Hamilton ind i Albon - måske
en aparte form for gensynsglæde - Albon havnede bagerst
i feltet, men udgik med tekniske problemer nogle omgange
senere.
.jpg)
Alex Albon (i baggrunden) levede
ikke helt op til forventningerne © Red Bull Contentpool
Resultatet var en forudsigelig fem-sekunders straf til
Hamilton. Det betyder nogle gange ingenting, men når
det er efter to SC perioder i træk og med slidte dæk,
blev det lidt dyrt. Leclerc der har kørt et fornuftigt
løb er pludselig i den position, at han arver en
2. plads. Mere drama var der om 3. pladsen - Norris havde
presset sig forbi Perez og overtaget 4. pladsen og nu skulle
han være under fem sekunder efter Hamilton. Som sidste
omgang blev kørt faldt afstanden mellem Norris og
Hamilton, men først til allersidst kom han med få
100-dele under de fem sekunder.
.jpg)
Nok den gladeste mand på podiet
- Lando Norris på en flot 3. plads © McLaren
Media
Sainz blev nr. 5 efter at være kommet forbi Perez,
der holdt 6. pladsen, trods en straf for at køre
for hurtigt gennem pitten. Gasly blev nr. 7 i sin Alpha
Tauri, foran tilbagevendte Ocon i Renault. Giovinazzi blev
nr. 9, mens Vettel tog det sidste point efter en småsløj
dag.
Så et begivenhedsrigt løb til at starte en
amputeret sæson. Mercedes virker til at have en overhånd,
men at køre på den samme bane to weekender
i træk, kan udligne nogle af forskellene.
Resultatet af Østrigs GP
1 Valtteri Bottas
.................................... MERCEDES
2 Charles Leclerc .................................... FERRARI
3 Lando Norris ....................................... MCLAREN
RENAULT
4 Lewis Hamilton ..................................... MERCEDES
5 Carlos Sainz ....................................... MCLAREN
RENAULT
6 Sergio Perez ....................................... RACING
POINT BWT MERCEDES
7 Pierre Gasly ....................................... ALPHATAURI
HONDA
8 Esteban Ocon ....................................... RENAULT
9 Antonio Giovinazzi ................................. ALFA
ROMEO RACING FERRARI
10 Sebastian Vettel .................................. FERRARI
11 Nicholas Latifi ................................... WILLIAMS
MERCEDES
12 Daniil Kvyat ...................................... ALPHATAURI
HONDA
13 Alexander Albon ................................... RED
BULL RACING HONDA
NC Kimi Räikkönen ....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
NC George Russell..................................... WILLIAMS
MERCEDES
NC Romain Grosjean ................................... HAAS
FERRARI
NC Kevin Magnussen.................................... HAAS
FERRARI
NC Lance Stroll....................................... RACING
POINT BWT MERCEDES
NC Daniel Ricciardo................................... RENAULT
NC Max Verstappen..................................... RED
BULL RACING HONDA
.jpg)
Hamilton vinder igen og skal demonstrere
sit BLM image med en knyttet hånd... © Mercedes
AMG
Styriske
Grand Prix: Red Bull Ring
FORMULA 1 PIRELLI GROSSER PREIS DER STEIERMARK 2020
Hamilton vinder Det Styriske Grand Prix
Hamilton var tilbage i sin vante gænge, da han vandt
Østrig II fra pole position. Men selvom sejren aldrig
var under pres, og selvom der ikke var nogen der reelt udfordrede
ham, var det alligevel drama i slutningen af løbet
- og i starten. Perioden i mellem derimod var ikke præget
af det store drama.
.jpg)
Ikke meget drama i starten ©
Mercedes AMG
Dramaet i starten var Leclerc ophavsmand til. Efter en
dårlig kvalifikation fra monagaskerens side, prøvede
han at komme frem i feltet på første omgang.
I samme sving, hvor Vettel sidste uge uden succes, forsøgte
en optimistisk overhaling, lavede Leclerc en lignende optimistisk
manøvre. Det gik ikke godt - og efter et pitstop
for at en ny frontvinge, måtte han alligevel trække
sig. Men værre var det, at offeret var den anden Ferrari,
hvor Vettel havde fået en lidt svag start. Tyskeren
fik smadret sin bagvinge og måtte udgå med det
samme. Så en rigtig dårlig Ferrari dag, efter
en rigtig dårlig kvalifikation. Problemet med Ferrari
har altid været, at selv når det går dårligt,
er det muligt for dem at finde nye dybder af elendighed.
