Red
Bull tyrer Mercedes
Men det er tæt mellem Max og Lewis
- heldigvis
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
Starten er gået i Monaco efter
to års ventetid. © Pirelli
Monacos
Grand Prix: Monte-Carlo
FORMULA 1 GRAND PRIX DE MONACO 2021
Der skete noget i Monaco. Leclerc kom ikke til start, Hamilton
skuffede trods hurtigste omgang. Vettel og Perez gjorde
det godt og Bottas overvejer at skifte værksted. Og,
som nævnt i overskriften, så vandt Verstappen.
Derudover skete der ikke så meget.
Nogle gange sker det største drama, inden en begivenhed
rent faktisk går i gang. I dag i Monaco var det største
drama at manden på pole, hjemmebanehelten Charles
Leclerc ikke kom til start. Da pitten lukkede var Ferrari
nr. 16 ikke ude på gridden, men holdt stille i pitten.
Der var problemer med en venstre drivaksel. Det var ellers
den højre side, der blev skadet i kvalifikationen
lørdag. Ferrari kunne ikke nå at få lavet
bilen, så stakkels Leclerc måtte se løbet
fra pitten.
Det betød at pole pladsen stod tom, da løbet
startede. Verstappen var 2'er og startede fra den venstre
siden af banen, den side, der ikke er ideal linje, den side,
der ikke er ren. Fra 3. pladsen havde Bottas frit løb
mod første sving, men Verstappen havde efter opvarmningsomgangen,
placeret sin bil, ikke så den pegede lige ud, men
på skrå, med snuden rettet mod ideallinjen.
Han ankom først til det eftertragtede spor, Bottas
måtte bakke af. Så var det ligesom sat på
plads.
Sædvanlig myldretid i St. Devote.
© Red Bull Contentpool
Nogen kamp kom det aldrig til mellem dem. Og da Bottas
nåede til sit pitstop, var det slut for finnen. Teamet
var ude af stand til at få højre forhjul af
bilen. Dermed var der ikke andet at gøre, end at
trække bilen ud af løbet. Det sendte Sainz
frem på 2. pladsen. På et tidspunkt mod da der
var en tyve omgange, så det ud til, at spanieren måske
skulle indhente Verstappen, så der kunne blive kamp
om sejren. Men det skete ikke.
Det samme gjorde sig gældende for Lando Norris og
Sergio Perez. Der var også optræk til en duel,
der aldrig kom. Norris kørte et fint løb på
vej til 3. pladsen, mens Perez kæmpe sig frem fra
den skuffende 9. plads han startede på. Det var den
rigtige taktik, der trak mexicaneren frem til den forreste
del af feltet. Mens andre skiftede dæk, ventede Perez
og nåede endda at føre nogle omgange.
Sebastian Vettel kørte sit bedste løb i meget
lang tid. Han var startet 8'er - lige foran Perez - og sluttede
lige efter ham. Et godt timet pitstop bragte ham ud på
banen lige foran to, der troede de skulle kæmpe om
en 5. plads: Pierre Gasly og Lewis Hamilton. De to startede
6 og 7, og sluttede 6 og 7 - på trods af, at de eneste
to, der udgik, lå foran dem. Så reelt set blev
de to sat to pladser tilbage. For Gasly kan man sige, at
det er vikårerne når man kører for Alpha
Tauri og en 6. plads er sådan set et fint resultat
i den bil. For Hamilton er historien lidt anderledes. At
man har en dårlig dag lørdag kan ske for alle.
Men når man er på hans niveau, skal man ikke
have to dårlige dage i træk. Bevares, teamet
skulle måske ikke have smidt hårde dæk
på hans bil, på et tidspunkt hvor alle andre
fik medium på deres bil. Men alligevel må man
forvente mere af verdens bedste kører, i verdens
bedste bil.
Max Verstappen har styr på
ham Lewis. © Red Bull Contentpool
Selve situationen, da Vettel kom ud lige foran dem, var
i øvrigt løbets mest intense øjeblik
og samtidig det dårligst producerede tv i flere år.