.jpg)
Haas kvalificerer sig ikke så
godt, men kan i det mindste kæmpe i løbene
© Pirelli
Fra da af, faldt løbet til ro. Ingen SC perioder,
ikke den store dramatik. Altså lige indtil de sidste
omgang. For i front sad Hamilton ganske urørligt,
langt efter ham kom Verstappen, der var under stigende pres
fra Bottas. Bottas havde friskere dæk og satte et
solidt angreb ind og begik umiddelbart bagefter dødssynden:
ikke at være forberedt på modangreb. Og hvis
der er en fra hvem man kan forvente modangreb er det Verstappen.
Hollænderen så svagheden og blev på siden
at Bottas og endte med at forblive på 2. pladsen,
indtil næste omgang, hvor Bottas lavede en genudsendelse
af den oprindelige overhaling, men denne gang ikke gav plads
til modangrebet. Godt kørt af dem begge.
.jpg)
Lando Norris viser at McLaren nu
er med lige under toppen © McLaren Media
Men det var egentlig ikke her det var rigtig spændende
- det var lidt længere nede i feltet. Et par stykker
af kørerne havde et ordentligt hul bag sig og nappede
et ekstra pitstop, for at gå efter det enlige point
for hurtigste omgang. Det gav Perez ekstra fart og han forsøgte
et angreb på Albon, men ramte ham og sakkede derfra
dramatisk bagud.
Endnu mere drama var der i kampen om 6. pladsen hvor Stroll
lå og demonstrerede hvad det betyder at sidde i ordentlig
bil med en velfungerende motor. Han satte et angreb ind
på Ricciardo og de endte begge kortvarigt uden for
banen - imens dukkede Lando Norris op af ingenting og plantede
sig mellem dem, indtil han, også på friske dæk,
smuttede forbi Stroll. Men her sluttede det ikke for unge
Norris. I sidste sving indhentede han den humpende Perez
og kom også forbi ham. Fra 8. til 5. pladsen på
de sidste to omgange. Eventyret lever endnu!

De lyserøde Mercedeser gør
det godt © Racing Point Media
Perez holdt dog fast på 6. pladsen, næsten
overraskende. Havde målstregen været et par
meter længere væk ville mexicaneren været
gået den omvendte vej af Norris, men Stroll og Ricciardo
kunne ikke nå at passere ham.
Sainz tog 9. pladsen, mens Kvjat tog det sidste point for
Alpha Tauri.
Resultatet af Styriens GP
1 Lewis Hamilton.....................................
MERCEDES
2 Valtteri Bottas.................................... MERCEDES
3 Max Verstappen..................................... RED
BULL RACING HONDA
4 Alexander Albon.................................... RED
BULL RACING HONDA
5 Lando Norris....................................... MCLAREN
RENAULT
6 Sergio Perez....................................... RACING
POINT BWT MERCEDES
7 Lance Stroll....................................... RACING
POINT BWT MERCEDES
8 Daniel Ricciardo................................... RENAULT
9 Carlos Sainz....................................... MCLAREN
RENAULT
10 Daniil Kvyat...................................... ALPHATAURI
HONDA
11 Kimi Räikkönen....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
12 Kevin Magnussen................................... HAAS
FERRARI
13 Romain Grosjean................................... HAAS
FERRARI
14 Antonio Giovinazzi................................ ALFA
ROMEO RACING FERRARI
15 Pierre Gasly...................................... ALPHATAURI
HONDA
16 George Russell.................................... WILLIAMS
MERCEDES
17 Nicholas Latifi................................... WILLIAMS
MERCEDES
NC Esteban Ocon...................................... RENAULT
NC Charles Leclerc................................... FERRARI
NC Sebastian Vettel.................................. FERRARI
.jpg)
Hamilton vinder igen... © Mercedes
AMG
Ungarns
Grand Prix: Hungaroring
FORMULA 1 ARAMCO MAGYAR NAGYDIJ 2020
Hamilton triller sig til sejr i Ungarn og Mercedes
demonstrerer overlegenhed
Vejret i Ungarn blev ikke helt så omskifteligt, som
det flere gange undervejs blev spået. Det gav i perioder
stillestående race, da man afventede regnens komme.
Mercedes var i en klasse for sig selv og understregede nødvendigheden
af at gentænke sporten.
.jpg)
Starten er gået og de to Haas
står parat i pitlane på slicks. © Mercedes
AMG
Da starten gik så det nærmest ud til at Hamilton
stod stille. Det gjorde han naturligvis ikke, men på
den fugtige bane, startede alle forsigtigt. Bottas i den
anden Mercedes var lidt mere utålmodig og trillede
et øjeblik for tidligt, og gik så helt i stå,
så han måtte se sig overhalet og af mange og
sendt langt ned i feltet, i mens kæmpede Stroll med
Verstappen om 2. pladsen. Forrest var Hamilton kørt.