Situationen var at Hamilton var ved at lægge an til
angreb på Gasly, og Vettel kommer ud af pitten samtidig
med at de to andre befandt sig på langsiden. Med få
centimeter lykedes det Aston Martin køreren at komme
foran, og så satte Gasly et angreb ind. Det blev afvist,
men det så vi ikke, fordi produceren lige der syntes
det var vigtigere at vise et replay af, at Stroll dansede
over nogle kerbs.
Mod slutningen af løbet, da Hamilton helt havde
opgivet at komme forbi Gasly, skiftede han til bløde
dæk og kørte hurtigste omgang og kom således
afsted fra et skuffende løb, med et ekstra point.
Et lidt usædvanligt podie med
en Ferrari kører minsandten - og Max og Norris ©
Red Bull Contentpool
På 8. pladsen finder vi kerb-danseren Stroll, der
kørte et superlangt første stint - en taktik
der gav et resultat, selvom han let slingrende kørsel
var ved at skabe problemer for ham. På vej ud af pitten
blev han mistænkt for at have krydset den linje der
adskiller pitudkørsel fra bane. Men Stroll slap for
videre tiltale og på billederne kunne man dog også
tydeligt set, at han måske nok kyssede stregen, men
han overskred den ikke.
De sidste to, der fik point var Ocon og Giovinazzi, der
begge kørte fornuftige løb.
Resulatet fra Monaco
1 Max Verstappen............................
RED BULL RACING HONDA
2 Carlos Sainz.............................. FERRARI
3 Lando Norris.............................. MCLAREN MERCEDES
4 Sergio Perez.............................. RED BULL RACING
HONDA
5 Sebastian Vettel.......................... ASTON MARTIN
MERCEDES
6 Pierre Gasly.............................. ALPHATAURI
HONDA
7 Lewis Hamilton............................ MERCEDES
8 Lance Stroll.............................. ASTON MARTIN
MERCEDES
9 Esteban Ocon.............................. ALPINE RENAULT
10 Antonio Giovinazzi....................... ALFA ROMEO
RACING FERRARI
11 Kimi Räikkönen........................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
12 Daniel Ricciardo......................... MCLAREN MERCEDES
13 Fernando Alonso.......................... ALPINE RENAULT
14 George Russell........................... WILLIAMS MERCEDES
15 Nicholas Latifi.......................... WILLIAMS MERCEDES
16 Yuki Tsunoda............................. ALPHATAURI
HONDA
17 Nikita Mazepin........................... HAAS FERRARI
18 Mick Schumacher.......................... HAAS FERRARI
NC Valtteri Bottas.......................... MERCEDES
NC Charles Leclerc.......................... FERRARI
Det podie havde ingen nok satset
på - men man kunne have vundet meget... . © Aston
Martin Racing
Azerbaijans
Grand Prix: Baku
FORMULA 1 AZERBAIJAN GRAND PRIX 2021
Hverken Verstappen eller Hamilton fik point i Baku. Verstappen
var et uskyldigt offer for et træt dæk, mens
Hamilton selv må tage skylden for sine manglende point.
Efter den første start var der et langt og relativt
kedeligt løb, men efter rødt flag og ny start
og to omgange til mål, blev det spændende.
På et tidspunkt så det ud til, at dagens store
overraskelse skulle være at Sebastian Vettel. Med
et længere første stint havde den tyske veteran
kørt sig op på en 4. plads. Foran ham lå
en let såret Hamilton, der bare ikke havde noget at
skyde med i forhold til de Red Bull racere, der lå
nummer 1 og 2.
Leclerc fik ellers en fin nok start, men blev hurtigt sat
tilbage, da både Mercedes og Red Bull bilerne var
hurtigere. Hamilton førte løbet lidt, men
efter pitstoppet var han på 3. pladsen, uden mulighed
for at tage kampen op.
Det kørte for Max indtil det
sagde puff ©Red Bull Contentpool
Lidt dramatik kom der, da Lance Stroll tonsede ind i muren.