At bilen i dag betyder alt, bliver så ganske tydeligt
når en kører med Strolls begrænsede talent
pludselig befinder sig i top 3, fordi Racing Point har ramt
rigtigt og fordi Mercedes motoren bare er overlegen. Lance
Stroll evnede at udnytte den bil han har fået og gjorde
det overordnet set bedre end Perez i den anden lyserøde
bil. Stroll endte som nr. 4. Undervejs i løbet kom
Bottas tilbage og endte på 3. pladsen efter Verstappen.
Bottas lagde ellers op til et angreb mod slutningen, men
det fes ud ingenting - og der har vi så grunden til
at Mercedes valgte at forlænge med Bottas. Han er
dygtig, han er stabil, han kan vinde løb. Men når
alt kommer til alt, kan han ikke sætte den kompromisløse
overhaling ind. Han udgør ikke nogen trussel mod
Hamilton og stabiliteten i teamet. Han løjtnant,
ikke kaptajn. Rosberg kæmpede sig ud af Hamiltons
skygge med en formidabel mental indsats. Om Bottas har det
i sig til at gøre det samme, virker ikke sandsynligt.
.jpg)
Både Red Bull og Racing Point
havde et godt løb © Red Bull Contentpool
Løbets start blev let kaotisk. Banen var kun fugtigt
da løbet startede, og det betød at næsten
hele feltet skulle i pit på de tidlige omgange. Undtagelsen
var Haas, der valgte at kalde sine biler ind på formationsomgangen,
så de startede fra pitten, på slicks. Det betød
at de to biler rykkede op i den skarpe ende af feltet; Magnussen
lå længe på 3. pladsen i løbet.
Men F1 er ikke som i gamle dage, hvor et sådan sats
kunne give stor bonus. I dag giver denne slags sats kun
små bonusser. Forskellen på bilerne og motorerne
er for store. Magnussen kunne ikke holde stand mod de stærkere
biler, der uproblematisk kunne æde danskerens forspring.
Magnussen endte efte en god præstation i dag på
en 9. plads og hentede to point hjem til teamet. (Red bem:
Der dog blev straffet efterfølgende, så Magnussen
endte på 10. pladsen)
.jpg)
Max Verstappen kørte et brag
af et race efter at have bulet bilen på vej til gridden
© Red Bull Contentpool
Magnussen blev ellers hjulpet af Leclerc. Den unge Ferrari
kører fik soft-dæk på ved første
pitstop og de opgave hurtig livet. Men Leclerc opgav ikke
sådan kampen og holdt en stribe af kørere bag
sig. Her var det, at teamet ventede på den kommende
regn, for ikke skulle lave for mange pitstop. Men dag regnen
udeblev og Leclerc brokkede sig til et pitstop. Resten af
løbet tilbragte monegaskeren som statist - et par
dueller med Sainz, endte med sejr til Sainz og Leclerc sendt
uden for pointene.
Albon var en af dem, der blev holdt tilbage af Leclerc.
Da han kom forbi, stak han af, men dem i front var kørt
og Albon måtte være tilfreds med 5. pladsen,
mens Vettel med sin 6. plads næsten understregede
Ferraris krise. De har ikke rigtig noget at gøre
med i øjeblikket.
.jpg)
Endelig point til Haas og Magnussen
efter genial strategi © Haas F1 media
Perez tog 7. pladsen og Ricciardo 8. pladsen. Overordnet
set var løbet, sådan som løb plejer
at være i Ungarn, svært at overhale og ingen
overraskelser. Haas' taktiske geni-streg før starten,
havde fortjent en større belønning, men F1
er en sport, der altid leverer det forudsigelige.
Resultatet af Ungarns GP
1 Lewis Hamilton.....................................
MERCEDES
2 Max Verstappen..................................... RED
BULL RACING HONDA
3 Valtteri Bottas.................................... MERCEDES
4 Lance Stroll....................................... RACING
POINT BWT MERCEDES
5 Alexander Albon.................................... RED
BULL RACING HONDA
6 Sebastian Vettel................................... FERRARI
7 Sergio Perez....................................... RACING
POINT BWT MERCEDES
8 Daniel Ricciardo................................... RENAULT
9 Carlos Sainz....................................... MCLAREN
RENAULT
10 Kevin Magnussen................................... HAAS
FERRARI
11 Charles Leclerc................................... FERRARI
12 Daniil Kvyat...................................... ALPHATAURI
HONDA
13 Lando Norris...................................... MCLAREN
RENAULT
14 Esteban Ocon...................................... RENAULT
15 Kimi Räikkönen....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
16 Romain Grosjean................................... HAAS
FERRARI
17 Antonio Giovinazzi................................ ALFA
ROMEO RACING FERRARI
18 George Russell.................................... WILLIAMS
MERCEDES
19 Nicholas Latifi................................... WILLIAMS
MERCEDES
NC Pierre Gasly...................................... ALPHATAURI
HONDA