Det var nu ikke hans egen skyld, men dækket der opgav
sin eksistens og sendte sin chauffør ind i et stort
crash. Det gav flere omgange bag SC, men pitlane var lukket
og ingen af betydning fik skiftet dæk.
Genstarten gav ikke det store, og løbet fortsatte
sin fastgroede rille. Verstappen foran Perez, fulgt af Hamilton
og Vettel. At Mercedes ikke var toppen var tydeligt, Bottas
lå allerede her uden for pointene. Senere skulle det
vise sig, at han på en 13. plads blev den bedst placerede
Mercedes.
Men ligesom Stroll, fik Verstappen også problemer
med sine dæk. I en spejlvendt kopi af Strolls sammenstød
med en mur eksploderede Verstappens baghjul og sendte ham
ind i væggen over for pitlane. SC kom på banen
igen og efter en omgang eller to, kom det røde flag.
En længere pause inden en stående genstart.
Væggen der krævede ofre
i sving 15 © Pirelli
Genstarten var en nødvendig konsekvens af det røde
flag. Man kunne have valgt at køre løbet færdig
under SC. Det havde været et antiklimaks, men sådan
er sporten også. Men når man vælger det
røde flag, kan der gå politik i det. Det er
tidspunktet, der afgør det. Var det røde flag
kommet med det samme, havde man trukket den sidste omgang
fra og Verstappen havde vundet. Når man kørte
videre inden det røde flag ville sejren overgå
til Peresz og Hamilton ville blive nr. 2. I begge tilfælde
er der nogen, der kan hævde at de bliver snydt.
Så genstart skulle der til. En stående en af
slagsen. Alle på friske dæk og klar på
to omganges sprint mod mål. Lewis Hamilton satsede
alt. At satse alt på to omganges spurt kan måske
være en ok strategi, når ens direkte konkurrent
holder ved siden af. Men når den direkte konkurrent
er ude af løbet, så kan det hurtigt blive til
et oversats. Bevares - Hamilton kom bedst fra start. Han
fræsede med fuld fart ned mod første sving.
-som kom lidt hurtigere end han nok regnede med. I al fald
kørte han lige ud, mens de andre fulgte banen. Så
i stedet for 18 point blev til nul point og en sidsteplads
for Hamilton.
I stedet blev det til en sikker sejr til Perez, selvom
bilen faktisk ikke rigtig gad mere. Efter målstregen
stoppede han ved pitudkørslen efter ordre fra teamet.
Men en sejr er en sejr, uanset hvordan den kommer og hvor
kort tid bagefter bilen kan køre.
Igen blev Norris bedste McLaren kører
© McLaren Media
Vettel arvede 2. pladsen og var overlykkelig. Inden genstarten
kunne man have forestillet sig en duel mellem Vettel og
Gasly, men den kom ikke, fordi Leclerc fik angrebet Gasly.
Monegaskeren kom også forbi franskmanden, men ikke
ret længe. Så blandede Lando Norris sig i duellen,
hvilket gav Gasly lidt ro, og sikrede ham 3. pladsen.
Fernando Alonso sluttede på en 6. plads efter et
fint løb, mens Tsunoda på en 7. plads fik sit
bedste løb siden debuten. Som nr. 8 finder vi Carlos
Sainz, der lå fornuftigt i løbet, indtil han
i et sving kom til at køre lige ud. Det var efter
genstarten efter Strolls ulykke. Det sendte spanieren langt
ned, men han fik kæmpet sig tilbage i pointene. På
9. pladsen kom Ricciardo, efter endnu en ujævn og
problemfyld weekend.
Det sidste point gik til alderpræsidenten Kimi Raikkonen
i Alfa Romeo. Rent administritativt blev Hamilton rykket
en plads frem, da Nicholas Latifi fik en straf for ikke
at følge de andre biler igennem pitten, da SC ledte
dem der igennem.
Magien udeblev for Hamilton - if
you know you know © Mercedes Benz
Et løb der endte med det totale drama, efter at
have været jævnt langtrukket. Næste løb
er om to uger i Frankrig.
Resultatet fra Baku
1 Sergio Perez............................
RED BULL RACING HONDA
2 Sebastian Vettel........................ ASTON MARTIN
MERCEDES
3 Pierre Gasly............................ ALPHATAURI HONDA
4 Charles Leclerc......................... FERRARI
5 Lando Norris............................ MCLAREN MERCEDES
6 Fernando Alonso......................... ALPINE RENAULT
7 Yuki Tsunoda............................ ALPHATAURI HONDA
8 Carlos Sainz............................ FERRARI
9 Daniel Ricciardo........................ MCLAREN MERCEDES
10 Kimi Räikkönen......................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
11 Antonio Giovinazzi..................... ALFA ROMEO RACING
FERRARI
12 Valtteri Bottas........................ MERCEDES
13 Mick Schumacher........................ HAAS FERRARI
14 Nikita Mazepin......................... HAAS FERRARI
15 Lewis Hamilton......................... MERCEDES
16 Nicholas Latifi........................ WILLIAMS MERCEDES
17 George Russell......................... WILLIAMS MERCEDES
18 Max Verstappen......................... RED BULL RACING
HONDA
NC Lance Stroll........................... ASTON MARTIN
MERCEDES
NC Esteban Ocon........................... ALPINE RENAULT
Et usædvanligt i nyere tid
men lovende dobbelt Red Bull podie © Pirelli
Frankrigs
Grand Prix: Paul Ricard
FORMULA 1 EMIRATES GRAND PRIX DE FRANCE 2021
Det var taktik på den fede måde, der afgjorde
løbet i Frankrig. Det var ikke et spørgsmål
om, den ene fik stoppet en omgang før den anden og
var 0,02 sekunder hurtigere i pitten. Nej, det var slet
ikke i detaljen, men i valget af strategi. Red Bull valgte
en vej (faktist to - Verstappen og Perez kørte på
hver sin), mens Mercedes valgte en anden.
Fodbold slutrunder og VM i F1 kan nogle gange komme på
tværs af hinanden. I dag havde jeg egentlig tænkt
mig at udnytte det og sammenstille hvordan det gik i løbet,
med hvordan det gik i fodboldkampen. Sådan en halv
time før løbets start gik det op for mig,
at der slet ikke var nogen fodboldkamp, og den idé
døde. Altså lige indtil løbet var slut.
For Frankrigs Grand Prix 2021 var på ingen måder
et typisk F1 løb.
Kamp om fronten lige fra start -
som det burde være altid © Red Bull Contentpool
Men idé havde været at beskrive hvordan de
to sportsgrenes spændingskurver nærmest krydser
hinanden. Fodbold starter ofte lidt forsigtigt, der kan
være lidt stillingskrig og ofte kan slutningen være
ret intens. F1 er ofte det omvendte, vældig dramatik
i starten, lidt stillingskrig midt på og så
bliver det afgørende slag sat ind, hvorefter slutningen
ofte bliver en lidt statisk affære. Ikke i dag.
Selve starten var afdæmpet, og det var kun fordi
Verstappen lavede en fejl, at Hamilton kom forbi og førte
den første del af løbet. Feltet blev hurtigt
revet midt over. Forrest havde vi Mercedes og Red Bull,
bagved alle de andre. Frem til pitstoppet var løbet
faktisk ret statisk i front. Længere nede var der
hele dagen kampe og dueller. Midterfeltet gav et godt løb
i dag. Men det gjorde fronten også.
De to suveræne i front - langt
ned til resten af feltet © Pirelli
Hamilton og Verstappen pittede tæt på hinanden
og da Red Bull bare er bedre i den disciplin, samtidig med
at Verstappen havde en supergod ind-omgang, endte det med
at hollænderen kom ud foran Hamilton. Bottas pittede
samtidig som de to andre, og nu lå de så der,
pænt tæt på hinanden, men med Perez i
front. Mexicaneren skiftede først dæk cirka
ti omgange efter de andre. Alle havde de planlagt en et-stop
strategi. Men både Hamilton og Verstappen klagede
over deres dæk. At Hamilton klager over sine dæk,
skal man ikke nødvendigvis ikke ligge ret meget i.
Det gør han rutinemæssigt, hvorefter han kører
videre og vinder alligevel. Han gjorde da heller ikke noget
ved sine beklagelser. Men det gjorde Verstappen, der dykkede
ind i pitten, fik nye dæk og nu var nummer fire i
løbet og en hel del sekunder efter de andre.
Derfra indledte han en jagt, der første bragte ham
forbi Perez i søsterbilen. Det gik nemt og smertefri.
Bottas måtte han kæmpe mod. Og så var
det som om hans dæk havde toppet. Hamiltons forspring
forblev det samme. Skulle den regerende mester igen cruise
en sejr hjem på slidte dæk, fordi konkurrenten
havde slidt deres dæk mere? Bag dem smuttede Perez
også forbi Bottas. Det var her omkring løbet
blev som en fodboldkamp. Hamilton havde scoret det første
hurtige mål. Ved pitstoppet havde Verstappen udlignet.
Så valgte Verstappen den offensive strategi, mens
Hamilton valgte at pakke sig i forsvaret - og det så
ud til at lykkedes. Men i de sidste omgange satte Verstappen
stormløbet ind - kastede snøren og halede
sig ind på Hamilton. På næstsidste omgang
hev han sig, takket være DRS, helt op til Hamilton
og smuttede forbi. En scoring 89. minut og så ellers
bare vente på at tiden gik.
Nummeret på Leclercs Ferrari
angiver også slutplacering. Offday for Ferrari. ©Alfa
Romeo Racing
Ligesom i fodbold, hvor der skal to hold til at skabe en
god fodboldkamp, så skal der også flere kørere
til at skabe et godt løb. I de to førende
teams, fejlede ingen af kørerne. Det kan godt være
Bottas igen ikke kom på podiet, men han kørte
et godt løb og lå hele vejen igennem tæt
på Hamilton. Tilfreds var han dog ikke, ikke fordi
han kun blev nr . 4, men fordi han var utilfreds med et-stop
strategien. Over radioen kunne man høre ham tydeligt
irriteret sige, at de burde have lyttet til ham, da han
havde sagt, at de skulle have planlagt to stops. Men det
ændrer ikke på at Bottas i dag var skarpere
end i de fleste af de andre løb i sæsonen.
McLaren blev nr. 5 og 6. med Norris forrest. Endnu en god
dag hos de orange biler. Flot kørt af dem begge -
og det var ellers en dag, hvor de var involveret i mange
dueller. Gasly blev nr. 7 efter et flot løb, mens
Alonso blev nr. 8 efter et ligeså flot løb.
Aston Martin blev nr. 9 og 10 med Vettel forrest. Ligesom
Perez ventede de to grønne biler, med deres enlige
pitstop og det bragte dem langt fremad.
Et godt Fransk Grand Prix er slut
© Alpine Racing
Dagens skuffelse var Ferrari. I et løb hvor ingen
udgik, og de fleste leverede det bedste de kunne, endte
Ferrari på en 11. (Sainz) og 16. plads (Leclerc).
Ikke en god dag for de røde italienske hingste. Men
ellers var der faktisk ikke mange skuffelser. Og nu over
til EM i fodbold!
Resultatet fra Frankrig:
1
Max Verstappen........................... RED BULL RACING
HONDA
2 Lewis Hamilton........................... MERCEDES
3 Sergio Perez............................. RED BULL RACING
HONDA
4 Valtteri Bottas.......................... MERCEDES
5 Lando Norris............................. MCLAREN MERCEDES
6 Daniel Ricciardo......................... MCLAREN MERCEDES
7 Pierre Gasly............................. ALPHATAURI HONDA
8 Fernando Alonso.......................... ALPINE RENAULT
9 Sebastian Vettel......................... ASTON MARTIN
MERCEDES
10 Lance Stroll............................ ASTON MARTIN
MERCEDES
11 Carlos Sainz............................ FERRARI
12 George Russell.......................... WILLIAMS MERCEDES
13 Yuki Tsunoda............................ ALPHATAURI HONDA
14 Esteban Ocon............................ ALPINE RENAULT
15 Antonio Giovinazzi...................... ALFA ROMEO RACING
FERRARI
16 Charles Leclerc......................... FERRARI
17 Kimi Räikkönen.......................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
18 Nicholas Latifi......................... WILLIAMS MERCEDES
19 Mick Schumacher......................... HAAS FERRARI
20 Nikita Mazepin.......................... HAAS FERRARI
Man of the moment © Red Bull
Contentpool
Steiermarks
Grand Prix: Red Bull Ring
FORMULA 1 BWT GROSSER PREIS DER STEIERMARK 2021
En udramatisk sejr til Max Verstappen, hvor Hamilton ikke
havde noget modsvar. Et ikke særligt spændende
løb må det siges. Håber at Østrigs
GP bliver bedre! Det 'plejer' det - og kast gerne lidt fugt
ind i det også!
Resultatet fra Steiermark:
1
Max Verstappen........................... RED BULL RACING
HONDA
2 Lewis Hamilton........................... MERCEDES
3 Valtteri Bottas.......................... MERCEDES
4 Sergio Perez............................. RED BULL RACING
HONDA
5 Lando Norris............................. MCLAREN MERCEDES
6 Carlos Sainz............................. FERRARI
7 Charles Leclerc.......................... FERRARI
8 Lance Stroll............................. ASTON MARTIN
MERCEDES
9 Fernando Alonso.......................... ALPINE RENAULT
10 Yuki Tsunoda............................ ALPHATAURI HONDA
11 Kimi Räikkönen.......................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
12 Sebastian Vettel........................ ASTON MARTIN
MERCEDES
13 Daniel Ricciardo........................ MCLAREN MERCEDES
14 Esteban Ocon............................ ALPINE RENAULT
15 Antonio Giovinazzi...................... ALFA ROMEO RACING
FERRARI
16 Mick Schumacher......................... HAAS FERRARI
17 Nicholas Latifi......................... WILLIAMS MERCEDES
18 Nikita Mazepin.......................... HAAS FERRARI
NC George Russell.......................... WILLIAMS MERCEDES
NC Pierre Gasly............................ ALPHATAURI HONDA
Stillingen
i VM 2021 for kørere efter Steiermark
1 Max Verstappen..............
Red Bull Racing Honda.....156
3 Lewis Hamilton.............. Mercedes..................138
3 Sergio Perez................ Red Bull Racing Honda......96
4 Lando Norris................ McLaren Mercedes...........86
5 Valtteri Bottas............. Mercedes...................74
6 Charles Leclerc............. Ferrari....................58
7 Carlos Sainz................ Ferrari....................50
8 Pierre Gasly................ Alpha
Tauri Honda..........37
9 Daniel Ricciardo............ McLaren Mercedes...........34
10 Sebastian Vettel............Aston Martin Mercedes......30
11 Fernando Alonso............ Alpine Renault.............19
12 Esteban Ocon............... Alpine Renault............
14
13 Lance Stroll............... Aston Martin Mercedes......12
14
Yuki Tsunoda............... Alpha Tauri Honda...........9
15 Kimi Räikkönen............. Alfa
Romeo..................1
16 Antonio Giovinazzi......... Alfa Romeo..................1
17 George Russel.............. Williams....................0
18 Mick Schumacher............
Haas Ferrari................0
19 Nikita Mazepin............. Haas Ferrari................0
20 Nicholas Latifi............ Williams....................0
Stillingen
i VM 2021 for teams
1 Red Bull Racing
Honda............................ 252
2 Mercedes......................................... 212
3 McLaren Mercedes................................. 120
4 Ferrari...........................................108
5 Alpha Tauri Honda................................. 46
5 Aston Martin Mercedes............................. 44
6 Alpine
Renault.................................... 31
8 Alfa Romeo Racing Ferrari.......................... 2
9 Williams Mercedes.................................. 0
10 Haas Ferrari......................................
0